Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund.

Fra bogens bagside:
"Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset.

Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det daglige liv som hjemmegående husmor. Familien lever af én indtægt og stort set selvforsynende. De dyrker jorden og har et mindre husdyrhold. Huset fungerer med egen brønd, komposttoilet, brændekomfur med vandtank og et rodzoneanlæg til spildevand – alt sammen ting, der gør stedet til en levende organisme.

Katrine Rudolphs bog er ikke kun en skarp kritik af det moderne forbrugersamfund og børnenes vilkår, den er også en glødende og inspirerende håndsrækning til dem, som ønsker at leve tættere på livet."

Bogen er desværre – så vidt jeg ved – udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

2 thoughts on “Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

  1. Så fik jeg endelig fat i bogen…. det er virkelig skøn læsning… jeg er meget inspireret af Kathrine Rudolph, og imponeret over den simple livsstil, som de har valgt. God læsning må jeg sige..
    Jeg er næsten færdig med bogen, og har nærmest slugt den på få dage (det er hurtigt i et travlt hjem med 4 børn og mange gøremål, så bogen er blevet prioriteret – jeg har ikke kunne gøre andet… er hocked

    Nå men undervejs, men jeg har læst, er der simpelthen købt ind til – for første gange nogensinde – at plante tomater… vi har valgt 3 forskellige sorter, som vi forsøger os med… vi har ikke drivhus, men har sat en kapilær-kasse over ad husets sydvendte læside…
    Min begejstring vil ingen ende tage… det er absolut vores aller første dyrk-selv-projekt, og vi har talt om det i årevis, men det er bare aldrig blevet til noget.
    Tænk at netop denne bog, skulle få os ud af start-feltet:-)

    1. MeeTooSlow, hvor lyder det dejligt, med tomatplanterne! Åh, altså, ja, jeg har også sået tomatplanter, men jeg er stadig så ny og “forundret” over det her magi, med at så et frø og så kommer der en plante op, at jeg simpelthen så’ede ALT for mange, fordi jeg bare ikke tror det virkelig kan lade sig gøre :O) Det hele er kommet op og måske sku jeg starte en lille bod herude ved vejen med tomatplanter, høhø… men det er simpelthen bare helt utrolig… magi!, det med frø, jord og grokraft.

      Bogen har også sat skub i rigtig mange ting her. Bl.a. det her med at turde træde ud, eller træde fra, væk fra lønmodtager-ræset. At betragte hjemmeværen og hjemmeliv som et enormt vigtigt stykke arbejde. Det er så rart at få støtte gennem andres tanker og ord.

      Pøj pøj med det hele! :-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *