Cowspiracy og Fat, sick and nearly dead.

»Vi spiser rigtig meget kød og mange mejeriprodukter. Men der går meget næring tabt, når det går gennem et dyr. I fremtiden skal vi udnytte vore fødevarer mere effektivt« Citat videnschef Torben Chrintz. Læs mere her.

En tankevækkende film om industri, kød, mælkeprodukter og plantekost. Måske skal man lige have in mente, at der kan være manipuleret med facts m.v. (Se f.eks Her.) Det skal jeg ikke gøre mig klog i. Men uanset – en tankevækkende, seværdig dokumentarfilm. (Kan findes på Netflix.)

Trailer:

Lige et par anbefalinger mere fra Netflix, som også vedrører plantekost/juice:

Fat, sick and nearly dead
Fat, sick and nearly dead 2
Forks over knives

Decluttered and healthy with Courtney Carver.

‘Minimalism is about living with less, simplifying your life, and finding happiness. But what about health benefits – can minimalism improve your physical body as well as your psyche?

Like many other Americans, Courtney Carver was stressed and overworked. She shopped for fun and constantly accumulated things.
“Maybe I told myself I was buying things because they would bring me joy,” she said. “But I was really buying to medicate myself from feeling the stress and being overwhelmed and working too hard.” ‘

Se video’en (og læs resten af teksten) med Courtney Carver fra Bemorewithless her:
Decluttered and healthy with Courtney Carver

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

Kirstine Nolfi. Råkost og Raw Food

I 1955 helbredte læge Kirstine Nolfi sig selv for kræft ved udelukkende at spise råkost. Herefter åbnede hun kurstedet Humlegården. Og skrev bogen Levende Føde (og i en senere udgave: Råkost-kuren), som handler om råkost, sundhed og sygdom. Det var Madame, som første gang præsenterede mig for denne bog. Og vakte min nysgerrighed overfor råkost.

(Læs evt. om Kirstine Nolfi HER)

På samme tid opdagede jeg Raw Food-bevægelsen og jeg er dybt betaget af denne koststil: Levende mad. Rå mad. Hvor al sundhed og vitalitet er bevaret.

Jeg læste Nolfis bog for et par år siden, og så vidt jeg husker var hun imod at grøntsager og frugt hakkes og skæres i stykker, fordi en del næringsstoffer går tabt. (Måske tager jeg fejl?)

Her er Raw Food’erne lidt anderledes, i det der bruges en maskinpark bestående af blender, food processorer og juicer.

Jeg ville med glæde udskifte både komfur og kogeplader med blender og food processor. Jeg ser virkelig mening i at spise rå, levende mad.

Principperne i Raw Food er fint beskrevet hos Saxo vedr. Casupeis bog:

“Raw Food kan forvandle dit liv. Raw Food er uforarbejdet mad som ikke har været varmet op til over 42 grader. Mad som har optimal næringsværdi og kan være medvirkende til, at du bliver smukkere og slankere. Du bliver mere intelligent. Du får mere energi til at gøre det, du brænder for. Du bliver gladere samt du kommer af med fysiske skavanker. Raw Food er en af de mest effektive måder at opnå konkrete resultater i dit liv – såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Uanset hvem du er, hvad du laver, eller hvilken situation du befinder dig i, kan du opnå væsentlige forbedringer ved at spise Raw Food. Raw Food er for alle. Det er rå frugt, grønt, nødder, kerner og olier. ”

“Raw Food” af Jens Casupei og Vibeke Kaupert står i min egen reol.

En anden bog jeg gerne vil eje er “Glød og Glæde med Raw Food” af Vibeke Amdisen, som jeg lige nu har lånt på biblioteket.

Læs et lille udsnit fra bogen i en pdf-fil:
Glød og glæde med Raw Food

Vibeke Amdisen har desuden en blog:
Vibeke Amdisen

Raw Food Danmark har en fin, informativ hjemmeside. Her findes et spændende forum, hvor man deler erfaring, spørgsmål og tips til raw food. Klik her for at besøge siden:

Raw Food Danmark

En lille tilføjelse:
Det, som også er interessant ved Raw Food, er spørgsmålet om mennesker overhovedet er skabt til at spise kød. Vibeke Amdisen skriver f.eks. i sin bog “Glød og Glæde med Raw Food” at:
“Plantespisere har et langt tarmsystem., mennesket har et langt tarmsystem. Kødspisere har et kort tarmsystem.
Plantespisere danner ikke c-vitamin, mennesket danner ikke C-vitamin. Kødspisere danner C-vitamin. […]
Plantespisere sveder gennem huden, mennesket sveder gennem huden. Kødspisere sveder gennem tungen. […]
Plantespisere tåler ikke råt kød, mennesket tåler ikke råt kød. Kødspisere tåler og spiser råt kød.”
Og hun kommer med flere sammenligninger sin bog.

Jeg kan godt se pointen i forhold til f.eks. Stenalderkost.

Men læs f.eks. debatten i Raw Food Danmarks forum om netop dette:
Fejlinformation af danskerne

Omvendt er det sikkert også muligt at finde kritik af Raw Food og sådan er der jo et virvar af informationer, for og imod, hvadsomhelst.

Det er en diskussion, som jeg ikke har viden nok til at deltage i, så jeg nøjes med at gruble og drage mine egne konklusioner.

Men uanset hvilken vej man vælger at gå med sin livsstil og kost er der masser af dejlig inspiration at hente i disse skønne bøger og hjemmesider.

Menneskeføde af Tor Nørretranders

Menneskeføde af Tor Nørretranders er en bog der har hjulpet mig i min søgen efter en bedre måde at spise på.

I et interview til Information om bogen fortæller Tor Nørretranders bl.a. at udgangspunktet for at skrive bogen var at han var blevet for tyk og gerne ville tabe sig. Desuden fortæller han om stivelse og monotoni i mad og vores liv generelt:

Fra “Vi spiser tabermad”, Information 26. juli 2007

[…] Han mener, at en hovedårsag til samfundets fejlernæring skal findes ved at følge det landbrugshistoriske spor.

Landbrugets monotoni
“Vi er i løbet af de seneste 6.000 år efterhånden gået over til kun at producere stivelse i form af korn, kartofler og så videre. Det er billigt og let at producere, men det forvirrer kroppens selvregulering. Samtidig er vi holdt op med at bevæge os, og vi varierer ikke vores mad, som man gjorde tidligere,” siger Tor Nørretranders og drager hele civilisationsprocessen med ind i problematikken:

“Hvis man ser på det civilisationskritisk, kan man se, at den fremadskridende model er monotonien. Se for eksempel på byerne. De er ret trivielle i forhold til den vilde natur. Vejene er retlinede og plane, vi er inde i husene, når det regner, så vejret er også forudsigeligt. Civilisationen er en form for monotoni. I stedet for at spise 100 planter, så spiser vi måske otte. Den monotoni betyder så, at man tænker i mængde i stedet for typer. Man fokuserer på, hvor meget jeg spiser.”

“Monotonien er i sin grundform enorm rar, men den er også enorm, ja, monoton. Så opfinder vi så små ting, der bryder med denne monotoni. Det kan være graffiti eller natteliv eller hvad som helst. Vi forsøger at bryde monotonien. Det samme gælder i virkeligheden også mad. Vi har fået et mere og mere monotont udbud af varer – stivelse, og så opfinder vi måder at tilberede det på for at bryde monotonien. Alle mulige måder at tilberede kartofler på og så videre,” siger Tor Nørretranders.

[…]
…hvis det går op for folk, at stivelse er noget, vi har spist, fordi vi ikke har råd til andet. Stivelse udgør 50 procent af det, vi spiser, så halvdelen af det, vi spiser, er ikke menneskeføde. […] Og jeg tror alle vil fravælge stivelsen efter 10-20 år. Status fremover vil være ikke at spise græs. Vi vil leve et liv, hvor vi igen har ressourcer til at leve i harmoni med vores krop.”

– Er du blevet lidt hellig efter din kur?

“Det mener jeg egentlig ikke. Jeg vil gerne hjælpe folk til at forstå de her ting, men jeg missionerer ikke. Min grundholdning er enkel: Man skal lade sig lede af sin lyst. Man skal ikke lade sig fornægte. Hele den der idé med at slankekure skal gøre ondt, at man skal hade det, man spiser, og skamme sig over det, man spiser, er helt misvisende. Det går netop ud på at styrke madglæden og lysten til at spise.”

Jeg har virkelig lyst til at kopiere hele artiklen ind her, men det går nok ikke. Læs i stedet hele artiklen hos Information:
Vi spiser tabermad. Tor Nørretranders – nu om kost og ernæring

Læs iøvrigt denne anmeldelse af bogen hos Fede Tider:
Menneskeføde – Fede Tider


Om Menneskeføde af Tor Nørretranders:

Beskrivelse fra Saxo:

“Hvert år indtager et menneske halvanden ton mad, drikke og luft. Alligevel tager vi kun et kilo eller to på – hvis vi overhovedet tager på i vægt. Hvorfor tager vi ikke et ton på? Mennesker har en fantastisk evne til at regulere kropsvægten. Den overgår alle ernæringseksperters kostråd og kalorietabeller med mange størrelsesordener.

