Fortravlethed og Arbejde mod Poesi, Filosofi og selve Livet.

img_1807_2
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”
Henry David Thoreau, Civil ulydighed, s. 80

Taknemmelighed mod Forbrug.

”Taknemmelighed er en kraftfuld øvelse for de fleste. Især fordi vi lever i en forbrugskultur, hvor vi igennem medierne får messet ind i bevidstheden, at det, vi har, ikke er godt nok, og vi skal eje, købe og gøre en masse, for at vi og vores omgivelser kan blive tilfredse og ’gode nok’. Anskaf smart tøj, så du kan blive okay. Køb dig fri af dine rynker, lav dit køkken om osv. Det kan nok føre os ud i et never ending ræs efter ”mere”, fordi vi håber, at en dag skal det nok lykkes at blive medlemmer af ”vi-er-gode-nok-klubben”. Det, der er galt med denne her livsstrategi er at den for det første er anstrengende at leve i, og for det andet skaber den en zone af negative frekvenser, fordi vi hele tiden fokuserer på det, vi mangler og ikke har. Det skaber ikke en ”jeg har det godt følelse” i kroppen. Det modsatte af taknemmelighed skaber frygt.”

Gitte Jørgensen. Pippi Power.

Hvorfor bør vi alle bruge vores skaberkraft?

“Hvorfor bør vi alle bruge vores skaberkraft…?

Fordi der ikke er noget, der gør folk så gavmilde, glade, livlige, modige og medfølende, så ligegyldige over for at slås og samle sig materielle genstande og penge.”

Brenda Ueland.
(Citat fundet i Julia Camerons bog “Kunsten af være kreativ”)

A Slow Year ~ Flickr


Hos Flickr blev der i 2008 oprettet en gruppe, “A slow year”:

Welcome to A Slow Year— a year of non-consumerism. Refurbish, recreate, restyle your wardrobe and life. Slowly. Can, jar, forage and wildcraft foods, grow a garden, bake bread, recycle everything last thing, barter & trade, simplify!

Det er sjovt at se, hvordan langsomhed fortolkes i billeder. Der er desuden et lille debatforum, hvor man kan læse lidt om medlemmernes tanker, handlinger, forundringer, tips og tricks i deres Slow Year.

Klik ind og kig:
A Slow Year.

Boblende og Begejstret. Om Velvære. Fra Dit Indre Klima.

img_6114-1_1
”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

Into the Wild

En filmoplevelse er altid en individuel oplevelse. Forleden så jeg “Into the Wild” og det er én af de mest intense, smukke, langsomme, tryllebindende film, jeg har set.

Filmens ideologi rammer min inderste kerne og vækker en genklang, som jeg har svært ved at forklare. Fordi jeg er et produkt af i dag, fordi jeg er en almindelig kernefamiliemor og forbruger af supermarkedets kolonialvarer, fordi der er en afgrund så dyb at springe over, mellem mig og dét.

Dét vil altid stå for mig som et paradoks: Længslen efter naturen og friheden kontra denne afhængighed af civilisationens “styrke” og min egen mangel på samme.
Det er mig en gåde, hvordan de to elementer kan forenes. Inden i mig. Med mine børn.

Og ikke mindst, at genfinde det absolutte ansvar overfor naturen, kommende slægter og den cyklus vi har bevæget os ud af.

Det er en film med smukke, dybe, tankevækkende, eksistentielle ord og oplevelser. Billeder. Livsdrift. Frihed.

Han siger nej tak til en ny bil. Siger nej tak til en karriere. Han sætter ild til sine pengesedler.

Og læser Thoreau.

Into the Wild er instrueret af Sean Penn og er bygget over en sand historie. Kort om filmen:

“Into the wild er inspireret af den sande historie om Christopher MacCandless, en ung mand, der forlader sit komfortable liv til fordel for det frie liv på landevejen. Hans søgen bringer ham til Alaskas vildmark, hvor han stilles over for sit livs udfordring.”

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst