Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Jvf. Norge og det simple liv: Dette er ikke norske får, men får set i Skive…

“Samuel og Pernille bur på det fråflytta finnetorpet Embretsæter. Ein ting er å leve eit nybyggjarliv når dei er to. Noko anna blir det når dei er tre.”

Se afsnittet her: Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

“Embretsæter”. Om liv, hårdt arbejde, mening, at hygge og nytte kan gå hånd i hånd. Og om at slagte sine egne dyr.
Og.
En nabo der siger til Samuel: Du kommer 200 år for sent. Du bor, som man gjorde for 200 år siden. Og Samuel svarer: Nej, jeg kommer 200 år for tidligt. Jeg bor i fremtiden.

Jeps!

4 thoughts on “Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

    1. Kære Pernille, hvor er det dejligt at se dig her!
      Og tak for ord! Verden brænder og det er svært at kigge på. Jeg tror virkelig den livsstil, de viser her, kan vise noget om den vej, vi “bør” gå. Arbejdsom og meningsfuld. Når jeg føler mig fremmed i verden, så dykker jeg ned i denne norske serie… :-))

      1. Jeg er helt enig. Jeg tænker tit på mine kære bedsteforældre, som havde et lille husmandsted, hvor de var stort set selvforsynede. De opfostrede 5 børn. Jeg og mine søskende var på ferie om sommeren og deltog altid i dagens gøremål. Der var altid tid og nærvær, selvom der var meget der skulle gøres. Hvor ville jeg ønske at mine børn kunne opleve det samme. Jeg prøver at give dem det videre, så godt jeg kan.
        Det med at føle sig fremmed i verdenen, det kender jeg godt.

        1. JA!, det er lige præcis dét!, at nærvær og hygge går i ét med arbejdsomheden – og at man samtidig lærer fra sig / modtager lærdom.
          Nu skal alt købes. Lige fra nye bukser til brød eller kurser i dit og dat. Vi kan ikke selv. Cirklen mellem generationer er brudt. (Hov, det skulle jeg måske skrive et indlæg om, en dag. Tak for input, Pernillle!!! )
          (Ps – jeg synes ikke, jeg har været i stand til at “give praktisk viden videre” til mine egne børn, desværre. Jeg står med følelsen af, at det altid kunne have været bedre. Men sådan er det nok… med det moderskab… )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *