Kunstig høj levestandard…?

Kunstig høj levestandard…?

I dag har jeg læst et indlæg hos The Green Minimalist, som jeg gerne vil dele med jer. Fordi jeg frygter gæld. Og fordi jeg ofte føler mig “hægtet af” på mange (materielle) områder. Osv. Og fordi jeg synes, det i det store hele er tankevækkende… Er det det værd? At opretteholde en kunstig høj levestandard? Tjah…

Artificially high standard of living?

14 thoughts on “Kunstig høj levestandard…?

  1. Kære Fru Langsom.
    Godt nytår, og dejligt at du er “igang” igen efter ferien:-) , det er bare skønt. Jubi….
    Super spændende hjemmeside og indlæg. Og sjovt så sad min mand og jeg igår aftes med en drøftelse omkring livsvalg, gæld, kunstigt høje udgifter og et liv med slow living og hvor meget frihed man egentlig kan arbejde sig “ned” til ved at downsize. Og hvor grænsen går. Og hvorfor den store “gruppepres”-mekanik virker så effektivt (den med hvad andre tænker… og igen… er det så i virkeligheden hvad man selv tænker.. interessant vinkel i indlægget)…., det kan være så svært at stå imod at gøre som alle andre eller følge alt det “indlærte”, uanset at man ved bedre dybt inde i én selv…. Nå men det var lige en drøftelse, vi havde, hvorefter dit indlæg bare rammer lige plet.
    Jeg forstår rigtig godt din tanke omkring gæld, og det som den fører med sig. Jeg kan mærke denne uro, efter at vi har “genkøbt” hus. Selvom det i vores område er et billigt hus, så mærker jeg tyngden af den store gæld. Og af alle de renter og gebyrer som i sidste ende gør at vi jo nærmest betaler for huset mere end 1 gang…. Og så den (godt nok lidt mindre) gæld som blev oparbejdet ifm. istandsættelsen. Og som blev lidt større end forventet…fordi opsparingen ikke rakte helt….. Øv, det er ikke sundt at have denne tyngde i sit liv, og den forsvinder bare ikke lige sådan med et vift, selv man gerne vil have det.
    I disse dage længes jeg retur til vores trygge lille billige lejlighed, og den lethed, som livsstilen førte med sig. Det med altid at vide at man kan klare sig, også med meget lidt økonomisk indtægt. Det er en dejlig følelse, synes jeg…..
    Så er det det værd? At gå efter strømmen, bosætte sig så man lige kan klare den, og vide at hvis arbejdsløshed og meget andet rammer, så vil det skabe bølgegang i hele familien. Det er faktisk et interessant spørgsmål. I disse dage, har jeg den mening, at det ikke helt er det værd. Men jeg havde andre tanker omkring det hele, da jeg stod med en slutseddel på huset i april måned.
    Men jeg undrer mig også, hvordan vi kom ud af kurs, når vores endemål om at downsize endelig var nået. Vi var der faktisk – der ved endemålet. Men vi kunne ikke slappe af, nyde. Hvad er det som kunne distrahere os til at “up-size” igen? Og var det så det værd? hmm, lige nu er det et nej:-(

    1. Kære MeeTooSlow… jeg blir simpelthen så berørt af det, du skriver. For jeg kan SÅ meget følge dig! Jeg husker godt din historie. Er så glad for du har delt den vej, I har gået.

      Se, vi har jo også købt hus, for snart otte år siden, og jeg vil helt ærlig gerne sidde til leje igen, men kan ikke overskue at sælge, gøre det ordenlig og klar, og at stå i “tom” gæld bagefter… altså gæld, vi ikke rigtig får noget for (lidt kludret forklaret :O) ) Jeg har aldrig brudt mig om at være husejer. Jeg kan ikke overskue det… Omvendt er jeg glad for vi kastede os ud i det, for ellers ville jeg stadig gå og spekulere i, hvordan det er at have eget hus.

      Og jeg tror det er det, man skal tage udgangspunkt i. At man har mod til at kaste sig ud i nogle ting, lissom I nu har et hus igen.
      Og som med det første hus – I kan jo komme ud af det igen, den dag i vælger det! Det skal nok gå! Men det kan jo også være I bliver susende glade for det, at I falder til ro og får livet til at gro, hvor I er nu. Prøv at tænke på, hvorfor I købte hus igen. Skriv, brainstorm alt det positive ved det. Hvad det var omkring beslutningen. Måske var der noget med støj i det I lejede, selvom solen var smuk. Måske var det drømmen om egen have og prøve at dyrke lidt afgrøder. Måske lysten til at SKABE hjem og sætte eget præg… Male sine dørkarme orange eller bare vide, man har sit eget, nu…

