Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Ønsker du at ændre din digitale adfærd, så prøv at lytte til dette program med Thomas Skov. Det er muntert og motiverende. I hvert program taler han f.eks. med forfatteren til bogen SLUK, Imran Rashid. (Jeg har skrevet om bogen her.)
Thomas Skov – Jeg er mobilafhængig

Jeg kan f.eks. selv genkende Leonora Christine Skovs måde at nedskrive på papir, hver gang hun får trang til at google noget, i stedet for at google det straks. Det er en enorm god øvelse i at lade være med konstant at forstyrre sig selv med at gå online bare for en pludselig indskydelse.

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar.

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

3 gode finanskrise/boligboble-film.

img_1378
The Big Short:

“Det går ufattelig godt for bankerne i 2000’erne, takket være uigennemskuelige lånepakker, der udnytter de jævne borgere. En lille gruppe klarsynede outsidere spår, at boligboblen nødvendigvis må briste – så de beslutter at satse imod markedet! Deres uhørte manøvre bringer flere rystende realiteter om storfinansens svinestreger for en dag.”
Tekst fra Scope.
Med på rollelisten er Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt i denne ‘finanskrisefilm’. Jeg har helt ærligt svært ved at begribe de finansielle metoder/typer af lån/obligationer og hele det mærkværdige økonomiske univers…
Jeg lånte filmen via bibliotek.dk, men film kan nu også ses på Netflix..

img_1376

99 Homes:

“Ærligt og hårdt arbejde betaler sig ikke! Det lærer Dennis Nash, på den hårde måde, da han må forlade sit barndomshjem og bliver sat på gaden af den karismatiske og bevæbnede ejendomsspekulant, Rick Carver. Hjemløs og ydmyget må Nash flytte sin mor, Lynn, og 9-årige søn til et usselt motel. Alt synes tabt, men så opstår der en mulighed for at slå en handel af med djævlen. I et desperat forsøg på at få sit hus tilbage, siger Nash ja til at arbejde for Carver – den samme mand, der smadrede hans drømme. Nash kan nu vælge at gå på kompromis med sin samvittighed for at hive den store gevinst hjem eller sætte alt på spil for at blive en fri mand og stå op imod Carver og et gennemkorrupt ejendomsmarked.
’99 homes’ er en medrivende thriller om grådighed og uretfærdighed og om at træffe de rette moralske valg, selvom man er havnet på bunden og har mistet alt.”
Tekst fra Filmstriben.
En virkelig god film som synliggør umoralske mekanismer indenfor økonomi, system og magt.
Se filmen på Filmstriben: 99 homes

img_1377

Giftig Viden:

“Wall Street lige før finanskrisens udbrud i efteråret 2008. Den fyrede seniorrådgiver giver to unge økonomer informationer om en farlig udvikling, der er igang. Indenfor 24 timer er hele firmaet på den anden ende – og der sælges ud af både aktier og moral.”
Tekst fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses: Giftig viden.
På rollelisten er bl.a. Kevin Spacey og Jeremy Irons. Filmen kan også ses på Netflix.

Fem Gode Fordybelser:

1.

“Happiness only real when shared.” (citat fra Into the Wild)

Se filmen Into the Wild. Min søn lånte den fornylig til mig i bogbussen. Jeg har set den hundrede gange, mindst. Jeg bliver aldrig træt af den. Hvis du låner den, så sørg også for at se ekstra-dvd’en. Den går dybere ind i historien. Og om at lave filmen. F.eks. ventede Sean Penn 10 år på at få godkendelse af Christopher McCandless’ forældre til at lave filmen.

“I read somewhere… how important it is in life not necessarily to be strong… but to feel strong.” (citat fra Into the Wild)

2.

Denne lille selvbiografiske stribe af Dav Pilkey – manden, der står bag heltefortællingerne “Kaptajn Underhyler”: Om at tro på at det kan lade sig gøre!!! Og at give denne tro videre til vores børn.
Dav Pilkey bio.

