Kategori: (Anti)forbrug og Økonomi

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Not Buying Anything

Hvor jeg nok synes, der ikke var så meget at hente for mig i bogen “Not Buying It”, så er der tilgengæld masser af inspiration og tips at hente til mindre-forbrug på bloggen: Not Buying Anything – Small Footprint, Sustainable Living.

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om bloggen, men vil hellere anbefale dig at kigge forbi og se, om der er emner, der interesserer dig. Og måske finder du opmuntring, tips og ideer til at sænke dit forbrug.

Dog et lille udklip fra deres “About-tekst” bag bloggen:

“In our experience, a slower, less complicated life with fewer possessions and desires has given us a calm and sense of freedom that was only fleeting when we were fully plugged into the system. Not that we didn’t enjoy being plugged in, and we were good at it, but as J. Krishnamurti said, “It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.” We wanted to get better, and we wanted to help make society better, too.

What we needed to develop to get better was contentedness. It is the antidote to consumerism and its onslaught of manipulative, enticing advertising. We have fewer things, and appreciate what we have more. We are working to live, rather than living to work. Our lives revolve around our immediate locality – we like it so much that we rarely travel.

We choose a small footprint, [more] sustainable life because we feel that global conditions give us no other responsible choice. Plus it is more enjoyable than the alternative for us. Lao Tzu said, “Be content with what you have, rejoice in the way things are. When you realize there is nothing lacking, the whole world belongs to you.”

Not Buying It: My Year Without Shopping. Judith Levine

img_5465_2
Jeg læste denne bog “Not Buying It: My Year Without Shopping ” af Judith Levine. Jeg fandt og lånte bogen via bibliotek.dk

Ethvert tiltag til mindreforbrug tages imod med kyshånd. Derfor er det godt denne bog eksisterer. Og at hun forsøger og gennemfører på sine helt egne præmisser er det vigtigste.
Og kan den opmuntre andre til mindre forbrug, så er alt godt!!!
Og det er altid godt med selvransagelse og kritik af vores forbrugssamfund.
Men hendes liv er godt nok meget langt fra mit liv. Hun har f.eks. to huse og tre biler, så vidt jeg forstår. Men det kan snildt være, jeg har misforstået noget.
Jeg ved ikke. Jeg sad lidt med en mærkelig følelse, da jeg havde læst bogen.
Fred være med det.

Lidt om bogen her (fra Amazon.com):
“Many of us have tried to call a halt to our spending at one time or another. But what if we decided not to buy anything for a whole year? Obviously, we would need necessities like food and soap, but how would be manage without new clothes, treats, entertainment? Funny, smart and self-deprecating, Not Buying It is a close look at our society’s obsession with shopping and the cold turkey confession of a woman we can all identify with – someone who can’t live without French roast coffee and expensive wool socks, but who has had enough of spending money for the sake of it. Without consumer goods and experiences, Levine and her partner Paul pursue their careers, nurture family relationships and try to keep their sanity and humour intact. Tracking their progress and lapses, she contemplates the meanings of need and desire, scarcity and security, consumerism and citizenship. She asks the big questions – can the economy survive without shopping? Are Q-tips a necessity? A thought-provoking account of the pleasures and perils of the purchase-driven life, Not Buying It will get readers talking about their reliance on the act of buying and the possibility of getting off the merry-go-round.”

The Happy Minimalist af Peter Lawrence

Jeg blev nysgerrig efter at læse denne bog “The Happy Minimalist – Financial independence, Good health, and a better planet for us all” af Peter Lawrence af to grunde:

Jeg finder det altid spændende at læse om mennesker, der vælger at leve minimalistisk og vælger at stå af forbrugsræset og vælger at OPLEVE i stedet for at EJE.

Og den anden grund er, at han i sin introduktion af bogen forklarer, at han blev diagnosticeret med for høj kolesterol, men nægtede at tage medicin og omlagde i stedet sit liv og sin kost. Og med et godt resultat!

Desværre kommer han ikke nærmere ind på kolesterol og kost i sin bog eller også har jeg overset det godt og grundigt. Til gengæld fortæller han om økonomi og forbrug og minimalistisk livsstil på en fin, enkelt og konkret måde. Så det var bestemt ikke spild af tid at læse.

Beskrivelse af bogen, fra Xlibris’ hjemmeside:

“The life of a minimalist does not have to be deprived. It is simple living focused on what is truly needed to make you happy. It can be filled with enriching experiences, as demonstrated by Peter’s life. Of humble beginnings, Peter is currently financially independent—not through winning a lottery, inheriting wealth, or joining a start-up. In this book, Peter poses questions, provides facts, and shares his personal experience. It is a timely call to examine one’s life, to achieve financial independence, to attain good health, and to create a better planet for all.”

Og om forfatteren:
“Peter Lawrence was born and raised in Singapore and lives in Santa Clara, California. He has been able to retire well before the normal retirement age not because he won a lottery, inherited wealth, or joined a start-up. In fact, he has humble beginnings. Peter attributes his early retirement to his minimalist lifestyle. The life of a minimalist does not have to be deprived. Rather, it is simple living focused on what is truly needed to make a person happy and can be filled with enriching experiences—as demonstrated by Peter’s life. Peter spent time in the army and in the monastery. He has bungee-jumped in New Zealand and sky dived in Australia. He has floated on the lowest point of Earth and ridden a camel to the Great Pyramids. He also spent time in Europe, South America, and Central America. Peter holds a Bachelor in Information Technology from an Australian University and an Executive MBA from an American University.”

Jeg har fundet og lånt bogen via bibliotek.dk

Lev bedre med mindre

“Forestil dig at bo i et lille, smart hjem, der kan åbnes op med haver, du dyrker mad i om sommeren. Tænk at få mere tid til dig selv og din familie – og et mere socialt liv fordi I eksempelvis deler badehus og andre faciliteter med naboerne.

