Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

 

Please follow and like us:

2 thoughts on “Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

  1. Straks måtte jeg google tørret bændelorm (tapeworm, hvis der er andre nysgerrige). Jeg samler også, og er samtidig lige så imponeret over renselsesfester. Det er da lidt mærkeligt at føle en vis lettelse over et oversvømmet depotrum, næsten en tilladelse til at smide ud. Nu er der lagt dræn, så vejret hjælper os nok ikke en anden gang.
    Den post med hvordan i havde indrettet jer, var ellers god. Her har vi 2 1/2 værelse, børnene i det halve og musikstudie i vores soveværelse. Den eneste ting som virkelig burde være større er vores seng, for børnene er ikke imponerende glade for sine egne og hver morgen ligger vi alle fire på 140cm.
    Og så et spørgsmål: hvordan bærer man sig ad med at smide bøger ud/give dem videre?

    1. Hej Margretha,
      (og din smukke, smukke blog )

      Tak for ord om mit slettede indlæg,,,, det er mit typiske ambivalens mellem Det Private og så det jeg viser verden. Jeg tænkte på, at jeg kunne jo lave en “side” her på bloggen, som fortæller lidt om vores hus. Det vil jeg lige overveje.

      Og fire mennesker i 140 cm seng kender jeg godt :O) Jeg kan forstå I også bor småt

      Bøger: Oh ja, altså se,,, det er virkelig et krisepunkt. Det er SÅ svært at skille sig af med bøger. Jeg har altid været mere biblioteksbruger end “ejer”, men min mand ejer bøger og elsker sine bøger. Men han har i perioder skilt sig af med bøger… f.eks. donation til oprettelse af en læseklub (så vidt jeg husker), eller vi en gang skulle flytte langvejs og kun måtte have dét med, der kunne være i en folkevognsrugbrød. Det satte også sine begrænsninger.
      Og jeg tror ikke, han savner de bøger, han skilte sig af med. Det er mere springet ud i at GØRE det, som er svær, tror jeg.

      Men jeg kan anbefale dette indlæg, som netop handler om bøger:
      http://bemorewithless.com/2012/books/
      Måske kan du hente lidt inspiration dér?

      Ps. Ja, det med bændelormen lyder da,,, hmmm,,, lækkert, ikk?! Jeg har ingengang googlet det… om det har en eller andet ekstraordinær betydning at gemme på en tørret bændelorm… hmmmm….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *