og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Anmeldelse og Give Away.

og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Anmeldelse og Give Away.

”Folk har glemt, at ting tager tid. Et bål er ikke bare noget, man kan tænde for med en stikkontakt. Et godt bål kræver omsorg og opmærksomhed.”
Han sad på hug og vågede over bålet, som om det var et lille barn.
”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.”
(Kaptajnen, s. 57)

Citatet er fra Andrea Hejlskovs bog ”og DEN STORE FLUGT”.
Fra bogens bagside:

“Hvad sker der, når en moderne familie forlader det moderne samfund og flytter langt ud i skoven?”

og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov

Jeg blev spurgt, om jeg ville modtage en bog og anmelde den.
OM jeg ville!!

Jeg har fulgt med Andrea og hendes familie, her på sidelinien, bag min skærm, i stilhed. Første gang jeg skrev om Andrea Hejlskov her på siden var i september 2011: And the great escape. Husker, da det blev vinter, og jeg besluttede mig for ikke længere at følge deres blog i en periode, for hvadnuhvis de ikke skrev, var der så sket dem noget og så kunne jeg godt finde på at sende dem en helikopter. Dét kunne jeg ikke lige helt overskue.
:O)
Og nu står jeg med en grøn bog i hånden, unik, med fornemmelsen af en skovperle, og bogstaver, der fordyber sig i omslaget.

Og selvfølgelig klarede de vinteren. For de er seje, bløde, smukke, sårbare, levende, eventyrlige mennesker.

Ude i skoven er de seje, bløde, smukke, sårbare, levende, eventyrlige mennesker.

Han sukker og konstaterer: ”Når man først sætter sig ned, dør man”. (Jeppe, s. 231)

Men man kan godt dø indeni, når man befinder sig mellem ledningsnet og mure og isolation og computere og hvertsitrum og supermarkeder. Når behovet for menneskets oprindelige FUNKTION dermed forsvinder; at skabe de basale vilkår med hænder og hjerte: Oprindelige funktioner, som at tænde et bål. Dyrke sin mad. Bygge sit hus… Det hårde arbejde med at få tingene til at samarbejde med naturen, naturens cyklus, menneskets cyklus, når både natur og mennesker har sin egen orden, sit eget kaos, sit eget vejr. Det, som vi/det moderne menneske er fuldkommen fremmedgjorte overfor, fordi vi så ihærdigt vil bringe alting i orden: Regler, kontrol og følelsesneddysning via elektroniske adspredelser og dingenoter.

”Herhjemme er jeg bare en bunke livløse knogler, men da vi var i Sverige, huggede jeg brænde helt af mig selv og hentede vand, uden at nogen bad mig om det.” (Sebastian, s. 45)

Og vi lapper på det hele, på al vores apati, med at købe ting og andre flugtveje.

”Jeg er så skidetræt af ambitionerne, og den måde ingenting er godt nok, den måde jeg altid burde få mere, være mere, opnå mere. Det er håndtasken jeg gav den til mig selv som belønning, for jeg havde siddet i et kommunalt rum og fortalt de kommunale mænd om innovation og kommunikation, og det var mig, der var ildsjælen, og der var ild i mit hår, og håndtasken var en belønning, en belønning – jeg fyldte den med al min make up fra Mac. Tusindvis af tusindvis af tusindvis af kroner, jeg havde brugt på øjenskygge i turkis og læbestift i revolutionsrød; jeg havde malet mig med krigsmaling, som om jeg var i krig, med i virkeligheden sad jeg bare henne på kommunen.” (Andrea, s. 42)

…og det er jo det vi gør. Vi kravler rundt i ambitioner og udefrakommende succeskriterier og vi belønner os, for at holde modet oppe og for at fortælle os selv, vi er noget værd.

Er det virkelig noget at stræbe efter, helt ærligt? Der er altså nogen, der tjener kassen på, at vi har det så skidt. Og samtidig trækkes tæppet væk under Moder Jord, fordi det trækker på råstoffer og ressourcer, og så er der bare ikke noget til vores børn.
Er det hæderligt? Er dét VÆRD? Og er det det værd?
De spørgsmål føler jeg hænger i luften, når jeg læser bogen. Bogen spiller bold med mig, min refleksion.

Hmmm…
Jeg har før fortalt om bøger herinde, men jeg har vist aldrig som sådan skrevet en anmeldelse før. Og jeg bliver nødt til at skrive min subjektive oplevelse af denne bog og måske flyder den sammen med min egen verden og den verden, jeg oplever. Så sådan en anmeldelse bliver det: En sammenflydningsanmeldelse.

De første mange, mange sider græd jeg. Fordi jeg har set og mærket ‘det’ i mange år.

At læse et andet menneske sætte ord på sin oplevelse
og mærke mig selv, i dét,
er bare for meget på den gode måde.

Når jeg læser, kan jeg mærke, at jeg er ikke alene, jeg er ikke forkert: Når jeg læser om Jeppe, der dør i sin fleecetrøje, Jeppe, som graver organiske huller i haven og i protest får lyst til at sætte de grimmeste parcelhusblomster mellem hækken og ud mod vejen. Udlejeren, der klager over at hækken ikke er klippet lige nok. Og ikke mindst Jeppes oplevelse af at købe ind:
”Han fortalte mig om, hvordan han gik i stå ved en eller anden hylde og ikke kunne vælge blandt de 800 produkter af samme slags […] …han sagde, det var ikke kun produkterne, det var også lyset nede i butikken, der var baggrundsmusikken og baggrundsstøjen, der var lugten af produkter, den kolde lugt af stål og madvarer pakket ind i plastik, lugten af jerndøre og metalhylder, lugten af andre menneskers parfume, lugten af hund, lugten af frikadeller henne fra delikatessen.” (Om Jeppe, s. 16-17)

Det kom lidt bag på mig, at Jeppe på den måde lynhurtigt blev hovedpersonen i min læsning.

Bogen er i mine øjne en (subjektiv) fortælling om, hvordan vi som mennesker er ved at dø. Vi dør i vores ting, vores uopmærksomhed, vores isolation, vores fremmedgørelse, vores underligt-sammenskruede-ambitioner.

Og at alternativet, at flygte ud i skoven, bestemt ikke er NEMT og enkelt. Eller romantisk eller lutter idyl. Men. Men hvad?

Ja. I mine øjne absolut et mere hæderligt liv. Og lykkestunderne oplyser det hårde arbejde.

Det moderne menneske kan ikke flygte og starte fra Nul. Det starter fra Under Nul. Familien starter under nul. Fordi de (vi) er skadede. Vi er fyldt med unaturligt polyesterfyld, der først skal pilles væk.

Jeg ved ikke, om jeg ville turde begynde at pille ved mit eget ”fyld”.
Men at vedblive at undvige, er det helt ærligt et hæderligt liv? (Når jeg skriver hæderligt, mener jeg måske autentisk. Jeg er ikke afklaret.)
Selvom vi for år siden valgte at gå ned i levestandard, og jeg blev hjemmegående, føler jeg mig stadig langt væk fra “dét”, som jeg ikke helt ved, hvad er.
Walk the talk.
Jeg bliver jo nødt til at tage stilling. Det gør bogen også ved mig: Noget med at tage stilling.

“Jo, vi kunne blive ved med at lede efter muligheder og blive ved med at vrage de muligheder vi fandt, fordi det ikke lige … passede. Men vi kunne også bare gribe de muligheder, der blev os givet.
Dén aften gentog han ordene: “Det farligste er at have erkendt noget – men ikke gøre noget ved det.”
(Andrea/Jeppe, s. 23)

((Eller: Jeg kan også bare lægge mig til at sove igen… Lade være med at tage stilling. Finde mig en fleecetrøje.))

Andrea Hejlskov fortæller om brændeovnsdetaljer, så jeg kan se det for mig, og jeg er derfor inviteret med. Hun fortæller om lykkestunder med blå guldsmede og brødrekærlighed, og jeg er inviteret med. Hvordan ild ikke bare er ild. Ild er forskellig. Ild fra birkebrænde er dén varme, som i Andreas univers kommer til at skabe HJEM. Og jeg er inviteret med. Hun fortæller om sine hænder, og jeg kan føle, fornemme og mærke.

Der er så mange fine øjeblikke. Og Andrea DELER.
Der er så mange sorgfyldte øjeblikke. Og Andrea DELER.

Det er en bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig. Engang imellem skulle jeg have en pause, for at trække vejret og for at vende tilbage, spændt på hvad de næste ord, sætninger, sider, ville fortælle mig. Andreas leg med ord, ord der er både bløde og skarpe. Og ikke ét eneste sted kedede jeg mig. Og alle sider bragte gaver til mig.

Og jeg kunne skrive meget mere om denne bog, for eksempel om husbyggeriet og al den smerte, der fulgte, men det er jo ikke meningen, jeg skal genskrive bogen. Så nu kommer der nogle enkle punkter, jeg gerne ville have berørt og uddybet:

Tak for du skriver så åbenhjertelig og uslebent om det hele.
Tak for du deler Silas’ oplevelser, når han har det svært. Jeg var bange for, om det var udeladt. Selvom jeg egentlig godt var klar over, du ikke ville udelukke. (Kram til dig Silas. Du er en sej gut!)
Tak for du deler jeres affaldsproblem og problemerne omkring plastik. Megavigtigt i mine øjne.
Tak for ord fra Sebastian omkring ting, der hele tiden går i stykker: ”Det er fordi, tingene ikke er særlig robuste […] De fleste ting egner sig ikke til den slags liv, vi lever. Vi bruger jo virkelig tingene.” (s. 161) JA! Mere kvalitet, mindre kvantitet, tak! Mere brug, mere liv. Færre dårlige ting. Tak.
Tak Andrea, for fortællingen om dig og ambitionerne, som ryger i containeren. Og tak for du berører det lineære tidsbegrebs betydning.

Så hvad så nu.
Min tanke er, at vi må huske at takke generationer, som knoklede for at bygge et samfund op.
Min tanke er også, at jeg måske generaliserer for meget, når jeg skriver man, vi, dem, os, i min anmeldelse. Jeg roder rundt i hvem vi/de/man er. Og generalisering kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig… Hmmm…

Det er bare som om, der er noget, som er gået helt galt og blevet ”for meget”. Nu. Og “og DEN STORE FLUGT” viser på smerteligste vis denne families kamp mod dette “for meget”.

Bogen får mig også til at reflektere over: Hvad vil jeg selv? Hvad er frihed for mig? Og min familie?

Og svaret? Svaret falder omkring mig som byggeklodser, en borg, jeg skal i gang med at rydde op i og bryde ned.

Sammen med dén kendsgerning, at jeg lever i en uduelighedszone: Jeg tror ikke nok på mig selv til, at jeg kunne leve i skoven. Eller naturen. Mine muskler er på en måde døde af mangel på liv, jeg er slatten og slap og jeg har ingen viden om hverken planter og jeg kan ingenting praktisk og min urkraft døde med den lineære tidsopfattelse.
Jeg er fanget i en uduelighedszone – og hvor kom den egentlig fra? Uduelighedszonen? Og er det sådan, mange af os har det?

Åha. Det er svært, at anmelde en bog, som jeg har læst med hjertet. Jeg har nu læst denne, min, anmeldelse tusind gange og det kan aldrig blive godt nok eller rigtig nok. Jeg har allerede skrevet al for meget. Bogen gemmer på meget mere… så fang den, et sted. Og læs den.

“Og jeg læser. Med sommerfugle i maven og konstant grådlabil. Med kærlighed.” skrev jeg på Instagram.
Måske kunne jeg have nøjes med at skrive dét,
her.

Nu sidder jeg med en lukket bog, og en verden der åbner sig. Hvis jeg vil.

Bogen og Den store flugt udgives 5. november 2013. Limfjordsforlaget står bag udgivelsen. Bogen er støttet med crowdfunding, hvor jeg selvfølgelig er én af crowdfunderne, anonymt dog, og jeg er både glad og stolt over, at have støttet tilblivelsen af denne smukke, smukke bog…

Signe Kjærs illustrationer pryder bogen. Signes (i mine øjne) lidt rå streg, passer fint ind i fortællingens sfære. Råt. Og smukt. Det lidt skæve. Og tydeligt nærværende og oplevelsesrige. Sådan ser jeg Signes streger.

Besøg Stines blog. Så fint…
Signe Kjær.

Andrea og Jeppes hjemmeside/blog kan I finde her:
& THE PIONEER LIFE

Jeg blev spurgt, om jeg ville have en ekstra bog til give away og jeg sagde TAK, for tænk at kunne bringe sådan en gave videre til jer. Jeg har aldrig prøvet give away før, så bær over med mig hvis noget kludrer. :O)
Læg en kommentar, hvis du vil være med. Du kan lægge en kommentar indtil søndag d. 10. november kl. 11.30. Vinderen udtrækkes søndag eftermiddag d. 10. november.

32 thoughts on “og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Anmeldelse og Give Away.

  1. Åh hvor ville jeg gerne læse med.

    Har fulgt Andrea og hendes familie på deres blog og på facebook gennem lang tid.
    Fantastisk livsrejse de er ude på.

    Har som dig valgt livet som hjemmegående (også nu hvor børnene er blevet større) og tænker mange af de samme tanker om enkeltheden i livet, men har ikke lige modet til at tage et spring ud i det uvisse som Andrea og hendes familie. Istedet forenkler vi hverdagen og vores liv og det er simpelthen så befriende og vi er godt på vej mod det liv vi synes er meningsfuldt for vores lille familie.

    Nyder din blog og de gode links du ligger ud.

    Hilsen

    Sanne

  2. Kære Fru langsom.
    Jeg elsker din anmeldelse – også selvom jeg endnu ikke har læst bogen…. .(psst: men det kommer jeg snart til, altså at læse bogen. For jeg har den allerede (som heldig crowdfunder:-). Så giv den endelig til en anden end mig…)
    Men din beskrivelse er simpelthen så rørende og personlig, og den giver mig en vildt stor lyst til at gå igang med bogen med det samme…(skal lige finde tiden mellem en masse andre ting, og hvis bogen virkelig “sluger” mig – som jeg regner med – så må jeg planlægge nøje hvornår startskuddet for denne skønne fordybelse skal lyde:-)

    Jeg har jo tænkt meget over mange ting, og i forbindelse med Andreas projekt, hendes tv-optræden osv… og det du beskriver som “uduelighedszonen” er ufatteligt godt ramt. Super god ordbeskrivelse, for det er jo det som vi (mange af os) er blevet – uduelig ift. de ægte naturligheder i verden. Vi er små statister i denne lidt “uægte” skabte verden /scene, som efterhånden er fyldt med alt andet end det naturlige. Og når vi se ned fra scenen, så ved vi ikke hvordan vi evt. skulle sætte os til rette på et af publikumsæderne.. vi kan nemlig ikke finde rundt dernede i mørket, væk fra spotlyset og alle de gode rekvisitter… hm. ved ikke om mit billedesprog kan modtages derude…

    Men når det så er sagt, så er jeg, præcis som dig, også meget bekendt med, at “forgangsmennesker” jo virkelig har knoklet for at gøre verden bedre (nemmere), og det må man ikke overse…mange gode ting fører det med sig, men så sandelig også noget dårligt…. det ville bare være rart hvis det ikke tog så meget overhånd, ikke sandt?, så vi stadig havde plads og rum til at være mennesker ind imellem alt det hurtige og nemme… hm. jeg ved altså ikke rigtig om jeg kan formulere mig ordentligt idag, så modtager forstår…hihi ,… så bare et tak for dine gode ord dejlig fru langsom – elsker altså virkelig dit site her – men det har jeg vist sagt (skrevet) før:-)

    Og nu tages der herfra tilløb til en fordybelse i Andreas bog, måske denne weekend, når farmand kan tager lidt over med børnene og det huslige herhjemme:-)

    Knus

  3. Meget fin boganmeldelse, Lotte, som bestemt gav mig lyst til at læse den samlede bog. At blive inspireret til andre bo- og livsstils former end den gængse, er vældig, vældig inspirerende. Der er i virkeligheden så mange måde, når først sindet vågner op og bevæger sig ud af kassen med vanetænkning. Eller når nødvendigheden af at det finder sted, melder sig…