Og hvad hvis du kunne tage dit hjem med dig til Honolulu i tre måneder, hvis du får lyst? Eller at du bare kan flytte familiens hjem et andet sted hen, hvis byen rammes af oversvømmelser?

Det er nogle af de tanker, arkitekt og innovator Niels Peter Flint har gjort sig i sit mangeårige arbejde med at finde alternativer til, hvordan vi kan leve både bedre og bæredygtigt i fremtiden.”
(Citat er fra programomtale hos Natursyn.)

Søndag eftermiddag lyttede jeg tilfældigvis til Natursyn imens jeg jonglerede med blyant og lærred. Og jeg fortabte mig helt og fuldstændig i Niels Peter Flints visioner for bæredygtig liv. Det handler om at bo småt, leve grønt, leve i fællesskab. Jeg blev så glad og ville ønske, at alt dette var NU, i stedet for vi, som nu, lever i hver vores store kasse af et hus og tilbringer aftener med 42″ fladskærm.

Det handler også om jord, der blæser væk,
og bier, der forsvinder,
og om grådighed og vores syn på luksus, der forandres.

Lyt til programmet i Natursyn ved at klikke her:

Lev bedre med mindre

og tjek også Niels Peter Flints hjemmeside. Der er mange spændende ting at fordybe sig i:
Niels Peter Flint

Kirstine Nolfi. Råkost og Raw Food

I 1955 helbredte læge Kirstine Nolfi sig selv for kræft ved udelukkende at spise råkost. Herefter åbnede hun kurstedet Humlegården. Og skrev bogen Levende Føde (og i en senere udgave: Råkost-kuren), som handler om råkost, sundhed og sygdom. Det var Madame, som første gang præsenterede mig for denne bog. Og vakte min nysgerrighed overfor råkost.

(Læs evt. om Kirstine Nolfi HER)

På samme tid opdagede jeg Raw Food-bevægelsen og jeg er dybt betaget af denne koststil: Levende mad. Rå mad. Hvor al sundhed og vitalitet er bevaret.

Jeg læste Nolfis bog for et par år siden, og så vidt jeg husker var hun imod at grøntsager og frugt hakkes og skæres i stykker, fordi en del næringsstoffer går tabt. (Måske tager jeg fejl?)

Her er Raw Food’erne lidt anderledes, i det der bruges en maskinpark bestående af blender, food processorer og juicer.

Jeg ville med glæde udskifte både komfur og kogeplader med blender og food processor. Jeg ser virkelig mening i at spise rå, levende mad.

Principperne i Raw Food er fint beskrevet hos Saxo vedr. Casupeis bog:

“Raw Food kan forvandle dit liv. Raw Food er uforarbejdet mad som ikke har været varmet op til over 42 grader. Mad som har optimal næringsværdi og kan være medvirkende til, at du bliver smukkere og slankere. Du bliver mere intelligent. Du får mere energi til at gøre det, du brænder for. Du bliver gladere samt du kommer af med fysiske skavanker. Raw Food er en af de mest effektive måder at opnå konkrete resultater i dit liv – såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Uanset hvem du er, hvad du laver, eller hvilken situation du befinder dig i, kan du opnå væsentlige forbedringer ved at spise Raw Food. Raw Food er for alle. Det er rå frugt, grønt, nødder, kerner og olier. ”

“Raw Food” af Jens Casupei og Vibeke Kaupert står i min egen reol.

En anden bog jeg gerne vil eje er “Glød og Glæde med Raw Food” af Vibeke Amdisen, som jeg lige nu har lånt på biblioteket.

Læs et lille udsnit fra bogen i en pdf-fil:
Glød og glæde med Raw Food

Vibeke Amdisen har desuden en blog:
Vibeke Amdisen

Raw Food Danmark har en fin, informativ hjemmeside. Her findes et spændende forum, hvor man deler erfaring, spørgsmål og tips til raw food. Klik her for at besøge siden:

Raw Food Danmark

En lille tilføjelse:
Det, som også er interessant ved Raw Food, er spørgsmålet om mennesker overhovedet er skabt til at spise kød. Vibeke Amdisen skriver f.eks. i sin bog “Glød og Glæde med Raw Food” at:
“Plantespisere har et langt tarmsystem., mennesket har et langt tarmsystem. Kødspisere har et kort tarmsystem.
Plantespisere danner ikke c-vitamin, mennesket danner ikke C-vitamin. Kødspisere danner C-vitamin. […]
Plantespisere sveder gennem huden, mennesket sveder gennem huden. Kødspisere sveder gennem tungen. […]
Plantespisere tåler ikke råt kød, mennesket tåler ikke råt kød. Kødspisere tåler og spiser råt kød.”
Og hun kommer med flere sammenligninger sin bog.

Jeg kan godt se pointen i forhold til f.eks. Stenalderkost.

Men læs f.eks. debatten i Raw Food Danmarks forum om netop dette:
Fejlinformation af danskerne

Omvendt er det sikkert også muligt at finde kritik af Raw Food og sådan er der jo et virvar af informationer, for og imod, hvadsomhelst.

Det er en diskussion, som jeg ikke har viden nok til at deltage i, så jeg nøjes med at gruble og drage mine egne konklusioner.

Men uanset hvilken vej man vælger at gå med sin livsstil og kost er der masser af dejlig inspiration at hente i disse skønne bøger og hjemmesider.

Menneskeføde af Tor Nørretranders

Menneskeføde af Tor Nørretranders er en bog der har hjulpet mig i min søgen efter en bedre måde at spise på.

I et interview til Information om bogen fortæller Tor Nørretranders bl.a. at udgangspunktet for at skrive bogen var at han var blevet for tyk og gerne ville tabe sig. Desuden fortæller han om stivelse og monotoni i mad og vores liv generelt:

Fra “Vi spiser tabermad”, Information 26. juli 2007

[…] Han mener, at en hovedårsag til samfundets fejlernæring skal findes ved at følge det landbrugshistoriske spor.