Alligevel oplever vi i disse år verden over en eksplosion i udbredelsen af overvægt og fedme, både blandt rige og fattige. Selvreguleringen er slået ud af kurs. Hvorfor?

I sin nye bog Menneskeføde søger Tor Nørretranders årsager til nutidens overvægtsproblemer i agerbrugets gennembrud for 10.000 år siden. Vi begyndte at spise stivelse og anden mad, som ødelægger vores selvregulering. Først i dag slår omkostningen igennem. Bogen rummer et naturhistorisk overblik, en kritisk diskussion af udviklingen i fødevareteknologien – og helt konkrete værktøjer til den enkeltes kamp med vægten. Menneskeføde er både et stykke samfundshistorie og en vejviser til, hvordan vi hver især kan gøre noget ved kropsvægten. Det er samtidig en fængende og letlæst fortælling. Den starter med manden på badevægten, bevæger sig ud i et inferno af skænderi mellem forskere – og ender helt tilbage ved menneskehedens fødsel for at forstå, hvad det er der er gået så galt i de seneste årtier.

Der viser sig – forbløffende! – en klar sammenhæng mellem overgangen fra jæger-samler kulturer til agerbrug for 10.000 år siden og nutidens eksplosive vækst i antallet af overvægtige. Bogen er samtidig et opgør med formynderiske ernæringsforskere, der fører sig frem med kostråd, der i chokerende grad savner videnskabeligt grundlag. Der er mange tegn på, at de kommende år vil betyde et afgørende skifte i forståelsen af årsagerne til overvægt, hævder Menneskeføde, der helt sikkert vil vække debat.”

Dit liv i dine hænder. Jane Plant.

Da begge mine forældre for få år siden lige pludselig og på én gang begge fik brystkræft, fik jeg anbefalet en bog af Madame, Dit liv i dine hænder af Jane Plant, en bog jeg har læst med interesse og forundring og lidt kuldegys og opvågning og egentlig også en følelse af Lettelse og Enkelthed.

Jane Plant er professor og geokemiker. Hendes bog er skrevet udfra både sin egen personlige erfaring med kræft og også hendes evne til at gå grundig og videnskabelig til værks.

Hun har haft brystkræft flere gange og forsøgt helbredt med bestråling og kemoterapi, men med tilbagefald og spredning.

Hun undrede sig. Ingen i hendes familie havde haft kræft. Hun levede sundt og fedtfattigt og synes ikke, hun passede ind i de faktorer, nogen mener, kan fremkalde kræft.

Hun begyndte at lede efter en helt anden faktor. En tiøre faldt, da tanken faldt på deres kinesiske venner. I asiatiske lande er brystkræft langt mindre hyppig end i vestlige lande. Og dér indtager de ikke mælkeprodukter. Jane Plant skaber en helt ny kost- og livsstilsprogram uden mælkeprodukter, overvinder sin kræftsygdom og har nu været fri af kræft i mange år.

Alt dette er grundigt forklaret i hendes bog, som jeg varmt kan anbefale.

Det er tankevækkende at læse om den vestlige verdens forbrug af mælk og de stærke markedskræfter bag. Tankevækkende at læse om, hvor fremmed det egentlig er for mennesket at indtage mælk. Og – som hun citerer én for at sige – at mennesket et det eneste pattedyr på jorden, som drikker mælk, efter at det er vænnet fra…

Hmmm…

Hun fortæller også en del om knogleskørhed og de oplysninger der er omkring vigtigheden af indtagelse af mælkeprodukter: At vi rent faktisk kan få masser af calcium igennem andre fødevarer end mælk.

Bogen er fyldt med spændende ord om Jane Plants livsvigtige opdagelsesrejse. Og også alternativer til den kost vi plejer at spise: Hvis du elsker ost, hvad kan du så sætte i stedet. Eller flødeis… Samt opskrifter og grundig forklaring af forskellige fødevarer. Og andre kræftramtes historier om at blive helbredt via kost. Med meget mere.

Ja…. Der findes meget skriveri om livsstil og kræft. Og hvordan vælger man at tro?
Jeg tror på denne bog. Jeg tager bogens budskab til mig.
Ikke at jeg ændrer alt fra den ene dag til den anden.
Men.
Jeg læser og jeg lærer og jeg tager til mig…

!

Jane Plant i øvrigt også udgivet en kogebog sammen med Gill Tidey:

Plantkuren – din mad, dit liv.
Forebyg og overvind bryst- og prostatakræft ved hjælp af det, du spiser.

Mit umiddelbare indtryk af bogen er, at den er overskuelig og med gode forslag til køkkenudstyr, madlager m.m. og, som der står på forsiden, ‘kostråd og 288 enkle opskrifter’.

Jeg holder af dét ord… ‘Enkle’… ;O)