    Selv bruger min mand og jeg mange gode stunder til at drømme og forestille os det liv, vi snart kunne tænke os at skrue sammen. Hidtil har vi levet ret så traditionelt. Jeg har altid vægtet samværet med børnene meget højt og har deraf haft deltidsarbejde i alle årene (nu er de store og delvis flyttet hjemmefra). Min mand har til gengæld haft fuld damp på karrieren og på den måde skaffet midler til at leve et liv på den materielle solside. Måske er det fordi vi har været dér, at vi nu er klar til (i nogen grad) at slippe det. Det føles meget tillokkende, at kunne bo på mindre kvadratmeter og i det hele taget forsimple sit liv. Kunne overskue det. Det synes vi begge. Kunne skrue ned for larm og hastværk og op for stilhed og nærvær. For begges vedkommende arbejde mindre og mere fleksibelt og kun med noget som virkelig giver mening. Det skal nok lykkes…

    Jeg glæder mig til at læse DEN STORE FLUGT (på den ene eller den anden måde) og bliver inspireret og flyttet af, hvad de har tænkt og gjort. Netop det samme bliver jeg nu også altid her på din blog, Lotte. Altid så kloge tanker om netop dette emne, formuleret så blødt, ærligt og rummeligt.

    Vinke, vinke
    Mette

  4. Det gør mig glad at netop DU har fået denne bog.
    Og din anmeldelse er skrevet med hjertet og det gør at jeg får lyst til at læse om denne modige familie.

  5. Jeg ELSKER dine ord, der altid får mig til at stoppe op og trække vejret lidt roligere! Jeg indrømmer, jeg er én af dem med det hæsblæsende liv (måske er jeg endnu ikke blevet klogere … måske bliver jeg det aldrig :)), men min dybeste respekt for alle, der lever livet som præcis de synes, det skal leves. Desværre lever vi også i et samfund hvor det ikke altid er acceptabelt at “skille sig ud og ikke passe ned i en kasse”, men hvis vi alle kunne respektere hinandens forskelligheder i stedet for at dømme andre for at de ikke gør tingene på “min” måde, så tror jeg, vi er nået langt! De mennesker, der har gjort størst indtryk på mig i mit liv, er de mennesker der ikke ligner mig – TAK for det!

  6. Verden ville være et kedeligt sted, hvis der ikke fandtes nogle mennesker som familien her!
    Deres beretninger er med til at give os andre håb. Håb til at vi selv en dag tør gøre de ting som vil give os et mere meningsfuld liv. (Forhåbenligt)

  7. Når man oplever noget udover at læse, ved at læse. Så har man vel fat i følelse.
    Det fornemmer jeg på det kraftigste her, med den tåretrillende og sommerfulgle-rige oplevelse du har haft med den her bog.
    Jeg var oppe i Lysvik, hvor de bor, og woofe hos Andrea og Jeppes “nabo”, en anden dansker der også havde valgt livet som.. Ja. Måske har han bare valgt livet?
    Jeg ville ønske at jeg turde. Jeg var der i 4 dage, kun. Men det var 4 dage der gjorde massivt indtryk.
    Som SU modtager med alt for mange af de tåbelige ambitioner, får det følelsen af held op i mig, at deltage i sådan en give away

  8. Det er ikke så længe siden jeg opdagede din blog, men jeg glæder mig til at læse med fremover. Du berører rigtig mange af de ting, jeg selv går og funderer over.

    Og faktisk var én af de allerførste poster jeg læste, den hvor der er et link til en Apropos Podcast med Andrea Hejlskov, som i den grad har givet mig lyst til at læse hendes bog også. Så jeg vil selvfølgelig rigtig gerne være med i lodtrækningen.

  9. Det er nok den bedste boganmeldelse jeg har læst, den er så fin. Og bogen lyder så så spændende. Den vil jeg sindsygt gerne vinde

  10. wow for en anmeldelse. jeg er helt solgt.
    Den bog må jeg bare læse. Det ville være den bedste julegave at vinde den her af dig!

  11. Jeg tror det var dig, der oprindelig førte mig til Andreas blog, dengang tilbage i 2011. Jeg beundrer din langsomhed og hendes mod, selv om det åbenbart stadig ikke smitter af på mit hektiske liv. Glæder mig at læse mere.

