Month: april 2014

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst… Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring. Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv: “Hur lite kan jag nöja mig med? Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv? I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?” Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed. Det er så sandt, som det er sagt. Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi. Se Underbara Clara her: TV. De obekväma. Underbara Clara Om udsendelsen: “Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att …

Vågen. Samfølelse.

“Hvis ikke de var blevet overmandet af døsighed ville de have udrettet noget. Millionerne er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til at bruge sit intellekt, og kun én ud af hundrede millioner kan leve et digterisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være levende. Jeg har endnu aldrig mødt et menneske, som var fuldkomment vågent. Hvordan skulle jeg have kunnet se det i øjnene? Vi må lære at vågne op igen og holde os vågne, ikke ved mekaniske hjælpemidler, men ved en uendelig forventning om morgengryet, som ikke forlader os, end ikke når vi sover sødest. Jeg ved ikke noget mere opmuntrende end den ubestridelige kendsgerning at mennesket kan højne sit liv ved bevidst stræben. Det er allerede noget at kunne male et godt billede eller tildanne en statue og på den måde gøre nogle få ting smukke; men det er langt rigere at kunne tildanne og male selve den atmosfære der omgiver os, og som vi oplever igennem – og det kan …

Begrænsninger

“En god øvelse for folk, der føler sig fastlåst og fokuserer for meget på begrænsninger i livet: Lev sundt og naturligt. Træk vejret dybt hver morgen når du står op. Glæd dig over at være levende og at være netop dig. I det daglige når tanken om dine begrænsninger dukker op, så se på, hvem det er, der har skabt dem. Det er som regel dig selv. Hvis det ser helt håbløst ud, så slet det fra lystavlen. Du har ikke brug for at se dine begrænsninger, de fastholder dig kun. Find så noget du KAN med dit liv – og glæd dig over det. Lad det efterhånden blive en vane at slette det negative og finde det positive frem. Så vil du snart mærke, at dit liv tager en drejning mod det positive, også i økonomisk henseende!” Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet. Læs her om bogen: Et liv med tid til livet

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.” “Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.” …hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre… Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker… … “Paradigme. Diagnose. Forandring.” Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

”Når jeg tager en ressource, kan du ikke også tage den”

Artikel med Inge Røpke om forbrug, natur og vækst: ”Når jeg tager en ressource, kan du ikke også tage den” Lidt fra artiklen: Slower by design – not disaster …Desuden slår Inge Røpke fast, at der er grænser for vækst. Hun mener, at vi i den vestlige del af verden har nået et niveau, hvor det er tid til at holde igen og give plads til andre. Her peger hun på nødvendigheden i at gentænke vores institutioner, således at de kan fungere i et samfund uden økonomisk vækst. Hun retter blandt andet sin kritik mod finansminister Bjarne Corydon, der ønsker en vækst på to procent om året, hvilket vil fordoble vores økonomi i løbet af femogtredive år. ”Jeg tror ikke, der er mange danskere, der rent faktisk ønsker at forbruge dobbelt så meget om femogtredive år, når man samtidig tænker på, at der er folk rundt omkring i verden, der ikke kan få brød på bordet. I den henseende har jeg større tiltro til borgerne end politikerne.” Det er vigtigt for Inge Røpke at understrege, …