      Der er også en ting ved den gæld, der går til at betale hus. En husleje skal man have uanset hvad. Nu sætter I den i jeres eget hus. Pengene går til Noget.
      Hvis det nu var en fest eller en rejse I havde lånt f.eks. 100000 til – så var investeringen så kort og enkeltstående, at man ikke har mere ud af sin gæld. …men… ja,,,
      …jeg kan selvfølgelig følge dig 1000%, hvert et ord du skriver. Jeg er helt, helt med… med gæld og gebyrer og at følge “gruppen/gruppepres/kulturpres” – og hvad mener man egentlig selv…
      …og jeg håber sådan I genfinder glæden ved jeres valg…

      (Jeg har selv fortrudt dagligt at være husejer, selvom vi bor så billigt som vi gør. Så det er sørme en svær kabale at få til at gå op. Det er en rutchetur, med sådanne nogle store beslutninger.)

      Stort kærligt kram!!!!

  2. Taaak. For det kærlige og absolut indlevende svar. Og især fordi det er så rigtigt det som du skriver. Og jeg fornemmer absolut, at du forstår. Og ja – i hele dette virvar af eftertanke – er der såmænd rigtige mange tal i ligningen. Fordi huset jo i en eller anden grad repræsentere en form for slow-living stil, i form af en forholdsvis lav købesum (ift. området). Derudover er det et hus som kræver et minimum af istandsættelse som udgangspunkt (men vi får se om det holder stik…der har jo vist sig lidt hen ad vejen:-). Og der er det med, at jeg jo er af den sensitive natur (her er det rart at få noget “space”). Og så var der jo haven ift. børnene, sommer og forår, og muligheden for at lege lidt med “naturen” og det som det kan give i “afkast” i form af bær, nødder og smukke blomster. Mange gode plusser, men de Koster. Og drømmen om at Skabe sit hjem har de fleste nok i en eller anden grad. Man bygger rede og forbereder sig på fremtiden, som man jo har nogle ideer til, hvordan vil blive. Og jeg har det desværre ligesom dig, har jeg fundet ud af: Jeg har det åbenbart svært med at være hus-ejer. Det tror jeg altså, at jeg har haft, men det er ikke gået op for mig før nu. Der skal bruges alt for mange ressourcer til både vedligehold og projekter. Jeg synes tiden hurtigt bliver kostbar med de mange projekter i hus og bolig, og med en i forvejen lav tærskel for stress, så bliver disse hus-projekter jo hurtigt mere en form for klods om benet…. Men alligevel er jeg glad for huset. Kan ikke helt lige sætte ord på den del:-) Det er den mere u-definerbare del af det hele, det som jeg ikke selv forstår lige nu.
    Men der er også nogle klare minusser i ligningen, og de tynger mig lidt disse dage – desværre. Min drøm om at være hjemmegående fuld tid den er lidt skrøbelig ift. økonomien med hus. Det bliver meget stramt (selvom vi har valgt Meget fornuftigt), og det kan godt gå hen og blive en svær størrelse, når man har bosat sig i en kommune, hvor gennemsnitsborgeren har rigtig god løn, og hvor skolebørnene absolut ikke mangler noget materielt (også her kan du sikker følge mig fuldstændigt – vi har jo 2 børn i skole samt yderligere 2 som indenfor de kommende år også ender i skoleregi)…. Og så er der mine nye tanker om at kunne give min ældste gigtramte datter (konstateret omkring maj/juni sidste år efter vores huskøb) nogle gode lindrende oplevelser sydpå, gerne flere gange om året… Og så er der den del med at have en tid til at lægge kræfter i gode opmuntrende oplevelser med vores børn, store som små – istedet for at være med i haven for at ordne skrald, tagrender,ukrudt osv – og tage i byggemarked…(jeg havde lige glemt for skrækkeligt det med byggemarkeder er:-)…. Men du kan sikkert godt følge mig…. Som husejer må man tage både godt og skidt med – nøjagtig som hvis man bor i en lejebolig, hvor man jo absolut ingen indflydelse har.
    Ligningen er stor og kompliceret, og jeg ved lige præcis ikke om den store husgæld er det hele værd. Fordi jeg jo også oplevede at kunne trives i en lejebolig/lejlighed, hvor der ikke var Noget man skulle ordne som sådan. Roen indfandt sig, og der blev prioriteret ture i skoven. Der var da absolut også ting, som jeg havde svært ved omkring det med at bo i lejlighed, men samtidig oplevede jeg undervejs også denne helt basale mentale lettelse..og følelsen af total tryghed, både økonomisk men også fysisk… Og jeg må indrømme at jeg i den grad savner min udsigt til himlen og solen, den har en særlig drivkraft i mig, det er som om disse elementer sammen med havet/vandet giver mig en eller anden form for forståelse og mening (giver det mening?).
    1000 Tak for dit råd. Det med at sætte sig ned og brainstorme er en god ide. Og genfinde glæden og drømmen ved vores valg – godt skrevet. Jeg synes, at du har nogle rigtig gode vinkler på det hele, nok fordi du selv har været gennem disse processer, lyder det til…
    Stort og kærligt kram tilbage. Og tak:-)

