Latest Posts

Hjertelig Velkommen!

“Simplicity and Slow” er en blog opstået som længsel efter et Nyt Normal, et samfund med mere tid, nærvær og omsorg for natur, dyr, børn, mødre, fædre. Et samfund mindre fokuseret på forbrug og vækst, og i stedet favne den grokraft der opstår af vores jord og vores skaberkraft og kreativitet.

Klik på “Blogarkiv” ovenfor og alle indlæggene vil dukke op.

Hjertelig velkommen ♥

Michelle ” MJ” Boyle’s Tiny House


“Michelle ” MJ” Boyle is a mother of two and as her kids were coming of age she realized she had no plan for retirement. Michelle build a tiny house so that she can have an affordable place to live.” (Tekst fra Youtube)

“I underestimated the size of my ass”… En kvinde, som selv bygger tiny houses og nogengange bliver trapperne lidt for smalle… Skøn kvinde!

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Jeg skrev engang om Katrine Rudolphs fantastiske bog Et liv med tid til livet. Læs den, hvis du har drømme om et enklere liv på landet. Du kan finde indlægget om bogen her:
Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det viser sig, at Katrine Rudolph også har en Youtube-kanal og har haft det i flere år, uden jeg har opdaget det! Sikke noget. Du kan finde hendes youtube kanal her:
Katrine Rudolph Youtube

Jeg glæder mig selv til at se, hvad hun har på hjerte.

Ikigai

Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv
af Francesc Miralles & Héctor García

Det her er en af den slags bøger, der på samme tid er enkel at læse, men også giver stof til eftertanke.

Forlagets beskrivelse (fra Saxo):
“Den japanske ø Okinawa har verdens højeste koncentration af hundredårige. Hvad skyldes det?

Héctor García og Francesc Miralles har besøgt øen for at finde svaret. I bogen interviewer de verdens ældste mennesker, som fortsat lever et aktivt og lykkeligt liv, og registrerer, hvordan det japanske øfolk bærer sig ad, hvad de spiser, hvordan de motionerer, hvordan de arbejder og fungerer socialt. Ud over disse ting lader det til, at nøglen er at finde i deres livsindstilling, deres ikigai. De lever efter principperne om at være aktive og levende optagede af det, de gør, det som giver livet mening.

I denne bog skildrer forfatterne deres iagttagelser og udstyrer læserne med værktøj til selv at finde deres ikigai, deres mening med livet, som de hundredårige på Okinawa har gjort det.”

Jeg kom iøvrigt til at tænke på Sisse Fiskers tv udsendelse, Livets Opskrift, hvor hun udforskede disse Blue Zones, hvor folk lever længst. Her rejste hun bl.a. også til Okinawa. Man kan desværre ikke i skrivende stund se tv-udsendelsen på DR, men hun har skrevet en bog om sin rejse: “Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv”
Jeg skrev i øvrigt et indlæg om tv-udsendelsen her:
Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv.

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Ønsker du at ændre din digitale adfærd, så prøv at lytte til dette program med Thomas Skov. Det er muntert og motiverende. I hvert program taler han f.eks. med forfatteren til bogen SLUK, Imran Rashid. (Jeg har skrevet om bogen her.)
Thomas Skov – Jeg er mobilafhængig

Jeg kan f.eks. selv genkende Leonora Christine Skovs måde at nedskrive på papir, hver gang hun får trang til at google noget, i stedet for at google det straks. Det er en enorm god øvelse i at lade være med konstant at forstyrre sig selv med at gå online bare for en pludselig indskydelse.

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Jeg ville ønske, vi alle ville stoppe med at lytte til de markedsføringsbusinessmænd m/k, der gerne vil have os til at få det dårligt med os selv, for at vi kan putte vores penge, vores tid og vores liv i deres lommer.

Et lysende eksempel på, hvorfor alt er blevet, som det er, kan du læse i nedenstående artikel om kvinder og barbering: Hvordan industrien begyndte at give kvinder skam over deres kropsbehåring, for at kunne tjene penge på salg af barberblade. De skabte et “nyt normal”.

