Month: februar 2013

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed… http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3 Læs om Apropos tema om civilisation her: Apropos – Civilisation Besøg Andrea Hejlskovs blog: & the pioneer life

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt. Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie: Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt: Tinyhousefamily.com … Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her: Smalltopia … Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse… Cabin Porn

Men først skulle jeg dø…

I dag en tekst fra Majbritte Ulrikkeholms magiske univers. Om nye begyndelsers kræven af, at man først siger farvel til noget. Inde i sig selv. Et uddrag fra Majbritte Ulrikkeholms “Tilbage til jorden”: “Han [en kat] sad og stirrede på mig med sine klare grønne øjne. Han var gået helt hen til mit ansigt. Helt stille sad han bare der og stirrede på mig. “Hvad vil du?” spurgte jeg hviskende, for der var noget magisk over ham, som jeg på en eller anden måde ikke rigtig kunne stille op imod. Han så på mig med sine klare øjne, og pludselig trængte en duft at klart frisk vand ind i rummet til os. Det var, som om det usynlige vand fyldte rummet. Helt frisk vand, som man kunne ånde igennem. Og Mis, som jeg kaldte ham, længe før han blev et rovdyr, sad og snusede i luften til det usynlige, som vi begge to kunne se. “Vand” sagde jeg til ham. “Frisk vand.” Og så nikkede han, for han havde også set det nye. Begyndelsen. Men …