Kontrol eller Frodighed? Om bier. (Eller indlægget, der kunne hedde: Hvorfor må vi ikke være glade.)

Det er mig en gåde, hvorfor politikerne ikke slipper alt de har hænderne, forbyder alskens giftstoffer og grøftekantsslåning og i stedet suser ud for at så frø til vilde blomster alle mulige og umulige vejne.

Læs:
Biavler mistede halvdelen af sine bier: Det er trist at se

Hver femte bifamilie er død

Men nej, de vil meget hellere slå det hele ihjel.
“Regeringen kæmper imod et EU-forbud mod en række sprøjtegifte, der har vist sig at føre til fugle- og bidød.”

Læs mere her:
Måske kan regeringen bare ikke lide fugle og bier

Vi kan selv gøre lidt.
Læs:
Gode råd: Sådan kan du hjælpe bien

Nogengange tænker jeg virkelig at os, Folket, burde TAGE mere magt. Vi har givet det til tåber og pengemaskiner og resultatet er katastrofalt.

Vi er selv i en strøm af hjernevask, at alt skal være så utroligt pænt og ordentligt, kontrolleret, for at vi på en eller anden (bizar!) måde accepteres (af hinanden?). Græsset må være max 3 cm højt, vi går amok, hvis vi ser mælkebøtter eller mos… Og round up er bare løsningen på ALT utidigt. Og ellers er der De Grå Granitskærver, man kan lægge hen over det hele og så bliver det jo så PÆÆÆNT.
Og grøftekantsblomsterne må lade livet for at bilerne kan køre hurtigere og hurtigere… Jamen, det er da osse utroligt vigtigt. Suk!

Hvad i alverden blev der er mangfoldigheden, diversiteten og det vilde? Hvorfor i alverden må nogetsomhelst ikke være ude af vores kontrol, når belønningen ville være frodighed og flora og bier og bær og frugt? Som ovenikøbet ville gøre os GLADE?

(Hvorfor må vi ikke være glade?)

Humlen ved det hele


”Jeg har en tilståelse. Jeg kan sagtens argumentere for, at biodiversitet er fuldstændig afgørende for vores overlevelse, at vi har brug for bierne til at bestøve vores afgrøder, og at vi af den grund bør lægge områder ud til fredning. Men i virkeligheden er min motivation for at genoprette denne bestemte eng langt mere egoistisk.

Det er ganske enkelt det smukkeste sted at sidde en sommerdag. Hvis du aldrig selv har gjort det, så prøv at finde en eng med vilde blomster – selvom de er sjældne, er der sikkert en ikke alt for langt væk – tag af sted alene, sæt dig ned i det høje græs og sug det hele til dig.

Tag alle lydene ind: biernes summen, græshoppernes sang, de højfrekvente skrig fra spidsmus, der slås dybt inde i græsset, lærkernes metodiske triller højt oppe under himlen. Indånd alle duftene: af basilikum, timian og jomfru Marias sengehalm og af alle blomsterne rundt om. Se vrimlen af farver: grålilla, gul, lilla og lyserød.

Det er sikkert det tætteste på himlen, nogen af os nogensinde kommer; er det ikke rigelig grund til at skabe og passe på den slags steder?”
Dave Goulson ”Humlen ved det hele”