År: 2012

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Vacuum og Overflod.

IMG_2870-1_2”En ældgammel metafysisk lov siger, at hvis vi ønsker større overflod i vort liv, må vi først skabe et vacuum, så vi kan modtage det gode vi søger. Hvordan kan der komme mere godt i vort liv, hvis der ikke er plads til det? Vacuum skaber vi ved at give de ting væk, vi ikke længere ønsker eller har brug for, men som andre kan have gavn af.”

Sarah Ban Breathnach, Naturlig Overflod.

Not Buying Anything

Hvor jeg nok synes, der ikke var så meget at hente for mig i bogen “Not Buying It”, så er der tilgengæld masser af inspiration og tips at hente til mindre-forbrug på bloggen: Not Buying Anything – Small Footprint, Sustainable Living.

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om bloggen, men vil hellere anbefale dig at kigge forbi og se, om der er emner, der interesserer dig. Og måske finder du opmuntring, tips og ideer til at sænke dit forbrug.

Dog et lille udklip fra deres “About-tekst” bag bloggen:

“In our experience, a slower, less complicated life with fewer possessions and desires has given us a calm and sense of freedom that was only fleeting when we were fully plugged into the system. Not that we didn’t enjoy being plugged in, and we were good at it, but as J. Krishnamurti said, “It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.” We wanted to get better, and we wanted to help make society better, too.

What we needed to develop to get better was contentedness. It is the antidote to consumerism and its onslaught of manipulative, enticing advertising. We have fewer things, and appreciate what we have more. We are working to live, rather than living to work. Our lives revolve around our immediate locality – we like it so much that we rarely travel.

We choose a small footprint, [more] sustainable life because we feel that global conditions give us no other responsible choice. Plus it is more enjoyable than the alternative for us. Lao Tzu said, “Be content with what you have, rejoice in the way things are. When you realize there is nothing lacking, the whole world belongs to you.”

Not Buying It: My Year Without Shopping. Judith Levine

img_5465_2
Jeg læste denne bog “Not Buying It: My Year Without Shopping ” af Judith Levine. Jeg fandt og lånte bogen via bibliotek.dk

Ethvert tiltag til mindreforbrug tages imod med kyshånd. Derfor er det godt denne bog eksisterer. Og at hun forsøger og gennemfører på sine helt egne præmisser er det vigtigste.
Og kan den opmuntre andre til mindre forbrug, så er alt godt!!!
Og det er altid godt med selvransagelse og kritik af vores forbrugssamfund.
Men hendes liv er godt nok meget langt fra mit liv. Hun har f.eks. to huse og tre biler, så vidt jeg forstår. Men det kan snildt være, jeg har misforstået noget.
Jeg ved ikke. Jeg sad lidt med en mærkelig følelse, da jeg havde læst bogen.
Fred være med det.

Lidt om bogen her (fra Amazon.com):
“Many of us have tried to call a halt to our spending at one time or another. But what if we decided not to buy anything for a whole year? Obviously, we would need necessities like food and soap, but how would be manage without new clothes, treats, entertainment? Funny, smart and self-deprecating, Not Buying It is a close look at our society’s obsession with shopping and the cold turkey confession of a woman we can all identify with – someone who can’t live without French roast coffee and expensive wool socks, but who has had enough of spending money for the sake of it. Without consumer goods and experiences, Levine and her partner Paul pursue their careers, nurture family relationships and try to keep their sanity and humour intact. Tracking their progress and lapses, she contemplates the meanings of need and desire, scarcity and security, consumerism and citizenship. She asks the big questions – can the economy survive without shopping? Are Q-tips a necessity? A thought-provoking account of the pleasures and perils of the purchase-driven life, Not Buying It will get readers talking about their reliance on the act of buying and the possibility of getting off the merry-go-round.”

The Deadweight Loss of Christmas

img_20141203_150334

Om et øjeblik er det jul og straks indtræder massiv storm af reklamer, markedsføring for dit og dat,
og helt nye dingenots-behovs-skabelser.

Begrebet “The Deadweight Loss of Christmas” har jeg mødt i “The Happy Minimalist” af Peter Lawrence. Det forklares cirka sådan:

Når du køber en gave til Tante Ella og har brugt 500 kroner på en henrivende lysestage, så kan det meget vel være at Tante Ella ikke synes særlig godt om denne lysestage,
næh hun har egentlig nok af lysestager og andet skrammel, og i hendes øjne har den kun værdi af 50 kroner.

Dette “tab” imellem det, du har betalt, og den værdi modtageren mener gaven har, dvs. 450 kroner, se dét er The Deadweight Loss. Og dette “tab” kunne være brugt til så meget andet. Mennesker, som virkelig er i nød. Eller i det mindste befri vores Moder Jord for denne unødvendige overlast af forbrug og produktion af skrammel.

Sikke et tåbeligt regnestykke, kan man så påstå, for det at give gaver handler jo om kærlighed og varme.
Og jo, det kan man have ret i, men hvis det er DET, det handler om, kunne man måske vælge at gøre noget ANDET: Skrive et lille kærligt brev og vedhæfte det en pose hjemmebagte småkager.
Eller noget.
Se, DET er kærlighed, personlighed, varme. Og koster ikke særlig meget andet end tid, opfindsomhed og ja… KÆRLIGHED.

Men der ER altså gået økonomi i det med gaver. Større, bedre, dyrere. Det skal helst være lige-for-lige og ingen vil jo anses for at være for nærig til at give en “god” gave?

Tjah…

Jeg skal bestemt ikke påstå, at jeg forstår alt eller har helt styr på teorien omkring “The Deadweight Loss of Christmas”. Men har du lyst til at vide mere og læse mere om teorien, så klik dig ind på Joel Waldfogels tekst. Jeg har ikke læst den! Det er blot en service til dig :O) :
The Deadweight Loss of Christmas by Joel Waldfogel

The Happy Minimalist af Peter Lawrence

Jeg blev nysgerrig efter at læse denne bog “The Happy Minimalist – Financial independence, Good health, and a better planet for us all” af Peter Lawrence af to grunde:

Jeg finder det altid spændende at læse om mennesker, der vælger at leve minimalistisk og vælger at stå af forbrugsræset og vælger at OPLEVE i stedet for at EJE.

Og den anden grund er, at han i sin introduktion af bogen forklarer, at han blev diagnosticeret med for høj kolesterol, men nægtede at tage medicin og omlagde i stedet sit liv og sin kost. Og med et godt resultat!

