“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar.

Cowspiracy og Fat, sick and nearly dead.

»Vi spiser rigtig meget kød og mange mejeriprodukter. Men der går meget næring tabt, når det går gennem et dyr. I fremtiden skal vi udnytte vore fødevarer mere effektivt« Citat videnschef Torben Chrintz. Læs mere her.

En tankevækkende film om industri, kød, mælkeprodukter og plantekost. Måske skal man lige have in mente, at der kan være manipuleret med facts m.v. (Se f.eks Her.) Det skal jeg ikke gøre mig klog i. Men uanset – en tankevækkende, seværdig dokumentarfilm. (Kan findes på Netflix.)

Trailer:

Lige et par anbefalinger mere fra Netflix, som også vedrører plantekost/juice:

Fat, sick and nearly dead
Fat, sick and nearly dead 2
Forks over knives

Persilles Hjemmedyrk

“Alle kan dyrke deres egen køkkenhave, selv i et køkken på første sal. Der er bunker af ting du uden stort besvær kan dyrke i din lejlighed og bruge i din madlavning, bruge som lægeplanter eller bare dyrke fordi det er hyggeligt at dyrke noget.”
Ordene er fra Persilles hjemmedyrk. Prøv at besøge hendes hjemmeside og facebookside og oplev al den varme og grokraft, hun bærer og deler ud af.

Her finder du Persilles hjemmeside:
Persilles Hjemmedyrk

Og hendes facebookside må du ikke gå glip af! Heldigvis kan man godt kigge med, selvom man ikke er på facebook:
Persilles Hjemmedyrk – facebook

God weekend til jer!

At dyrke en have. Homegrown Revolution.

Tænk, om man kunne få sin egen have til at leve som denne. Sikken frodighed. Virkelig inspirerende. Alt det, man kan få ud af sin egen have, hvis man forkaster græsset og lader alt muligt andet spiseligt gro.

Og i det hele taget denne Undgåelse af brug af unødvendig strøm… f.eks. blender med håndsving. “Unplugged kitchen”.

Tankevækkende…

TAK Olimpia, for at dele!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

IMG_20150612_170604[1]

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

Noter om Kompost

I dag lidt om kompost. Kompost er en kilde til mad og liv. En vidunderlig cyklus, ikk? At det, som ellers skulle smides ud, væk, i skraldespanden, i stedet kan blive til næring for nye afgrøder og lækre grøntsager, som vi senere kan høste og nyde. Derfor lidt noter om kompost i dagens tekst:

Naturvidenskab i praksis
Brug lejligheden til at lære dit barn lidt om naturens kredsløb. Byg en kompostbeholder, eller køb en færdig. Lad barnet være med til at fylde den med haveaffald (frasortér modne frø), visne buketter, kartoffel- og æbleskræller. Vand den med mellemrum og fortæl, hvordan de flittige regnorme forvandler skræl og affald til sund og god kompost til køkkenhaven.

Fra Familiehaven af Mogens Elhauge

Liste over affald, der kan bruges til kompost:

Fra køkkenet:
Afskårne blomster (kun usprøjtede)
Potteplanter (uden potter og jord)
Frugt og Grøntsager
Kaffegrums, teblade – også ublegede filtre og poser.
Nødde- og æggeskaller
Alle skræller (kun økologiske)
Køkkenrulle i begrænsede mængder
Rester af pasta, kogte kartofler og andre grøntsager
Brød og kagerester

Undgå skræller af citrusfrugter og bananer med mindre de er af økologisk kvalitet eftersom de er sprøjtede med mughæmmende midler. Disse svampedræbende midler vil også hæmme omsætningen i den øvrige kompost.

Fra haven:
Blade
Afklippet tørt græs
Gødning og strøelse fra kæledyr (kaniner, høns m.v.)
Kviste og smågrene – også fra hækken (bør findeles)
Ukrudt
Blomstertoppe
Nedfaldsfrugt

Undgå altid følgende:
Fedt
Kød- og fiskeaffald
Pålægsrester, sovs.

Fra Gyldendals grønne forbruger leksikon

“Vores Kolonihaver”. Inspiration til at Bo Småt.

At bo småt kræver en vis portion tålmodighed og kreativitet og opryddelighed (suk!). Inspiration søges – og findes. F.eks. har jeg fundet denne skønne side om kolonihaver og det er jo en ren nydelse at se, hvor meget de får ud af haver og huse i deres kolonihaver.

Jeg holder meget af  disse små rum af hygge, særlighed, hjemmelavet og genbrugsfund. Denne kaotiske enkelthed.

Prøv selv at kigge ind. Det er en oase:

Vores Kolonihaver

Dorthe Chakravarty ”Selvforsynende på 1. sal”.

”Selvforsynende på 1. sal er en personlig bog om at opnå en høj grad af selvforsyning i en helt almindelig hverdag i byen, hvor arealerne er små, og tiden er knap. For der er meget, du kan lave selv derhjemme, og det giver bonus, når det gælder regnskabet for tid, penge, miljø og ikke mindst livsglæde.”

Dorhe Chakravartys bog er en dejlig og opmuntrende bog til at bringe det hjemmeskabte liv ind i vores hverdag. At dyrke i vindueskarmen, bage eget brød, strikke, at genanvende, forandre og gøre tingene selv. Alting krydret med dejlige billeder og layout. Jeg bliver rigtig glad af at kigge i den og læse. 

En god bog som inspirations-input, hvis man ønsker at bevæge sig hen mod et mere hjemmeskabt liv.

Dorthe Chakravarty, ”Selvforsyning på 1. sal”.

Gro langsomt. Kampkraft.


“Fødevareindustrien er klar over vores usalige trang til at spise infatilt, og en del af den er industrien faktisk også selv ansvarlig for. Grøntsager, som avles under optimale betingelser med kunstlys, kunstvarme, kunstgødning, må aldrig kæmpe for livet. De kommer til at smage af meget lidt, for alle de stoffer, som giver smagen, bliver udviklet i takt med, at planten har brug for dem til sin egen overlevelse. Smagsstofferne hjælper planter gennem insektangreb og tørkeperioder, de er plantens selvforsvar og immunsystem og jo mere naturligt en plante lever, jo flere naturlige indholdsstoffer har den, og i større mængde. Planter uden kampkraft er nogle skvat, og vi har bestemt ikke godt af at spise skvattede slappe planter. Smagsstofferne er ikke ligegyldige for os, det er stoffer som vores krop forventer, at de planter, vi spiser, er i besiddelse af.”
Af Camilla Plum, fra Ælle Bælle Frikadelle.

[…og jeg tænker på, hvadnuhvis det også er sådan med os mennesker. At vi bliver stærkere og smukkere af at gro langsomt. At vi bliver dybere og sundere af at mærke vores modstand, i stedet for at jage afsted, for til sidst at knække af stress? Bare en tanke…]

Haver: Fra selvforsyning til statussymbol. Selvforsyningsrenæssancen.


Uddrag fra John Seymours bog “Den selvforsynende have”, hvor han fortæller om, hvordan folk dyrkede deres egne haver af nød, dengang han var dreng, og hvordan haver senere blev et statussymbol:

“Tidligt om morgenen hørte man overalt den herlige lyd af galende hanekyllinger, for næsten alle på landet holdt høns. Når børn gik hjem fra skole af markveje, havde de favnen fuld af vilde planter til deres kaniner. […] Efterhånden som folk blev mere velhavende og fødevarerne billigere, og landbruget blev voldsomt mekaniseret, så flere og flere mennesker fortrak ind til byerne for at finde sig en levevej, forsvandt næsten alle disse enestående fødevareproducerende haver. Haver kom til at spille en anden rolle, nemlig som statussymbol i den evindelige kamp om at måle sig med naboerne. Grøntsagsudbyttet var ikke længere den vigtigste faktor. I stedet fik grønne plæner og smukke blomsterarrangementer en altovervejende betydning. […] Nu svinger pendulet imidlertid atter til den modsatte side. Efterhånden som fødevarer og alt muligt andet bliver dyrere, er den selvforsynende have ved at få en voldsom renæssance. Folk opdager, at de sparer en betragtelig del af deres indkomst, at deres mad smager dem bedre, og at deres børn er sundere. De nyder selv godt af lidt hårdt arbejde i frisk luft og af at blive inddraget i årstidernes evige skiften og i det tilfredsstillende arbejde det er at bistå naturen med at frembringe smukke og nærende afgrøder – tilsyneladende af ingenting.”
John Seymour, Den selvforsynende have.

Absorberet

“Sætninger falder mig langt lettere end at kulegrave et blomsterbed. Alligevel tænker jeg på mine haveoplevelser som en fremadrettet bevægelse, en sjælens udvikling. Havearbejde er blevet en uventet nådens instrument, for jeg har opdaget timers indre fred på knæ, i færd med at grave i jorden. Her er et sted hvor jeg ikke tænker på arbejde eller bekymrer mig over det, jeg ikke kan kontrollere. At være fuldstændig absorberet, nuets sakramente, som jeg oplever når jeg planter eller luger, bringer udsøgt tilfredshed. Mit sind er i ro, og mit hjerte åbner sig.”
Fra Naturlig Overflod, Sarah Ban Breathnach.