Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Maja Elverkilde. Lykkeligere på landet. Og. Skovliv, Begyndelser.

Skøn artikel om forfatteren Maja Elverkilde:
Lykkeligere på landet

Følg også hendes blog
Skovliv, begyndelser
samt
Maja Elverkilde, Instagram

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

Jeg blev nysgerrig efter at se denne bog, efter at have hørt rygter om at “hygge” er ved at være et begreb, som nu rækker ud over landets grænser.

Det er bestemt en bog, som lever op til sin titel. Bogen inddrager undersøgelser om dit og dat og kommer bredt rundt om begrebet hygge. Den giver et lille kik til emner som samvær, brødbagning, filmaftener, hyggebukser, snobrød, gløg, slow food og meget andet.

Jeg har ikke læst bogen fra ende til anden, men bladret og kigget. Og for en ’simple-slow-living-instagram-agtig-drømmer’ som mig, er det … ren hygge.

Om bogen:

“Denmark is often said to be the happiest country in the world. That’s down to one thing: hygge.

‘Hygge has been translated as everything from the art of creating intimacy to cosiness of the soul to taking pleasure from the presence of soothing things. My personal favourite is cocoa by candlelight…’

You know hygge when you feel it. It is when you are cuddled up on a sofa with a loved one, or sharing comfort food with your closest friends. It is those crisp blue mornings when the light through your window is just right.

Who better than Meik Wiking to be your guide to all things hygge? Meik is CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen and has spent years studying the magic of Danish life. In this beautiful, inspiring book he will help you be more hygge: from picking the right lighting and planning a dinner party through to creating an emergency hygge kit and even how to dress.

Meik Wiking is the CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen. He is committed to finding out what makes people happy and has concluded that hygge is the magic ingredient that makes Danes the happiest nation in the world.”
Tekst herfra.

Hvad gør vi? Klima. “På den anden side”. Tips til små skridt.

img_1362

Da jeg læste “På den anden side” af Jørgen Steen Nielsen, håbede jeg på en masse fortællinger om hans tid og simple liv på øen Scoraig. Det fik jeg ikke helt (kun lidt), men jeg fik en rigtig god beskrivelse af de mekanismer, som gennemsyrer vores samfund/vækstsamfundet. Og jeg fornemmede, at bogens budskab er, at vi, jeg, det enkelte menneske, må tage ansvar og handling, for vi skal ikke forvente at De Store gør det.

Efter at have læst bogen, nedskrev jeg følgende – og om det er taget direkte ud fra bogen eller omskrevet af mig selv – det kan jeg simpelthen ikke huske!

ET SKRIDT.
Få så meget styr på din egen og din families LIVSFORM som I kan
Vi skal ind i kampen i al dens tvetydighed
Øve (og i at) blive der og
÷ fortæres
(og hvad er alternativet?)

Humlen ved det hele


”Jeg har en tilståelse. Jeg kan sagtens argumentere for, at biodiversitet er fuldstændig afgørende for vores overlevelse, at vi har brug for bierne til at bestøve vores afgrøder, og at vi af den grund bør lægge områder ud til fredning. Men i virkeligheden er min motivation for at genoprette denne bestemte eng langt mere egoistisk.

Det er ganske enkelt det smukkeste sted at sidde en sommerdag. Hvis du aldrig selv har gjort det, så prøv at finde en eng med vilde blomster – selvom de er sjældne, er der sikkert en ikke alt for langt væk – tag af sted alene, sæt dig ned i det høje græs og sug det hele til dig.

Tag alle lydene ind: biernes summen, græshoppernes sang, de højfrekvente skrig fra spidsmus, der slås dybt inde i græsset, lærkernes metodiske triller højt oppe under himlen. Indånd alle duftene: af basilikum, timian og jomfru Marias sengehalm og af alle blomsterne rundt om. Se vrimlen af farver: grålilla, gul, lilla og lyserød.

Det er sikkert det tætteste på himlen, nogen af os nogensinde kommer; er det ikke rigelig grund til at skabe og passe på den slags steder?”
Dave Goulson ”Humlen ved det hele”

Fem Gode Fordybelser:

1.