Desværre kommer han ikke nærmere ind på kolesterol og kost i sin bog eller også har jeg overset det godt og grundigt. Til gengæld fortæller han om økonomi og forbrug og minimalistisk livsstil på en fin, enkelt og konkret måde. Så det var bestemt ikke spild af tid at læse.

Beskrivelse af bogen, fra Xlibris’ hjemmeside:

“The life of a minimalist does not have to be deprived. It is simple living focused on what is truly needed to make you happy. It can be filled with enriching experiences, as demonstrated by Peter’s life. Of humble beginnings, Peter is currently financially independent—not through winning a lottery, inheriting wealth, or joining a start-up. In this book, Peter poses questions, provides facts, and shares his personal experience. It is a timely call to examine one’s life, to achieve financial independence, to attain good health, and to create a better planet for all.”

Og om forfatteren:
“Peter Lawrence was born and raised in Singapore and lives in Santa Clara, California. He has been able to retire well before the normal retirement age not because he won a lottery, inherited wealth, or joined a start-up. In fact, he has humble beginnings. Peter attributes his early retirement to his minimalist lifestyle. The life of a minimalist does not have to be deprived. Rather, it is simple living focused on what is truly needed to make a person happy and can be filled with enriching experiences—as demonstrated by Peter’s life. Peter spent time in the army and in the monastery. He has bungee-jumped in New Zealand and sky dived in Australia. He has floated on the lowest point of Earth and ridden a camel to the Great Pyramids. He also spent time in Europe, South America, and Central America. Peter holds a Bachelor in Information Technology from an Australian University and an Executive MBA from an American University.”

Jeg har fundet og lånt bogen via bibliotek.dk

Lev bedre med mindre

“Forestil dig at bo i et lille, smart hjem, der kan åbnes op med haver, du dyrker mad i om sommeren. Tænk at få mere tid til dig selv og din familie – og et mere socialt liv fordi I eksempelvis deler badehus og andre faciliteter med naboerne.

Og hvad hvis du kunne tage dit hjem med dig til Honolulu i tre måneder, hvis du får lyst? Eller at du bare kan flytte familiens hjem et andet sted hen, hvis byen rammes af oversvømmelser?

Det er nogle af de tanker, arkitekt og innovator Niels Peter Flint har gjort sig i sit mangeårige arbejde med at finde alternativer til, hvordan vi kan leve både bedre og bæredygtigt i fremtiden.”
(Citat er fra programomtale hos Natursyn.)

Søndag eftermiddag lyttede jeg tilfældigvis til Natursyn imens jeg jonglerede med blyant og lærred. Og jeg fortabte mig helt og fuldstændig i Niels Peter Flints visioner for bæredygtig liv. Det handler om at bo småt, leve grønt, leve i fællesskab. Jeg blev så glad og ville ønske, at alt dette var NU, i stedet for vi, som nu, lever i hver vores store kasse af et hus og tilbringer aftener med 42″ fladskærm.

Det handler også om jord, der blæser væk,
og bier, der forsvinder,
og om grådighed og vores syn på luksus, der forandres.

Lyt til programmet i Natursyn ved at klikke her:

Lev bedre med mindre

og tjek også Niels Peter Flints hjemmeside. Der er mange spændende ting at fordybe sig i:
Niels Peter Flint

Kirstine Nolfi. Råkost og Raw Food

I 1955 helbredte læge Kirstine Nolfi sig selv for kræft ved udelukkende at spise råkost. Herefter åbnede hun kurstedet Humlegården. Og skrev bogen Levende Føde (og i en senere udgave: Råkost-kuren), som handler om råkost, sundhed og sygdom. Det var Madame, som første gang præsenterede mig for denne bog. Og vakte min nysgerrighed overfor råkost.

(Læs evt. om Kirstine Nolfi HER)

På samme tid opdagede jeg Raw Food-bevægelsen og jeg er dybt betaget af denne koststil: Levende mad. Rå mad. Hvor al sundhed og vitalitet er bevaret.

Jeg læste Nolfis bog for et par år siden, og så vidt jeg husker var hun imod at grøntsager og frugt hakkes og skæres i stykker, fordi en del næringsstoffer går tabt. (Måske tager jeg fejl?)

Her er Raw Food’erne lidt anderledes, i det der bruges en maskinpark bestående af blender, food processorer og juicer.

Jeg ville med glæde udskifte både komfur og kogeplader med blender og food processor. Jeg ser virkelig mening i at spise rå, levende mad.

Principperne i Raw Food er fint beskrevet hos Saxo vedr. Casupeis bog:

“Raw Food kan forvandle dit liv. Raw Food er uforarbejdet mad som ikke har været varmet op til over 42 grader. Mad som har optimal næringsværdi og kan være medvirkende til, at du bliver smukkere og slankere. Du bliver mere intelligent. Du får mere energi til at gøre det, du brænder for. Du bliver gladere samt du kommer af med fysiske skavanker. Raw Food er en af de mest effektive måder at opnå konkrete resultater i dit liv – såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Uanset hvem du er, hvad du laver, eller hvilken situation du befinder dig i, kan du opnå væsentlige forbedringer ved at spise Raw Food. Raw Food er for alle. Det er rå frugt, grønt, nødder, kerner og olier. ”

“Raw Food” af Jens Casupei og Vibeke Kaupert står i min egen reol.

En anden bog jeg gerne vil eje er “Glød og Glæde med Raw Food” af Vibeke Amdisen, som jeg lige nu har lånt på biblioteket.

Læs et lille udsnit fra bogen i en pdf-fil:
Glød og glæde med Raw Food

Vibeke Amdisen har desuden en blog:
Vibeke Amdisen

Raw Food Danmark har en fin, informativ hjemmeside. Her findes et spændende forum, hvor man deler erfaring, spørgsmål og tips til raw food. Klik her for at besøge siden:

Raw Food Danmark

En lille tilføjelse:
Det, som også er interessant ved Raw Food, er spørgsmålet om mennesker overhovedet er skabt til at spise kød. Vibeke Amdisen skriver f.eks. i sin bog “Glød og Glæde med Raw Food” at:
“Plantespisere har et langt tarmsystem., mennesket har et langt tarmsystem. Kødspisere har et kort tarmsystem.
Plantespisere danner ikke c-vitamin, mennesket danner ikke C-vitamin. Kødspisere danner C-vitamin. […]
Plantespisere sveder gennem huden, mennesket sveder gennem huden. Kødspisere sveder gennem tungen. […]
Plantespisere tåler ikke råt kød, mennesket tåler ikke råt kød. Kødspisere tåler og spiser råt kød.”
Og hun kommer med flere sammenligninger sin bog.

