Squam. Drømme om kreativt fællesskab.

Squam Retreats from Squam on Vimeo.

Squam – creativity as a way of life. Deres mission:

“Squam promotes creativity as a way of life.

We teach, inspire and heal. Our community receives encouragement, training, inspiration and experience that expands their creative spirit. We help dissolve restrictions and limitations on the definition of what it means to be an artist.

We celebrate joy, fun, pleasure, beauty and the natural world. We offer national and international retreats; nurture an online community open to all; and produce publications in both traditional and emerging media formats. We help support our community through the sales of their high quality original work. We are a proud member of 1% for the Planet and our donation goes directly to Squam Lakes Conservation Society.

For all of us at squam, it’s not just what we put out into the world, but the environment that we create in our worklife that must uphold our core values. In order to inspire others to live their best lives, we actively foster a professional hub where each member of the team is valued, has a voice, and is encouraged to take creative risks.
The result is a workplace that is fun and spectacularly productive.”

Se mere på deres hjemmeside: Squam – creativity as a way of life.
De har også en blog:
Squam Blog

… “Come as you are. Leave as you want to be.”…
(citat v. en af Squams andre videoer)

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.”

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

“Paradigme. Diagnose. Forandring.”

Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

Mast Brothers Chocolate

The Mast Brothers from The Scout on Vimeo.

“The life of a mariner is one given over to wanderlust—the quest for adventure, crossing unseen horizons to secure precious goods—only to bring them back to their home port. This same love of adventure and curiosity defines the brotherhood of Rick and Michael Mast. They share a fiercely independent spirit, leaping into the unknown and trusting that they’ll find the answer through endurance and dedication to their craft.”

Jeg blev glad og opmuntret af denne lille film og af at lytte til ordene fra Mast Brothers. Hvordan nye og gamle verdener mødes i håndværk og kreativitet. Kærlighed til frihed, eventyr og chokolade. Og om at skabe sin egen historie.

(Ps. Fandt også lige denne video, som handler om deres kogebog… :-))

Mast Brothers Chocolate: A Family Cookbook Trailer from MAST BROTHERS CHOCOLATE on Vimeo.

Kvinder og den tabte skaberkraft.

“Jeg har set kvinder arbejde i mange, mange timer i et job, de hadede, for at kunne købe dyre ting til deres hjem, mænd eller børn. De skubber deres ikke helt små talenter totalt i baggrunden. Jeg har set kvinder insistere på at gøre hele huset rent, inden de kan sætte sig ned og skrive … og du ved selv hvordan det er med rengøring … man bliver aldrig færdig. En perfekt stopklods for en kvinde.

En kvinde skal passe på, at overdreven ansvarsfølelse eller respekt ikke stjæler den hvile, musikglæde og begejstring, som er nødvendig for at hun kan skabe. Hun er nødt til at slå i bordet og sige nej til halvdelen af det, som hun mener, hun “bør” foretage sig. Kunst skal ikke kun skabes i stjålne øjeblikke.

Når en kvinde prøver at tilrettelægge en kreativ idé, spredes planer og projekter for alle vinde og bliver mere og mere usammenhængende og rodede. Hun søger ikke konkret at opspore den, fordi hun igen ikke har tid til at skrive det hele op og tilrettelægge det, eller hun bliver distraheret af så mange ting, at sporet forsvinder for bestandig.

Det sker også, at omgivelserne misforstår eller ikke viser respekt for kvindens kreativitet. Det er hendes egen opgave at forklare dem, at når hun har “dette udtryk” i øjnene, betyder det ikke, at hun er et tomrum, som venter på at blive fyldt. Det betyder, at hun afbalancerer et stort korthus af tanker på en enkelt fingerspids, og at hun omhyggelig holder alle kortene sammen med bittesmå krystalsplinter og en smule spyt. Og hvis bare hun kan få det hen til bordet, uden at det falder sammen eller blæser væk, kan hun omsætte et billede fra den usynlige verden til virkelighed. Snakker man med hende i det øjeblik, påstår der en harpy-vind, der hvirvler hele konstruktionen væk. Taler man til hende i det øjeblik, knuses hendes hjerte.

En kvinde kan alligevel netop begå denne forbrydelse mod sig selv ved at snakke så meget om sine ideer, at al spændingen går fløjten. Eller ved ikke at slå i bordet, når folk stikker af med hendes kreative værktøj og materialer. Eller hun glemmer simpelt hen at købe det rigtige udstyr, der skal til for at hun kan realisere sit skaberværk. Eller hun standser så mange gange og begynder forfra, at alle og enhver afbryder hende efter forgodtbefindende, og hele projektet falder fra hinanden.

Hvis den kultur, som en kvinde lever i, angriber sine medlemmers skabende funktion, hvis den spreder eller knuser en hvilken som helst arketype eller forvansker dens form og indhold, bliver den indarbejdet i medlemmernes psyke i den knuste tilstand. Det bliver en kraft med en brækket vinge i stedet for sund energi fyldt med livskraft og muligheder.