Landbrugets monotoni
“Vi er i løbet af de seneste 6.000 år efterhånden gået over til kun at producere stivelse i form af korn, kartofler og så videre. Det er billigt og let at producere, men det forvirrer kroppens selvregulering. Samtidig er vi holdt op med at bevæge os, og vi varierer ikke vores mad, som man gjorde tidligere,” siger Tor Nørretranders og drager hele civilisationsprocessen med ind i problematikken:

“Hvis man ser på det civilisationskritisk, kan man se, at den fremadskridende model er monotonien. Se for eksempel på byerne. De er ret trivielle i forhold til den vilde natur. Vejene er retlinede og plane, vi er inde i husene, når det regner, så vejret er også forudsigeligt. Civilisationen er en form for monotoni. I stedet for at spise 100 planter, så spiser vi måske otte. Den monotoni betyder så, at man tænker i mængde i stedet for typer. Man fokuserer på, hvor meget jeg spiser.”

“Monotonien er i sin grundform enorm rar, men den er også enorm, ja, monoton. Så opfinder vi så små ting, der bryder med denne monotoni. Det kan være graffiti eller natteliv eller hvad som helst. Vi forsøger at bryde monotonien. Det samme gælder i virkeligheden også mad. Vi har fået et mere og mere monotont udbud af varer – stivelse, og så opfinder vi måder at tilberede det på for at bryde monotonien. Alle mulige måder at tilberede kartofler på og så videre,” siger Tor Nørretranders.

[…]
…hvis det går op for folk, at stivelse er noget, vi har spist, fordi vi ikke har råd til andet. Stivelse udgør 50 procent af det, vi spiser, så halvdelen af det, vi spiser, er ikke menneskeføde. […] Og jeg tror alle vil fravælge stivelsen efter 10-20 år. Status fremover vil være ikke at spise græs. Vi vil leve et liv, hvor vi igen har ressourcer til at leve i harmoni med vores krop.”

– Er du blevet lidt hellig efter din kur?

“Det mener jeg egentlig ikke. Jeg vil gerne hjælpe folk til at forstå de her ting, men jeg missionerer ikke. Min grundholdning er enkel: Man skal lade sig lede af sin lyst. Man skal ikke lade sig fornægte. Hele den der idé med at slankekure skal gøre ondt, at man skal hade det, man spiser, og skamme sig over det, man spiser, er helt misvisende. Det går netop ud på at styrke madglæden og lysten til at spise.”

Jeg har virkelig lyst til at kopiere hele artiklen ind her, men det går nok ikke. Læs i stedet hele artiklen hos Information:
Vi spiser tabermad. Tor Nørretranders – nu om kost og ernæring

Læs iøvrigt denne anmeldelse af bogen hos Fede Tider:
Menneskeføde – Fede Tider


Om Menneskeføde af Tor Nørretranders:

Beskrivelse fra Saxo:

“Hvert år indtager et menneske halvanden ton mad, drikke og luft. Alligevel tager vi kun et kilo eller to på – hvis vi overhovedet tager på i vægt. Hvorfor tager vi ikke et ton på? Mennesker har en fantastisk evne til at regulere kropsvægten. Den overgår alle ernæringseksperters kostråd og kalorietabeller med mange størrelsesordener.

Alligevel oplever vi i disse år verden over en eksplosion i udbredelsen af overvægt og fedme, både blandt rige og fattige. Selvreguleringen er slået ud af kurs. Hvorfor?

I sin nye bog Menneskeføde søger Tor Nørretranders årsager til nutidens overvægtsproblemer i agerbrugets gennembrud for 10.000 år siden. Vi begyndte at spise stivelse og anden mad, som ødelægger vores selvregulering. Først i dag slår omkostningen igennem. Bogen rummer et naturhistorisk overblik, en kritisk diskussion af udviklingen i fødevareteknologien – og helt konkrete værktøjer til den enkeltes kamp med vægten. Menneskeføde er både et stykke samfundshistorie og en vejviser til, hvordan vi hver især kan gøre noget ved kropsvægten. Det er samtidig en fængende og letlæst fortælling. Den starter med manden på badevægten, bevæger sig ud i et inferno af skænderi mellem forskere – og ender helt tilbage ved menneskehedens fødsel for at forstå, hvad det er der er gået så galt i de seneste årtier.

Der viser sig – forbløffende! – en klar sammenhæng mellem overgangen fra jæger-samler kulturer til agerbrug for 10.000 år siden og nutidens eksplosive vækst i antallet af overvægtige. Bogen er samtidig et opgør med formynderiske ernæringsforskere, der fører sig frem med kostråd, der i chokerende grad savner videnskabeligt grundlag. Der er mange tegn på, at de kommende år vil betyde et afgørende skifte i forståelsen af årsagerne til overvægt, hævder Menneskeføde, der helt sikkert vil vække debat.”

Dit liv i dine hænder. Jane Plant.

Da begge mine forældre for få år siden lige pludselig og på én gang begge fik brystkræft, fik jeg anbefalet en bog af Madame, Dit liv i dine hænder af Jane Plant, en bog jeg har læst med interesse og forundring og lidt kuldegys og opvågning og egentlig også en følelse af Lettelse og Enkelthed.

Jane Plant er professor og geokemiker. Hendes bog er skrevet udfra både sin egen personlige erfaring med kræft og også hendes evne til at gå grundig og videnskabelig til værks.

Hun har haft brystkræft flere gange og forsøgt helbredt med bestråling og kemoterapi, men med tilbagefald og spredning.

Hun undrede sig. Ingen i hendes familie havde haft kræft. Hun levede sundt og fedtfattigt og synes ikke, hun passede ind i de faktorer, nogen mener, kan fremkalde kræft.

Hun begyndte at lede efter en helt anden faktor. En tiøre faldt, da tanken faldt på deres kinesiske venner. I asiatiske lande er brystkræft langt mindre hyppig end i vestlige lande. Og dér indtager de ikke mælkeprodukter. Jane Plant skaber en helt ny kost- og livsstilsprogram uden mælkeprodukter, overvinder sin kræftsygdom og har nu været fri af kræft i mange år.