“Happiness only real when shared.” (citat fra Into the Wild)

Se filmen Into the Wild. Min søn lånte den fornylig til mig i bogbussen. Jeg har set den hundrede gange, mindst. Jeg bliver aldrig træt af den. Hvis du låner den, så sørg også for at se ekstra-dvd’en. Den går dybere ind i historien. Og om at lave filmen. F.eks. ventede Sean Penn 10 år på at få godkendelse af Christopher McCandless’ forældre til at lave filmen.

“I read somewhere… how important it is in life not necessarily to be strong… but to feel strong.” (citat fra Into the Wild)

2.

Denne lille selvbiografiske stribe af Dav Pilkey – manden, der står bag heltefortællingerne “Kaptajn Underhyler”: Om at tro på at det kan lade sig gøre!!! Og at give denne tro videre til vores børn.
Dav Pilkey bio.

3.

Fotografier, som rammer min længsel efter langsomhed, nærvær og natur:
The Yard

4.

Øhm, ja en interessant artikel om, hvorfor sådan nogen som mig rammes af sådan nogle fotos, som vises i ovennævnte “The yard”. Ganske vist handler artiklen om Cabin Porn, men jeg synes billederne på The Yard og Cabin Porn har en del tilfælles… (Ps, jeg er ikke ligefrem en Urban Hipster, men alligevel :O)):
What It Means That Urban Hipsters Like Staring at Pictures of Cabins

5.

Susan Cain – Ro

Sidst men ikke mindst, en skøn bog, jeg varmt kan anbefale:
“Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” af Susan Cain.

Om bogen:
“De, som værdsætter et roligt, tankefuldt liv, vil mærke en byrde blive løftet af deres skuldre under læsningen af Susan Cains velskrevne og veldokumenterede hyldest til indadvendthed.”
– Mihaly Csikszentmihalyi, professor i psykologi og ledelse.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside Her

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

“Nobody really believes possessions equal joy. In fact, if specifically asked the question, nobody in their right mind would ever say the secret to a joyful life is to own a lot of stuff. Deep down, nobody really thinks it’s true. Yet almost all of us live like it is.”

Joshua Becker. Clutterfree with Kids: Change your thinking. Discover new habits. Free your home.

Jeg er igang med at læse Clutterfree with Kids af Joshua Becker. Jeg har købt e-bogen, eftersom jeg synes, jeg mangler mere inspiration omkring børn og ting/det enkle liv/minimalisme. Ovenstående citat er hentet fra bogen og det er både inspirerende og en nydelse at læse hans tanker omkring materialisme, liv og hverdag.

Læs et par gode anmeldelser af bogen her:

Köpstoppsbloggen

Unclutterer

Cora Sandel. Og en stille, indadvendt trilogi.

“Det var noget andet hun skulle have levet,
noget andet end dette. Der er en
sti et sted som hun ikke kan finde.
Det er og det er ikke hendes egen skyld.”
Alberte og friheden af Cora Sandel.

Citat fra Cora Sandels trilogi om Alberte:
1: Alberte og Jakob
2: Alberte og friheden
3: Kun Alberte

Er du til stille, indadvendte, sanselige bøger, så er denne kvindeskildring måske noget for dig. Jeg er fanget af Cora Sandels univers bygget op omkring Albertes trængsler og hendes konstante følelse af “forkerthed” i forhold til sig selv og sine omgivelser. Eller. Sådan føler JEG det, når jeg læser, men læsning er selvfølgelig en fuldkommen subjektiv oplevelse.

Læs om Cora Sandel her:
Cora Sandel – Wikipedia

Hvor de vilde tanker gror. Dorthe Nors og Andrea Hejlskov.

Jeg blev jublende glad, da jeg så, at dette interview er lagt på youtube. To stærke, seje, smukke kvinder i samtale. Kvinder, der kan noget med ord. “Hvor de vilde tanker gror”.

