Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

Hvad gør vi? Klima. “På den anden side”. Tips til små skridt.

img_1362

Da jeg læste “På den anden side” af Jørgen Steen Nielsen, håbede jeg på en masse fortællinger om hans tid og simple liv på øen Scoraig. Det fik jeg ikke helt (kun lidt), men jeg fik en rigtig god beskrivelse af de mekanismer, som gennemsyrer vores samfund/vækstsamfundet. Og jeg fornemmede, at bogens budskab er, at vi, jeg, det enkelte menneske, må tage ansvar og handling, for vi skal ikke forvente at De Store gør det.

Efter at have læst bogen, nedskrev jeg følgende – og om det er taget direkte ud fra bogen eller omskrevet af mig selv – det kan jeg simpelthen ikke huske!

ET SKRIDT.
Få så meget styr på din egen og din families LIVSFORM som I kan
Vi skal ind i kampen i al dens tvetydighed
Øve (og i at) blive der og
÷ fortæres
(og hvad er alternativet?)

Consumed. Film.

img_1380

Forleden så vi filmen Consumed (Netflix) om GMO, genmodificerede fødevarer, og sådan noget sætter en skræk i livet på mig. Magtesløs. Filmen handler om USA, men jeg ser Kloden som ét hele. (Så lad dog naturen være!) DK og EU har vist stadig en lille portion skepsis overfor GMO, men hvis TTIP bliver vedtaget, kan vi så undgå GMO? Kan vi fortsat bestemme over vores jord?

Næppe.

Men det var et lille bekymringssidespring. Lidt kort om filmen (Netflix):
“Da hendes søn lider af en mystisk sygdom, fører en bekymret mors undersøgelser hende ind i en verden af genetisk modificerede fødevarer.”

 

8. august. Opbrugt ressourcer for hele 2016

“På mandag er det slut. Om mindre end en uge har verdens befolkning opbrugt de ressourcer på landjorden, i havene og atmosfæren, som er til rådighed for os i løbet af hele 2016.

Den 8. august er Earth Overshoot Day 2016, datoen hvor forbruget egentlig skulle stoppe, hvis vi skulle holde os inden for klodens årlige kapacitet til at holde trit, det vil sige gendanne de ressourcer og den biokapacitet, verdensbefolkningen trækker på. Resten af året lever vi over evne, tærer på den naturkapital som burde holdes intakt.”
Fra Information: Om mindre end en uge har vi opbrugt jordens ressourcer for hele 2016

Ps. Læs evt. dette indlæg:  Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

Oplevelsesdeling eller ejerskab. Om børn og butikker. Uden jeg ved noget om det.

At gøre mig klog på børneopdragelse er nok det sidste, jeg skal kaste mig ud i.
Godt nok er jeg mor til to, men jeg har aldrig kunnet “regne den ud” eller haft nogen hensigt. Det kan jeg slet ikke overskue. (Det er heldigvis gået godt alligevel.)

SÅ det her er bare en betragtning og en tanke:

Jeg tror ikke børn er født forbrugere eller med ønsket om ejerskab af noget.
Hvis du går med et lille barn og det peger på en flot bil eller en fugl i et træ, er det for at dele oplevelsen og ikke for at barnet vil eje den flotte bil eller fugl. Og det er også vores forventning, som voksne: Vi går en tur, vi ser nogle ting og vi deler oplevelsen.

Men (og nu kommer min lille, måske uberettigede, betragtning) der sker noget med os (voksne), når vi går ind i en butik. Vi går fra et rum til et andet. En ny forventning.

Men barnet er vel stadig “bare ude at gå tur” og fortsætter med at pege på de utallige fantastiske ting, der står på hylderne i en butik. Men i stedet for positiv deltagelse fra den voksne, kommer der nu et rumlende udbrud fra den voksne: “NEEEEEEEEEEJ; DET MÅ DU IKKE FÅ!!!!!!!!!”, og så er det da ikke så sært at barnet stikker i utilfreds, ulykkelig mine, eftersom dets hensigt var at dele en oplevelse, men bliver mødt med sådan en tvær voksen med arrigt ansigt.

Den voksne har, inde i sit hoved og i sin forventning/erfaring, skiftet scenarie/rum. Men barnet ved det ikke. Barnet lever stadig i sin gå-tur, sin dele-verden.
Tænker jeg.

Det er selvfølgelig bare noget, jeg har set engang.
Det er slet ikke sikkert, det er sådan, som oftest.

Men det satte bare nogle tanker igang og er en af de ting, jeg selv fik båret ind i mine børns verden, at vi deler oplevelsen, vi snakker om det, men vi behøver ikke eje det.
Og for mig selv, når jeg trisser rundt i en by med butikker, så kan jeg kigge og kigge og det er sjovt og jeg snakker med mig selv inde i mit hoved, sikken fest og farver, men jeg behøver ikke eje det.

