‘Køb af Nyt’ eller ‘Fantasi og Genbrug’…

Less Stuff: Det er jo ikke fordi, jeg mener, at vi alle skal leve et klinisk liv uden dims og dingenoter og morsomheder. Slet ikke. Dét, jeg drømmer om, er at vi stopper med at købe nyt:
Vi tømmer jorden for ressourcer

Og nu kommer jeg så alligevel til at vise en blog, der henviser til ting, man kan købe. MEN: Jeg fornemmer alligevel noget frodigt, håndlavet, fantasifuldt, eventyrligt, genbrugt.
Jeg bliver selv inspireret til at skabe hjem via genbrug og skaberkraft:
Moon to Moon

Det Grå

“Danmark forekommer at være en større kontrast til Indien, end Indien er til Danmark. Måske det har noget med vores personlighed at gøre, at vi befinder os vældig godt i det varme, krydrede og afslappede land. At vende tilbage til Danmark virkede som et massivt kulturchok. Bilerne kører i snorlige rækker på vejene. Alt er gråt i gråt. Hverken huse, beklædning, natur eller butikker har farver. Her er ingen gadeboder, mennesker eller dyr i vejkanterne. Det virker, som om der ligger en tyk, ren, alt for nydelig og monoton membran hen over landet, der kun indimellem brydes af de røde vimpler i kolonihaverne.”

fra Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard & Zenia Santini.

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

“I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

img_0722-1_2
“Hvad er forskellen på en tomat fra supermarkedet og en, som min nabo har dyrket og foræret mig? Hvad er forskellen på et præfabrikeret hus og et, jeg bygger sammen med nogen, der kender mig og mit liv?

Forskellen ligger i de specifikke relationer, som omfatter giverens og modtagerens unikke natur. Når livet er fuldt af ting, der er skabt med omhu og forbundet med et net af historier om folk og steder, vi kender, er det et rigt og nærende liv. I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

Charles Eisenstein, artikel i Nyt aspekt april-juni 2013, 45. årg. nr. 2.

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

IMG_20150612_170604[1]

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

“Vores Kolonihaver”. Inspiration til at Bo Småt.

At bo småt kræver en vis portion tålmodighed og kreativitet og opryddelighed (suk!). Inspiration søges – og findes. F.eks. har jeg fundet denne skønne side om kolonihaver og det er jo en ren nydelse at se, hvor meget de får ud af haver og huse i deres kolonihaver.

Jeg holder meget af  disse små rum af hygge, særlighed, hjemmelavet og genbrugsfund. Denne kaotiske enkelthed.

Prøv selv at kigge ind. Det er en oase:

Vores Kolonihaver

Dorthe Chakravarty ”Selvforsynende på 1. sal”.

”Selvforsynende på 1. sal er en personlig bog om at opnå en høj grad af selvforsyning i en helt almindelig hverdag i byen, hvor arealerne er små, og tiden er knap. For der er meget, du kan lave selv derhjemme, og det giver bonus, når det gælder regnskabet for tid, penge, miljø og ikke mindst livsglæde.”

Dorhe Chakravartys bog er en dejlig og opmuntrende bog til at bringe det hjemmeskabte liv ind i vores hverdag. At dyrke i vindueskarmen, bage eget brød, strikke, at genanvende, forandre og gøre tingene selv. Alting krydret med dejlige billeder og layout. Jeg bliver rigtig glad af at kigge i den og læse. 

En god bog som inspirations-input, hvis man ønsker at bevæge sig hen mod et mere hjemmeskabt liv.

Dorthe Chakravarty, ”Selvforsyning på 1. sal”.

Handmade Home. Kreativ genanvendelse.


There is enough on earth for everybody’s need,
but not for everyone’s greed.
Mahatma Gandhi

Ovenstående citat har jeg fundet i Amanda Blake Soules vidunderlige bog Handmade Home. I bogen fortæller Amanda om syprojekter skabt ud fra genbrugsmaterialer. At bruge hvad man har. Genanvende tøj, der ellers skulle kasseres. Finde spændende ting på genbrug.