”Jeg tror, vi har mistet vores fornemmelse for, hvad natur ER. […] Jeg tror, at for mange mennesker er naturen det andet. Det er det, der er væk fra os. Det er noget, vi skal aflæse eller kigge på og ikke noget vi som sådan er en del af. Eller også er det en romantiseret forestilling om noget, der er kønt og pænt og kan betragtes, i stedet for noget man selv er involveret i og er et stykke af. Og det er noget man kan bruge. Det er en ressource, vi bare kan gå løs på.”

Lyt til flere ord om havet, cyklisk energi, kvindelig kraft, strømme under overfladen… om det mekaniske, om porte og om litteraturen kan redde naturen. Andrea Hejlskov interviewer forfatteren Dorthe Nors på Bogforum.

Ps – har du ikke læst “Minna mangler øvelokale” af Dorthe Nors – så gør det! Det er en skøn, skøn bog!!!

Vinderen af “og DEN STORE FLUGT”

Kære Alle,
tusind tusind tak for jeres kommentarer og deltagelse i den allerførste give away her på Slow Living.

Jeg blev både glad og rørt, da jeg læste hvad I skrev. Mange er jeres kommentarer er fortællinger fra det virkelige liv, fortællinger om hverdage, drømme, at være på vej, at vælge vej, at trives i det man er i, at være rummelig overfor forskelligheder, taknemmelighed for generationer før os, taknemmelighed for det, det moderne liv giver os, taknemmelighed for stilhed, taknemmelighed for flugtveje…

Den Blå Kande...

I dag fik I alle et nummer
og alle numre blev hældt i en blå kande,
og min store søn har udtrukket en vinder,
og det blev nr. 5 på listen,

og Miri,
Vandre blandt ege,
det er dig!

STORT tillykke!
Jeg sender dig en email.

Igen TUSIND TAK for jeres ord og opbakning til denne konkurrence!

Taknemmelighedens Gave

John Naish siger, så vidt jeg husker, i sin bog NOK! at en af de bedste  metoder til at gå imod vores enorme forbrug, er at udøve taknemmelighed. At opdage hvor meget vi egentlig har omkring os, og har at være taknemmelige for, er i sig selv en gave. F.eks det at kunne skrue for hanen på en vandhane og så kommer der rent vand. Dét er i mine øjne en enorm luksus, som jeg er taknemmelig for hver eneste dag. Dén luksus beriger mit liv.

Og det jeg tænker, er, at bliver vi taknemmelige for de goder, vi har, som f.eks. vand, så passer vi også bedre på det. Tænk bare på det at købe et par jeans. Det lyder jo sådan set ret uskyldigt. Men der går ca. 12.000 liter vand til at producere ét par jeans.

Når jeg nu er så glad for det vand, der kommer ud af min vandhane, så tænker jeg mig også godt om, før jeg køber nyt tøj. Det gør også, at jeg lærer at være mere glad og taknemmelig for det tøj, jeg allerede har.
Hver enkelt ting får en betydning.

Genbrugs Jeans
Mine “nye” jeans købt for 7 kroner på genbrug. Genbrug er godt. Men… Tænk engang… 12.000 liter vand!

I perioder har jeg skrevet taknemmelighedsdagbog: Hver dag skriver jeg 3-5 ting ned, som jeg er taknemmelig for. Det kan være hvadsomhelst: I dag føler jeg mig sund og rask. At købmanden i dag havde yndlingsæblerne på hylden. Dagens første kop kaffe, som får mig til at synge. At humøret var højt, da vi gik ned mod skolen. Hvadsomhelst.

Prøv det! Det kan virkelig skabe en forandring i dit fokus på dit eget liv, hvis du er vedholdende nogle uger.

Losarinas mor fortalte for et stykke tid siden om en bog af John Kralik: Taknemmelighedens Gave – se dit liv i et nyt lys. Det, der er interessant ved denne bog, er, som Losarinas Mor også fortæller, hvordan John Kralik vender sin taknemmelighed udad – altså vælger at skrive takkekort til mennesker, som på en eller anden måde er i hans liv. Og se, hvad det så gør, ved hans eget liv at være taknemmelig og vise taknemmelighed. En fin rejse, han begiver sig ud på…

Og min dag i dag er allerede fyldt med ting jeg er taknemmelig for. At se morgensolen reflekteres i min sovende søns røde hår. Det grønne skær, som begynder at vise sig på marken, jeg går forbi hver morgen. Dagens første kop kaffe i dette øjeblik…

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt.

Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie:

Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life

I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt:

Tinyhousefamily.com

Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her:
Smalltopia

Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse…
Cabin Porn

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget.

Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden.

Men overdriver man denne form for opdragelse, er det som at forbyde den vitale kraft at danse. Det vilde jeg er ikke sløvt og tomt, hvis det er ægte og sundt. Det er vågent og reagerer på enhver bevægelse eller ting af betydning. Det er ikke spærret inde i et absolut mønster, som gentager sig under alle omstændigheder. Det har kreative valg. Den instinkt-skadede kvinde har intet valg. Hun er lænket.”

(Clarissa Pinkola Estés – Kvinder som løber med ulve. s. 241 og 242)

Det Vilde Køkken

Og den sidste bog om vilde, spiselige planter, jeg vil nævne i denne omgang, er Det Vilde Køkken af Jonathan Hilton. En beskrivelse fra forlaget (hentet fra Saxo):

“Der er lækker mad overalt i naturen. I skoven, på stranden og langs vejkanten kan du smale krydderurter, salatblade, svampe, grøntsager, bær og nødder. Du kan finde mange forskellige lækre planter som f.eks. fennikel, peberrod, spiselig tang og persille i naturen, hvis du ved, hvad du skal se efter. – Spiselige planter og svampe – Hvor de findes og hvornår – Tips til hurtig og sikker bestemmelse – lækre opskrifter, hvor du får glæde af natuerens egne ingredienser.”

Som sagt… vær varsom, når du samler! ;O)

Vorherres Køkkenhave

En anden bog om at samle spiselige planter i naturen er Steen Viggo Jensen: Vorherres Køkkenhave. Læs her en beskrivelse af bogen:

“I bogen inviterer Steen Viggo Jensen til middag med mere i Vorherres køkkenhave – med alt, hvad den har at byde på året rundt.

At naturen både kan give mad på bordet og være åndelig føde, erfarede han, da han som hjemløs levede knap to år i det fri og hentede næring til livet her.

Steen Viggo høster med alle sanser, når han færdes i skoven, på stranden eller heden. I en årrække delte han sine oplevelser og opskrifter med læserne af hjemløseavisen Hus Forbi, hvor han havde en fast klumme. Bogen er samling redigerede og ‘opdaterede’ naturfortællinger herfra.
Tag selv med ud i Vorherres køkkenhave og oplev de fire årstider med Steen Viggo Jensen som guide. Find ramsløg og revling, skovsyre og strandkål, hvidtjørn og havtorn … Få mere at vide om planterne og deres historie – og opskrifter på, hvad du kan bruge dem til hjemme i køkkenet.”

Teksten er hentet fra bogens hjemmeside, som du finder her:
Vorherres Køkkenhave

Naturens Spisekammer

Naturens Spisekammer af Anette Eckmann.

Forlagets beskrivelse af bogen (hentet hos Saxo):

“Der vokser sunde og spiselige lækkerier overalt, som giver et frisk pust til den daglige madlavning og som er helt gratis! Og så er en udflugt i naturens spisekammer simpelthen god mentalhygiejne.

For Anette Eckmann er det en passion at drage ud i naturen og indsamle spiselige planter, urter, bær, frugter, rødder, nødder, svampe, bark ? og hjemme i køkkenet fremtryller den lige så passionerede kok de skønneste safter og sirupper, chutneyer og marmelader, kryddersmør og kryddersnapse, urteteer og supper.

Bogen fokuserer på spiselige ting, der er nemme at finde mange steder, og som ikke kan forveksles med uspiselige eller giftige planter. Det er et opslagsværk, der går fra Birk og Brombær over Hyld og Kvan og til Skovsyre og Violer. En oversigtskalender viser, hvornår det er sæson for naturens gastronomiske godbidder, og der er tips om udstyr til indsamling og om hvordan du får de gode sager bragt vel hjem i køkkenet.

