Month: august 2010

Ordnekultur og Lykke

Hos VITA er der et program, jeg om et øjeblik lytter til “På jagt efter lederskabets ABC”. Det, som trækker i mig, er Niels Villemoes ord om Ordnekulturen: “Det der kendetegner vores kultur, og som ikke er nogen kompliment efter Niels Villemoes’ mening, det er ordnekulturen, som er den tankegang, at vi altid skal skynde os at blive færdige, så vi kan komme hjem og sidde i sofaen. Det vi kalder hygge. Ordnekulturen kendetegner også den nuværende finanskrise, at vi skal skynde os at få den overstået, så vi kan slippe for at stoppe op og dvæle ved krisen, og spørge os selv, hvem vi er og hvor vi er på vej hen? – Vi skal bare ud af krisen, og have gang i ballonen, og så skal vi køre opad og opad og opad. Vi skal have det ordnet, så vi kan få det færdigt, og komme hjem og ned at sidde. Jamen, det siger de. Det er en dødsyg tankegang. Nils Villemoes foretrækker det eksperimenterende og grænseoverskridende, i stedet for ordnekulturen: – Det …

Det har jeg ikke tid til at se på!

“Det er tåget efterårsvejr. Alting er dryppende vådt, og idet han ser ned i kanalen, falder en vanddråbe ned fra en kastaniegren og danner en stor boble, der langsomt sender ringe ud til alle sider. ”Det har jeg ikke tid til at se på,” er den første tankebevægelse, der rører sig i ham. Men det ville han ikke have tænkt, hvis der ikke havde været noget i synet, der havde gjort forsøg på at fængsle ham. Sådan sker det tit, at småting kunne søge at tale til en og fange en. Så skal man altid blive stående. Der er ikke så meget i livet, der kan tale fint, at man har råd til at gå forbi. Bliv stående! Brug de få øjeblikke, du lever, til at se det vidunderlige i småtingene.” Ludvig Feilberg (1849-1912)