3.

Fotografier, som rammer min længsel efter langsomhed, nærvær og natur:
The Yard

4.

Øhm, ja en interessant artikel om, hvorfor sådan nogen som mig rammes af sådan nogle fotos, som vises i ovennævnte “The yard”. Ganske vist handler artiklen om Cabin Porn, men jeg synes billederne på The Yard og Cabin Porn har en del tilfælles… (Ps, jeg er ikke ligefrem en Urban Hipster, men alligevel :O)):
What It Means That Urban Hipsters Like Staring at Pictures of Cabins

5.

Susan Cain – Ro

Sidst men ikke mindst, en skøn bog, jeg varmt kan anbefale:
“Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” af Susan Cain.

Om bogen:
“De, som værdsætter et roligt, tankefuldt liv, vil mærke en byrde blive løftet af deres skuldre under læsningen af Susan Cains velskrevne og veldokumenterede hyldest til indadvendthed.”
– Mihaly Csikszentmihalyi, professor i psykologi og ledelse.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside Her

Digital Detox. Disconnect to reconnect.

Jeg synes, det her omkring teknologi, menneskelighed og væren er vildt spændende. Vildt vigtigt. Det angår os alle. Eller mange af os. Vi kan jo leve vores liv igennem nettet, hvis vi vil. Selv når vi har slukket for det! Og måske er jeg lidt langt ude, nu, men for mit eget vedkommende: jo mere jeg ‘taler’ på nettet (f.eks. facebook, blogs, instagram, emails, kommentarer hos andre osv.) des mere fylder mine tanker omkring det også. Selv når jeg har slukket for alt, er jeg på. Det lyder måske som volapyk?

I nogle perioder agerer jeg stort set ikke på nettet, og i de perioder forlader min sjæl internettet og kommer tilbage “til mig”.

Langt ude? Er jeg et særligt tilfælde? Hmm…

Som en lille krølle på halen efter de sidste par indlæg om “elektronisk fortabelse”, vil jeg lige gøre opmærksom på begrebet Digital Detox.
Digital Detox handler, så vidt jeg forstår, om at lære at modstå alle disse elektroniske fristelser og blive afvænnet/skabe balance. Der findes en hjemmeside Digital Detox – Retreats m.v., hvor deres slogan er “Disconnect to Reconnect” og det kan ikke siges mere enkelt.

I deres “About/Mission/Philosophy” har de som “underoverskrift”: “We love technology. We love nature. We love balance.”
Og det er lige præcis det, jeg personligt synes er så vigtigt. Balance. Hvilket ikke er ensbetydende med, at jeg er god til det! :O)

Læs evt. her: Mission/Philosophy.

Du kan også lytte til et foredrag her på Youtube: “Is it Time for a Digital Detox?” Foredraget er lidt langt, og det er længe siden jeg lyttede til det, så jeg kan ingengang komme med et godt og fyldigt referat.

Om foredraget:
“At the start of the new year, Daniel Sieberg, author of The Digital Diet: The Four-step Plan to Break your Tech Addiction and Regain Balance in your Life offers timely advice for technology gluttons everywhere, explaining how best to ditch the digital dependency, take back control of your life, restore real relationships, and use technology in a healthier way.” (Tekst fra Youtube)

(Og ellers, prøv at søge på digital detox enten på youtube eller google. Der findes sikkert meget andet.)

Som et lille ps. har jeg fundet et program fra DR2 “Uden skærm”:

“Familien Rønhoff er til dagligt afhængige af deres skærme – moren Charlotte, der er præst, tjekker sin Smartphone hvert 5. minut og sønnen Tobias spiller computer 4-5 timer om dagen. Og det er helt almindeligt. Men nu tager DR2 Uden familiens elektroniske skærme, og ser om en familie i dag kan overleve uden skærme.”

Jeg blev helt ærlig lidt trist af at se udsendelsen.
Men det kan jo ikke nytte noget, at jeg går her og er trist.
Så nu vil jeg slukke min skærm og gå ud i solen.