En smukt illustreret, anderledes og meget inspirerende kogebog med masser af spændende og gennemprøvede opskrifter.

Var du vild med Annette Eckmanns Køkkendagbogen vil du elske denne bog!”

Jeg lånte denne bog på biblioteket og det blev til en “må-eje-bog”. Bogen er smuk i sin opbygning med virkelig lækre billeder og layout. En rigtig fin inspirationskilde til selv at gå ud og finde. Husk at være varsom med at plukke og spise! Vær helt sikker på, det er det rigtige du propper i munden og ikke et eller andet uspiseligt, giftigt… 

Fortrydelsen?

Vi laver alle fejl og fumler. Vi søger og vælger til og vælger fra. Vi kan ikke få det hele, vi kan ikke nå det hele og nogle af vores ønsker kan være modstridende.

Jeg har det ambivalent med begrebet FORTRYDELSE. Jeg har ting i mit liv, som jeg fortryder. Eller gør jeg? Nej, egentlig ikke. Enhver fejl (eller var det overhovedet en fejl?) har bragt mig her, hvor jeg er nu.

Så hvad er det, jeg ønsker at sige, med at bringe nedenstående artikel? For er det ikke lidt bizart med en “Top fem: Det fortryder vi før døden”?
Jeg tror, det handler om at stoppe op og overveje, om man ønsker en forandring. Om man lytter til sig selv. Tør og gør man dét, man virkelig ønsker sig. Eller er man holdt op med at lytte til sig selv, fordi der er så meget larm af reklamer/trends/indre stemmer/burde/have/normer/ikeasofaer-babymærkevaretøj-samtalekøkkener osv. … måske mangler man mod og måske føles det uoverskueligt at skabe forandringer… Tjah…

?

Men kig selv.
Og læs evt. også kommentartråden – det er interessant at læse, hvad andre tænker…: Top fem: Det fortryder vi før døden

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Nogle gange er der meget længe til snart.

“Det begyndte den dag Henrik og Pernille opdagede, at der boede nogen i Tusinddørshuset oppe på højen.
Det begyndte med Fru Pigalopp.
Da hun flyttede ind i det skæve gamle hus, fik de pludselig en ny og anderledes veninde.

Mor og far har næsten altid lidt for travlt. Der er så meget, som hele tiden skal gøres. Så mange ting at ordne og klappe og klare, før der bliver tid tilovers til dem. Sådan har mor og far det, selv om de er meget glade for Henrik og Pernille. Det er vist det samme andre steder i den pæne by, de bor i. Hjemme hos Lars-Ole, som lige er begyndt i 2. klasse, er det også sådan. – Snart, siger Lars-Oles mor og far. – Bare vent lidt, så… Så venter Lars-Ole lidt. På at det skal blive snart. For når det er snart, bliver det endelig hans tur. Nogle gange er der meget længe til snart. De voksne ved ikke altid, hvad ordene betyder. De siger dem bare. Snart, siger de. Og mener måske om en halv time. Eller om fire timer. Eller lige inden man skal i seng.

Sådan er Fru Pigalopp ikke. Hun har vist aldrig rigtig travlt. I hvert fald ikke på samme måde som mor og far. Fru Pigalopp er helt ligeglad med, om der danser støv i krogene i hendes stuer. Det generer hende ikke det mindste, at hendes vinduer ikke skinner nypudsede over hele Tusinddørshuset. Fru Pigalopp bryder sig heller ikke så meget om at snuse rundt langs panelerne og lede efter rod og støv og vasketøj og senge, som ikke er redt. Hun er meget mere optaget af at finde på nye morsomme ting, som hun kan dele med andre, eller være sammen med andre om at opdage.

Hun er fuld af de mest fantastiske påfund. Ja, hun er næsten som en kæmpestor legetøjskasse, som nogen hele tiden fylder op med nye lege, ingen nogensinde før er kommet i tanker om. Hver gang Henrik og Pernille småløber op ad den snoede sti til Tusinddørshuset ved de helt sikkert, at det bliver en dag ud over det sædvanlige.”