Det er en tanke og en ideologi, jeg selv sætter højt! Jeg er ikke god til at sy, men vil gerne lære. Jeg finder ting på genbrug og går stort set aldrig i “rigtige” tøjbutikker. Og hele tanken om at genanvende og skabe på ny, synes jeg er utrolig spændende. Jeg synes, det sætter gang i kreative processer, unika og særlighed, som vi engang glemte, men som jeg tror og håber vender tilbage i denne krøllede verden med finanskrise og miljøspørgsmål. Og i den kreative genanvendelse bliver det lige pludselig sjovt og spændende at genbruge, spare penge og ressourcer.

Jeg kan varmt anbefale bogen.

Bogen er på engelsk. Kan f.eks. købes her: Adlibris

Amanda Soules blog: Soulemama.

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke.

Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende.

Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters.

Det er befriende!

Så, klik ind her og oplev hende fortælle:

Aimee Mullins and her 12 pairs of legs

“Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins.

(Linket til klippet fandt jeg i en kommentar til Thorborgs “Gør dit træben til en guldåre”. Tak! Fotoet af Aimee Mullins Boots er iøvrigt fundet her. If you want me to remove the photo, please contact me!)

Øjeblikkets betydning. Det unikke, som aldrig kommer igen.

Henry David Thoreau er på mange måder en stor inspirationskilde i mit liv. Erik Skyum-Nielsen sætter her ord på, hvad det bl.a. er, som gør, at Thoreaus tekster og tanker er så pokkers interessante, opmuntrende og tankevækkende:

“Hans stil bæres af klarhed og kløgt, af personlig integritet, og præcis denne ro sætter ham i stand til pludselig at skride ud i sproget og demonstrere abrupt humor og stille underfundighed. Hans skrivemåde afspejler hans fornemmelse for det unikke, det som aldrig kommer igen, øjeblikkene som han må møde med nysgerrighed og pivåbne porer:
”I al slags vejr, når som helst, dag og nat har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke, skære mærker for dem i min stok, at stå netop der hvor to evigheder, fortid og nutid, mødes, nemlig i nuet; at balancere på denne smalle streg.”

Dette svarer i hans bogføring til, at stilen bliver, ikke en vej, og da slet ikke en boulevard, men en slynget skovsti, ad hvilken man går langsomt og stadig undrende. At læse Thoreau bliver at vandre, ikke for at få motion, ej heller for at nå frem til andet end blot tilfældigt mål. Turen bliver en glæde i sig selv. Man støder ustandselig på noget, man ikke tidligere har bemærket, eller det tilvante kan med ét få lov til at fremtræde i ny belysning.

(Artikel af Erik Skyum Nielsen: Han gik ture – portræt af Henry David Thoreau / Information 3.10.97)

Håndarbejde. Værdi. Langsomhed.


“I den moderne verden, hvor det er så nemt, så billigt og så hurtigt at købe ting, mister de ting, vi har købt, deres værdi. Hvilken værdi har en genstand, hvis vi kan købe ti andre nøjagtig mage til på ingen tid?” siger Murphy. “Når noget er håndlavet, betyder det, at nogen har investeret tid i det, og det forlener det med sand værdi.”
[…]
“At strikke er fra naturens hånd langsomt. Man kan ikke trykke på en knap, søge på en skala eller tænde for en kontakt og få det til at gå hurtigere. Den virkelige glæde ved at strikke ligger i selve handlingen og ikke i at nå målstregen. Undersøgelser viser, at pindenes rytmiske dans med alle dens gentagelser kan dæmpe puls og blodtryk ved at lulle den strikkende ind i en fredfyldt, næsten meditativ tilstand.”
Fra Lev livet langsomt af Carl Honoré.