Jeg kan godt se pointen i forhold til f.eks. Stenalderkost.

Men læs f.eks. debatten i Raw Food Danmarks forum om netop dette:
Fejlinformation af danskerne

Omvendt er det sikkert også muligt at finde kritik af Raw Food og sådan er der jo et virvar af informationer, for og imod, hvadsomhelst.

Det er en diskussion, som jeg ikke har viden nok til at deltage i, så jeg nøjes med at gruble og drage mine egne konklusioner.

Men uanset hvilken vej man vælger at gå med sin livsstil og kost er der masser af dejlig inspiration at hente i disse skønne bøger og hjemmesider.

Stenalderkost

Loren Cordain beskriver i bogen “Stenalderkost” stenalderkostens grundregler sådan her:

Stenalderkosten er enkeltheden selv. Her er grundreglerne:

1. Alt det magre kød og alle de fisk og skaldyr, som du kan spise.
2. Alle de frugter og stivelsesfrie grøntsager, som du kan spise.
3. Ingen kornprodukter.
4. Ingen bælgfrugter.
5. Ingen mælkeprodukter.
6. Ingen forarbejdede fødemidler.

Jeg holder virkelig af den enkelthed der ligger i denne form for kost. Og sundhed. Men prøv selv at læse bogen.

Stenalderkost af Loren Cordain.

Fra bagsiden af bogen:

“Tab dig og styrk dit helbred ved at spise den kost, du er skabt til!

Stenalderkost bygger på teorien om, at den bedste kost for et godt helbred og en korrekt vægt er den kost, som vores tidlige forfædre i jægersamfundene spiste.

Bogen gennemgår teorien og underbygger den med bl.a. eksempler fra undersøgelser af sundhed og helbred hos eskimoer og andre nutidige jægerfolk. Bogen udpeger også de stoffer og produkter i vores traditionelle, daglige kost, som er ”rigtige” henholdsvis ”forkerte” i forhold til mange livsstilssygdomme og problemer med overvægt.

Men ingen bog om kost uden opskrifter. Du får naturligvis også forskellige forslag til to-ugers kostplaner samt mere end 100 nemme opskrifter på moderne og slankende kød- og fiskeretter, supper, dressinger, salater og meget, meget mere. Stenalderkost er ret proteinrig, varieret og der er rigelig af den, så ingen skal gå sultne fra bordet.”

(Se mere om bogen på forlagets hjemmeside. Her kan du f.eks. se bogens indholdsfortegnelse…: Libris

Loren Cordain har også iøvrigt udgivet en kogebog

På nettet har jeg fundet en stenalderkost-kogebog, forfattet af Læge Christian Bobzin, hvis du er mere interesseret:
Opskrifter – Stenalderkost
og her finder du også introduktion til stenalderkost:
Stenalderkostcirklen – en kogebog.

Menneskeføde af Tor Nørretranders

Menneskeføde af Tor Nørretranders er en bog der har hjulpet mig i min søgen efter en bedre måde at spise på.

I et interview til Information om bogen fortæller Tor Nørretranders bl.a. at udgangspunktet for at skrive bogen var at han var blevet for tyk og gerne ville tabe sig. Desuden fortæller han om stivelse og monotoni i mad og vores liv generelt:

Fra “Vi spiser tabermad”, Information 26. juli 2007

[…] Han mener, at en hovedårsag til samfundets fejlernæring skal findes ved at følge det landbrugshistoriske spor.

Landbrugets monotoni
“Vi er i løbet af de seneste 6.000 år efterhånden gået over til kun at producere stivelse i form af korn, kartofler og så videre. Det er billigt og let at producere, men det forvirrer kroppens selvregulering. Samtidig er vi holdt op med at bevæge os, og vi varierer ikke vores mad, som man gjorde tidligere,” siger Tor Nørretranders og drager hele civilisationsprocessen med ind i problematikken:

“Hvis man ser på det civilisationskritisk, kan man se, at den fremadskridende model er monotonien. Se for eksempel på byerne. De er ret trivielle i forhold til den vilde natur. Vejene er retlinede og plane, vi er inde i husene, når det regner, så vejret er også forudsigeligt. Civilisationen er en form for monotoni. I stedet for at spise 100 planter, så spiser vi måske otte. Den monotoni betyder så, at man tænker i mængde i stedet for typer. Man fokuserer på, hvor meget jeg spiser.”

“Monotonien er i sin grundform enorm rar, men den er også enorm, ja, monoton. Så opfinder vi så små ting, der bryder med denne monotoni. Det kan være graffiti eller natteliv eller hvad som helst. Vi forsøger at bryde monotonien. Det samme gælder i virkeligheden også mad. Vi har fået et mere og mere monotont udbud af varer – stivelse, og så opfinder vi måder at tilberede det på for at bryde monotonien. Alle mulige måder at tilberede kartofler på og så videre,” siger Tor Nørretranders.

[…]
…hvis det går op for folk, at stivelse er noget, vi har spist, fordi vi ikke har råd til andet. Stivelse udgør 50 procent af det, vi spiser, så halvdelen af det, vi spiser, er ikke menneskeføde. […] Og jeg tror alle vil fravælge stivelsen efter 10-20 år. Status fremover vil være ikke at spise græs. Vi vil leve et liv, hvor vi igen har ressourcer til at leve i harmoni med vores krop.”

– Er du blevet lidt hellig efter din kur?

“Det mener jeg egentlig ikke. Jeg vil gerne hjælpe folk til at forstå de her ting, men jeg missionerer ikke. Min grundholdning er enkel: Man skal lade sig lede af sin lyst. Man skal ikke lade sig fornægte. Hele den der idé med at slankekure skal gøre ondt, at man skal hade det, man spiser, og skamme sig over det, man spiser, er helt misvisende. Det går netop ud på at styrke madglæden og lysten til at spise.”

Jeg har virkelig lyst til at kopiere hele artiklen ind her, men det går nok ikke. Læs i stedet hele artiklen hos Information:
Vi spiser tabermad. Tor Nørretranders – nu om kost og ernæring

Læs iøvrigt denne anmeldelse af bogen hos Fede Tider:
Menneskeføde – Fede Tider


Om Menneskeføde af Tor Nørretranders:

Beskrivelse fra Saxo:

“Hvert år indtager et menneske halvanden ton mad, drikke og luft. Alligevel tager vi kun et kilo eller to på – hvis vi overhovedet tager på i vægt. Hvorfor tager vi ikke et ton på? Mennesker har en fantastisk evne til at regulere kropsvægten. Den overgår alle ernæringseksperters kostråd og kalorietabeller med mange størrelsesordener.

