Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

Hvor er du? Og. Hvad vil du have?

Hos En kvindes bekendelser, læste jeg om at være på den rette hylde og hun referer til Grethen Rubin, der taler om Drift: Er du der, hvor det føles rigtigt, eller flyder du bare med, fordi det, du er i, kender du. Er tryg ved. Men måske føles det alligevel, som om det er noget andet, der kalder… Jeg har fundet en video, hvor Rubin taler om Drift. Det giver måske lidt et billede, lidt at tænke over…

Men hvordan ved man så, hvilken hylde der er den rette? Hvordan finder man “det”? Tjah…
Jeg snublede tilfældigt over denne video med “Teal”: How to Discover what you want.

How to disover what you want.

Jeg betragter ikke mig selv som spirituel. Jeg har simpelthen så svært ved at gribe begreber som “universet” og alt omkring law of attration. Det fiser simpelthen ikke ind. Jeg forstår det – teoretisk, men jeg kan bare ikke… tage det ind.
Nå.
Teal kommer også ind på de her ting. Og jeg må indrømme, at her gør det altså indtryk på mig. Alt hvad hun siger, er ord, jeg kan bruge.

Det er mange uger siden, jeg lyttede, og jeg noterede og noterede og inddrog mine egne ønsker og liv,
og så sker der en masse andet og jeg glemmer det igen… Gamle vaner tager over, jeg går i “drift”, og nye uventede ting dukker op, og jeg mister min røde tråd.

Drift.*

Men prøv at lytte til disse to kvinder.
Se, om det kan give dig lidt, hvis du som mig, søger.


*Tilføjelse: Drift (engelsk) = laden stå til/følge strømmen.

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget.

Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden.

Men overdriver man denne form for opdragelse, er det som at forbyde den vitale kraft at danse. Det vilde jeg er ikke sløvt og tomt, hvis det er ægte og sundt. Det er vågent og reagerer på enhver bevægelse eller ting af betydning. Det er ikke spærret inde i et absolut mønster, som gentager sig under alle omstændigheder. Det har kreative valg. Den instinkt-skadede kvinde har intet valg. Hun er lænket.”

(Clarissa Pinkola Estés – Kvinder som løber med ulve. s. 241 og 242)

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Frøken Mærkværdig og Karrieren

“Frøken Mærkværdig og Karrieren” er en galgenhumoristisk animeret film om indre dæmoner, grænseoverskridende forældrekrav og kollaps i karrieren.
Det er sort men meget charmerende humor om en ung kvindes kamp for selvværd og personlig integritet. Om præstationsangst og karriereræs. Filmen er grafisk flot, og vækker genkendelsens skæve grin, men også eftertanke. Enkelt animeret i sort-hvid, udfolder frøkenens anstrengelser sig for vores øjne, komplet med mørkemonster, selvrealiserende rejser til ødemarken og en ordentlig sæk lort på psykoterapeutens bord.
Filmen er co-produceret i Danmark & instrueret af den prisvindende illustrator og kunstner Joanna Rubin Dranger.
Dansk tale v. bl.a. Sidse Babett Knudsen, Anne Marie Helger & Johannes Møllehave.”

Jeg har ikke set filmen, men læst bogen, som er en slags tegneserie-roman – og jeg holder af den!!!

Frk. Mærkværdig og karrieren af Joanna Rubin Dranger

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke.

Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende.

Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters.

Det er befriende!

Så, klik ind her og oplev hende fortælle:

Aimee Mullins and her 12 pairs of legs

“Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins.

(Linket til klippet fandt jeg i en kommentar til Thorborgs “Gør dit træben til en guldåre”. Tak! Fotoet af Aimee Mullins Boots er iøvrigt fundet her. If you want me to remove the photo, please contact me!)

At skabe sit Livsbillede


“Jeg opdagede efterhånden, at mit livsbillede var noget jeg selv skabte. Jeg kunne vælge at fylde mit liv med positive tanker eller negative. Og samtidig med at jeg nu var begyndt at fokusere på det positive, kunne jeg se, at mine omgivelser også ændrede sig. For i og med at jeg var holdt op med konstant at kritisere mig selv, havde jeg nu overskud til at se det positive ved andre mennesker. Jeg kunne se, at det faktisk var nogle dejlige folk, der omgav mig og at verden også var fuld af skønhed, godhed og harmoni.”
Katrine Rudolph fra Et liv med tid til livet

Kvinder og Måne og Være Tilstede.

Jeg har ganske vist lagt denne tekst ud før, på en anden blog. Men denne tekst gjorde en forskel for mig – om hvordan jeg/vi har mistet føling med Cyklus – og hvor stor en gave vi har. Jeg holder meget af denne tekst…

‘…Med blyantspidsen, bankede Winona let på cirklens toppunkt, hvor hun havde tegnet fuldmånen:
“Ved deres fuldmåne er kvinder i deres mest givende hjørne overfor de, der er omkring dem. Hun lyser for dem. Hun er til tjeneste for dem. Hendes genskær er et stærkt lys for hendes familie, hendes venner og hendes cirkel. Hendes liv leves inden i denne fulde cirkel.” Winonas hænder bevægede sig udad i cirkelbevægelser, for at understrege hvordan en kvinde skal give ud af sig selv.

“I hvide kalder det den frugtbare tid, og måske er også dét et godt navn. For vores frugtbarhed ligger i modtagelsen og refleksionen. Vi kaster lys over dem omkring os. Men…” her holdt Winona en pause for at finde det rigtige udtryk, “der kommer en tid, hver måned, hvor kvinden går ned i sin månes mørke.” Winona pegede på det nederste af cirklen, hvor tiden for ingen måne var tegnet som en sort cirkel.

“Det er i denne tid,” fortsatte Winona, “at kvinden har brug for at trække sig indad til stilheden, væk fra hendes kreds af familie og venner. De ældste vidste dette og plejede at have et sted hun kunne gå hen for at være i stilhed. Det blev kaldt for månehytten. Det er selvets tid. Ensomhed. For kun i ensomhed kan en ny måne fødes inden i hende.”

“Og hvad hvis hun ikke trækker sig tilbage?” spurgte jeg. “Hvis hun vedbliver at være i tingenes midte, hvad så, Winona?”
Winona kunne ikke have vidst, at jeg var arbejdsnarkoman.

“Så, Meggie, er hun altid i halvmånen, aldrig fuldt tilstede for andre, aldrig fuldt tilstede for sig selv. Der er intet nyt liv. Der er ingen død. Årstiderne eksisterer ikke. Alt er ensformigt.” ‘

(Fra Winonas visdom af Priscilla Cogan.)