  3. Jeg kender rigtig godt til de mange overvejelser, som kan føles mægtigt forvirrende. Måske er det bare sådan her i livet,,, at det sjældent er helt klart, hvordan man har det.
    Måske er det meste vi oplever, de fleste beslutninger vi tager, det meste liv vi lever, med blandede følelser.
    Jeg læste denne artikel som Andrea Hejlskov har delt:
    http://www.brainpickings.org/index.php/2013/05/29/joss-whedon-2013-wesleyan-commencement-address/

    Jeg vil ikke påstå at jeg forstå artiklen HELT :O) jeg skal vist lige læse den et par gange, før det helt fiser ind… men det handler om identitet og selvmodsigelser.

    Og jeg kan følge dig, helt!!! Jeg går netop og drømmer om lejebolig og den ro det kunne give, og at jeg i stedet for at ordne have og tagrender og have kaniner i bur,,, ville vandre ud over stepperne og opleve harer i vild natur…
    (og jeg har lykkelig glemt, hvordan det var at have overboer og underboer, tøhø…;))

    Og ved du hvad… det er jo storslået at have sådan en følelse, en fornemmelse for hvad der er rigtigt at gøre – en dag. Måske bliver det hverken i dag eller i morgen (der er lige et byggemarked der skal besøges! ;OD) men en dag… og det er jo det! – vi skal jo rode rundt i dette liv og tage beslutninger, som niver os og som beriger os og som slår os ned og bygger os op.

    Jeg tænkte lidt på – mht din drøm om at blive hjemmegående på fuldtid: Jeg ved ikke hvordan reglerne er nu, men jeg holdt fast i min a-kasse, som et sikkerhedsnet, hvis vi nu skulle få problemer (nu er jeg ikke medlem mere). Dengang var det iøvrigt sådan, at for hver måned der gik, tog det en måned af den dagpengeperiode jeg kunne modtage dagpenge i… altså, hvis jeg f.eks. gik hjemme et år, forsørget af min mand,,, og min dagpengeperiode fra starten havde varet to år, så ville jeg have et år tilbage, jeg kunne få dagpenge i.
    Det, jeg vist prøver at sige, er at hvis du kaster dig ud i det og HVIS det så går galt og I alligevel får svært ved at klare jer, så har du måske et sikkerhedsnet. Det er selvfølgelig noget man skal undersøge 100%, for meget kan have ændret sig de sidste år.

    Jeg kender ikke din jobsituation,,, men – og jeg er en drømmer og utopist – jeg ved det godt :O) men kunne du freelance eller have vikarer, så du i perioder kunne spare op til de ekstra ting i gerne vil – jeg forstår f.eks. godt betydningen af rejser sydpå!
    Eller gå ned i tid – hvis du evt. holder af dit arbejde…
    Åha ja… Det kan være svært at skabe sammenhæng og få det hele til at gå op i en højere enhed… men måske er der en udvej, et mellemting… men du har nok været inde omkring alle mulige overvejelser…

    (og så sådan helt egoistisk’t… så er jeg altså glad for at høre dig fortælle om hvordan du har det med at være husejer. Det er lige præcis som at høre mig selv, og det er bare rart at høre en anden sætte ord på. :O) )

    Tak for denne samtale,
    det berører virkelig noget, jeg også selv står i lige nu… tanker om et hjem.