Du kan se udsendelsen ved at klikke her:
DR2 Uden skærm

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Arbejde – giver det overhovedet mening?

Et spændende, tankevækkende program på P1 om arbejde og identitet:
Arbejde – giver det overhovedet mening?

“Vi realiserer os selv på arbejdet – og arbejdslivet er kilde til identitet og mening. Men måske havde antikkens filosoffer fat i den lange ende, når de mente, at arbejde var barbarisk tidsspilde? Eksistens handler om ‘det meningsfulde arbejdsliv’ – og farerne ved det.

Filosof Cecilie Lynnerup Eriksen, der er redaktør af antologien ‘Det meningsfulde arbejdsliv’ forklarer, hvad hun mener, der skal til, for at man kan tale om, at et arbejdsliv giver mening – nemlig, at arbejdet er etisk set godt, og at det opleves og anerkendes som meningsfuldt af den enkelte. Det oplever en del mennesker faktisk i dag, og samtidig identificerer de sig stærkt med deres arbejde.

Men det er risikabelt, for arbejdet er et usikkert sted at placere sin identitet, mener en anden filosof, Christoffer Boserup Skov. Han argumenterer for, at vi skal vende tilbage til antikkens ideal om først og fremmest at være gode medborgere – og bruge vores energi på at deltage i udviklingen af samfundet i stedet for at sælge vores sjæl på arbejdet.”

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1.

Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften…

Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…”

Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv.

I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”.

Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” bliver det jo endnu et paradigme. Vær en rebel, slå dig løs, vær mærkelig på din helt egen mærkelige måde osv. Og det er da også svært at leve op til.

Og så er der det med Moderskabet: Jeg har tusinde gange prøvet at skrive et indlæg om moderskab. Men det er bare helt umuligt, for jeg er bestemt ikke prototypen på en hjemmegående mor (findes prototypen?!) og jeg har heller ikke FORSTAND på børn. Når jeg f.eks. tænker “hjemmegående mor”, tænker jeg speltboller og kreative børn og et rent og pænt hjem. Men for mig var det (desværre) ikke det, der lokkede ved mit valg som hjemmemor. Det var helt enkelt UOVERSKUELIGHED.
Jeg kunne på forhånd godt se, at jeg ikke ville kunne overkomme både arbejdsmarked og børn.
Tidlig op, aflevere, vi ses kl. 17, nårh ja, og der skal handles ind og vaskes tøj…
Syge børn = hvem skal passe.
Og alt det der…

 

Undskyld kære Samfund, at jeg sådan SKUFFEDE dig!!!

Og selvfølgelig er det godt med eksperter, som kan vejlede os men… Arghhh…. sommetider er det bare for meget med alle disse informationer og “skal” og “bør” og sommetider har jeg bare lyst til at råbe LAD OS DA BARE VÆRE!!!, hvilket inkluderer at råbe til mig selv…
…hvorfor skriver jeg overhovedet her… vil jeg være vejviser på en endnu en livsstil, man kan trække ned over hovedet på folk…

(altså dybest set vil jeg vist bare gerne sige, at hvis du skærer ned på forbrug og udgifter, kan du drage på eventyr. Og om dette eventyr så er at rejse ud i verden eller ind i et maleri eller forfatterskab eller nærvær med børn eller lave et bryggeri eller noget helt andet… tjah, det er jo individuelt.
Men, det er vist egentlig bare essensen i det hele… alt det jeg her skriver på Slowliving.dk)

Noget andet er, at jeg hørte i Apropos, at det en dag måske er helt ok at raske mennesker medicinerer sig til bedre præstationer. For at “kunne klare os globalt”.

Se, når jeg hører sådan noget, er der noget der går i stykker i mig.

Og jeg håber vi GLOBALT går imod sådan en trend!!!

Et citat fra Peter Sommer:

“Du kan nå langt, hvis du vil det,
men hva er det du vil nå.”

