100% opmærksomhed

100% opmærksomhed

Jeg har en hjemmebrygget teori om, at vi har 100% opmærksomhed. Lad os antage at du køber din yndlings falafel-pitabrød for at gå hjem, se en serie og spise foran skærmen. Du skal HYGGE dig!

Smager du det du spiser? Egentlig? Ja, selvfølgelig i små korte øjeblikke, men kunne du have fået mere ud af dén oplevelse, det er, at spise? Smagen. Krydderierne. Forventningen, lige inden, man sætter tænderne i…

Jeg har en forestilling om, at vi har 100% opmærksomhed. Når vi ser en eller anden serie, imens vi spiser, giver vi måske 80% af vores opmærksomhed til skærmen og 20% til det vi spiser. Dvs. vi går glip af en oplevelse. Med mindre vi er helt klar over vores prioritering og ikke bare “gør som vi plejer, når vi skal hygge os”.

Jeg tænker, dette kan overføres til stort set alt:

Du går tur og lytter til en podcast. 70% af din opmærksomhed tilfalder lyden i dine ører og 30% dine omgivelser. (En prioritering jeg, helt ærlig, selv holder af!) Eller: Du spiser aftensmad med din familie og glor ned i din iPhone. 88% opmærksomhed til Facebook og 2% til familien (eftersom de både gumler og trækker vejret) og 10% til maden (for man skal jo lige styre gaflen op til munden…) Eller – du oplever noget, men tænker straks på, hvordan du kan fotografere og formidle dette til Facebook eller Instagram og glemmer at være til i dit eget nu. Du går rent faktisk glip af din oplevelse. Dvs. 95% tilfalder tankerne om formidling og 5% det egentlige, som sker.

Er det ikke lidt trist, egentlig? 

Min teori er måske helt hen i vejret, men prøv, som et tankeeksperiment, at se på dig selv i dine handlinger: Hvordan vælger du at bruge din opmærksomhed?