Ord fra artiklen: “After all, the goal of advertisers and magazine editors wasn’t to meet women’s needs — it was to create new ones. That was the only way to keep products moving off of shelves. And with more problems women had to worry over, the more magazine issues an editor was able to sell.”
Læs hele artiklen her:
The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Jo Nemeth. At leve uden penge.

Spændende og inspirerende livsvalg! Jo Nemeth har valgt et liv uden penge. Læs en artikel om hende her:
No holidays or hot showers: Everything Jo Nemeth gave up to live without money

Og følg også hendes blog:
JOLOWIMPACT – moneyless low impact living

Instagram:
Jo LowImpact – Instagram

Facebook:
Jo LowImpact – Facebook

Slow Fashion

En rigtig fin artikel fra Woolspire om Slow Fashion. Læs den her:
Slow Fashion – Mode der aldrig går af mode

Mette Fejvald skriver også om Slow Fashion, bæredygtighed og etisk mode her:
SLOW FASHION | BÆREDYGTIGHED

samt et indlæg hos Grøn Forskel:
Slow fashion
Ordet bruges generelt om tøj og accessories, der har en lang holdbarhed. Kvalitet og pasform er i top, så tøjet ofte bruges over en årrække og på tværs af modefænomener. Ofte vil slow fashion være af mere klassisk karakter, og idéen om kvalitet vægter langt mere end kvantitet.

Læs hele teksten her:
Slow fashion er en god investering for dig og miljøet

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke. (Det var ikke så enkelt for mig :O) Læs evt her på min gamle blog, som jeg lige åbner igen et øjeblik: At slette min facebookprofil )

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

Kontrol eller Frodighed? Om bier. (Eller indlægget, der kunne hedde: Hvorfor må vi ikke være glade.)

Det er mig en gåde, hvorfor politikerne ikke slipper alt de har hænderne, forbyder alskens giftstoffer og grøftekantsslåning og i stedet suser ud for at så frø til vilde blomster alle mulige og umulige vejne.

Læs:
Biavler mistede halvdelen af sine bier: Det er trist at se

Hver femte bifamilie er død

Men nej, de vil meget hellere slå det hele ihjel.
“Regeringen kæmper imod et EU-forbud mod en række sprøjtegifte, der har vist sig at føre til fugle- og bidød.”

Læs mere her:
Måske kan regeringen bare ikke lide fugle og bier

Vi kan selv gøre lidt.
Læs:
Gode råd: Sådan kan du hjælpe bien

Nogengange tænker jeg virkelig at os, Folket, burde TAGE mere magt. Vi har givet det til tåber og pengemaskiner og resultatet er katastrofalt.

Vi er selv i en strøm af hjernevask, at alt skal være så utroligt pænt og ordentligt, kontrolleret, for at vi på en eller anden (bizar!) måde accepteres (af hinanden?). Græsset må være max 3 cm højt, vi går amok, hvis vi ser mælkebøtter eller mos… Og round up er bare løsningen på ALT utidigt. Og ellers er der De Grå Granitskærver, man kan lægge hen over det hele og så bliver det jo så PÆÆÆNT.
Og grøftekantsblomsterne må lade livet for at bilerne kan køre hurtigere og hurtigere… Jamen, det er da osse utroligt vigtigt. Suk!

Hvad i alverden blev der er mangfoldigheden, diversiteten og det vilde? Hvorfor i alverden må nogetsomhelst ikke være ude af vores kontrol, når belønningen ville være frodighed og flora og bier og bær og frugt? Som ovenikøbet ville gøre os GLADE?

(Hvorfor må vi ikke være glade?)

Husmoderblog

En blog om hjemmeliv:
“Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.”
Landbokvinden

“Min klimakamp” på DR.