Og det gad jeg også godt vide… hvad er det vi vil nå? Opnå?

Nå, et langt og rodet indlæg.

Dem skal der også være plads til. I naivitetens og forundringens tegn.



Ps: Her var hvad jeg mestrede at skrive om Moderskabet i et uudgivet, og nu slettet, indlæg.
Og “de/dem/deres” er selvfølgelig mine børn… :-):

“Moderskabet? Jeg afholder mig fra at skrive om det, fordi det er så uhåndgribeligt. Det er ømt. Det er sjæl. Det er træthed og fortvivlelse og glæde i sin yderste konsekvens. Det er at dele krop, ord, tanker, oplevelser og blive helt høj af Deres Smukke Ånd. Det er ansvar, så det gør ondt. Og man kan sommetider næsten dø af frygt, bare fordi de går til købmanden for at hente mælk…
Det er at sætte sig selv på spidsen og møde sine egne mørkeste sider. Det er at lære at takle dem og sommetider for sent. Det er at lære sig selv at kende på ny hele tiden – oftest uden at føle sig ret meget klogere. For lige om lidt sker der noget andet… Der er ikke rigtig nogen retningsgivere. Man må søge sin egen sandhed. Som så igen kan twistes og udfordres og forandres.

Man kan ingengang rigtig forberede sig på Moderskabet. Der er ingen generalprøve. Der er kun… Udspring!”

(Ja, der var mere, men resten blev (også) noget rod.)

Tjah… Kaos lever i bedste velgående, selv i et langsomt, enkelt liv. Og helt personligt ønsker jeg mig vist bare mere af det her…

Ønsker jer alle en god mandag!

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri:

Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR.

Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11:

”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn.
Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.”
[…]
”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, hvor det store komfur lever i bedste velgående. Når det fyldes op med kvas og tørt brænde, knitrer og buldrer det, og der bliver varmt på ingen tid, selv i den koldeste vinter. Det er et utrolig hyggeligt køkken! Også for kattene. Væggene er tapetseret med Anne Maries egne tegninger og akvareller.”
[…]
”Igennem årene har jeg mødt mange mennesker, der som Anne Marie har sat tiden i stå, når det gælder de synlige, materielle udtryk i hus og hjem. De bor på det sted, hvor de blev født, og det skal ingen lave om på. Som regel er denne levevis forbundet med en vis grad af vemod og forfald, med ensomhed og en masse, man ikke spørger om.
Men jeg kan hilse og sige, at intet af dette gælder hos Anne Marie. Huset fremtræder i en ualmindelig hyggelig stand, langt fra enhver tilstandsrapport, og den neddroslede planteskole ligeså. Selv udstråler hun sjælden glæde og energi, og måske er det derfor, at det bekymrer hende dybt, at hendes ben er begyndt at drille.”

Jeg husker bl.a. at hun i udsendelsen fortæller, at hun ikke bryder sig om at blive betragtet. Og at man ikke skal vælge at leve et liv bundet på frygt. Sætninger sagt i en samtale om dét valg, at bo langt ude, væk fra mennesker og by.
Ord, som jeg har i min hukommelse (selvom jeg måske ikke husker dem helt korrekt), fordi de gjorde indtryk…

Men klik dig ind i udsendelsen og se de skønne billeder fra gartneriet og hendes hjem. Og lyt til hendes tale…

Drømmen om det nøjsomme

En podcast om ikke at eje = uafhængighed… om begæret efter behovsudsættelse… om Thoreau… og om at blive ejet af det man ejer….

Den første halve time i Eksistens DR1:
Drømmen om det nøjsomme.

Læs om udsendelsen her (hentet fra DRs hjemmeside):
Nogle mennesker, som feks. Bonderøven vælger at leve et nøjsomt liv på jord, selvom muligheden for at have meget er der.

– Selvom der er en krise der kradser, så er der også et tilvalg af ikke at have så meget, siger filosof, Anders Fogh Jensen.
Mere enkelt
At vælge ikke at have så meget er et valg nogle træffer for at blive mere uafhængige og frie.