Alt dette er grundigt forklaret i hendes bog, som jeg varmt kan anbefale.

Det er tankevækkende at læse om den vestlige verdens forbrug af mælk og de stærke markedskræfter bag. Tankevækkende at læse om, hvor fremmed det egentlig er for mennesket at indtage mælk. Og – som hun citerer én for at sige – at mennesket et det eneste pattedyr på jorden, som drikker mælk, efter at det er vænnet fra…

Hmmm…

Hun fortæller også en del om knogleskørhed og de oplysninger der er omkring vigtigheden af indtagelse af mælkeprodukter: At vi rent faktisk kan få masser af calcium igennem andre fødevarer end mælk.

Bogen er fyldt med spændende ord om Jane Plants livsvigtige opdagelsesrejse. Og også alternativer til den kost vi plejer at spise: Hvis du elsker ost, hvad kan du så sætte i stedet. Eller flødeis… Samt opskrifter og grundig forklaring af forskellige fødevarer. Og andre kræftramtes historier om at blive helbredt via kost. Med meget mere.

Ja…. Der findes meget skriveri om livsstil og kræft. Og hvordan vælger man at tro?
Jeg tror på denne bog. Jeg tager bogens budskab til mig.
Ikke at jeg ændrer alt fra den ene dag til den anden.
Men.
Jeg læser og jeg lærer og jeg tager til mig…

!

Jane Plant i øvrigt også udgivet en kogebog sammen med Gill Tidey:

Plantkuren – din mad, dit liv.
Forebyg og overvind bryst- og prostatakræft ved hjælp af det, du spiser.

Mit umiddelbare indtryk af bogen er, at den er overskuelig og med gode forslag til køkkenudstyr, madlager m.m. og, som der står på forsiden, ‘kostråd og 288 enkle opskrifter’.

Jeg holder af dét ord… ‘Enkle’… ;O)

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22

Mette Reissmann. Podcast om økonomi. Og Luksusfælden.

“Danskernes gæld er stadig en folkesygdom og flere danskere end nogensinde har brug for økonomisk førstehjælp. Derfor trækker TV3’s eksperter, Gustav Juul og Louise Frost, for 8. sæson i arbejdstøjet og rykker ud til familier, der sidder fast i en gældsfælden.”

Måske kender du Luksusfælden på TV3. Ellers kan du prøve at klikke dig ind på TV3’s hjemmeside, hvor man kan gense nogle af de tidligere programmer. Jeg har det ambivalent med at være tilskuer til menneskers økonomiske deroute og besværligheder. For samtidig interesserer det mig at se, hvorfor vi agerer, som vi gør, i forhold til forbrug, økonomi og at sætte os i gæld. Afhængighed af at shoppe. Eller spille. Eller ubetænksomhed. Uansvarlighed. Er det grådighed, tristhed eller at angst for ikke at ‘høre til’, som skaber et stort forbrug. Der er mange aspekter.

Lige med undtagelse af et par programmer med Mr. Fetterlein handler de fleste af Luksusfælden’s programmer om relativ almindelig gæld, overforbrug, privatforbrug og økonomi. Og der er, så vidt jeg ved, altid en løsning på de problemer, der tages op.

Hvis du vil vide mere om Luksusfælden:
Luksusfælden – TV3

Mette Reissmann var tidligere med hos Luksusfælden som vært. Hos Jette Harthimmer kan du lytte til en podcast med Mette Reissmann “Få styr på din økonomi”.

Klik her og lyt:
Podcast nr. 83, Mette Reissmann – Få styr på din økonomi.

Tilføjelse: Mette Reissmann er nu medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Du kan finde flere artikler og interviews med Mette Reissmann på hendes hjemmeside. Det er nok værd at kigge nærmere på:
Om Mette
Hun har desuden skrevet en bog om økonomi.

Bagefter. Efterlade. Og om garager og rod.

Tænk. Se her: Amerikanerne. Deres garager er så fyldt op med rod og ting og sager at kun 25% har plads til bilen. Vildt! Og hvordan ser det så ikke ud på lofter, skabe, skuffer, udhuse…

Da jeg så dette, blev det endnu en motivation til oprydning: Der er nogen, der skal rydde op efter mig en dag! Og jeg synes helt ærlig ikke, jeg kan tillade mig, at overlade det besvær til andre.

Ja, det er kedeligt, træls, svært at rydde op og give væk. Sortere. Og det er en udfordring at stoppe med at købe nyt. Men der er så meget andet i livet end dét. Oplevelser, der ikke fylder “fysisk”, men beriger, glæder og lagrer sig i din indre “garage”. Hvad med at samle til huse dér, i stedet for… ?!

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

Drømme som vejvisere. Når du ser en reklame eller et hus, du simpelthen bare MÅ have!

Jeg ved jo ikke om Det Hus* nogensinde bliver vores. Eller måske. Vi må jo selv sørge for at realisere vores drømme. Men det kan jo også godt være, det handler om noget helt andet. Ligesom når man ser noget i en reklame, og man tænker, at anskaffer jeg mig dét, så får jeg også dét. Men hvad ER det der “det”?

Jeg springer lige lidt i mine fortællinger: Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft…

Bingo.

Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Ah… det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare behov.

Tilbage til huset.

For det er klart, at jeg har tænkt på, hvad det er ved det hus, som sådan kunne sætte et større oprydningsprojekt igang. Et oprydningsprojekt, som skulle gøre det lettere at flytte, komme videre. Rejse lettere.

Og jeg følte mig frem til:

Natur (haw, klitter, frodighed omkring huset.)
Enkelthed (eftersom der kun var ganske få, smukke møbler inde i huset. Ingen ekstra ting, ingen rod, men masser af træ, lys og luft.)
Eventyr. (At bo et nyt sted, ukendte rum, nye muligheder… jeg har en lille nomade i mig og har flyttet ofte, indtil vi købte hus for 6 år siden, suk…)
Frihed (at leje, fremfor eje. Masser af natur omkring, fremfor mennesker og huse. At blive fri for følelsen af at blive iagttaget… )

=

Natur, enkelthed, eventyr, frihed.

