Month: august 2012

Bagefter. Efterlade. Og om garager og rod.

Tænk. Se her: Amerikanerne. Deres garager er så fyldt op med rod og ting og sager at kun 25% har plads til bilen. Vildt! Og hvordan ser det så ikke ud på lofter, skabe, skuffer, udhuse… Da jeg så dette, blev det endnu en motivation til oprydning: Der er nogen, der skal rydde op efter mig en dag! Og jeg synes helt ærlig ikke, jeg kan tillade mig, at overlade det besvær til andre. Ja, det er kedeligt, træls, svært at rydde op og give væk. Sortere. Og det er en udfordring at stoppe med at købe nyt. Men der er så meget andet i livet end dét. Oplevelser, der ikke fylder “fysisk”, men beriger, glæder og lagrer sig i din indre “garage”. Hvad med at samle til huse dér, i stedet for… ?!

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’. Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.” Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63. Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne: “Når en by holder dansefest […] har de først …

Ting samler støv.

“Jeg havde tre stykker kalksten stående på mit skrivebord, men blev forfærdet over at opdage at de skulle støves af hver dag, mens der endnu ikke var faldet støv på sindets møblement, og jeg smed dem ud ad vinduet med afsky. Hvordan kunne jeg da have et møbleret hus? Jeg ville hellere sidde i det fri, for græsset samler ikke støv, undtagen hvor mennesket har pløjet jorden op.” Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene.

Drømme som vejvisere. Når du ser en reklame eller et hus, du simpelthen bare MÅ have!

Jeg ved jo ikke om Det Hus* nogensinde bliver vores. Eller måske. Vi må jo selv sørge for at realisere vores drømme. Men det kan jo også godt være, det handler om noget helt andet. Ligesom når man ser noget i en reklame, og man tænker, at anskaffer jeg mig dét, så får jeg også dét. Men hvad ER det der “det”? Jeg springer lige lidt i mine fortællinger: Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft… Bingo. Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Ah… det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare behov. … Tilbage …

Tanker før du går i gang. Gør plads til forandring.

”Tanker før du går i gang. Gør plads til forandring Så skal der ryddes op! Det tredje step er at kigge på dine fysiske omgivelser – derhjemme og på jobbet. Hvad har du brug for og hvad har du ikke? Eller sagt på en anden måde: Hvad giver dig livsenergi og hvad dræner dig? Det er en god idé at tage dine livsformålsbriller på, når du gennemgår din bolig og din arbejdsplads. Hvilke fysiske rammer og ting skal der til for at leve det, der betyder noget? Hvilke livsværdier er vigtige, og hvordan får du omsat de gode intentioner til et praktisk liv, hvor hverdagen fungerer?” (Gitte Jørgensen, Simple Living – sådan gør du)

Mulighedernes Land

Jeg funderer over, hvorfor det er så vigtigt for mig at leve enkelt. Og jeg tænker, at svaret er, at det er følelsen af at kunne bevæge mig i Mulighedernes Land. Frihed. At være bundet at store udgifter til hus, bil, nyt køkken eller have etableret sig med alskens teknologi, som skal gøre livet ”lettere”, er i mine øjne en forhindring og en tung last. Selvom det ganske vist er dét, som betragtes som luksus – at have flot hus, dyr bil, et væld af smarte dingenoter. I mine øjne er dét, at kunne ”rejse” let, en stor luksus. At rejse – jeg taler ikke om at rejse til den anden side af planeten. Jo, det kunne man selvfølgelig også gøre. Men stedet er lidt irrelevant. Det er nemlig helt enkelt dét at rejse i sin egen hverdag og opdage alt det, som er lige foran næsen af os: Nu møder vi morgendug og spindelvæv. Nu bliver blommerne lilla. Nu giver solen os længere skygger, et blødere lys (og vidunderligt at fotografere i!) Med lyset …

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri: Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR. Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11: ”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn. Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.” […] ”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, …