Alligevel oplever vi i disse år verden over en eksplosion i udbredelsen af overvægt og fedme, både blandt rige og fattige. Selvreguleringen er slået ud af kurs. Hvorfor?

I sin nye bog Menneskeføde søger Tor Nørretranders årsager til nutidens overvægtsproblemer i agerbrugets gennembrud for 10.000 år siden. Vi begyndte at spise stivelse og anden mad, som ødelægger vores selvregulering. Først i dag slår omkostningen igennem. Bogen rummer et naturhistorisk overblik, en kritisk diskussion af udviklingen i fødevareteknologien – og helt konkrete værktøjer til den enkeltes kamp med vægten. Menneskeføde er både et stykke samfundshistorie og en vejviser til, hvordan vi hver især kan gøre noget ved kropsvægten. Det er samtidig en fængende og letlæst fortælling. Den starter med manden på badevægten, bevæger sig ud i et inferno af skænderi mellem forskere – og ender helt tilbage ved menneskehedens fødsel for at forstå, hvad det er der er gået så galt i de seneste årtier.

Der viser sig – forbløffende! – en klar sammenhæng mellem overgangen fra jæger-samler kulturer til agerbrug for 10.000 år siden og nutidens eksplosive vækst i antallet af overvægtige. Bogen er samtidig et opgør med formynderiske ernæringsforskere, der fører sig frem med kostråd, der i chokerende grad savner videnskabeligt grundlag. Der er mange tegn på, at de kommende år vil betyde et afgørende skifte i forståelsen af årsagerne til overvægt, hævder Menneskeføde, der helt sikkert vil vække debat.”

Dit liv i dine hænder. Jane Plant.

Da begge mine forældre for få år siden lige pludselig og på én gang begge fik brystkræft, fik jeg anbefalet en bog af Madame, Dit liv i dine hænder af Jane Plant, en bog jeg har læst med interesse og forundring og lidt kuldegys og opvågning og egentlig også en følelse af Lettelse og Enkelthed.

Jane Plant er professor og geokemiker. Hendes bog er skrevet udfra både sin egen personlige erfaring med kræft og også hendes evne til at gå grundig og videnskabelig til værks.

Hun har haft brystkræft flere gange og forsøgt helbredt med bestråling og kemoterapi, men med tilbagefald og spredning.

Hun undrede sig. Ingen i hendes familie havde haft kræft. Hun levede sundt og fedtfattigt og synes ikke, hun passede ind i de faktorer, nogen mener, kan fremkalde kræft.

Hun begyndte at lede efter en helt anden faktor. En tiøre faldt, da tanken faldt på deres kinesiske venner. I asiatiske lande er brystkræft langt mindre hyppig end i vestlige lande. Og dér indtager de ikke mælkeprodukter. Jane Plant skaber en helt ny kost- og livsstilsprogram uden mælkeprodukter, overvinder sin kræftsygdom og har nu været fri af kræft i mange år.

Alt dette er grundigt forklaret i hendes bog, som jeg varmt kan anbefale.

Det er tankevækkende at læse om den vestlige verdens forbrug af mælk og de stærke markedskræfter bag. Tankevækkende at læse om, hvor fremmed det egentlig er for mennesket at indtage mælk. Og – som hun citerer én for at sige – at mennesket et det eneste pattedyr på jorden, som drikker mælk, efter at det er vænnet fra…

Hmmm…

Hun fortæller også en del om knogleskørhed og de oplysninger der er omkring vigtigheden af indtagelse af mælkeprodukter: At vi rent faktisk kan få masser af calcium igennem andre fødevarer end mælk.

Bogen er fyldt med spændende ord om Jane Plants livsvigtige opdagelsesrejse. Og også alternativer til den kost vi plejer at spise: Hvis du elsker ost, hvad kan du så sætte i stedet. Eller flødeis… Samt opskrifter og grundig forklaring af forskellige fødevarer. Og andre kræftramtes historier om at blive helbredt via kost. Med meget mere.

Ja…. Der findes meget skriveri om livsstil og kræft. Og hvordan vælger man at tro?
Jeg tror på denne bog. Jeg tager bogens budskab til mig.
Ikke at jeg ændrer alt fra den ene dag til den anden.
Men.
Jeg læser og jeg lærer og jeg tager til mig…

!

Jane Plant i øvrigt også udgivet en kogebog sammen med Gill Tidey:

Plantkuren – din mad, dit liv.
Forebyg og overvind bryst- og prostatakræft ved hjælp af det, du spiser.

Mit umiddelbare indtryk af bogen er, at den er overskuelig og med gode forslag til køkkenudstyr, madlager m.m. og, som der står på forsiden, ‘kostråd og 288 enkle opskrifter’.

Jeg holder af dét ord… ‘Enkle’… ;O)

Dr. Terry Wahls – Minding Your Mitochondria.

Jeg vil vise en film, som min kusine anbefalede mig. En kvinde med sklerose, som ændrede sin kost. Det er én af de her fabelagtige historier om, hvad kost (og især forkert kost) gør ved os. Det er virkelig tankevækkende.

“Dr. Terry Wahls learned how to properly fuel her body. Using the lessons she learned at the subcellular level, she used diet to cure her MS and get out of her wheelchair.”

“Samfundets hastighed gør os angste”

I Kristelig Dagblad, 5. oktober 2012, tages emnet hastighed og angst op: At noget tyder på, at der bliver flere og flere med angst i vores samfund, fordi Mennesket simpelthen ikke er indrettet til et liv i hast:

Samfundets hastighed gør os angste

”250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge.”

[…]

”Jes Gerlach (overlæge i Psykiatrifonden) er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen. ”På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne,” forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel af isolation og ensomhed.