  12. Tak for en meget smuk anmeldelse – jeg vil så gerne læse den bog.

    Jeg bliver dybt berørt af afsnittet om at købe ting for at belønne sig selv for at hænge sammen i et umenneskeligt arbejdsliv. Jeg kender det virkelig fra min fortid og jeg vil det bare ikke mere. Jeg tror, vi er mange, der ikke vil det her mere – men som du skriver, hvad så?

    Vi må finde frem til en ny fortælling. En mere sand og menneskevenlig fortælling om hvad det er, vi skal og hvordan vi lever. Andreas bog og din blog er begge sten i det hus.

    Med kærlig hilsen
    Anne

  13. Den anmeldelse rørte mig meget! Så interessante og vedkommende overvejelser og så smukt skrevet..fra hjertet. Tak!

    1. Hej Lene, se det var et godt spørgsål :O) Jeg har ikke bevidst valgt den fra – for jeg ved vist ikke helt hvad det er … *rødme*… Men jeg prøver lige at undersøge det!!! (TAK for ord om min anmeldelse!)

  14. Dengang jeg selv flygtede fra stress og larm.
    En forårsdag efter jeg lige havde flyttet fra lille lejlighed nær stress og larm og istedet købt et lille afsides træhus i den svenske skov.
    Jeg sad på en lille skrøbelig stol og nød friheden bare nød at sidde der og ikke skulle tage stilling til noget som helst – hørte sangen og tænkte det lyder godt, hvad er dog det for en fugl der pipper sådan der var stille og kun den sang , og jeg nød.
    Jeg tænkte :”At for at kunne lytte må der være stilhed” og det er jo sjældent der er det, så jeg
    lyttede og huskede sangen fra den lille fugl, senere efter sidning og afslapning fandt jeg ud af at fuglen der havde sunget så fint viste sig at være en blåhals.
    Jeg var taknemmelig for oplevelsen og følte mig lidt tættere på naturen og tilflugten i skoven.
    Min flugt

  15. Åh det giver blod på tanden bare at læse din anmeldelse, tør næsten ikke tænke på hvordan det bliver at læse bogen..

  16. Wauw!!!! Det var en anmeldelse der ville noget! Jeg blev for to år siden sygemeldt med stress. Lyttede ikke til verdenen omkring mig, eller min krop. Så en aften lå jeg på badeværelses gulvet, og troede jeg var på vej herfra…. Gift og med tre børn. Der gik et halvt år før jeg vovede mig tilbage på jobbet igen. Men hvad stadig ikke afklaret. Hvad skulle jeg lære af det her? Hvor skulle det bringe mig hen? Jeg har lige afsluttet min barsel med nr 4, og der er ro på. Men det er først inden for det sidste halve år, at jeg har fundet meningen og den vej jeg skal. Jeg ledte efter noget der bare var simpelt. Google blev min redning, og har fundet de fedeste sider om simple living! Og jeg er solgt! Så et program på DR2 om at stå af ræset og der medvirkede Andrea og hendes familie. Det var så fascinerende at se dem leve der i skoven, og høre deres historie. Jeg er kommet rigtig langt, og har fundet min hylde, men der er meget mere jeg skal lære endnu. Så Andreas bog må gerne komme med det sidste skub jeg mangler. Jeg har sluppet mig selv fri, jeg lever, elsker, nyder og larmer!!!! Og det føles skønt, for jeg ved det er det rigtige for mig. Tak for en smuk beskrivelse, og en inspirerende hjemmeside

    Mange hilsener Lonni

  17. Jeg vil rigtig gerne læse bogen, har fuldt familien.
    Lige nu står jeg og min familie ved en skillevej, vi har været til foredrag og healing m.m. den sidste tid, og er kommet til at tænke rigtig meget over livet. Jeg bruger alt den tid jeg kan, på at søge oplysninger vedr. af leve enkelt, at finde ind til sig selv, søger svar på hvad jeg skal gøre, for det liv vi har lige pt. med jobs, børn, hus osv er ved at tage livet af os, vi skal løbe stærkere og stærkere, kan hver dag mærke hvordan vi bliver stressede, aldrig har tid til at fordybe os i nogen ting, hvordan udgifter til dit og dat tager alle vores penge…..nu skal der altså ske noget drastisk !

  18. Den bog vil jeg læse. Er stødt på Andrea og hendes projekt før, men har endnu ikke sat mig ned og studeret det i dybden. Udsætter det faktisk lidt indtil videre for jeg er selv i gang med en omfattende forandring der laver helt om på mit hidtidige liv. Det har i mange mange år været fyldt med deprimerende frustration, følelsen af at der må da være meget mere i livet end bare at gå på arbejde og følge med strømmen? Jeg har haft så mange tanker om at vel vil jeg ej kæmpe og lide en langsom kedsomhedsdød for at samle penge og materielle ting sammen, spare sammen til dyre rejser, leve op til normerne, fylde mig med dårlig fabriksfremstillet mad, købe færdiglavede møbler og alt muligt andet, smøre mig ind i sæber og cremer der er syntetiske eller lavet af affald fra olieindustrien m.m. Når jeg nu kan klare mig med meget mindre end reklamerne forsøger at overbevise mig om at jeg har brug for, lave alt muligt selv og nyde skønheden i det nære istedet for at rakke rundt i verden i søgen efter… noget…det et eller andet som jeg aldrig rigtig finder. Den bog vil jeg læse når jeg er kommet lidt længere og har købt det sted på landet jeg leder efter lige nu. Så vil jeg sidde i min have og nyde at læse, at have ro til at læse, og tænke tanker. Vide at mit sted er gammelt og stensikkert ikke lever op til dagens standart, men at jeg har købt og betalt det kontant, for at kunne leve uden et fuldtids-lønslave-job. Den bog vil jeg læse.

  19. Tak for en dejlig fredsommelig blog – det var her jeg startede min rejse mod et enklere liv i sin tid…
    At rykke livet ud i en skov er ikke en mulighed for mig da jeg har en multihandicappet datter, hvis liv beriges af moderne hjælpemidler – så vi lever i en balancegang mellem det enkle og de hjælpemidler der gør livet værd at leve. Men derfor kan man stadig læse om andres eventyr og drømme sig ud i friheden

  20. Som jeg har skrevet før, så giver du mig altid så meget lyst til at suse på biblioteket/ købe en ny bog, når du skriver om spændende bøger du har læst:-)

  21. Den bog må jeg læse. Om jeg så er heldig i din give away, eller ej. Den må jeg læse. Tak for en tankevækkende, nærværende og inspirerende blog. Når jeg nogen gange er frustreret over vores 80 kvm hus (4 mennesker og en hund) læser jeg lidt på din blog og sætter pris på væres tæthed og nærvær hjemme. Fortsæt endelig.
    Kram Malene

  22. Tak for en god anmeldelse og personlige ord…. Jeg elsker bøger og ord der rammer lige ind i sjælen, og da jeg onsdag aften læste en artikel om familien blev jeg grebet og besluttede straks at jeg måtte læse bogen.
    Vil vide mere om de mennesker som har bevæget sig så meget ud af deres comfortzone og skåret alt det overflødige fra. En familie der har handlet og ikke blot fulgt med strømmen.
    Og når man nu på en søndag ligger under dynen med forkølelsen i hælene, pakket ind i dynen og med hjemmelavet varm hyldebærsaft i kruset, så drømmer man om en god bog…..og når man så i går var i teater i storbyen, kommer tilbage til bilen og opdager en parkeringsbøde i ruden, ja så bliver man lidt træt af stress og storby… Og så tænker man sit… Når grunden til man fik bøden var at efterårsvinden havde pustet til den allerede betalte parkeringsbillet og dermed vendt den med bagsiden opad…. idet jeg havde lukket bildøren…hmmm… Så blev man lige pludselig lidt fattigere, så det kunne være dejlig med en ny bog

  23. Sikke en fantastik anmeldelse, jeg fik endnu mere lyst til at læse Andreas bog. Det er det fede ved denne blog, lige som man går og føler sig halvunderlig i forhold til resten af verden hvor det ser ud til, at alt kun drejer sig om, at tjene flere penge og købe mere, forbruge mere, så opdager jeg, at jeg ikke er helt alene med mine tanker. TAK Lotte for at du deler dine tanker og er mødested for alle andre der har det på samme måde. Det gør mig utrolig glad at der findes mennesker som dig og Andrea.

Comments are closed.

Comments are closed.