Én af dem er Bonderøven, Frank Erichsen, der er kendt fra DR1.

– Så bliver det bare mere enkelt og mere bekymringsfrit, siger han.

Og nøjsomheden er også filosofisk interessant. Og er blevet brugt flittigt igennem historien til at opnå erkendelse. Blandt andet i munkeklostrene i det fjerde århundrede, hvor de dyrkede askesen.

En bestræbelse på at gøre sig fri, og finde meningen et andet sted.
Kommunikativ nøjsomhed
Og noget kunne tyde på at den samme længsel lever i dag.

-Vi har på en måde længe fået foregøglet at vi kunne blive lykkelige af at bruge penge, men det er som om vi er ved at indse at den meningsfuldhed bliver ikke indfriet. siger Anders Fogh Jensen.

Og der er altså nogle der reagerer ved at fravælge.

Og ifølge filosof, Anders Fogh Jensen handler det ikke bare om forbrug. Men han ser også en tendens til at folk er ved at få nok af, konstant at kunne kommunikere via mail, Facebook og mobiltelefoner.

– Vi bliver simpelthen udmattede af at kommunikere så meget, så derfor prøver vi at søge nærhed i stedet for at være i kontakt med så mange som muligt.

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside.
KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72.

“Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side,
og det er dét dyk, ingen vil tage”

Jytte Abildstrøm.

• Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken.
• Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter?
• Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord.
• Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér!
• Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting.
• Få gode kærlige tanker ind i sjælen.
• Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”.
• Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker.
• Vaner er menneskets værste fjende.
• Lad os udvikle medmenneskelighed. Og fremsige digte og ose af kærlighed, når vi står i kø i Supermarkedet.
• Forædle livet. Glæde andre.

Et lille ps. fra mig: Når jeg ser mig omkring, fornemmer jeg at flere og flere ønsker at tage “dykket”, for at komme ud på den anden side. Så “ingen” kan nu ændres til “nogen”. Og snart “mange”, måske. Hvem ved…?!

Graham Hill: “Less stuff, more happiness”

Jeg vil vise jer video med ord til eftertanke, om dét at vælge at bo småt:

Writer and designer Graham Hill asks: Can having less stuff, in less room, lead to more happiness? He makes the case for taking up less space, and lays out three rules for editing your life.

“Less stuff, more happiness” er titlen. Det kan vist ikke siges meget mere præcist.

TAK til “Slowman” som gav mig dette link i en tidligere kommentar.

Play Again. Børns skærmforbrug. At miste kontakt med leg og natur.

Hos Slow Famliy Living faldt jeg over denne tankevækkende tekst om en film “Play again”, som handler om amerikanske teenageres computer og tv-forbrug. Og stiller spørgsmålet, hvordan kan børn føle nogetsomhelst behov for at passe godt på naturen, når de aldrig oplever den? Hvad sker der, når legen fjernes fra barndommen? Filmen skildrer disse børns forbrug og hvad der sker, når børnene inviteres ud i de smukkeste skove, den smukkeste natur. 

Slow Family Living, som beskriver filmen, berører også i indlægget, om den virtuelle verden af sms’er og facebook får os til at undgå at se hinanden? Altså – virkelig SE? Og hvordan er det vi ønsker at vores børn skal opleve verden, igennem vores handlinger: Sidder vi selv med snuden i computeren, når børnene er omkring os, eller…

Det nævnes at det gennemsnitlige skærmforbrug for børn er 7,5 timer om dagen på hverdage og i weekenderne 12-15 timer!

Klik ind og læs med hos Slow Family Living: Play Again (Slow Living Family)
eller klik dig direkte ind til filmen Play Again: Play Again (The Movie)

Se det tankevækkende filmklip her:

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke.

Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende.

Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters.

Det er befriende!

Så, klik ind her og oplev hende fortælle:

Aimee Mullins and her 12 pairs of legs

“Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins.