Raben Rosenberg, der er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Region Midtjylland, mener, at udviklingen hænger sammen med, at den menneskelige hjerne ikke er tilpasset det moderne liv. ”Vi ved ikke, om der er en reel stigning i antallet af angsttilfælde, men problemet er tilstrækkelig hyppigt til, at det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Vi har en hjerne, der er udviklet for 40.000 år siden, og den er ikke egnet til de samfundsforhold vi byder hinanden, og det afspejler sig i den store forekomst af angst og depression. På engelsk siger man, at der er et mismatch mellem den hjernemæssige udrustning og vores leveforhold. Men vi kan ikke gå tilbage, som vi levede i stenalderen,” siger Raben Rosenberg.
[…] ”Det, man kan se i dag, er, at jo hurtigere vi løber, jo mere vi skal nå, og jo flere krav, der stilles til os, som vi måske ikke kan nå eller klare, desto større er risikoen for angst. Der er brug for pauser, som giver mulighed for at skabe balance, men hastigheden er høj i vores kultur, så de pauser udebliver desværre ofte, ” siger Psykiatrisk overlæge Jørgen Due Madsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mærket de her ting på egen krop og sjæl. Og lige præcis ovenstående problem er måske min drivkraft for at skrive på denne hjemmeside… et stort ønske om at noget forandres i vores samfund… at vi finder fred og balance i vores arbejdsliv. Og heraf fødes større rummelighed for hinandens forskellighed, måske?

Et lille ps:
Hvis de her ting interesserer dig, så læs også en tidligere tekst om arbejde, tidspres og rummelighed = rytmisk velfærd, her:
Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22

Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle

“Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle og drikke en kop morgenkaffe,
jeg vil hellere skrive med en rigtig god tuschpen i en læderindbunden bog med tykt papir,
jeg vil meget hellere se på min flok, min hulebjørnens klan,
jeg vil fange fisk og kløve brænde, klare mig selv.
Jeg vil have fingrene i jorden, muld mellem hænderne,
jeg vil bade i klare floder og varme mig ved ilden.
Jeg vil skrive om mit liv og det behøver ikke være en genre.
Og du behøver ikke kunne lide mig.

Jeg skriver dagbøger. Thats it. Jeg er ikke Forfatter.”

Disse smukke ord fandt jeg hos Andrea Hejlskov på hendes tidligere blog. Hun flyttede ud i skoven med sin familie og nu blogger hun her:
& the pioneer life 

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt?”

“Dernæst talte vi om lege og sport. Jeg fortalte dem, at vi amerikanere er meget interesserede i sportsbegivenheder. Vi betaler faktisk boldspillere meget mere, end vi betaler skolelærere. Jeg sagde, at jeg gerne ville vise, hvad jeg mente, og foreslog, at vi alle sammen stillede os på linie med hinanden, og derpå løb så hurtigt, som vi kunne. Den, som løb hurtigst, ville blive vinderen.

De stirrede intenst på mig med deres store, smukke øjne, og derefter på hinanden. Til sidst sagde en af dem:

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt? Hensigten med at lege er jo at more sig. Hvorfor vil du udsætte en person for noget sådant og dernæst forsøge at overbevise ham om, at han virkelig er en vinder? Den skik er vanskelig at forstå. Fungerer den leg fint for dit folk?”

Jeg smilede bare og rystede på hovedet for at vise, at det gjorde den ikke.”

Marlo Morgan, Det ægte folk.

I en verden, hvor alt måles, vejes, vægtes, vurderes, sammenlignes… vindere og tabere… er det bare enormt befriende at læse et citat som dette… Citatet understreger en følelse… TAK!

Mette Reissmann. Podcast om økonomi. Og Luksusfælden.

“Danskernes gæld er stadig en folkesygdom og flere danskere end nogensinde har brug for økonomisk førstehjælp. Derfor trækker TV3’s eksperter, Gustav Juul og Louise Frost, for 8. sæson i arbejdstøjet og rykker ud til familier, der sidder fast i en gældsfælden.”

Måske kender du Luksusfælden på TV3. Ellers kan du prøve at klikke dig ind på TV3’s hjemmeside, hvor man kan gense nogle af de tidligere programmer. Jeg har det ambivalent med at være tilskuer til menneskers økonomiske deroute og besværligheder. For samtidig interesserer det mig at se, hvorfor vi agerer, som vi gør, i forhold til forbrug, økonomi og at sætte os i gæld. Afhængighed af at shoppe. Eller spille. Eller ubetænksomhed. Uansvarlighed. Er det grådighed, tristhed eller at angst for ikke at ‘høre til’, som skaber et stort forbrug. Der er mange aspekter.

Lige med undtagelse af et par programmer med Mr. Fetterlein handler de fleste af Luksusfælden’s programmer om relativ almindelig gæld, overforbrug, privatforbrug og økonomi. Og der er, så vidt jeg ved, altid en løsning på de problemer, der tages op.

Hvis du vil vide mere om Luksusfælden:
Luksusfælden – TV3

Mette Reissmann var tidligere med hos Luksusfælden som vært. Hos Jette Harthimmer kan du lytte til en podcast med Mette Reissmann “Få styr på din økonomi”.

Klik her og lyt:
Podcast nr. 83, Mette Reissmann – Få styr på din økonomi.

Tilføjelse: Mette Reissmann er nu medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Du kan finde flere artikler og interviews med Mette Reissmann på hendes hjemmeside. Det er nok værd at kigge nærmere på:
Om Mette
Hun har desuden skrevet en bog om økonomi.

Bagefter. Efterlade. Og om garager og rod.

Tænk. Se her: Amerikanerne. Deres garager er så fyldt op med rod og ting og sager at kun 25% har plads til bilen. Vildt! Og hvordan ser det så ikke ud på lofter, skabe, skuffer, udhuse…

Da jeg så dette, blev det endnu en motivation til oprydning: Der er nogen, der skal rydde op efter mig en dag! Og jeg synes helt ærlig ikke, jeg kan tillade mig, at overlade det besvær til andre.

Ja, det er kedeligt, træls, svært at rydde op og give væk. Sortere. Og det er en udfordring at stoppe med at købe nyt. Men der er så meget andet i livet end dét. Oplevelser, der ikke fylder “fysisk”, men beriger, glæder og lagrer sig i din indre “garage”. Hvad med at samle til huse dér, i stedet for… ?!

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

Drømme som vejvisere. Når du ser en reklame eller et hus, du simpelthen bare MÅ have!

Jeg ved jo ikke om Det Hus* nogensinde bliver vores. Eller måske. Vi må jo selv sørge for at realisere vores drømme. Men det kan jo også godt være, det handler om noget helt andet. Ligesom når man ser noget i en reklame, og man tænker, at anskaffer jeg mig dét, så får jeg også dét. Men hvad ER det der “det”?

Jeg springer lige lidt i mine fortællinger: Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft…

Bingo.

Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Ah… det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare behov.

Tilbage til huset.