Uanset hvad der kommer til at ske, og om vi fanger det hus, vi så, så er disse fire begreber et godt pejlemærke for, hvad jeg/vi ønsker os i vores liv.

Drømme er vejvisere.

Og det gælder også, når du/jeg ser et eller andet du/jeg simpelthen MÅ HAVE. Prøv at vente et øjeblik. Prøv at tænke dig lidt om: Hvad ligger bagved?

Det er en sjov og fin analyse. Som måske ovenikøbet kan spare dig for at bruge flere penge og i stedet gemme penge til det, som virkelig ligger bag…

Prøv!

;O)

*Beklager at linket ikke virker. Det handler om et hus vi så. Et drømmehus.

Drømmen om det nøjsomme

En podcast om ikke at eje = uafhængighed… om begæret efter behovsudsættelse… om Thoreau… og om at blive ejet af det man ejer….

Den første halve time i Eksistens DR1:
Drømmen om det nøjsomme.

Læs om udsendelsen her (hentet fra DRs hjemmeside):
Nogle mennesker, som feks. Bonderøven vælger at leve et nøjsomt liv på jord, selvom muligheden for at have meget er der.

– Selvom der er en krise der kradser, så er der også et tilvalg af ikke at have så meget, siger filosof, Anders Fogh Jensen.
Mere enkelt
At vælge ikke at have så meget er et valg nogle træffer for at blive mere uafhængige og frie.

Én af dem er Bonderøven, Frank Erichsen, der er kendt fra DR1.

– Så bliver det bare mere enkelt og mere bekymringsfrit, siger han.

Og nøjsomheden er også filosofisk interessant. Og er blevet brugt flittigt igennem historien til at opnå erkendelse. Blandt andet i munkeklostrene i det fjerde århundrede, hvor de dyrkede askesen.

En bestræbelse på at gøre sig fri, og finde meningen et andet sted.
Kommunikativ nøjsomhed
Og noget kunne tyde på at den samme længsel lever i dag.

-Vi har på en måde længe fået foregøglet at vi kunne blive lykkelige af at bruge penge, men det er som om vi er ved at indse at den meningsfuldhed bliver ikke indfriet. siger Anders Fogh Jensen.

Og der er altså nogle der reagerer ved at fravælge.

Og ifølge filosof, Anders Fogh Jensen handler det ikke bare om forbrug. Men han ser også en tendens til at folk er ved at få nok af, konstant at kunne kommunikere via mail, Facebook og mobiltelefoner.

– Vi bliver simpelthen udmattede af at kommunikere så meget, så derfor prøver vi at søge nærhed i stedet for at være i kontakt med så mange som muligt.

Det Vilde Køkken

Og den sidste bog om vilde, spiselige planter, jeg vil nævne i denne omgang, er Det Vilde Køkken af Jonathan Hilton. En beskrivelse fra forlaget (hentet fra Saxo):

“Der er lækker mad overalt i naturen. I skoven, på stranden og langs vejkanten kan du smale krydderurter, salatblade, svampe, grøntsager, bær og nødder. Du kan finde mange forskellige lækre planter som f.eks. fennikel, peberrod, spiselig tang og persille i naturen, hvis du ved, hvad du skal se efter. – Spiselige planter og svampe – Hvor de findes og hvornår – Tips til hurtig og sikker bestemmelse – lækre opskrifter, hvor du får glæde af natuerens egne ingredienser.”

Som sagt… vær varsom, når du samler! ;O)

Vorherres Køkkenhave

En anden bog om at samle spiselige planter i naturen er Steen Viggo Jensen: Vorherres Køkkenhave. Læs her en beskrivelse af bogen:

“I bogen inviterer Steen Viggo Jensen til middag med mere i Vorherres køkkenhave – med alt, hvad den har at byde på året rundt.

At naturen både kan give mad på bordet og være åndelig føde, erfarede han, da han som hjemløs levede knap to år i det fri og hentede næring til livet her.

Steen Viggo høster med alle sanser, når han færdes i skoven, på stranden eller heden. I en årrække delte han sine oplevelser og opskrifter med læserne af hjemløseavisen Hus Forbi, hvor han havde en fast klumme. Bogen er samling redigerede og ‘opdaterede’ naturfortællinger herfra.
Tag selv med ud i Vorherres køkkenhave og oplev de fire årstider med Steen Viggo Jensen som guide. Find ramsløg og revling, skovsyre og strandkål, hvidtjørn og havtorn … Få mere at vide om planterne og deres historie – og opskrifter på, hvad du kan bruge dem til hjemme i køkkenet.”

Teksten er hentet fra bogens hjemmeside, som du finder her:
Vorherres Køkkenhave

Story of Stuff

Denne film, Story of Stuff, handler om produktion, affald, cyklus, arbejdsforhold, kemi m.m. set i forhold til de ting, vi anskaffer os. Et kæmpestort og komplekst emne, synes jeg. Og enormt vigtigt, eftersom det berører vores klode, vores mad og drikke.

En opfordring til mindre forbrug!
!!!

Tjek også hjemmesiden ud:
The Story of Stuff Project

Tak Sarah Olivia for i en kommentar at gøre mig opmærksom på hjemmesiden og filmen.

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside.
KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72.

“Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side,
og det er dét dyk, ingen vil tage”

Jytte Abildstrøm.

• Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken.
• Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter?
• Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord.
• Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér!
• Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting.
• Få gode kærlige tanker ind i sjælen.
• Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”.
• Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker.
• Vaner er menneskets værste fjende.
• Lad os udvikle medmenneskelighed. Og fremsige digte og ose af kærlighed, når vi står i kø i Supermarkedet.
• Forædle livet. Glæde andre.