Når disse beskadigede faktorer, der bestemmer om det skabende liv bliver til noget og hvordan det næres, aktiveres i en kvindes psyke, er det svært at få bare en anelse om, hvad der er galt. Opholder man sig i et kompleks som det beskrevne, er det som at være i en sort sæk. Det er mørkt, du kan ikke se, hvad der holder dig fast, du ved bare at du er fanget. Dermed er vi midlertidigt ude af stand til at få orden i tankerne eller prioritere dem.”

Der er så meget at sige om dette kapitel og denne bog, hvilket gør det svært, at afslutte et citat… resten af bogen skulle jo lissom med, her. Jeg kan kun anbefale dig, at gribe den på biblioteket og fordybe dig. Jeg har ikke selv læst hele bogen. Det er en bog, jeg tager frem engang imellem og fordyber mig i, i tilfældige sider og kapitler, og går altid beriget derfra.
“Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkole Estes. Kapitel 10, “Rent vand: Næring for kreativiteten”.

Kapitel 10: Rent vand: Næring for kreativiteten

SKAB DIG!

“Nogen siger, det kreative liv er tanker, andre siger det er handling. I reglen er det tilsyneladende noget ganske enkelt. Det er ikke virtuositet, selv om det er glimrende i sig selv. Det er kærlighed til noget, at elske noget – et menneske, et ord, et billede, en tanke, landet eller menneskeheden – så højt, at man kan udrette alt med denne overflod. Det er ikke et spørgsmål om at ønske det, ikke en enkelt viljebestemt handling. Vi kan bare ikke lade være.”

Fra “Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkola Estes.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=3QGBjP2L4-0]

(Videoklip er introen fra filmen om Beatrix Potter. Akvarel… så fint…)

Jeg har vist aldrig vist Majbritte Ulrikkeholms tekst om skaberkraft herinde. En opfordring til at SKABE DIG!!!

Uddrag fra Majbritte Ulrikkeholms bog ”Det magiske rum”

At være et kreativt menneske handler ikke kun om at være kunstner. At være kreativ handler om at skabe –

den verden, man ønsker at opholde sig i,
omgivelser,
bolig,
den mad, man ønsker at spise,
venskaber,
arbejdsforhold

og i sidste ende: SIT LIV og SIG SELV.

Allerede her kunne man støde på den første modstand, for hvordan i alverden kan man bilde sig ind at skabe sig. AT SKABE SIG er forbundet med en masse negativitet i vores kultur, hvor udtrykket at skabe sig bruges om en person, som forstiller sig eller er utålelig over for andre. Prøv et øjeblik at tænke på en person, der skaber sig………………..
Personen bruger måske en for kraftig stemme, ler for højt, danser for larmende, optager for meget plads i lokalet med sine flagrende bevægelser, hopper på bordet.

Nej, hvor du skaber dig!

Denne bemærkning har de fleste mennesker hørt i et øjeblik, som egentlig var forbundet med stor glæde. Dans, sang, latter. For det er sandt, at man skaber sig. Også når man er for meget. Hvor højt kan jeg le? Hvor meget kan jeg danse? Hvor vidt rækker mig stemme? Jeg ved ikke, hvorvidt min stemme rækker, før jeg kender lyden af mit eget intense skrig, før jeg har afprøvet den yderste grænse. Og det er egentlig det, barnet gør uden at tænke noget særligt over det. Kan jeg sige som en tiger, en løve, en ko? Kan jeg forestille alt muligt, og kan jeg skabe mig selv igennem alle disse forestillinger?

Nej, hvor du skaber dig!

Og det nødvendige arbejde for at udvikle sig til et kreativt menneske er allerede spoleret, inden det overhovedet kom igang…”

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget.

Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden.

Men overdriver man denne form for opdragelse, er det som at forbyde den vitale kraft at danse. Det vilde jeg er ikke sløvt og tomt, hvis det er ægte og sundt. Det er vågent og reagerer på enhver bevægelse eller ting af betydning. Det er ikke spærret inde i et absolut mønster, som gentager sig under alle omstændigheder. Det har kreative valg. Den instinkt-skadede kvinde har intet valg. Hun er lænket.”

(Clarissa Pinkola Estés – Kvinder som løber med ulve. s. 241 og 242)

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) )

Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres.

Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo lyder som om jeg foragter andre, foragter Liv, foragter Alt Det så mange andre Arrangerer og åbenbart synes er sjovt og nødvendigt… Det lyder jo mest af alt som om jeg ønsker at vende verden ryggen. Men sådan er det jo ikke. Jeg elsker den verden, der hedder Natur. Og. At tale dybt og inderligt med en kær ven. Jeg elsker meget af den kultur, der skabes af mennesker – det er jo fantastisk, hvad vi kan! Jeg elsker min familie. At se ting gro. At skabe i mit eget rum og dele det. At skrive her… Jeg rækker jo UD på min egen måde.

Se, det blev lidt personligt i dag,,, og det hele er en optakt til en TED.com video, som en bekendt delte på fb.

Og jeg blev både lettet og glad, imens jeg Så og Lyttede…

En tilføjelse,
hun har en hjemmeside,
se eksempelvis hendes 16 punkts manifesto
Herfra punkt 6: The next generation of quiet kids can and should be raised to know their own strength.

Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…