Vores børn er ikke forbrugere. Det er os voksne, der er blevet det. Og det gør vi så alt for at give videre i vores fremfærd. Selvom det nok egentlig ikke er det, vi vil.

Det er en skør verden.

(Jeg ønsker ikke at træde nogen over tæerne. Og forældre er altid skydeskiver for hvadsomhelst, hvilket er virkelig trættende. Jeg giver bare en tanke videre. )

Cowspiracy og Fat, sick and nearly dead.

»Vi spiser rigtig meget kød og mange mejeriprodukter. Men der går meget næring tabt, når det går gennem et dyr. I fremtiden skal vi udnytte vore fødevarer mere effektivt« Citat videnschef Torben Chrintz. Læs mere her.

En tankevækkende film om industri, kød, mælkeprodukter og plantekost. Måske skal man lige have in mente, at der kan være manipuleret med facts m.v. (Se f.eks Her.) Det skal jeg ikke gøre mig klog i. Men uanset – en tankevækkende, seværdig dokumentarfilm. (Kan findes på Netflix.)

Trailer:

Lige et par anbefalinger mere fra Netflix, som også vedrører plantekost/juice:

Fat, sick and nearly dead
Fat, sick and nearly dead 2
Forks over knives

Eat well, Live Well. It’s that simple. WholeLarderLove.


WHOLE LARDER LOVE – a day in a life

Jeg ønsker at afslutte året med WholeLarderLove. Rohan Anderson er manden bag og han er med sin alvor, humor og bramfri måde at skrive på blevet en stor inspiration for mig: Jeg tager hans tanker og ord til mig og det er noget jeg vil bære med mig ind i det nye år.
(Sammen med Erin Gleesons skønhed og æstetik.)

Jeg følger ham på Instagram og her er en tekst han fornylig skrev:

“This year has involved a great deal of pushing 💩 up hill.
Glaciers continue retreating. Ice shelves melting. Lakes continue to dry up. Weather continues to get wilder, hotter, drier. People are getting fatter, sicker and dumber.
The machine gets more powerful. Distracting the masses with the promise of a shiny happy life full of stuff that brings a shallow happiness.
The persecuted become more persecuted. The innocent more hurt.
This is the year that I accepted that humans are their own worst enemy. I’m coming to terms with the reality that the western population is mostly ignorant, apathetic, and thoughtless.
I guess I’m fighting against that in some way. I have no regrets doing what I’m doing. I hope to kick some serious ass in 2016.”
(Link til tekst Her.)

WholeLarderLove handler om hjemmedyrk, at lave mad fra bunden og samtidig sætte “tingene” i et større perspektiv. Jeg linker nedenfor til et indlæg, hvor Rohan Anderson på sin blog fortæller om, hvad en dåse suppe betyder for hans indsamling (eller mangel på samme) af svampe i skoven. Det er godt set, godt skrevet og et indspark til sådan en som mig, der godt nok ikke køber så mange ting, men … mit fødevareforbrug/indkøb er helt, helt skævt…

Læs indlægget her:
Dear God, What Have We Done?
Og tjek endelig resten af bloggen ud!

WholeLarderLove på instagram:
wholelarderlove instagram

Lidt om hans seneste bog:

A Year of Practiculture- Rohan Anderson from SCRUFFALO on Vimeo.

Ønsker du at kende mere til hans historie, kan jeg anbefale at se ham fortælle her:

Vegetarkogebog: The Forest Feast af Erin Gleeson

IMG_6479 2

Erin Gleeson er flyttet ud i en skov og laver mad og fotograferer.
Og maler akvarel.
Og alt det samler hun i sin kogebog.
Hun har skabt en vegetarkogebog, The Forest Feast, og denne bog er så … smuk … og en del af retterne er superenkle og kræver ikke femhundrede ingredienser.

IMG_6484 1_14_15

The Forest Feast har en hjemmeside her:
The Forest Feast
Og er også på Instagram:
The Forest Feast Instagram

Og prøv at klikke på denne googlesøgning og få en smagsfornemmelse af hendes kogebog:
Google: The Forest Feast

Bogen kan lånes på bibliotek.dk

»Vi spiser rigtig meget kød og mange mejeriprodukter. Men der går meget næring tabt, når det går gennem et dyr. I fremtiden skal vi udnytte vore fødevarer mere effektivt« Citat videnschef Torben Chrintz. Læs mere her.
Jeg er ikke selv vegetar, men det er mere af gammel vane, at jeg spiser kød, end behov. Det ønsker jeg at ændre.