Et lille ps. fra mig: Når jeg ser mig omkring, fornemmer jeg at flere og flere ønsker at tage “dykket”, for at komme ud på den anden side. Så “ingen” kan nu ændres til “nogen”. Og snart “mange”, måske. Hvem ved…?!

The 100 Thing Challenge

Kunne du bringe antallet af ting, du ejer, ned på 100?

Dave Bruno skriver om det i bogen og hjemmesiden “The 100 Ting Challenge”. Lidt om formålet her:

“I totally believe that living without an abundance of personal possessions for an extended period of time is the first step we ought to take in order to realize that we don’t need ever-more stuff.
If you do this — if you will give up your stuff for a while — I am sure you’ll never go back. You’ll spend the rest of your life creating a more valuable life, instead of wasting your money and time on stuff. You will be glad. And best of all, the people around you will be blessed by your efforts to prioritize more meaningful pursuits.”

Klik dig ind på hans hjemmeside:
The 100 Thing Challenge

og
About the 100 Thing Challenge

Noter om Kompost

I dag lidt om kompost. Kompost er en kilde til mad og liv. En vidunderlig cyklus, ikk? At det, som ellers skulle smides ud, væk, i skraldespanden, i stedet kan blive til næring for nye afgrøder og lækre grøntsager, som vi senere kan høste og nyde. Derfor lidt noter om kompost i dagens tekst:

Naturvidenskab i praksis
Brug lejligheden til at lære dit barn lidt om naturens kredsløb. Byg en kompostbeholder, eller køb en færdig. Lad barnet være med til at fylde den med haveaffald (frasortér modne frø), visne buketter, kartoffel- og æbleskræller. Vand den med mellemrum og fortæl, hvordan de flittige regnorme forvandler skræl og affald til sund og god kompost til køkkenhaven.

Fra Familiehaven af Mogens Elhauge

Liste over affald, der kan bruges til kompost:

Fra køkkenet:
Afskårne blomster (kun usprøjtede)
Potteplanter (uden potter og jord)
Frugt og Grøntsager
Kaffegrums, teblade – også ublegede filtre og poser.
Nødde- og æggeskaller
Alle skræller (kun økologiske)
Køkkenrulle i begrænsede mængder
Rester af pasta, kogte kartofler og andre grøntsager
Brød og kagerester

Undgå skræller af citrusfrugter og bananer med mindre de er af økologisk kvalitet eftersom de er sprøjtede med mughæmmende midler. Disse svampedræbende midler vil også hæmme omsætningen i den øvrige kompost.

Fra haven:
Blade
Afklippet tørt græs
Gødning og strøelse fra kæledyr (kaniner, høns m.v.)
Kviste og smågrene – også fra hækken (bør findeles)
Ukrudt
Blomstertoppe
Nedfaldsfrugt

Undgå altid følgende:
Fedt
Kød- og fiskeaffald
Pålægsrester, sovs.

Fra Gyldendals grønne forbruger leksikon

Life is easy. Why do we make it so hard?

Jeg bliver glad, når jeg ser denne video. Fordi det opmuntrer til et alternativ, til det ræs vi lever pt. Hvorfor er alting blevet så kompliceret. Kan vi ændre vores situation. Keep it simple.

Tekst fra Youtube om video’en:
Jon is a farmer from northeastern Thailand. He founded the Pun Pun Center for Self-reliance, an organic farm outside Chiang Mai, with his wife Peggy Reents in 2003. Pun Pun doubles as a center for sustainable living and seed production, aiming to bring indigenous and rare seeds back into use. It regularly hosts training on simple techniques to live more sustainably. Outside of Pun Pun, Jon is a leader in bringing the natural building movement to Thailand, appearing as a spokesperson on dozens of publications and TV programs for the past 10 years. He continually strives to find easier ways for people to fulfill their basic needs.

Skov. Brug.

IMG_5786 1_11
“Hvis en mand af kærlighed til skovene bruger alle dagens timer på at vandre i dem, risikerer han at blive opfattet som dagdriver; men hvis han bruger hele dagen som spekulant, nedlægger de samme skove og gør Moder Jord skaldet i utide, anses han for at være flittig og foretagsom.”

Henry David Thoreau, Livet uden principper (1863) fra Civil Ulydighed

Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Selvforsyningsforum og Inspirationsblogs til hjemmeliv.

Drømmer du om sænke farten i dit liv og få mere tid hjemme, så find opmuntring herinde på bloggen “Down to Earth”. Rhonda og hendes mand lever en tilværelse, hvor de dyrker en stor del af al deres grønt, de har høns, laver deres eget sæbe m.m. Hun fortæller så hjerteligt, inspirerende og rummeligt, at jeg personligt er dybt betaget og får lyst til at gøre det samme. Som hjemmegående har jeg alle muligheder, men mine interesser er pt. et andet sted og tiden kan jo ikke strækkes mere end den kan. Men en dag håber jeg, jeg tager endnu et skridt ud i et mere selvforsynende liv. Jeg synes, det er noget at det, som giver den dybeste mening.

Down to earth

I denne sammenhæng må jeg lige nævne et dansk selvforsynings-forum til jer, som ønsker at iværksætte mere selvforsyning i jeres tilværelse – eller måske allerede gør det:

Selvforsyningsforum

Og så er der Amanda Soule, Soulemama, som også lever et hjemmeliv med mand og børn. Det er helt og aldeles skønhed og kærlighed, hun viser på sin blog. Selvforsyning, hjemmesyning, et rigtigt “handmade home”… meget inspirerende, så jeg nærmest får åndenød. Kig ind:

Soulemama

Slow Food. Carlo Petrini. Miljø og Smag.

“Det er utroligt! Vi sælger tulipaner til Holland, og så får vi peberfrugter tilbage [til Italien, red.] Lastbilerne CO2-forurener på deres vej frem og tilbage, og så har vi ovenikøbet mistet en velsmagende variant af peberfrugten. Sådan noget sker ofte over det hele. Det handler kun om profit!” konstaterer Carlo Petrini med fægtende, rynkede hænder.

[…]

“Mad er ikke kun livets energi, men også den primære årsag til miljøkatastrofer, fordi vi simpelthen har et kriminelt madsystem, hvor vi i den ene ende har en milliard mennesker, der sulter, og i den anden ende en milliard, der lider af livsstilssygdomme på grund af overernæring”, forklarer den 61. årige madpioner.

Citat fra Politiken sømdag d. 3. april “En madrevolutionær kiggede forbi”, om Carlo Petrini, stifteren af Slow Food Organisationen – en madbevægelse som startede 1989 i protest mod fastfood/McDonalds.

Dorthe Chakravarty ”Selvforsynende på 1. sal”.

”Selvforsynende på 1. sal er en personlig bog om at opnå en høj grad af selvforsyning i en helt almindelig hverdag i byen, hvor arealerne er små, og tiden er knap. For der er meget, du kan lave selv derhjemme, og det giver bonus, når det gælder regnskabet for tid, penge, miljø og ikke mindst livsglæde.”

Dorhe Chakravartys bog er en dejlig og opmuntrende bog til at bringe det hjemmeskabte liv ind i vores hverdag. At dyrke i vindueskarmen, bage eget brød, strikke, at genanvende, forandre og gøre tingene selv. Alting krydret med dejlige billeder og layout. Jeg bliver rigtig glad af at kigge i den og læse. 

En god bog som inspirations-input, hvis man ønsker at bevæge sig hen mod et mere hjemmeskabt liv.

Dorthe Chakravarty, ”Selvforsyning på 1. sal”.

Handmade Home. Kreativ genanvendelse.


There is enough on earth for everybody’s need,
but not for everyone’s greed.
Mahatma Gandhi

Ovenstående citat har jeg fundet i Amanda Blake Soules vidunderlige bog Handmade Home. I bogen fortæller Amanda om syprojekter skabt ud fra genbrugsmaterialer. At bruge hvad man har. Genanvende tøj, der ellers skulle kasseres. Finde spændende ting på genbrug.

Det er en tanke og en ideologi, jeg selv sætter højt! Jeg er ikke god til at sy, men vil gerne lære. Jeg finder ting på genbrug og går stort set aldrig i “rigtige” tøjbutikker. Og hele tanken om at genanvende og skabe på ny, synes jeg er utrolig spændende. Jeg synes, det sætter gang i kreative processer, unika og særlighed, som vi engang glemte, men som jeg tror og håber vender tilbage i denne krøllede verden med finanskrise og miljøspørgsmål. Og i den kreative genanvendelse bliver det lige pludselig sjovt og spændende at genbruge, spare penge og ressourcer.

Jeg kan varmt anbefale bogen.

Bogen er på engelsk. Kan f.eks. købes her: Adlibris

Amanda Soules blog: Soulemama.

Play Again. Børns skærmforbrug. At miste kontakt med leg og natur.

Hos Slow Famliy Living faldt jeg over denne tankevækkende tekst om en film “Play again”, som handler om amerikanske teenageres computer og tv-forbrug. Og stiller spørgsmålet, hvordan kan børn føle nogetsomhelst behov for at passe godt på naturen, når de aldrig oplever den? Hvad sker der, når legen fjernes fra barndommen? Filmen skildrer disse børns forbrug og hvad der sker, når børnene inviteres ud i de smukkeste skove, den smukkeste natur. 

Slow Family Living, som beskriver filmen, berører også i indlægget, om den virtuelle verden af sms’er og facebook får os til at undgå at se hinanden? Altså – virkelig SE? Og hvordan er det vi ønsker at vores børn skal opleve verden, igennem vores handlinger: Sidder vi selv med snuden i computeren, når børnene er omkring os, eller…

Det nævnes at det gennemsnitlige skærmforbrug for børn er 7,5 timer om dagen på hverdage og i weekenderne 12-15 timer!

Klik ind og læs med hos Slow Family Living: Play Again (Slow Living Family)
eller klik dig direkte ind til filmen Play Again: Play Again (The Movie)

Se det tankevækkende filmklip her:

Tilfredshed og Rigdom

img_8682-1_9
”Rousseaus synspunkt bygger på en bestemt hypotese angående velstand: at velstand ikke er det samme som at have mange ting. Velstand involverer det vi længes efter. Velstand er ikke noget absolut. Det er relativt i forhold til ønskerne. Hver gang vi ønsker os noget som vi ikke har råd til, bliver vi fattigere, uanset hvor velhavende vi er. Og hver gang vi er tilfredse med hvad vi har, kan vi regne os for rige, uanset hvor lidt vi faktisk ejer.”
Alain de Botton, Statusangst

Fortravlethed og Arbejde mod Poesi, Filosofi og selve Livet.

img_1807_2
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”
Henry David Thoreau, Civil ulydighed, s. 80

Taknemmelighed mod Forbrug.

”Taknemmelighed er en kraftfuld øvelse for de fleste. Især fordi vi lever i en forbrugskultur, hvor vi igennem medierne får messet ind i bevidstheden, at det, vi har, ikke er godt nok, og vi skal eje, købe og gøre en masse, for at vi og vores omgivelser kan blive tilfredse og ’gode nok’. Anskaf smart tøj, så du kan blive okay. Køb dig fri af dine rynker, lav dit køkken om osv. Det kan nok føre os ud i et never ending ræs efter ”mere”, fordi vi håber, at en dag skal det nok lykkes at blive medlemmer af ”vi-er-gode-nok-klubben”. Det, der er galt med denne her livsstrategi er at den for det første er anstrengende at leve i, og for det andet skaber den en zone af negative frekvenser, fordi vi hele tiden fokuserer på det, vi mangler og ikke har. Det skaber ikke en ”jeg har det godt følelse” i kroppen. Det modsatte af taknemmelighed skaber frygt.”

Gitte Jørgensen. Pippi Power.

Gro langsomt. Kampkraft.