For det er klart, at jeg har tænkt på, hvad det er ved det hus, som sådan kunne sætte et større oprydningsprojekt igang. Et oprydningsprojekt, som skulle gøre det lettere at flytte, komme videre. Rejse lettere.

Og jeg følte mig frem til:

Natur (haw, klitter, frodighed omkring huset.)
Enkelthed (eftersom der kun var ganske få, smukke møbler inde i huset. Ingen ekstra ting, ingen rod, men masser af træ, lys og luft.)
Eventyr. (At bo et nyt sted, ukendte rum, nye muligheder… jeg har en lille nomade i mig og har flyttet ofte, indtil vi købte hus for 6 år siden, suk…)
Frihed (at leje, fremfor eje. Masser af natur omkring, fremfor mennesker og huse. At blive fri for følelsen af at blive iagttaget… )

=

Natur, enkelthed, eventyr, frihed.

Uanset hvad der kommer til at ske, og om vi fanger det hus, vi så, så er disse fire begreber et godt pejlemærke for, hvad jeg/vi ønsker os i vores liv.

Drømme er vejvisere.

Og det gælder også, når du/jeg ser et eller andet du/jeg simpelthen MÅ HAVE. Prøv at vente et øjeblik. Prøv at tænke dig lidt om: Hvad ligger bagved?

Det er en sjov og fin analyse. Som måske ovenikøbet kan spare dig for at bruge flere penge og i stedet gemme penge til det, som virkelig ligger bag…

Prøv!

;O)

*Beklager at linket ikke virker. Det handler om et hus vi så. Et drømmehus.

Tanker før du går i gang. Gør plads til forandring.

”Tanker før du går i gang. Gør plads til forandring

Så skal der ryddes op! Det tredje step er at kigge på dine fysiske omgivelser – derhjemme og på jobbet. Hvad har du brug for og hvad har du ikke? Eller sagt på en anden måde: Hvad giver dig livsenergi og hvad dræner dig?

Det er en god idé at tage dine livsformålsbriller på, når du gennemgår din bolig og din arbejdsplads. Hvilke fysiske rammer og ting skal der til for at leve det, der betyder noget? Hvilke livsværdier er vigtige, og hvordan får du omsat de gode intentioner til et praktisk liv, hvor hverdagen fungerer?”

(Gitte Jørgensen, Simple Living – sådan gør du)

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri:

Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR.

Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11:

”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn.
Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.”
[…]
”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, hvor det store komfur lever i bedste velgående. Når det fyldes op med kvas og tørt brænde, knitrer og buldrer det, og der bliver varmt på ingen tid, selv i den koldeste vinter. Det er et utrolig hyggeligt køkken! Også for kattene. Væggene er tapetseret med Anne Maries egne tegninger og akvareller.”
[…]
”Igennem årene har jeg mødt mange mennesker, der som Anne Marie har sat tiden i stå, når det gælder de synlige, materielle udtryk i hus og hjem. De bor på det sted, hvor de blev født, og det skal ingen lave om på. Som regel er denne levevis forbundet med en vis grad af vemod og forfald, med ensomhed og en masse, man ikke spørger om.
Men jeg kan hilse og sige, at intet af dette gælder hos Anne Marie. Huset fremtræder i en ualmindelig hyggelig stand, langt fra enhver tilstandsrapport, og den neddroslede planteskole ligeså. Selv udstråler hun sjælden glæde og energi, og måske er det derfor, at det bekymrer hende dybt, at hendes ben er begyndt at drille.”

Jeg husker bl.a. at hun i udsendelsen fortæller, at hun ikke bryder sig om at blive betragtet. Og at man ikke skal vælge at leve et liv bundet på frygt. Sætninger sagt i en samtale om dét valg, at bo langt ude, væk fra mennesker og by.
Ord, som jeg har i min hukommelse (selvom jeg måske ikke husker dem helt korrekt), fordi de gjorde indtryk…

Men klik dig ind i udsendelsen og se de skønne billeder fra gartneriet og hendes hjem. Og lyt til hendes tale…

Drømmen om det nøjsomme

En podcast om ikke at eje = uafhængighed… om begæret efter behovsudsættelse… om Thoreau… og om at blive ejet af det man ejer….

Den første halve time i Eksistens DR1:
Drømmen om det nøjsomme.

Læs om udsendelsen her (hentet fra DRs hjemmeside):
Nogle mennesker, som feks. Bonderøven vælger at leve et nøjsomt liv på jord, selvom muligheden for at have meget er der.

– Selvom der er en krise der kradser, så er der også et tilvalg af ikke at have så meget, siger filosof, Anders Fogh Jensen.
Mere enkelt
At vælge ikke at have så meget er et valg nogle træffer for at blive mere uafhængige og frie.

Én af dem er Bonderøven, Frank Erichsen, der er kendt fra DR1.

– Så bliver det bare mere enkelt og mere bekymringsfrit, siger han.

Og nøjsomheden er også filosofisk interessant. Og er blevet brugt flittigt igennem historien til at opnå erkendelse. Blandt andet i munkeklostrene i det fjerde århundrede, hvor de dyrkede askesen.

En bestræbelse på at gøre sig fri, og finde meningen et andet sted.
Kommunikativ nøjsomhed
Og noget kunne tyde på at den samme længsel lever i dag.

-Vi har på en måde længe fået foregøglet at vi kunne blive lykkelige af at bruge penge, men det er som om vi er ved at indse at den meningsfuldhed bliver ikke indfriet. siger Anders Fogh Jensen.

Og der er altså nogle der reagerer ved at fravælge.

Og ifølge filosof, Anders Fogh Jensen handler det ikke bare om forbrug. Men han ser også en tendens til at folk er ved at få nok af, konstant at kunne kommunikere via mail, Facebook og mobiltelefoner.

– Vi bliver simpelthen udmattede af at kommunikere så meget, så derfor prøver vi at søge nærhed i stedet for at være i kontakt med så mange som muligt.

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) )

Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres.

Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo lyder som om jeg foragter andre, foragter Liv, foragter Alt Det så mange andre Arrangerer og åbenbart synes er sjovt og nødvendigt… Det lyder jo mest af alt som om jeg ønsker at vende verden ryggen. Men sådan er det jo ikke. Jeg elsker den verden, der hedder Natur. Og. At tale dybt og inderligt med en kær ven. Jeg elsker meget af den kultur, der skabes af mennesker – det er jo fantastisk, hvad vi kan! Jeg elsker min familie. At se ting gro. At skabe i mit eget rum og dele det. At skrive her… Jeg rækker jo UD på min egen måde.

