Det simple og sunde liv.

“Fremover vil vi flytte på landet, spise mindre kød og sukker og være knap så meget online.”

Det synes jeg lyder som en god plan!

Læs artiklen her:
Ekspert: Unge tiltrækkes af det simple og sunde liv

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar.

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Jagten på det gode liv

Det handler om at finde håb og tro på at det kan være anderledes…:

“I et år har DR fulgt fire børnefamilier, der har truffet det store valg og gjort deres drøm til virkelighed. De har vendt hverdagens stress og jag på hovedet for at gøre deres idé om det gode liv til en realitet.”

“Jagten på det gode liv” er en udsendelse, som kommer på DR1 og den glæder jeg mig til at se: Hvordan tager de beslutningen, hvordan finansierer de det og ikke mindst: Hvad gør de med alle deres ting…

Udsendelsen starter i aften d. 13/10 på DR1.

Læs om udsendelsen her:
Jagten på det gode liv.

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

IMG_20150415_094709

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

‘Køb af Nyt’ eller ‘Fantasi og Genbrug’…

Less Stuff: Det er jo ikke fordi, jeg mener, at vi alle skal leve et klinisk liv uden dims og dingenoter og morsomheder. Slet ikke. Dét, jeg drømmer om, er at vi stopper med at købe nyt:
Vi tømmer jorden for ressourcer

Og nu kommer jeg så alligevel til at vise en blog, der henviser til ting, man kan købe. MEN: Jeg fornemmer alligevel noget frodigt, håndlavet, fantasifuldt, eventyrligt, genbrugt.
Jeg bliver selv inspireret til at skabe hjem via genbrug og skaberkraft:
Moon to Moon

Catch it

“I just need the minimum. And I’m happy with the minimum.”
“I definitely think that all we need is just love and passion.”

Om at eje sin tid. Tage sit liv tilbage i egne hænder og rent faktisk eje det. Og om at eje så få ting, at det er ultratilgængeligt og ikke forsvinder i alt muligt andet, som bare fylder op og tager vores tid.

For kvinden i filmen her er det surfboards og et par bøger.

Hvad ville ‘dette’ være for dig: Hvilke ting støtter det, du holder af at lave. Ting, som er redskaber til oplevelser, eventyr og indre grokraft. Et dejfad og en yndlingskogebog? Dine pensler? En notesbog? Vandrestøvler? Og hvad nu hvis du fjerner alt andet. Oh, frihed…

Denne fine video har jeg fundet hos Tiny House DK – facebook. Prøv at kigge forbi – her masser af inspiration! Og du behøver ikke være på facebook for at se med.

Det Grå

“Danmark forekommer at være en større kontrast til Indien, end Indien er til Danmark. Måske det har noget med vores personlighed at gøre, at vi befinder os vældig godt i det varme, krydrede og afslappede land. At vende tilbage til Danmark virkede som et massivt kulturchok. Bilerne kører i snorlige rækker på vejene. Alt er gråt i gråt. Hverken huse, beklædning, natur eller butikker har farver. Her er ingen gadeboder, mennesker eller dyr i vejkanterne. Det virker, som om der ligger en tyk, ren, alt for nydelig og monoton membran hen over landet, der kun indimellem brydes af de røde vimpler i kolonihaverne.”

fra Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard & Zenia Santini.

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.”

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

“Paradigme. Diagnose. Forandring.”

Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

Opmærksomhed

“Min bedstemor var død før jeg lærte den lektie, som hendes breve indeholdt: man overlever hvis man bevarer sin forstand, og det kan man hvis man er opmærksom. Jo, hun nævnte i sine breve, at bedstefars hoste var blevet værre, at de havde mistet huset, hverken havde penge eller arbejde, men tigerliljerne blomstrer, firbenet har fundet sig en plet i solen, roserne står fint trods varmen.
Min bedstemor vidste, hvad et hårdt liv havde lært hende: hvad enten man har succes eller er en fiasko, så har livets mening ikke meget med livskvalitet at gøre. Livskvaliteten skal nemlig altid ses i lyset af evnen til at glædes. Evnen til at glædes er en gave man får, når man er opmærksom.”

Julia Cameron, “Kreativitet”.

Your Money, Your Life, Your Happiness

“Published 20 years ago, Your Money or Your Life was written for these times, asserts co-author Vicki Robin. Following its nine steps has transformed our own lives and those of some of our Peak Moment guests. People examine their assumptions about money, decide what is “Enough,” get out of debt, and free up life energy to invest in what matters most to them. Vicki discusses applying these same tools to relationships with our time, opportunities for creativity and exchange, building community, and her ten-mile food diet.”
(Tekst fra youtube.)