“Fødevareindustrien er klar over vores usalige trang til at spise infatilt, og en del af den er industrien faktisk også selv ansvarlig for. Grøntsager, som avles under optimale betingelser med kunstlys, kunstvarme, kunstgødning, må aldrig kæmpe for livet. De kommer til at smage af meget lidt, for alle de stoffer, som giver smagen, bliver udviklet i takt med, at planten har brug for dem til sin egen overlevelse. Smagsstofferne hjælper planter gennem insektangreb og tørkeperioder, de er plantens selvforsvar og immunsystem og jo mere naturligt en plante lever, jo flere naturlige indholdsstoffer har den, og i større mængde. Planter uden kampkraft er nogle skvat, og vi har bestemt ikke godt af at spise skvattede slappe planter. Smagsstofferne er ikke ligegyldige for os, det er stoffer som vores krop forventer, at de planter, vi spiser, er i besiddelse af.”
Af Camilla Plum, fra Ælle Bælle Frikadelle.

[…og jeg tænker på, hvadnuhvis det også er sådan med os mennesker. At vi bliver stærkere og smukkere af at gro langsomt. At vi bliver dybere og sundere af at mærke vores modstand, i stedet for at jage afsted, for til sidst at knække af stress? Bare en tanke…]

Hvorfor bør vi alle bruge vores skaberkraft?

“Hvorfor bør vi alle bruge vores skaberkraft…?

Fordi der ikke er noget, der gør folk så gavmilde, glade, livlige, modige og medfølende, så ligegyldige over for at slås og samle sig materielle genstande og penge.”

Brenda Ueland.
(Citat fundet i Julia Camerons bog “Kunsten af være kreativ”)

A Slow Year ~ Flickr


Hos Flickr blev der i 2008 oprettet en gruppe, “A slow year”:

Welcome to A Slow Year— a year of non-consumerism. Refurbish, recreate, restyle your wardrobe and life. Slowly. Can, jar, forage and wildcraft foods, grow a garden, bake bread, recycle everything last thing, barter & trade, simplify!

Det er sjovt at se, hvordan langsomhed fortolkes i billeder. Der er desuden et lille debatforum, hvor man kan læse lidt om medlemmernes tanker, handlinger, forundringer, tips og tricks i deres Slow Year.

Klik ind og kig:
A Slow Year.

Boblende og Begejstret. Om Velvære. Fra Dit Indre Klima.

img_6114-1_1
”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

Into the Wild

En filmoplevelse er altid en individuel oplevelse. Forleden så jeg “Into the Wild” og det er én af de mest intense, smukke, langsomme, tryllebindende film, jeg har set.

Filmens ideologi rammer min inderste kerne og vækker en genklang, som jeg har svært ved at forklare. Fordi jeg er et produkt af i dag, fordi jeg er en almindelig kernefamiliemor og forbruger af supermarkedets kolonialvarer, fordi der er en afgrund så dyb at springe over, mellem mig og dét.

Dét vil altid stå for mig som et paradoks: Længslen efter naturen og friheden kontra denne afhængighed af civilisationens “styrke” og min egen mangel på samme.
Det er mig en gåde, hvordan de to elementer kan forenes. Inden i mig. Med mine børn.

Og ikke mindst, at genfinde det absolutte ansvar overfor naturen, kommende slægter og den cyklus vi har bevæget os ud af.

Det er en film med smukke, dybe, tankevækkende, eksistentielle ord og oplevelser. Billeder. Livsdrift. Frihed.

Han siger nej tak til en ny bil. Siger nej tak til en karriere. Han sætter ild til sine pengesedler.

Og læser Thoreau.

Into the Wild er instrueret af Sean Penn og er bygget over en sand historie. Kort om filmen:

“Into the wild er inspireret af den sande historie om Christopher MacCandless, en ung mand, der forlader sit komfortable liv til fordel for det frie liv på landevejen. Hans søgen bringer ham til Alaskas vildmark, hvor han stilles over for sit livs udfordring.”

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst

Haver: Fra selvforsyning til statussymbol. Selvforsyningsrenæssancen.


Uddrag fra John Seymours bog “Den selvforsynende have”, hvor han fortæller om, hvordan folk dyrkede deres egne haver af nød, dengang han var dreng, og hvordan haver senere blev et statussymbol:

“Tidligt om morgenen hørte man overalt den herlige lyd af galende hanekyllinger, for næsten alle på landet holdt høns. Når børn gik hjem fra skole af markveje, havde de favnen fuld af vilde planter til deres kaniner. […] Efterhånden som folk blev mere velhavende og fødevarerne billigere, og landbruget blev voldsomt mekaniseret, så flere og flere mennesker fortrak ind til byerne for at finde sig en levevej, forsvandt næsten alle disse enestående fødevareproducerende haver. Haver kom til at spille en anden rolle, nemlig som statussymbol i den evindelige kamp om at måle sig med naboerne. Grøntsagsudbyttet var ikke længere den vigtigste faktor. I stedet fik grønne plæner og smukke blomsterarrangementer en altovervejende betydning. […] Nu svinger pendulet imidlertid atter til den modsatte side. Efterhånden som fødevarer og alt muligt andet bliver dyrere, er den selvforsynende have ved at få en voldsom renæssance. Folk opdager, at de sparer en betragtelig del af deres indkomst, at deres mad smager dem bedre, og at deres børn er sundere. De nyder selv godt af lidt hårdt arbejde i frisk luft og af at blive inddraget i årstidernes evige skiften og i det tilfredsstillende arbejde det er at bistå naturen med at frembringe smukke og nærende afgrøder – tilsyneladende af ingenting.”
John Seymour, Den selvforsynende have.

Dagdriver og Spekulant

image

“Hvis en mand af kærlighed til skovene bruger alle dagens timer på at vandre i dem, risikerer han at blive opfattet som dagdriver; men hvis han bruger hele dagen som spekulant, nedlægger de samme skove og gør Moder Jord skaldet i utide, anses han for at være flittig og foretagsom.”

Henry David Thoreau, Livet uden principper (1863) fra Civil Ulydighed.