Se, det blev lidt personligt i dag,,, og det hele er en optakt til en TED.com video, som en bekendt delte på fb.

Og jeg blev både lettet og glad, imens jeg Så og Lyttede…

En tilføjelse,
hun har en hjemmeside,
se eksempelvis hendes 16 punkts manifesto
Herfra punkt 6: The next generation of quiet kids can and should be raised to know their own strength.

Hjemmeunger

Fornylig fandt jeg en hjemmeside for hjemmegående forældre. Hjemmesiden har også et forum, hvor man kan debattere og stille spørgsmål.

Se, det er lige netop sådan en side jeg selv har tænkt at lave, netop fordi jeg synes, der er behov for det. Og jeg må indrømme, at jeg er enorm glad for nu at finde ud af, at der allerede eksisterer sådan en side! (…og jeg kan koncentrere mig om at skrive her… :O) )

Kvinden bag er Jane Thoning Callesen, hjemmegående mor og kandidat i journalistik. (Læs Her.)

Og jeg bliver særlig glad, når jeg læser sådan en note her, på siden “Om Hjemmeunger”:

“Frihed til at vælge

Hjemmeunger.dk er et fristed og en inspirationsportal for kvinder, der vælger hjemmelivet til – ikke en kritik af dem, der vælger det fra.

Vores holdning er, at enhver kvinde (og mand!) er fri til at træffe de valg, der føles rigtigst for deres egen familie. Der findes mange måder at skrue et fantastisk familieliv sammen på og tusindvis af veje til en lykkelig barndom.”

Så lov mig, at du kigger ind derovre, hvis det er noget, du selv går og tænker på og/eller har valgt at leve som hjemmemor eller hjemmefar.

Klik her:
Hjemmeunger

og deres forum:
Hjemmeunger Forum

Det Vilde Køkken

Og den sidste bog om vilde, spiselige planter, jeg vil nævne i denne omgang, er Det Vilde Køkken af Jonathan Hilton. En beskrivelse fra forlaget (hentet fra Saxo):

“Der er lækker mad overalt i naturen. I skoven, på stranden og langs vejkanten kan du smale krydderurter, salatblade, svampe, grøntsager, bær og nødder. Du kan finde mange forskellige lækre planter som f.eks. fennikel, peberrod, spiselig tang og persille i naturen, hvis du ved, hvad du skal se efter. – Spiselige planter og svampe – Hvor de findes og hvornår – Tips til hurtig og sikker bestemmelse – lækre opskrifter, hvor du får glæde af natuerens egne ingredienser.”

Som sagt… vær varsom, når du samler! ;O)

Vorherres Køkkenhave

En anden bog om at samle spiselige planter i naturen er Steen Viggo Jensen: Vorherres Køkkenhave. Læs her en beskrivelse af bogen:

“I bogen inviterer Steen Viggo Jensen til middag med mere i Vorherres køkkenhave – med alt, hvad den har at byde på året rundt.

At naturen både kan give mad på bordet og være åndelig føde, erfarede han, da han som hjemløs levede knap to år i det fri og hentede næring til livet her.

Steen Viggo høster med alle sanser, når han færdes i skoven, på stranden eller heden. I en årrække delte han sine oplevelser og opskrifter med læserne af hjemløseavisen Hus Forbi, hvor han havde en fast klumme. Bogen er samling redigerede og ‘opdaterede’ naturfortællinger herfra.
Tag selv med ud i Vorherres køkkenhave og oplev de fire årstider med Steen Viggo Jensen som guide. Find ramsløg og revling, skovsyre og strandkål, hvidtjørn og havtorn … Få mere at vide om planterne og deres historie – og opskrifter på, hvad du kan bruge dem til hjemme i køkkenet.”

Teksten er hentet fra bogens hjemmeside, som du finder her:
Vorherres Køkkenhave

Naturens Spisekammer

Naturens Spisekammer af Anette Eckmann.

Forlagets beskrivelse af bogen (hentet hos Saxo):

“Der vokser sunde og spiselige lækkerier overalt, som giver et frisk pust til den daglige madlavning og som er helt gratis! Og så er en udflugt i naturens spisekammer simpelthen god mentalhygiejne.

For Anette Eckmann er det en passion at drage ud i naturen og indsamle spiselige planter, urter, bær, frugter, rødder, nødder, svampe, bark ? og hjemme i køkkenet fremtryller den lige så passionerede kok de skønneste safter og sirupper, chutneyer og marmelader, kryddersmør og kryddersnapse, urteteer og supper.

Bogen fokuserer på spiselige ting, der er nemme at finde mange steder, og som ikke kan forveksles med uspiselige eller giftige planter. Det er et opslagsværk, der går fra Birk og Brombær over Hyld og Kvan og til Skovsyre og Violer. En oversigtskalender viser, hvornår det er sæson for naturens gastronomiske godbidder, og der er tips om udstyr til indsamling og om hvordan du får de gode sager bragt vel hjem i køkkenet.

En smukt illustreret, anderledes og meget inspirerende kogebog med masser af spændende og gennemprøvede opskrifter.

Var du vild med Annette Eckmanns Køkkendagbogen vil du elske denne bog!”

Jeg lånte denne bog på biblioteket og det blev til en “må-eje-bog”. Bogen er smuk i sin opbygning med virkelig lækre billeder og layout. En rigtig fin inspirationskilde til selv at gå ud og finde. Husk at være varsom med at plukke og spise! Vær helt sikker på, det er det rigtige du propper i munden og ikke et eller andet uspiseligt, giftigt… 

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

IMG_20150612_170604[1]

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

Story of Stuff

Denne film, Story of Stuff, handler om produktion, affald, cyklus, arbejdsforhold, kemi m.m. set i forhold til de ting, vi anskaffer os. Et kæmpestort og komplekst emne, synes jeg. Og enormt vigtigt, eftersom det berører vores klode, vores mad og drikke.

En opfordring til mindre forbrug!
!!!

Tjek også hjemmesiden ud:
The Story of Stuff Project

Tak Sarah Olivia for i en kommentar at gøre mig opmærksom på hjemmesiden og filmen.

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside.
KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72.

“Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side,
og det er dét dyk, ingen vil tage”

Jytte Abildstrøm.

• Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken.
• Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter?
• Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord.
• Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér!
• Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting.
• Få gode kærlige tanker ind i sjælen.
• Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”.
• Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker.
• Vaner er menneskets værste fjende.
• Lad os udvikle medmenneskelighed. Og fremsige digte og ose af kærlighed, når vi står i kø i Supermarkedet.
• Forædle livet. Glæde andre.