What’s on your HappyList?

Det står lidt stille i mit lille hoved pt.
Gråvejret lægger låg på himlen.
Dagene er begyndt at flyde sammen i stille råhygge, hat og briller…
Det føles lidt som om skolen aldrig starter igen.

Og jeg bekymrer mig i det store hele om vores samfund. Og de mennesker, der bor der.

Derfor en lille glad ‘ting’ i dag. Det handler om en “Happylist”. En fin, lille film om små, enkle glæder…

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget.

Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden.

Men overdriver man denne form for opdragelse, er det som at forbyde den vitale kraft at danse. Det vilde jeg er ikke sløvt og tomt, hvis det er ægte og sundt. Det er vågent og reagerer på enhver bevægelse eller ting af betydning. Det er ikke spærret inde i et absolut mønster, som gentager sig under alle omstændigheder. Det har kreative valg. Den instinkt-skadede kvinde har intet valg. Hun er lænket.”

(Clarissa Pinkola Estés – Kvinder som løber med ulve. s. 241 og 242)

Tammy Strobel – You Can Buy Happiness (And It’s Cheap)

“Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said:

“Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.”

Jeg har netop afsluttet Tammy Strobels bog “You Can Buy Happiness (and It’s Cheap) – How One Woman Radically Simplified Her Life and How You Can Too” og det har været en sand fornøjelse at læse bogen.

Tammy Strobel og hendes mand valgte for få år siden at bygge og flytte ind i et ganske lille hus på hjul. Og de overvejelser, der ligger til grund for dette valg, skriver Tammy Strobel om i sin bog. De har virkelig simplificeret deres liv og afhændet en stor del af deres ejendele for at bo, som de gør. Tiden er blevet deres egen. De ejer kun det absolut nødvendigste og behøver ikke gøre sig overvejelser om anskaffelser eller bruge oceaner af tid på oprydning og rengøring.

Og jeg synes altid, det er vildt spændende at læse om mennesker, som vælger sådan en livsform. At nedsætte sit forbrug og leve et helt andet liv end det de fleste vælger at leve.

Overskriften til bogens introduktionskapitel er “Rethinking Normal”, og så er min nysgerrighed jo straks vakt.
Og til slut: “Love Life, Not Stuff”.

Tammy Strobels blog:
RowdyKittens – go small, think big and be happy

og Tiny House Photo Gallery

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

Mulighedernes Land

Jeg funderer over, hvorfor det er så vigtigt for mig at leve enkelt. Og jeg tænker, at svaret er, at det er følelsen af at kunne bevæge mig i Mulighedernes Land. Frihed.

At være bundet at store udgifter til hus, bil, nyt køkken eller have etableret sig med alskens teknologi, som skal gøre livet ”lettere”, er i mine øjne en forhindring og en tung last. Selvom det ganske vist er dét, som betragtes som luksus – at have flot hus, dyr bil, et væld af smarte dingenoter.

I mine øjne er dét, at kunne ”rejse” let, en stor luksus.

At rejse – jeg taler ikke om at rejse til den anden side af planeten. Jo, det kunne man selvfølgelig også gøre. Men stedet er lidt irrelevant. Det er nemlig helt enkelt dét at rejse i sin egen hverdag og opdage alt det, som er lige foran næsen af os: Nu møder vi morgendug og spindelvæv. Nu bliver blommerne lilla. Nu giver solen os længere skygger, et blødere lys (og vidunderligt at fotografere i!) Med lyset og himlen og flora og fauna er verden et flerdimensionalt maleri i konstant forandring! Hvilken gave! Og. At have god tid til at putte sig med børnene og se en god film. Eller finde ro i de rytmiske bevægelser ved at hækle eller strikke. Se farverne, føle garnet, mærke processen, lade tankerne vandre. At sætte sig bag skrivebordet og finde blyant og papir, gå ind i fantasiens uendelige verden… At skabe sin helt egen verden af brød, tomater, klæder, sparsommelighed, luft, morgenkaffe, tilblivelse…

Vores rejse er forskellig fra menneske til menneske. Jeg må lige gentage et lille citat fra Susan Cain:

“Everyone shines, given the right lighting. For some, it’s a Broadway spotlight, for others, a lamplit desk.”
Fra Susan Cains Manifesto.

I mine øjne er det en luksus at give mig tid til at opleve dét, som er lige omkring mig. Og der er tusinde, millioner af små oplevelser… konstant. Man kan også vælge at suse af sted fra én destination til den næste. Målet er målet. Men for mig er rejsen målet.

Min sommer har været god og lang. Regnvejrsdage er blevet brugt til oprydning, fordi jeg mødte et hus. Med drømmen som vejviser modtog jeg en dyb motivation for at forenkle endnu mere. Dét vender jeg tilbage til i de næste indlæg. Så følg med, hvis du har lyst til at få ryddet ud i dit hjem. Dét er en berigende proces! Altså,,, også lidt kedelig :O) Men hvis man finder en motivation og bærer den i processen, kan det blive det en tankevækkende og positiv omgang. Og befriende, ikke mindst.

Hjertelig velkommen!

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) )

Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres.

Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo lyder som om jeg foragter andre, foragter Liv, foragter Alt Det så mange andre Arrangerer og åbenbart synes er sjovt og nødvendigt… Det lyder jo mest af alt som om jeg ønsker at vende verden ryggen. Men sådan er det jo ikke. Jeg elsker den verden, der hedder Natur. Og. At tale dybt og inderligt med en kær ven. Jeg elsker meget af den kultur, der skabes af mennesker – det er jo fantastisk, hvad vi kan! Jeg elsker min familie. At se ting gro. At skabe i mit eget rum og dele det. At skrive her… Jeg rækker jo UD på min egen måde.

Se, det blev lidt personligt i dag,,, og det hele er en optakt til en TED.com video, som en bekendt delte på fb.

Og jeg blev både lettet og glad, imens jeg Så og Lyttede…

En tilføjelse,
hun har en hjemmeside,
se eksempelvis hendes 16 punkts manifesto
Herfra punkt 6: The next generation of quiet kids can and should be raised to know their own strength.

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

IMG_20150612_170604[1]

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside.
KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72.

“Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side,
og det er dét dyk, ingen vil tage”

Jytte Abildstrøm.

• Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken.
• Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter?
• Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord.
• Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér!
• Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting.
• Få gode kærlige tanker ind i sjælen.
• Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”.
• Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker.
• Vaner er menneskets værste fjende.
• Lad os udvikle medmenneskelighed. Og fremsige digte og ose af kærlighed, når vi står i kø i Supermarkedet.
• Forædle livet. Glæde andre.

Et lille ps. fra mig: Når jeg ser mig omkring, fornemmer jeg at flere og flere ønsker at tage “dykket”, for at komme ud på den anden side. Så “ingen” kan nu ændres til “nogen”. Og snart “mange”, måske. Hvem ved…?!

At bo småt. Bygge sit eget hjem i en container.

At bo stort med masser af rum og plads og bekvemmeligheder er dyrt. Rum skal varmes op, ting skal passes og plejes. At være forgældet og ejet af banken stjæler frihed og tid, som man i stedet kunne bruge på hinanden og på at være, at dele og at skabe.

Igen en lille video om at bo småt og at indrette sig, så man har tid til livet.

Hun fortæller om sine grunde til at bo, som hun gør, og viser og fortæller om, hvordan hun har skabt sit hjem. Jeg ta’r hatten af for denne kvinde.

Hun nævner også, at efter Argentinsk standard ville hendes hjem være absolut fint. Imens man nok ser lidt anderledes på hendes måde at indrette sig på i vores vestlige lande. Og det synes jeg giver noget at tænke over. Lever vi efter dén standard, der hersker i vores samfund, for at føle accept? Eller lever vi virkelig, som vi allerhelst ønsker det: Låne mange penge i banken for at låne til et stort hus med to badeværelser og store børneværelser og fire fladskærms tv…

Tjah…

Personligt finder jeg det livsbekræftende, når nogen træffer et andet valg. At leve sparsommeligt og nøjsomt, men have masser af tid til at nyde og være i livet. Tid, ro og natur.

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

At le ofte og meget…

”At le ofte og meget, at vinde intelligente menneskers respekt og børns respekt; at komme så langt, at man bliver værdsat af ærlige kritikere og have lært at leve med falske venners forræderi; at sætte pris på skønhed, at se det bedste i andre, at give af sig selv; at efterlade verden en smule bedre, om det så er gennem et sundt barn, en have eller forbedrede sociale vilkår, at have leget og leet med entusiasme og sunget med jubel; at vide at blot ét liv blev levet lettere: så har man opnået alt.”
Ralph Waldo Emerson

Fra ”Sådan bliver det bedre-bogen” af Suzy Becker og hundredevis af børn.