Jeg iler med et link til et tv-program, som desværre snart ikke længere kan ses fra DR’s hjemmeside. Første afsnit kan ses indtil 23. maj. Jeg har først opdaget dette fine program nu. Det er et norsk tv-program, som handler om at nedbringe sit CO2-udslip. Fortalt uhøjtideligt og lige til. Det er SKØNT at se andre, som har det lidt svært med det her med overforbrug og vores uendelig mange dårlige vaner. Jeg selv har ihvertfald pænt mange ting, jeg kan ændre.
Der er fem afsnit i alt. Her er link til første afsnit. Men skynd dig, for de forsvinder snart. Jeg har netop set de første to…
Min klimakamp – DR

At skære ned på sit digitale forbrug.

Apropos mit uheldige, klodsede stunt med min instagram-profil, (Instagram, som jeg ellers er vældig, vældig glad for!), kommer herunder links til interview med en kvinde, som har skåret kraftigt ned på sit forbrug af sociale medier. Så vidt jeg kan forstå, udfra artiklen, er hun dog stadig på facebook.
Læs med, hvis du har lyst.

Interessant interview med Sabrina, som “…har fjernet alle sine sociale medier og skåret kraftigt ned på sit digitale forbrug. Ændringerne har forøget hendes livskvalitet, lykke og selvværd i en sådan grad, at hun ikke kunne forestille sig at vende tilbage til hendes gamle vaner. I dag fortæller Sabrina om de særlige udfordringer, der har været omkring hendes valg, og hun giver her hendes bedste råd til os, der også ønsker at komme mere tilbage i nuet og livet og mindre bag skærmen.”

Læs artiklerne her på Happy Healthy:
(Artiklerne er på dansk.)

Sabrina shut down all her social media and has never felt better, part 1/2
Sabrina shares her best tips to cut down on social media and digital usage, part 2/2

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

Det, jeg synes er rigtig vigtigt i denne Tiny House video, er hvordan de prioriterer at have plads i deres Tiny House til al deres outdoor-grej: Denne her prioritering af ting. Ting, der er med til at give fantastiske oplevelser, oplevelser man ønsker i sit liv.

I mine øjne illustrerer filmen på fineste vis, at minimalisme og tiny houses ikke er at give afkald, men at give plads.

SMALLish Blog

Det er altid dejligt, at finde en blog (med tilhørende facebookside), som bliver skrevet med varme og personlighed.

At bo småt/alternativt for at sænke sine faste udgifter (og få et mere frit liv) er noget, der ligger mig meget på sinde.

Personerne bag SMALLish Blog har selv været på denne rejse, fra et “normalt” liv til et liv med mindre bolig og mere tid og mening. Læs her fra deres “About”:

“Ten years ago we were on track for the normal mid-income American life of more and bigger. We had a “starter” house of 1,300 sq. ft. but it never felt like home. We felt squeezed financially, overwhelmed with stuff that didn’t bring us joy and lost in sq. ft. that we didn’t know what to do with all at the same time. It didn’t make sense.”

Det er vel ret “naturligt” (unaturligt!) for de fleste af os at starte i dét spor, for sådan gør man jo (?!), selvom det for en del føles meningsløst.

Derfor hurraaa for de, som deler deres historier.

Læs SMALLish Bloggen her:
SMALLish Blog

og deres facebookside:
SMALLish Blog Facebook

At finde plads til et Tiny House.

Team Tiny DK har fået kontakt til Egtved Camping, som vil skabe rum for Tiny Houses:
Egtved Camping og Tiny Houses (Facebook link)

Det er bare virkelig, virkelig fedt, at Team Tiny DK gør dette store stykke arbejde for at skabe bedre vilkår for at bo småt i Danmark!

(Jeg har før skrevet om Team Tiny DK her: “Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?)

Hjemmepasning og Tilskud.

For cirka 10 år siden valgte vi, at jeg blev ‘hjemmeværende’. Vi bor i en kommune, hvor der ingen tilskud var/er til hjemmepasning, så vi indrettede os med meget billigt, meget lille hus, hvor vi kunne leve af én indtægt.
Men sikke en mulighed, at kunne få tilskud, hvis man bor det ‘rette sted’!

På DR’s hjemmeside ligger der en liste over kommuner, som giver tilskud:
LISTE: Her er kommunerne der giver tilskud til at passe dit eget barn

Og en lille artikel:
Flere får tilskud til at passe deres egne børn hjemme