Et lille ps. fra mig: Når jeg ser mig omkring, fornemmer jeg at flere og flere ønsker at tage “dykket”, for at komme ud på den anden side. Så “ingen” kan nu ændres til “nogen”. Og snart “mange”, måske. Hvem ved…?!

The 100 Thing Challenge

Kunne du bringe antallet af ting, du ejer, ned på 100?

Dave Bruno skriver om det i bogen og hjemmesiden “The 100 Ting Challenge”. Lidt om formålet her:

“I totally believe that living without an abundance of personal possessions for an extended period of time is the first step we ought to take in order to realize that we don’t need ever-more stuff.
If you do this — if you will give up your stuff for a while — I am sure you’ll never go back. You’ll spend the rest of your life creating a more valuable life, instead of wasting your money and time on stuff. You will be glad. And best of all, the people around you will be blessed by your efforts to prioritize more meaningful pursuits.”

Klik dig ind på hans hjemmeside:
The 100 Thing Challenge

og
About the 100 Thing Challenge

Graham Hill: “Less stuff, more happiness”

Jeg vil vise jer video med ord til eftertanke, om dét at vælge at bo småt:

Writer and designer Graham Hill asks: Can having less stuff, in less room, lead to more happiness? He makes the case for taking up less space, and lays out three rules for editing your life.

“Less stuff, more happiness” er titlen. Det kan vist ikke siges meget mere præcist.

TAK til “Slowman” som gav mig dette link i en tidligere kommentar.

Noter om Kompost

I dag lidt om kompost. Kompost er en kilde til mad og liv. En vidunderlig cyklus, ikk? At det, som ellers skulle smides ud, væk, i skraldespanden, i stedet kan blive til næring for nye afgrøder og lækre grøntsager, som vi senere kan høste og nyde. Derfor lidt noter om kompost i dagens tekst:

Naturvidenskab i praksis
Brug lejligheden til at lære dit barn lidt om naturens kredsløb. Byg en kompostbeholder, eller køb en færdig. Lad barnet være med til at fylde den med haveaffald (frasortér modne frø), visne buketter, kartoffel- og æbleskræller. Vand den med mellemrum og fortæl, hvordan de flittige regnorme forvandler skræl og affald til sund og god kompost til køkkenhaven.

Fra Familiehaven af Mogens Elhauge

Liste over affald, der kan bruges til kompost:

Fra køkkenet:
Afskårne blomster (kun usprøjtede)
Potteplanter (uden potter og jord)
Frugt og Grøntsager
Kaffegrums, teblade – også ublegede filtre og poser.
Nødde- og æggeskaller
Alle skræller (kun økologiske)
Køkkenrulle i begrænsede mængder
Rester af pasta, kogte kartofler og andre grøntsager
Brød og kagerester

Undgå skræller af citrusfrugter og bananer med mindre de er af økologisk kvalitet eftersom de er sprøjtede med mughæmmende midler. Disse svampedræbende midler vil også hæmme omsætningen i den øvrige kompost.

Fra haven:
Blade
Afklippet tørt græs
Gødning og strøelse fra kæledyr (kaniner, høns m.v.)
Kviste og smågrene – også fra hækken (bør findeles)
Ukrudt
Blomstertoppe
Nedfaldsfrugt

Undgå altid følgende:
Fedt
Kød- og fiskeaffald
Pålægsrester, sovs.

Fra Gyldendals grønne forbruger leksikon

Fortrydelsen?

Vi laver alle fejl og fumler. Vi søger og vælger til og vælger fra. Vi kan ikke få det hele, vi kan ikke nå det hele og nogle af vores ønsker kan være modstridende.

Jeg har det ambivalent med begrebet FORTRYDELSE. Jeg har ting i mit liv, som jeg fortryder. Eller gør jeg? Nej, egentlig ikke. Enhver fejl (eller var det overhovedet en fejl?) har bragt mig her, hvor jeg er nu.

Så hvad er det, jeg ønsker at sige, med at bringe nedenstående artikel? For er det ikke lidt bizart med en “Top fem: Det fortryder vi før døden”?
Jeg tror, det handler om at stoppe op og overveje, om man ønsker en forandring. Om man lytter til sig selv. Tør og gør man dét, man virkelig ønsker sig. Eller er man holdt op med at lytte til sig selv, fordi der er så meget larm af reklamer/trends/indre stemmer/burde/have/normer/ikeasofaer-babymærkevaretøj-samtalekøkkener osv. … måske mangler man mod og måske føles det uoverskueligt at skabe forandringer… Tjah…

?

Men kig selv.
Og læs evt. også kommentartråden – det er interessant at læse, hvad andre tænker…: Top fem: Det fortryder vi før døden

Tiny Homes – Simple Shelter af Lloyd Kahn

Jeg har netop læst en bog om at bo småt: Tiny Homes – Simple Shelter af Lloyd Kahn. En vidunderlig bog rig på illustrationer og billeder af mennesker, som har valgt at bygge og bo småt på mange forskellige måder. I mange typer rum og omgivelser. Her er ovenikøbet en lillebittesmule vejledning i at bygge hus. Og ja, i det store hele simpelthen kræs for bo-småt-og-enkelt-passionister som mig.

Jeg er så heldig, at der findes en “book-trailer” på Youtube. Så kig med her:

Ps. Bogen har jeg lånt på biblioteket. Mit lokale bibliotek måtte ‘fjernlåne’ det. Prøv at søge efter bogen på bibliotek.dk, hvis ikke dit eget bibliotek har det.

“Tre ting jeg lærte, mens mit fly styrtede ned…”

Et fly nødlander i Hudson floden i New York i januar 2009. Ric Elias fortæller på ted.com om de tanker, der går gennem hans sind, da han sidder som dødsdømt i flyet, der begynder at styrte.

Lidt at tænke over på en helt almindelig ualmindelig onsdag, hvor det er op til os selv at ændre noget… selv de småbitte ting … hvis vi ønsker det.

Brave Face.

Jeg har tabt mit “brave face” og spørgsmålet er om det overhovedet eksisterede. Og måske er et brave face nødvendigt for at begå sig i det pulserende liv… det “virkelige” liv derude i samfundet?
Jeg ved det ikke.
Det lykkedes ikke for mig. Jeg må leve langsomt, for at leve.

Seventeen seconds and I’m over it
Ready for the disconnect
Putting on a brave face
Trying not to listen
To the voices in the back of my head

Fra Easy way out af Gotye…