Month: marts 2013

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1. Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften… Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…” … Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv. I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”. Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” …

Om succes og om frygten for at fejle og blive latterliggjort. Alain de Botton.

Alain de Botton fortæller: Om karriereangst og jobsnobberi. Om fordomme. Om mødet med spørgsmålet “og hvad laver du så?”… At snobberi er, når vi tager en lille del af et menneske og gør det til en helhedsvurdering af et menneske. Om at være vores egen lykkes smed i et “meritokratisk samfund”, dvs. hvor vi via talent og færdigheder kan komme til tops… intet kan stoppe os! De, som fortjener toppen, når også toppen. Men så har vi også bunden. Og når de, som fortjener toppen, når toppen, så har de, som når bunden, også fortjent bunden…  (suk!…) De, som i dag hedder “taberne”, hed engang “de mindre heldige”, fordi der dengang var en Gud, som også var ansvarlig… Om materialisme – at det, at eje ting ikke nødvendigvis er et udtryk for grådighed, men viser et behov for belønning og kærlighed. Det er virkeligheden synd for mennesker, som har behov for ting, ting, ting. At frygten for at fejle ikke kun handler om ængstelsen for tab af indkomst og status: Frygten for at fejle handler i …

Andrea Hejlskov og Crowdfunding.

NATUREN “Det var en vild oplevelse at skrælle lagene af. Der er ingen tvivl om, at denne oplevelse har forandret os allesammen for livet. En stor del af tiden var en brat opvågning. En meget sanselig oplevelse. En meget følelsesladet proces. At bo så tæt på naturen har virkelig været en øjenåbner, jeg tænker at vi som moderne mennesker er enormt fremmedgjorte overfor naturen jeg vil rigtig gerne være med til at formidle den. Tilbage ind i samfundet. Den er vigtigt, naturen, ved du.” (Andrea Hejlskov, fra Booomerangs hjemmeside) I dag lidt om “crowdfunding”, som jeg personligt synes, er en genial ide. Jeg sakser lidt ind nederst i indlægget om crowdfunding. Men dét, jeg rigtig gerne vil vise her, er Andrea Hejlskovs projekt, som man kan gå ind og støtte økonomisk, hvis man har lyst og mulighed for dét. Læs om Andreas projekt her: Crowdfunding – And the great escape Andrea ønsker at samle 50.000 kroner ind, så hun kan få tid og ro til at arbejde på sin bog. Og hun er godt på vej! …

HSP – Særligt Sensitiv

Da jeg for få år siden mødte begrebet “hsp” eller “særligt sensitiv” faldt der en stor sten fra mit hjerte. Her mødte jeg en genkendelighed så stor som hele universet. Mildt sagt. Mig, som altid har følt mig fuldkommen forkert og skæv i denne moderne, hæsblæsende, smarte verden, mødte pludselig “en kasse” hvor jeg kunne passe ind. Jeg har altid være imod det her med at ‘putte i kasser’, men lige præcis denne gang føltes (og føles!) det som en enorm befrielse. Der er andre, der har det lissom mig! En beskrivelse af HSP – særligt sensitive mennesker, som jeg har fundet hos Sensitiv.dk: Sensitiv fra fødslen Nogle mennesker er særligt sensitive fra fødslen. Det vil sige, at de har en høj grad af sensitivitet, som er biologisk betinget. Hvis man er født som særligt sensitiv (eller bogstaveligt talt oversat fra engelsk: højt sensitiv person forkortet HSP), kan man ikke fjerne sensitiviteten. Den er indlejret i nervesystemet. Man kan i stedet lære at leve bedst muligt med den. Forkerthedsfølelse HSP er et personlighedstræk, som har …

Sol. Eventyr og Magi. Begejstring. Træk stikket ud. Og at være Alene.

“I dag står en ny sol op for mig; alting lever, alt er besjælet, det er som om alting taler til mig om min lidenskab, alting opmuntrer mig til at nyde og prise den.” Anne de Lenclos (Fra Sarah Ban Breathnach – Naturlig Overflod) At leve livet langsomt. Være nærværende. Sansende. Solen, der skinner. Første forårsdag. ”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre. Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt. Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, …

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

“Vi insisterer stivnakkede på at ville have det hele. Det betragtes som en menneskeret i det vestlige nye årtusinde at have dyre vaner, eventyrlige rejser og smukke velkomponerede hjem. Og vi er villige til at tage den varme dyne af vores lille dyreunge, for at vi kan løbe videre ud i byen i jagten efter prestige og gyldne mønter. Vi går fra børnene, selvom de græder med deres skuffede ansigter bag institutionens ruder. Alligevel vinker de farvel til os med små tapre hænder og oprejste pander. A’ ve’ mæ’, som min lille søn siger med de blødeste, bedende øjne. Så rækker han hænderne frem mod mig og vil op. Jeg undrer mig dagligt over, hvad det er, der gør, at jeg alligevel går. Hvorfor går jeg – sammen med de andre blødende forældresind – ud af institutionens låge? Hvordan kan vi lyve så meget for os selv, at vi tror, der er noget i verden, der er vigtigere end at tage fat om de nøgne, buttede hænder, der rækker ud efter os? Og give os …