  4. Kære Fru Langsom.
    Tusind tak for dine skønne tilbagemeldinger. De er meget brugbare. Og jeg kan virkelig følge dine tanker og det som beskriver. Og ja, man skal passe på at man ikke “glorificere” ting i fortiden (f.eks. den gamle lejlighed:-), for der var bestemt også minusser. Lidt nabostøj ind imellem, dog ikke slemt… Jeg var også hele tiden meget på tæerne omkring hvorvidt vores egne børn larmende (f.eks. vores “trampe-sidse” på 4 år:-).. men alligevel kan jeg ikke komme uden om, at jeg havde en dejlig fornemmelse, da vi boede der, til trods for de små negativer. Jeg tror at det største emne for mig personligt nok var, “hvad andre tænkte” og at vi jo “skulle videre” fordi dette var “midlertidigt”. Det var jeg meget fyldt af, og så trak det med egen have og tæt på det grønne også meget. Du forstår helt sikkert det sidste, det med at komme tæt på det grønne :-)… nå men man er jo altid så klog på det hele bagefter, jeg er åbenbart rigtig god til se på fortid, og tænke på fremtid. Men mangler at se på hvad Lige Nu har af betydning, når jeg står i det…. så det er det, som jeg prøver at gøre rigtig meget i disse dage. Og jeg har ikke travlt, men jeg ved, som du også skriver, at jeg helt sikkert en dag vil befinde mig i min lille lejlighed/lejebolig. Spørgsmålet er bare hvornår det skal være.
    Jeg har kun nået at læse det ene af dine link, så det andet har jeg tilgode ..håber at få tid i løbet af eftermiddagen eller til aften i det hele taget kommer jeg nok til at læse dem flere gange… af hensyn til at med at ting lige skal bundfælde sig, som du selv så godt beskriver.
    Det med at få det hele til at gå op i en højere enhed, er præcis sådan jeg tænker. At få de bedste ting som betyder noget med i livet, og være Tilfreds og føle at have Nok. Lige nu har jeg måske lidt en fornemmelse af at have lidt mere end jeg i virkeligheden ønsker. Det kan virke utaknemmeligt udefra, tror jeg. Man skal jo værdsætte sine muligheder og de ting, som man har Lige Nu. Men det har jeg det bare lidt svært med, som det hele er pt. … Lidt kringlet, mon det giver mening? Det er ihvertfald noget at arbejde med, synes jeg.

    Nå men grunden til, at jeg ikke helt fik tid til at forbyde mig i linkene igår, var at min mand kom hjem og ville vise en video fra youtube med Mike Malony, den er noget “amerikansk”-inspireret i sin fremførelse, men budskabet er ikke til at tage fejl af. Det handler om økonomi, og efter at have set denne, så har man endnu mindre lyst til gæld. Det er ganske interessant, men jeg skulle godt nok koncentrere mig, for det går hurtigt i den video. Og den kunne godt mit bud på, hvorfor denne gæld og tyngden af denne fylder noget for nogle af os.
    Link til videoen:
    http://www.youtube.com/watch?v=iFDe5kUUyT0
    Derudover så har jeg også læst følgende artikel i information om Dennis Meadows. Den giver også lidt stof til eftertanke.
    http://www.information.dk/483407
    Så nu er der lidt, som du også kan læse:-)
    Endnu engang tak, dette er jo blevet en absolut berigende samtale, som jeg er super glad for.

    Ps. er du klar over at en af dine “læsere” nu starter en slow-living-studiekreds op i KBH? Det er da spændende.

  5. Ps. og så glemte jeg lige at nævne, at jeg ikke aktuelt har et job. Jeg har stadig en del tid tilbage med ydelser i a-kassen, og jeg har også været inde over de overvejelser, som du nævner, med at beholde retten til dagpenge som sikkerhedsnet. Det jobmæssige, som jeg er uddannet indenfor, siger mig absolut ikke særlig meget, og jeg træder nok lidt “vande” i den forbindelse med, hvor jeg vil hen. Helst vil jeg nok helt trække mig fra det hele i en periode, for at opnå en fuld personlig udvikling gennem noget studie eller lignende. Er i gang med lidt forberedelser til det, og pt. er jobcenter faktisk overraskende positive overfor ideen, hvilket ser ud til at betyde at jeg faktisk vil kunne studere i en periode. Men på sigt er det nok i virkeligheden det rolige hjemmegående liv, som jeg foretrækker. Men det kræver at Basen er helt på plads, hvilket jeg ikke føler den er Lige Nu.
    Kærlige tanker til dig, er spændt på evt. at høre om dine tanker om hjem, hvad der rører sig. Hvis du deler på et tidspunkt:-)

  6. Ih, MeeTooSlow, tusind tak for links! Jeg fik startet på videoen, men den må jeg lige have hovedet ordentlig med i – det lyder rigtig spændende og nedslående – så vidt jeg forstår er det som om vores penge bliver til “papirpenge”, væk ud i intetheden, men jeg så kun en trediedel, så jeg må lige have resten med. Tungen lige i munden. :O)
    Og jeg synes det lyder som om, du står i din verden, afklaret om nogle ting og “på springet” med nogle andre ting… det er en spændende tid, omend jeg godt kan forstå det kan forvirre. Det er så supersejt at du vender dig bort fra det du er uddannet indenfor, men føler er intetsigende! Vær stolt! Og så kan det godt være, man skal bevæge sig ud af nogle rodede markstier og vilde enge, på sin vej, men det kan jo også være eventyrligt, trods alle bakker, buler, huller og ukrudt der kan være i sådan et vildnis. Eller måske netop på grund af.

    Ja det er bare så fint, at der starter en gruppe op – et godt initiativ der er opstået!
    (…og jeg sidder her langt, langt væk… kunne ellers være spændende at tage del i det. Jeg har godt nok mange ting, jeg gerne ville blive bedre til mht. enkel livsstil… og at lytte til andres drømme og erfaringer, kunne bare være så rart… At dele de her tanker. )

    Og – jeg har egentlig skrevet meget, meget lidt om HJEM herinde. Selvom det fylder ret meget i mine tanker. Det var måske noget jeg skulle prøve at fordybe mig lidt i. Krydret med al min forvirring. Jeg er (desværrre?) altid opfyldt af et “dette er midlertidigt og vi skal videre”, som du forklarede du bar, da i var i lejlighed. Det bærer jeg her, i vores hus, og det ærgrer mig, for jeg synes det giver mig ufred og modvillighed for at finde ro.

    Du sætter nogle tanker igang! Tak for det.
    Ønsker dig al mulig godt på din rejse i dit liv og din hverdag!
    Nu vil jeg fundere lidt over de her ting.

  7. Selv tak. Dejligt hvis vi læsere også kan give noget tilbage til dig:-)
    PS. hvis det kan hjælpe på forståelsen af videoen, så er det muligt at sætte engelske undertekster på. Det hjalp mig helt vildt meget.
    Mange varme hilsner

    1. I giver masser tilbage til mig!!!
      Og tak for tippet med undertekster – det kunne sikkert være en stor hjælp!
      Varme hilsner tilbage til dig… uh, det er susende koldt i dag… endelig vinter?!

  8. Ih! Her er virkelig noget jeg kan bruge, glæder mig til at se nærmere på de links I har postet! Jeg er midt i en masse forvirrede og lidt krævende overvejelser der ligner dem I snakker om; køb af faldefærdigt billigt hus for at få noget jord og fred, men samtidig leve så billigt at der er/bliver plads i økonomien til snart at trække mig tilbage fra det almindelige arbejdsmarked, måske lave noget free-lance eller i hvert fald arbejde meget få timer… Til gengæld er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at jeg gerne vil eje mit eget, det har jeg det godt med. Jeg har prøvet det før, og det giver mig en indre ro at vide at mit hjem er mit helt eget, uanset at det også betyder en masse arbejde og vedligeholdelse, og ture til byggemarkederne. Jeg hader at bo i lejlighed, det har tjent mig godt i en periode hvor situationen krævede det for at jeg kunne blive i området så min datter kunne være tæt på sin far. Men jeg har aldrig følt at det var mit hjem og hele tiden haft bevidstheden om at det er midlertidigt, og nu vil jeg ikke det mere! Min datter er så stor at det ikke længere er et problem at flytte lidt længere væk, og hun er mægtigt med på ideen. Tak for at jeg måtte smugkigge i jeres samtale!

    1. Kære Lotte, det lyder vildt spændende, det liv du begynder at træde ud i! Og der er jo minusser og plusser ved det hele. Længslen efter et hjem og fast grund under fødderne kan jeg sagtens følge dig i. Og jeg kan læse, at du har stor og kærlig energi og lyst til at gøre de her ting. Og hvormeget man vil vedligeholde og gå til byggemarkeder – det er jo også et spørgsmål om egne forventninger til det hus, man vil bo i.
      (Vi er ikke gode til at vedligeholde…, suk… ;))
      Ih, jeg sidder her og ønsker det var mig :O) Jeg tror simpelthen at mit ambivalens vedr. at være husejer er, at vi valgte forkert. Jeg havde ikke mod til at kaste mig ud i at bo ude på landet. Det vil jeg gerne vælge om, og jeg har tænkt lidt over, at måske, hvis det var det vi gjorde, at så ville jeg også kunne ønske mig at være husejer igen…
      Finde hjem.
      Jeg ønsker dig alt godt på din rejse, udi beslutninger om hjem og hus!!! Og det er jo kun dejligt, at du læser med her i kommentarerne!

  9. PS. Den der slow-living-gruppe i Kbh. er det et lukket forum, eller må man deltage måske? Savner lidt at møde folk med de samme tanker in real life…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *