Month: september 2012

Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle

“Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle og drikke en kop morgenkaffe, jeg vil hellere skrive med en rigtig god tuschpen i en læderindbunden bog med tykt papir, jeg vil meget hellere se på min flok, min hulebjørnens klan, jeg vil fange fisk og kløve brænde, klare mig selv. Jeg vil have fingrene i jorden, muld mellem hænderne, jeg vil bade i klare floder og varme mig ved ilden. Jeg vil skrive om mit liv og det behøver ikke være en genre. Og du behøver ikke kunne lide mig. Jeg skriver dagbøger. Thats it. Jeg er ikke Forfatter.” Disse smukke ord fandt jeg hos Andrea Hejlskov på hendes tidligere blog. Hun flyttede ud i skoven med sin familie og nu blogger hun her: & the pioneer life 

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt?”

“Dernæst talte vi om lege og sport. Jeg fortalte dem, at vi amerikanere er meget interesserede i sportsbegivenheder. Vi betaler faktisk boldspillere meget mere, end vi betaler skolelærere. Jeg sagde, at jeg gerne ville vise, hvad jeg mente, og foreslog, at vi alle sammen stillede os på linie med hinanden, og derpå løb så hurtigt, som vi kunne. Den, som løb hurtigst, ville blive vinderen. De stirrede intenst på mig med deres store, smukke øjne, og derefter på hinanden. Til sidst sagde en af dem: “Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt? Hensigten med at lege er jo at more sig. Hvorfor vil du udsætte en person for noget sådant og dernæst forsøge at overbevise ham om, at han virkelig er en vinder? Den skik er vanskelig at forstå. Fungerer den leg fint for dit folk?” Jeg smilede bare og rystede på hovedet for at vise, at det gjorde den ikke.” Marlo Morgan, Det ægte folk. … I en verden, hvor alt måles, vejes, vægtes, vurderes, sammenlignes… vindere og tabere… …

Mette Reissmann. Podcast om økonomi. Og Luksusfælden.

“Danskernes gæld er stadig en folkesygdom og flere danskere end nogensinde har brug for økonomisk førstehjælp. Derfor trækker TV3’s eksperter, Gustav Juul og Louise Frost, for 8. sæson i arbejdstøjet og rykker ud til familier, der sidder fast i en gældsfælden.” Måske kender du Luksusfælden på TV3. Ellers kan du prøve at klikke dig ind på TV3’s hjemmeside, hvor man kan gense nogle af de tidligere programmer. Jeg har det ambivalent med at være tilskuer til menneskers økonomiske deroute og besværligheder. For samtidig interesserer det mig at se, hvorfor vi agerer, som vi gør, i forhold til forbrug, økonomi og at sætte os i gæld. Afhængighed af at shoppe. Eller spille. Eller ubetænksomhed. Uansvarlighed. Er det grådighed, tristhed eller at angst for ikke at ‘høre til’, som skaber et stort forbrug. Der er mange aspekter. Lige med undtagelse af et par programmer med Mr. Fetterlein handler de fleste af Luksusfælden’s programmer om relativ almindelig gæld, overforbrug, privatforbrug og økonomi. Og der er, så vidt jeg ved, altid en løsning på de problemer, der tages op. …