(Linket til klippet fandt jeg i en kommentar til Thorborgs “Gør dit træben til en guldåre”. Tak! Fotoet af Aimee Mullins Boots er iøvrigt fundet her. If you want me to remove the photo, please contact me!)

Into the Wild

En filmoplevelse er altid en individuel oplevelse. Forleden så jeg “Into the Wild” og det er én af de mest intense, smukke, langsomme, tryllebindende film, jeg har set.

Filmens ideologi rammer min inderste kerne og vækker en genklang, som jeg har svært ved at forklare. Fordi jeg er et produkt af i dag, fordi jeg er en almindelig kernefamiliemor og forbruger af supermarkedets kolonialvarer, fordi der er en afgrund så dyb at springe over, mellem mig og dét.

Dét vil altid stå for mig som et paradoks: Længslen efter naturen og friheden kontra denne afhængighed af civilisationens “styrke” og min egen mangel på samme.
Det er mig en gåde, hvordan de to elementer kan forenes. Inden i mig. Med mine børn.

Og ikke mindst, at genfinde det absolutte ansvar overfor naturen, kommende slægter og den cyklus vi har bevæget os ud af.

Det er en film med smukke, dybe, tankevækkende, eksistentielle ord og oplevelser. Billeder. Livsdrift. Frihed.

Han siger nej tak til en ny bil. Siger nej tak til en karriere. Han sætter ild til sine pengesedler.

Og læser Thoreau.

Into the Wild er instrueret af Sean Penn og er bygget over en sand historie. Kort om filmen:

“Into the wild er inspireret af den sande historie om Christopher MacCandless, en ung mand, der forlader sit komfortable liv til fordel for det frie liv på landevejen. Hans søgen bringer ham til Alaskas vildmark, hvor han stilles over for sit livs udfordring.”

Bare lad alting være som det er.


“Det var ved at bryde sammen i mit hoved! Jeg kunne ligge på jorden og kigge op i himmelrummet i timevis og prøve at forstå uendeligheden. Og jeg kunne blive jublende høj og lykkelig og vanvittig på samme tid af ikke at kunne fatte, hvordan det hang sammen. Og lige der, hvor hjertet jubler og kroppen sitrer af spænding, og hvor man er lige ved at forstå det, men godt ved, at man aldrig kommer til det, dét var livet.”

Fra VITA, P1: Omvejen til Buddha med Charlotte Juul

Jeg synes det er så smukt sagt! Jeg lyttede til programmet i går. Og følgende ord har fået mig til at opleve min tid og omgivelser anderledes det sidste døgn. Dét vil jeg gerne holde fast i og øve mig mere i. Og huske.
Hør, hvad hun fortæller:

“Min lærer i den indiske asram sagde “Bare lad alting være som det er.” Jeg mediterede og gjorde hvad han sagde i nogle uger, og så oplevede jeg en åbning. Alle de evaluerende og vurderende tanker forsvandt. Jeg oplevede at være fuldkommen ét med livet. Der var ingenting imellem mig og livet. Jeg var livet.

Den sitrende fornemmelse af storhed og spænding kom tilbage. Egentlig er den helt almindelig, menneskelig og simpel, fortæller hun. Hun kendte den også igen som den store sandhed og forbindelse med livet selv som hun jublende oplevede som barn midt i det store himmelrum.

Jeg opdagede en helt ny stemme i mig. Eller rettere var det en stemning. En fornemmelse af storhed og helhed og meningsfuldhed. Jeg havde ikke i hele mit voksenliv kunnet udtrykke mig fra det sted. Og har aldrig kendt nogen, der udtrykte sig fra det sted.

[…]
Om et år har Charlotte Juul plan om at hun skal kronrage sit lange lyse hår og begynde at leve som munk. Eller som hun siger: ” Det gør jeg faktisk allerede”.

– Livet handler jo ikke om mig. Det er jo langt langt større end mig. Det er den største gave jeg har fået i livet.”

(Tekst: Fra VITA’s hjemmeside)