Valg af: Livsstil og Forbrug = Frihed?

img_20130916_171532-1024x1024

Nedenstående tekst er fra en artikel i Information. Undskyld Information, at jeg bringer så meget af jeres tekst!, men det er så vigtigt…
Læs resten af artiklen her: Frihed er bagsiden af det frie marked/Information. og har du lyst, har Barry Schwartz skrevet en bog, Valgfrihedens tyranni, som jeg glæder mig til at læse en dag.

“Det er i lige så høj grad et spørgsmål om livsstil. Du har også en komplet frihed, hvad angår dit privatliv. Hvem vil du være, hvad vil du lave, hvem skal du have børn med, skal du overhovedet have børn? Alt er muligt, og selve det forhold skaber simpelthen lammelse, utilfredshed og i sidste instans depression. Klinisk depression,” siger Barry Schwartz.

Han mener, at vores identitet konstant er til diskussion. Vi arver den ikke, men har mulighed for at skabe os præcis det liv, vi ønsker, og er vi ikke tilfredse, kan vi skabe os et nyt. Er du ikke tilfreds med dit liv, er det din egen skyld. Du kunne bare have valgt et andet.

“Livet er valg. Du lever gennem dine valg, og det risikerer at ramme dig. Vi køber en livsstil, hver gang vi foretager et valg. Da der kun var to typer cowboybukser, var bukserne en beklædningsgenstand. I dag, med så mange varianter, er det en livsstil, du vælger, når du vælger bukser. Tøjet fortæller verden en historie om, hvem du er. Det gør dine valg utroligt vigtige. Det dækker ikke bare din nøgne krop. Det sender et budskab. Jeg er denne type person,” forklarer Barry Schwartz.

“Det er naturligvis positivt, at vi kan udtrykke os klart og individualisere os. At vi kan tilhøre et fællesskab, som vi kan føle os hjemme i og adskille os fra andre. Men det har en bagside. Alt, hvad du vælger i verden i dag, er et statement til verden om, hvem du er. Så pludselig er trivielle og banale beslutninger blevet meget vigtige. Eksistentielle ligefrem. Hvilke bukser, du skal købe, er en bagatel, men hvem du er, er ikke en bagatel.”

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

IMG_20150415_094709

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

Eksistens, P1, om Minimalisme:

“Vores liv er fyldt med ting. De færreste af os har dog tal på, hvor mange ting vi egentlig ejer, men det har forfatteren Morten Brask. Han ejer 200 ting. For et par år siden skilte Morten Brask sig af med de fleste af sine ejendele og indrettede sig minimalistisk. Den nye tilværelse med færre ting, har gjort livet lettere at leve, fortæller han. Eksistens handler denne gang om den minimalistiske livsstil og menneskets forhold til ting.
Medvirkende: Morten Brask, forfatter og Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet. Vært: Bjarke Stender. Tilrettelægger: Anne Termansen.”

Man skal lige lidt hen i programmet, før interviewet med Morten Brask starter.
Lyt til programmet her:
Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

TAK til M.T.S., for at gøre mig opmærksom på dette program!

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

Decluttered and healthy with Courtney Carver.

‘Minimalism is about living with less, simplifying your life, and finding happiness. But what about health benefits – can minimalism improve your physical body as well as your psyche?

Like many other Americans, Courtney Carver was stressed and overworked. She shopped for fun and constantly accumulated things.
“Maybe I told myself I was buying things because they would bring me joy,” she said. “But I was really buying to medicate myself from feeling the stress and being overwhelmed and working too hard.” ‘

Se video’en (og læs resten af teksten) med Courtney Carver fra Bemorewithless her:
Decluttered and healthy with Courtney Carver

My Minimalist Kitchen and Simple Foods I Eat. / Things I Don’t Have

Dejligt at finde en kvinde, som virkelig skærer ind til benet omkring, hvor lidt man kan undvære/nøjes med. Ung og fri, javist, men alligevel. Hvem siger, at det kun er unge, som kan være frie… Det er min drøm, at retænke hele vores måde at leve på og være på, også som familier. Måske er det en utopi, at det kan være anderledes end det er nu, men…

Øverst fortæller hun om, hvad hun bruger i et køkken. Nedenfor en lidt spøjs video om dét hun ikke har…

(Jeg har stadig til gode at se en del af hendes videoer, men det er nok ikke sidste gang vi møder hende her…)

Om te.

IMG_20150415_094709

Jeg bliver klogere dag efter dag på ting, jeg ellers ikke har skænket en tanke. F.eks. læste jeg dette indlæg på Instagram om te: Produktionen af te, teposer, te-emballage. Og hvor enkelt det er at finde grønt i naturen til sin te i stedet for at købe:

grandmothersmedicine – om te

(Det skulle gerne være muligt at åbne linket, selvom man ikke er på Instagram.)