Month: maj 2011

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund. Fra bogens bagside: “Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset. Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det …

At skabe og forsvare dit kreative rum

“Hvis man ønsker at styrke sin kreativitet, er det vigtigt at skabe sit eget rum. Ikke kun indeni. Men også i den ydre verden, hvor tingene skal tage form. Et sted, hvor man kan rode og regere, præcis som man har lyst. Hvis dette ikke er muligt, må man indrette et hjørne, et bord, hvad som helst. Bare et lille sted “det er mit”. Kreativiteten er en sommerfugl uden fornemmelse for tid og begrænsninger, og den har det med at visne bort, hvis den ikke oplever, at dens ejer virkelig har tænkt sig at forsvare den bevæbnet til tænderne med vovemod og gode argumenter, når familien forlanger en hjørnesofa eller en tv-krog, der hvor man lige havde indrettet et malerhjørne eller en sykrog. Det er en rigtig dårlig idé, at indrette sig således, at man skal pakke ned og væk, hver gang man har en pause fra arbejdet. Denne form har en tendens til at svække arbejdsmoralen. “Åh, jeg orker næsten ikke at stille det hele op igen.” Man når at blive træt, inden man …

At le ofte og meget…

”At le ofte og meget, at vinde intelligente menneskers respekt og børns respekt; at komme så langt, at man bliver værdsat af ærlige kritikere og have lært at leve med falske venners forræderi; at sætte pris på skønhed, at se det bedste i andre, at give af sig selv; at efterlade verden en smule bedre, om det så er gennem et sundt barn, en have eller forbedrede sociale vilkår, at have leget og leet med entusiasme og sunget med jubel; at vide at blot ét liv blev levet lettere: så har man opnået alt.” Ralph Waldo Emerson Fra ”Sådan bliver det bedre-bogen” af Suzy Becker og hundredevis af børn.

“Vores Kolonihaver”. Inspiration til at Bo Småt.

At bo småt kræver en vis portion tålmodighed og kreativitet og opryddelighed (suk!). Inspiration søges – og findes. F.eks. har jeg fundet denne skønne side om kolonihaver og det er jo en ren nydelse at se, hvor meget de får ud af haver og huse i deres kolonihaver. Jeg holder meget af  disse små rum af hygge, særlighed, hjemmelavet og genbrugsfund. Denne kaotiske enkelthed. Prøv selv at kigge ind. Det er en oase: Vores Kolonihaver

Campingvogn i haven. Gemmested og kreativt rum

Vi bor småt og sommertider taler vi om alternativer til at udvide vores antal boligkvardratmeter. Det kunne jo være en campingvogn i haven, fint dekoreret, som denne: Billedet er fra bogen Print af Cath Kidston. Hun skriver: “Udendørsliv – om det så er en campingvogn, et telt eller et haveskur, så skal det være et perfekt gemmested. Jeg bruger min campingvogn som hjemmekontor, fordi det var omsonst at åbne min bærbare computer ved køkkenbordet, for jeg blev hurtigt forstyrret. Denne gamle campingvogn er den perfekte løsning. Efter jeg har istandsat den både ind- og udvendigt og har parkeret den afsides i haven, er den blevet mit faste tilflugtssted. Udsigten fra skrivebordet over markerne er billedskøn, og der er masser af opbevaringsplads. Den kan også bruges som gæsteværelse og endnu bedre til at holde ferie i. Jeg elsker de overdimensionerede blomster og længes efter at få malet en gammel bil på den måde.” Hvem kunne ikke få lyst til at træde ind i sådan et storblomstret rum og udleve sin kreativitet. Jeg kunne nemt lokkes. Absolut! ;O)

Vi elsker stilhed

I vores kultur er det dem, der støjer, som bliver hørt… (Fra foreningen Vi elsker stilhed’s hjemmeside) Foreningen “Vi elsker stilhed” er opstået udfra behovet for støjfrie miljøer. Eller hvis man f.eks. er generet af kirkeklokkers bimlen og bamlen – i stedet ku de vel bare sende en sms, de kære folkekirker?! Ilse Sand, cand. theol og forfatter til bogen “Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle”, er stifter af denne forening. Tjek hjemmesiden ud her: Vi elsker stilhed Og Ilse Sands hjemmeside: Ilse Sand