Month: november 2010

Gro langsomt. Kampkraft.

“Fødevareindustrien er klar over vores usalige trang til at spise infatilt, og en del af den er industrien faktisk også selv ansvarlig for. Grøntsager, som avles under optimale betingelser med kunstlys, kunstvarme, kunstgødning, må aldrig kæmpe for livet. De kommer til at smage af meget lidt, for alle de stoffer, som giver smagen, bliver udviklet i takt med, at planten har brug for dem til sin egen overlevelse. Smagsstofferne hjælper planter gennem insektangreb og tørkeperioder, de er plantens selvforsvar og immunsystem og jo mere naturligt en plante lever, jo flere naturlige indholdsstoffer har den, og i større mængde. Planter uden kampkraft er nogle skvat, og vi har bestemt ikke godt af at spise skvattede slappe planter. Smagsstofferne er ikke ligegyldige for os, det er stoffer som vores krop forventer, at de planter, vi spiser, er i besiddelse af.” Af Camilla Plum, fra Ælle Bælle Frikadelle. […og jeg tænker på, hvadnuhvis det også er sådan med os mennesker. At vi bliver stærkere og smukkere af at gro langsomt. At vi bliver dybere og sundere af at …

Fra en hjemmegående husfars bekendelser…

”Alligevel har jeg stress – mere, synes jeg sommetider, end den travleste direktør i forretningsverdenen. Men det er stress af en anden karakter: at prøve at undgå den gyldne stråle fra hans tissemand, når jeg skifter ble på ham; at prøve at tvinge ham til at spise sin babymos; og hele tiden holde øje med ham for at sikre mig, at han ikke snupper en gaffel fra opvaskemaskinen og jager den ind i øjet eller i en stikkontakt eller forsvinder, når jeg vender ryggen til, så jeg aldrig ser ham mere. Se, dét er stress…” […] “Så hvis du for eksempel ser mig komme gående på gaden med klapvognen en solskinsdag, solbrændt, iført hawaiiskjorte, fløjtende lidt for mig selv, og jeg standser for at klappe en forbipasserende hund, kan du måske være tilbøjelig til at sige: ”Tak skal du ha’, sikken et liv. Den fyr har ikke en bekymring i denne verden.” Men du ville være galt afmarcheret. Bag mine fløjtende læber og mit solbrændte udseende gemmer sig en arbejdende hjerne; den behandler data, beregner …

A Slow Year ~ Flickr

Hos Flickr blev der i 2008 oprettet en gruppe, “A slow year”: Welcome to A Slow Year— a year of non-consumerism. Refurbish, recreate, restyle your wardrobe and life. Slowly. Can, jar, forage and wildcraft foods, grow a garden, bake bread, recycle everything last thing, barter & trade, simplify! Det er sjovt at se, hvordan langsomhed fortolkes i billeder. Der er desuden et lille debatforum, hvor man kan læse lidt om medlemmernes tanker, handlinger, forundringer, tips og tricks i deres Slow Year. Klik ind og kig: A Slow Year.

Tabte ambitioner og lettelse. Hvad vi er.

”Prisen vi har betalt, for at forvente at blive til meget mere end vores forfædre, er en evig bekymring for at vi langt fra er, hvad vi kunne være.” William James citeres: ”Lettelsen ved at give afkald på ambitioner er lige så stor som glæden ved at få dem tilfredsstillet. Man føler sig sært let om hjertet, når ens absolutte mangler på et givet område bliver regnet for helt i orden. Hvor ville det være skønt, hvis vi en dag kunne opgive at stræbe efter at være ung eller slank. ’Gud ske tak og lov’, siger vi, ’så er de illusioner tabt’. Alt hvad der lægges til selvet er en byrde såvel som en ære.” Alain de Botton, Status Angst

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke. Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende. Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters. Det er befriende! Så, klik ind her og oplev hende fortælle: Aimee Mullins and her 12 pairs of legs “Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins. (Linket til klippet …

Øjeblikkets betydning. Det unikke, som aldrig kommer igen.

Henry David Thoreau er på mange måder en stor inspirationskilde i mit liv. Erik Skyum-Nielsen sætter her ord på, hvad det bl.a. er, som gør, at Thoreaus tekster og tanker er så pokkers interessante, opmuntrende og tankevækkende: “Hans stil bæres af klarhed og kløgt, af personlig integritet, og præcis denne ro sætter ham i stand til pludselig at skride ud i sproget og demonstrere abrupt humor og stille underfundighed. Hans skrivemåde afspejler hans fornemmelse for det unikke, det som aldrig kommer igen, øjeblikkene som han må møde med nysgerrighed og pivåbne porer: ”I al slags vejr, når som helst, dag og nat har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke, skære mærker for dem i min stok, at stå netop der hvor to evigheder, fortid og nutid, mødes, nemlig i nuet; at balancere på denne smalle streg.” Dette svarer i hans bogføring til, at stilen bliver, ikke en vej, og da slet ikke en boulevard, men en slynget skovsti, ad hvilken man går langsomt og stadig undrende. At læse Thoreau bliver at vandre, …

Håndarbejde. Værdi. Langsomhed.

“I den moderne verden, hvor det er så nemt, så billigt og så hurtigt at købe ting, mister de ting, vi har købt, deres værdi. Hvilken værdi har en genstand, hvis vi kan købe ti andre nøjagtig mage til på ingen tid?” siger Murphy. “Når noget er håndlavet, betyder det, at nogen har investeret tid i det, og det forlener det med sand værdi.” […] “At strikke er fra naturens hånd langsomt. Man kan ikke trykke på en knap, søge på en skala eller tænde for en kontakt og få det til at gå hurtigere. Den virkelige glæde ved at strikke ligger i selve handlingen og ikke i at nå målstregen. Undersøgelser viser, at pindenes rytmiske dans med alle dens gentagelser kan dæmpe puls og blodtryk ved at lulle den strikkende ind i en fredfyldt, næsten meditativ tilstand.” Fra Lev livet langsomt af Carl Honoré.