“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar.

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

Vores handlinger. Betydning. Godt nytår! :-)

 

“Hvad der betyder noget,
er ukendte menneskers utallige små handlinger,
der lægger til grund for de store begivenheder,
der træder ind i historien.”
Howard Zinn. Undertekstciteret fra Requiem for the American Dream (Noam Chomsky)

Om lidt siger vi farvel til 2016 og træder ind i et nyt år. Mennesker er forsvundet fra denne verden.

Og Trump er kommet til.

Moder Jord mistrives og det samme gør dermed vi.

Vi tror ikke, vi kan noget, kan gøre noget eller har noget at sige.

Men det har vi. Det kan vi. Det er vores utallige små handlinger, som lægger til grund for de store begivenheder.

Jeg tænker, at det er en god tanke, at tage med sig ind i det nye år.

Godt nytår!

 

3 gode finanskrise/boligboble-film.

img_1378
The Big Short:

“Det går ufattelig godt for bankerne i 2000’erne, takket være uigennemskuelige lånepakker, der udnytter de jævne borgere. En lille gruppe klarsynede outsidere spår, at boligboblen nødvendigvis må briste – så de beslutter at satse imod markedet! Deres uhørte manøvre bringer flere rystende realiteter om storfinansens svinestreger for en dag.”
Tekst fra Scope.
Med på rollelisten er Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt i denne ‘finanskrisefilm’. Jeg har helt ærligt svært ved at begribe de finansielle metoder/typer af lån/obligationer og hele det mærkværdige økonomiske univers…
Jeg lånte filmen via bibliotek.dk, men film kan nu også ses på Netflix..

img_1376

99 Homes:

“Ærligt og hårdt arbejde betaler sig ikke! Det lærer Dennis Nash, på den hårde måde, da han må forlade sit barndomshjem og bliver sat på gaden af den karismatiske og bevæbnede ejendomsspekulant, Rick Carver. Hjemløs og ydmyget må Nash flytte sin mor, Lynn, og 9-årige søn til et usselt motel. Alt synes tabt, men så opstår der en mulighed for at slå en handel af med djævlen. I et desperat forsøg på at få sit hus tilbage, siger Nash ja til at arbejde for Carver – den samme mand, der smadrede hans drømme. Nash kan nu vælge at gå på kompromis med sin samvittighed for at hive den store gevinst hjem eller sætte alt på spil for at blive en fri mand og stå op imod Carver og et gennemkorrupt ejendomsmarked.
’99 homes’ er en medrivende thriller om grådighed og uretfærdighed og om at træffe de rette moralske valg, selvom man er havnet på bunden og har mistet alt.”
Tekst fra Filmstriben.
En virkelig god film som synliggør umoralske mekanismer indenfor økonomi, system og magt.
Se filmen på Filmstriben: 99 homes

img_1377

Giftig Viden:

“Wall Street lige før finanskrisens udbrud i efteråret 2008. Den fyrede seniorrådgiver giver to unge økonomer informationer om en farlig udvikling, der er igang. Indenfor 24 timer er hele firmaet på den anden ende – og der sælges ud af både aktier og moral.”
Tekst fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses: Giftig viden.
På rollelisten er bl.a. Kevin Spacey og Jeremy Irons. Filmen kan også ses på Netflix.

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Giv det videre…

Giv det videre…

Første gang jeg mødte denne tanke, var for mange, mange år siden, hvor jeg læste en bog om en mand, som cyklede rundt i Amerika med en sammenfoldelig cykel. På et tidspunkt skal han (og jeg husker helt ærlig ikke om det er hovedpersonen eller en anden, men det er også lige meget…) bruge penge, men han har ingen penge. Har spørger en anden, om han kan låne, og det er virkelig noget han har svært ved, det her med at låne penge… Og så giver den anden ham de penge han skal bruge, men giver stærkt udtryk for, at han ikke ønsker pengene tilbage. I stedet ønsker han, at låneren engang i fremtiden skal give pengene videre til en anden, som får brug for det.

Det gjorde vildt meget indtryk på mig. Denne måde at hjælpe hinanden på.

En del år senere så jeg filmen Pay it forward. Det handler egentlig om det samme, måske lidt mere “systematisk”, men alligevel. Filmen kan du se gratis på Filmstriben, hvis du har kode/adgang til dit folkebibliotek. Klik dig ind her: Pay it forward – Filmstriben.

(Og kender du ikke Filmstriben, kan jeg varmt anbefale det. Mange gode film for både børn og voksne. Du kan låne/se et antal film gratis hver måned – jeg husker ikke hvormange. Og det hele kommer også an på, om din kommune tilbyder adgang til filmstriben. Men læs mere på Filmstribens hjemmeside.)

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)