Month: juli 2010

Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Uddrag fra Michael Husens bog “Arbejde, rytme og tid” om rytmisk velfærd, at være rytmeanormal og temporal vold. Personligt synes jeg teksten både er spændende og tankevækkende. Jeg tænker, at hvis der fandtes lidt mere “tidsrummelighed” i samfundet og på arbejdspladser, ville der måske være plads til flere. Flere kunne give en hånd med. Andre kunne stresse lidt ned. Måske er det både utopisk og naivt tænkt af mig. Men tænk, hvis… Læs med her: “Det, man kalder ‘nedsat arbejdsevne’, og som undertiden gør mennesker syge eller skubber dem ud i en outsiderposition som “invalidepensionister”, er ofte, at de ikke er i stand til at arbejde i det tempo, i den rytme, som den samfundsøkonomiske tvang dikterer. De er “rytmeanormale”. Ofte er “invaliditeten” altså et resultat af temporal vold. Det er både forkert og umenneskeligt at stemple disse mennesker som “invalider” eller uarbejdsdygtige. Det er samfundet og dets økonomiske institutioner (herunder fagforeningerne), der burde være under anklage for ikke at gøre det muligt for alle mennesker at arbejde i deres egen rytme. Alle kan arbejde …

Kvinder og Måne og Være Tilstede.

Jeg har ganske vist lagt denne tekst ud før, på en anden blog. Men denne tekst gjorde en forskel for mig – om hvordan jeg/vi har mistet føling med Cyklus – og hvor stor en gave vi har. Jeg holder meget af denne tekst… ‘…Med blyantspidsen, bankede Winona let på cirklens toppunkt, hvor hun havde tegnet fuldmånen: “Ved deres fuldmåne er kvinder i deres mest givende hjørne overfor de, der er omkring dem. Hun lyser for dem. Hun er til tjeneste for dem. Hendes genskær er et stærkt lys for hendes familie, hendes venner og hendes cirkel. Hendes liv leves inden i denne fulde cirkel.” Winonas hænder bevægede sig udad i cirkelbevægelser, for at understrege hvordan en kvinde skal give ud af sig selv. “I hvide kalder det den frugtbare tid, og måske er også dét et godt navn. For vores frugtbarhed ligger i modtagelsen og refleksionen. Vi kaster lys over dem omkring os. Men…” her holdt Winona en pause for at finde det rigtige udtryk, “der kommer en tid, hver måned, hvor kvinden går ned …

Bare lad alting være som det er.

“Det var ved at bryde sammen i mit hoved! Jeg kunne ligge på jorden og kigge op i himmelrummet i timevis og prøve at forstå uendeligheden. Og jeg kunne blive jublende høj og lykkelig og vanvittig på samme tid af ikke at kunne fatte, hvordan det hang sammen. Og lige der, hvor hjertet jubler og kroppen sitrer af spænding, og hvor man er lige ved at forstå det, men godt ved, at man aldrig kommer til det, dét var livet.” Fra VITA, P1: Omvejen til Buddha med Charlotte Juul Jeg synes det er så smukt sagt! Jeg lyttede til programmet i går. Og følgende ord har fået mig til at opleve min tid og omgivelser anderledes det sidste døgn. Dét vil jeg gerne holde fast i og øve mig mere i. Og huske. Hør, hvad hun fortæller: “Min lærer i den indiske asram sagde “Bare lad alting være som det er.” Jeg mediterede og gjorde hvad han sagde i nogle uger, og så oplevede jeg en åbning. Alle de evaluerende og vurderende tanker forsvandt. Jeg oplevede …