Fra: Fru Pigalopp. Ferie i tusinddørshuset
af Bjørn Rønningen

“Vores Kolonihaver”. Inspiration til at Bo Småt.

At bo småt kræver en vis portion tålmodighed og kreativitet og opryddelighed (suk!). Inspiration søges – og findes. F.eks. har jeg fundet denne skønne side om kolonihaver og det er jo en ren nydelse at se, hvor meget de får ud af haver og huse i deres kolonihaver.

Jeg holder meget af  disse små rum af hygge, særlighed, hjemmelavet og genbrugsfund. Denne kaotiske enkelthed.

Prøv selv at kigge ind. Det er en oase:

Vores Kolonihaver

Campingvogn i haven. Gemmested og kreativt rum

Vi bor småt og sommertider taler vi om alternativer til at udvide vores antal boligkvardratmeter. Det kunne jo være en campingvogn i haven, fint dekoreret, som denne:


Billedet er fra bogen Print af Cath Kidston. Hun skriver:

“Udendørsliv – om det så er en campingvogn, et telt eller et haveskur, så skal det være et perfekt gemmested. Jeg bruger min campingvogn som hjemmekontor, fordi det var omsonst at åbne min bærbare computer ved køkkenbordet, for jeg blev hurtigt forstyrret. Denne gamle campingvogn er den perfekte løsning. Efter jeg har istandsat den både ind- og udvendigt og har parkeret den afsides i haven, er den blevet mit faste tilflugtssted. Udsigten fra skrivebordet over markerne er billedskøn, og der er masser af opbevaringsplads. Den kan også bruges som gæsteværelse og endnu bedre til at holde ferie i. Jeg elsker de overdimensionerede blomster og længes efter at få malet en gammel bil på den måde.”

Hvem kunne ikke få lyst til at træde ind i sådan et storblomstret rum og udleve sin kreativitet. Jeg kunne nemt lokkes. Absolut! ;O)

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker:
Til forsvar for familien.
Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker.

Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet.

At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem.

Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. Og børn. Hvem er børnenes advokat? Hvornår kommer børnefrigørelsen? Er det ønskværdigt for et barn at tilbringe så mange timer i institution, hvor personalet har susende travlt og der er larm og tumult dagen lang? JA, de kan vænne sig til det – men det, at man vænner sig til det, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med det er godt.

Som artiklen påpeger har børnene ingen advokat. Børnene har ingenting at sige. De kan ikke vælge. Og vi som voksne, ansvarlige mennesker overlader en stor del af pasning, opdragelse og samvær med børnene, til staten. Vi fravægler at tage del i Barndommens Land.

Er det virkelig det vi vil? Giver det mening, derinde i hjertet?

Prøv at læs med – artiklen finder du her:

Til forsvar for familien

Play Again. Børns skærmforbrug. At miste kontakt med leg og natur.

Hos Slow Famliy Living faldt jeg over denne tankevækkende tekst om en film “Play again”, som handler om amerikanske teenageres computer og tv-forbrug. Og stiller spørgsmålet, hvordan kan børn føle nogetsomhelst behov for at passe godt på naturen, når de aldrig oplever den? Hvad sker der, når legen fjernes fra barndommen? Filmen skildrer disse børns forbrug og hvad der sker, når børnene inviteres ud i de smukkeste skove, den smukkeste natur. 

Slow Family Living, som beskriver filmen, berører også i indlægget, om den virtuelle verden af sms’er og facebook får os til at undgå at se hinanden? Altså – virkelig SE? Og hvordan er det vi ønsker at vores børn skal opleve verden, igennem vores handlinger: Sidder vi selv med snuden i computeren, når børnene er omkring os, eller…

Det nævnes at det gennemsnitlige skærmforbrug for børn er 7,5 timer om dagen på hverdage og i weekenderne 12-15 timer!

Klik ind og læs med hos Slow Family Living: Play Again (Slow Living Family)
eller klik dig direkte ind til filmen Play Again: Play Again (The Movie)

Se det tankevækkende filmklip her: