Kategori: Arbejde. Status. Identitet.

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

Bøger om at finde sine fødevarer lokalt.

img_2648_10

For et stykke tid siden læste jeg to bøger:
Vicki Robin: Blessing the Hands That Feed Us
– What Eating Closer to Home Can Teach Us About Food, Community, and Our Place on Earth
og
Barbara Kingsolver: Animal, Vegetable, Miracle
– A Year of Food Life
To ret forskellige forfattere i to projekter, som minder om hinanden:

Vicki Robin ønsker at finde sine fødevarer indenfor en radius af 10 mil fra hendes hjem. Robin stiller i løbet af bogen spørgsmål til mig, som læser, om min egen fortid og forhold til mad: Hvorfor er det, som det er?

Barbara Kingsolver ønsker også at finde sine fødevarer lokalt og ønsker derudover selv at dyrke frugt og grønt. Hele familien inddrages og hvert medlem har et “snydefødeemne”, f.eks. kaffe, som importeres lang vejs fra.

Begge bøger tager udgangspunkt i problematikker omkring transport af fødevarer, industrielt dyrkede fødevarer osv.  Jeg har ikke læst bøgerne fra ende til anden, men læst hist og her, og egentlig en del, og begge bøger er på hver deres måde dejlige bøger at dykke ned i. Så trænger du til lidt inspiration og opmuntring til at kaste dig ud i at skaffe fødevarer lokalt, så er der noget at hente hos både Robin og Kingsolver.

(Jeg holder meget af Kingsolver som romanfortatter, og må indrømme at skulle jeg anskaffe mig en af disse bøger, ville det nok blive hendes. Måske. Eller… Man behøver heldigvis ikke vælge: Begge bøger kan lånes på bibliotek.dk)

Og ps.: Lige en tilføjelse:
En artikel om fødevarer og klimaforandringer fra Etisk Råd:
Fødevarernes andel af klimabelastningen

Og nogle forslag fra artiklen til, hvad vi kan gøre, for at mindske klimabelastningen:

  • Ændret sammensætning af kosten: mindre kød og mejeriprodukter og mere fra den lavere ende af fødekæden
  • Frilandsgrøntsager fra sæsonen (mindre opbevaring, opvarming og transport – vælg sæsonens danske produkter hvis muligt, ellers sæsonens produkter fra udlandet)
  • Undgå produkter, der er fløjet hertil, og produkter fra drivhuse
  • Vælg produkter, der er mindre afhængig af køling (mere robuste fødevarer, hyppigere indkøb hos den lokale købmand)
  • Reducer fødevarespildet (spis hvad der indkøbes, og hurtigt efter at det er købt)
  • Klimavenlig tilberedning (lav mad til flere dage af gangen, brug ovnen mindre)

 

‘Køb af Nyt’ eller ‘Fantasi og Genbrug’…

Less Stuff: Det er jo ikke fordi, jeg mener, at vi alle skal leve et klinisk liv uden dims og dingenoter og morsomheder. Slet ikke. Dét, jeg drømmer om, er at vi stopper med at købe nyt:
Vi tømmer jorden for ressourcer

Og nu kommer jeg så alligevel til at vise en blog, der henviser til ting, man kan købe. MEN: Jeg fornemmer alligevel noget frodigt, håndlavet, fantasifuldt, eventyrligt, genbrugt.
Jeg bliver selv inspireret til at skabe hjem via genbrug og skaberkraft:
Moon to Moon

“Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner”

“Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder det »bekymrende«, at danskerne åbenbart synes, klimaudfordringen kommer for tæt på, når det handler om at gøre noget »inden for ligusterhækken«.

Målingen fortæller, at 70 pct. af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne, mens fem pct. slet ikke er bekymrede.

Men adspurgt om villigheden til at flyve mindre for klimaets skyld svarer kun ni pct., at de i høj eller meget høj grad er villige til det, 20 pct. siger ’i nogen grad’, mens 36 pct. slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly.”

Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

“Vi skal ændre det normale”

Interessant artikel i Information om forbrug, hverdag og mening. Nedenfor lidt udpluk fra artiklen, men jeg kan anbefale at læse hele artiklen her:
Vi forbruger, fordi det giver mening
 

“Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv”

“Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.”

“Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.”

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

Det Grå

“Danmark forekommer at være en større kontrast til Indien, end Indien er til Danmark. Måske det har noget med vores personlighed at gøre, at vi befinder os vældig godt i det varme, krydrede og afslappede land. At vende tilbage til Danmark virkede som et massivt kulturchok. Bilerne kører i snorlige rækker på vejene. Alt er gråt i gråt. Hverken huse, beklædning, natur eller butikker har farver. Her er ingen gadeboder, mennesker eller dyr i vejkanterne. Det virker, som om der ligger en tyk, ren, alt for nydelig og monoton membran hen over landet, der kun indimellem brydes af de røde vimpler i kolonihaverne.”

fra Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard & Zenia Santini.

De irske fiskertrøjer.

“De irske fiskertrøjer – som er ensfarvede råhvide – varierer i mønstre fra familie til familie. Det havde den praktiske betydning, at man kunne se, hvorfra fiskerne stammede, og man kunne hurtigt kende de ilanddrevne druknede fiskere og vasko deres familier. Mønstrene er tovværk – fiskenet – og dimantmønstre, som skulle sikre bæreren en god fangst, rigdom og lykke. “Livets træ” er et mønster, der især blev båret af kvinderne, og som skulle give et langt liv og stærke sønner.”

Jeg har aldrig vidst, eller tænkt på, at striktrøjer, i deres strikmønstre, havde indlejret så megen symbolik og “identifikation”. Det slår mig, at tøj ikke bare var tøj for at holde varmen. Det var også noget andet og mere.

Citatet er fra bogen Hønsestrik af Kirsten Hofstätter m.fl. Bogen fandt jeg hos den skønne blog Tichtach – en kreativ logbog.

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

Begrænsninger

“En god øvelse for folk, der føler sig fastlåst og fokuserer for meget på begrænsninger i livet:

Lev sundt og naturligt. Træk vejret dybt hver morgen når du står op. Glæd dig over at være levende og at være netop dig. I det daglige når tanken om dine begrænsninger dukker op, så se på, hvem det er, der har skabt dem. Det er som regel dig selv. Hvis det ser helt håbløst ud, så slet det fra lystavlen. Du har ikke brug for at se dine begrænsninger, de fastholder dig kun. Find så noget du KAN med dit liv – og glæd dig over det.

Lad det efterhånden blive en vane at slette det negative og finde det positive frem. Så vil du snart mærke, at dit liv tager en drejning mod det positive, også i økonomisk henseende!”

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet.

Læs her om bogen: Et liv med tid til livet

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.”

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

“Paradigme. Diagnose. Forandring.”

Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

img_6974_4
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”

Henry David Thoreau. Civil ulydighed, 80

Fem Gode Fordybelser:

1.

“Happiness only real when shared.” (citat fra Into the Wild)

Se filmen Into the Wild. Min søn lånte den fornylig til mig i bogbussen. Jeg har set den hundrede gange, mindst. Jeg bliver aldrig træt af den. Hvis du låner den, så sørg også for at se ekstra-dvd’en. Den går dybere ind i historien. Og om at lave filmen. F.eks. ventede Sean Penn 10 år på at få godkendelse af Christopher McCandless’ forældre til at lave filmen.

“I read somewhere… how important it is in life not necessarily to be strong… but to feel strong.” (citat fra Into the Wild)

2.

Denne lille selvbiografiske stribe af Dav Pilkey – manden, der står bag heltefortællingerne “Kaptajn Underhyler”: Om at tro på at det kan lade sig gøre!!! Og at give denne tro videre til vores børn.
Dav Pilkey bio.

3.

Fotografier, som rammer min længsel efter langsomhed, nærvær og natur:
The Yard

4.

Øhm, ja en interessant artikel om, hvorfor sådan nogen som mig rammes af sådan nogle fotos, som vises i ovennævnte “The yard”. Ganske vist handler artiklen om Cabin Porn, men jeg synes billederne på The Yard og Cabin Porn har en del tilfælles… (Ps, jeg er ikke ligefrem en Urban Hipster, men alligevel :O)):
What It Means That Urban Hipsters Like Staring at Pictures of Cabins

5.

Susan Cain – Ro

Sidst men ikke mindst, en skøn bog, jeg varmt kan anbefale:
“Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” af Susan Cain.

Om bogen:
“De, som værdsætter et roligt, tankefuldt liv, vil mærke en byrde blive løftet af deres skuldre under læsningen af Susan Cains velskrevne og veldokumenterede hyldest til indadvendthed.”
– Mihaly Csikszentmihalyi, professor i psykologi og ledelse.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside Her

Selvbelønning, fordi.

”Jeg er så skidetræt af ambitionerne, og den måde ingenting er godt nok, den måde jeg altid burde få mere, være mere, opnå mere. Det er håndtasken jeg gav den til mig selv som belønning, for jeg havde siddet i et kommunalt rum og fortalt de kommunale mænd om innovation og kommunikation, og det var mig, der var ildsjælen, og der var ild i mit hår, og håndtasken var en belønning, en belønning – jeg fyldte den med al min make up fra Mac. Tusindvis af tusindvis af tusindvis af kroner, jeg havde brugt på øjenskygge i turkis og læbestift i revolutionsrød; jeg havde malet mig med krigsmaling, som om jeg var i krig, med i virkeligheden sad jeg bare henne på kommunen.”
Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

At vove at leve. Jonna Jinton.

For få måneder siden fandt jeg Jonna Jintons smukke blog. En blog af tanker, enkelthed, fotografi og natur.

Jeg vil i dag linke til et indlæg, hvor hun skriver om at vove at leve: Her beskriver Jonna Jinton om dét at tage springet fra at bo i byen og være i gang med en uddannelse, droppe det hele og flytte til et natursmukt, fredeligt “udkants”-område i Sverige:

Att våga – Jonna Jinton

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

Medicin, samfund, arbejde.

“Hun [Nadja Prætorius, Psykolog og forfatter til flere bøger om samfund og stress] oplever, at hendes patienter – der kommer fra alle samfundslag – er udsat for et markant større pres og mistrivsel på arbejdspladsen end tidligere. »Grundlaget for konkurrencestaten er jo at gøre folk langt mere effektive og konkurrenceorienterede, så vi kan opnå større produktivitet og vækst og dermed sikre landets konkurrenceevne. Når folk får stress, er det jo ikke, fordi de ikke gider arbejde. Men det er meget nemmere at sige, at folk er blevet mere psykisk sårbare og derfor udvikler depression,« siger Nadja Prætorius.

Hun forklarer, at det er vigtigt at skelne mellem de psykiske sygdomme, som altid har eksisteret, og så de lidelser, som relaterer sig til samfundsforandringer.

»Det kan være en meget svær sondring at foretage. Men når et ellers sundt og rask menneske får stress og depression, så er det en forudsigelig reaktion på en ubærlig menneskelig situation, de udsættes for. Vi kan ikke tåle at blive afskåret fra at være reflekterende, tænkende væsner, at være kreative, indfølende og empatiske og kun blive set i et nytteperspektiv,« siger Nadja Prætorius, der mener, at behovet for at indrette mennesket, så det gør mest samfundsnytte, bør modsvares af en diskussion af, hvordan vi indretter samfundet bedst for borgerne. »Men det har vi glemt, hvilket er paradoksalt i et demokratisk system,« siger hun.”

Artikel fra Information: Vi tager piller i stedet for at tage debatten.

Ps. Jeg kom til at markere noget med rødt i ovenstående tekst…

It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true.

Forleden nat lå jeg og tænkte på et citat fra Tammy Strobels bog “You Can Buy Hapiness (And It’s Cheap)”… Det var noget, som Tammys tante skrev til hende i et brev. Det vil jeg dele med jer i dag. Og særdeles relevant ovenpå de sidste dages indlæg:

Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said:

“Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.”



Hermed vil jeg gerne ønske jer en rigtig god weekend!
Tusind tak til alle jer der læser med! Det er en stor glæde, I er her.

Er vi styret af normerne og et produkt af samfundet: Sådan er det bare!

Jobsikkerhed er den hellige ko, bliver der sagt i udsendelsen: Og at dét måske ikke ligefrem bringer det værste frem i mennesker, men det tager det bedste væk.

Det er edderma’me godt sagt!

Prøv at se denne udsendelse – den sendes i aften på DR2, men du kan også se den her:
Sådan er det bare

“Programmet sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet livet på. Over 10 udsendelser ser vi på de negative konsekvenser af de ting, vi i dag tager for givet, såsom pensionsopsparing, plejehjem og at både mor og far går på arbejde. Derudover møder vi folk, der har valgt at gå imod normen og indrette deres liv på en helt anderledes måde. I løbet af udsendelsen taler vi med eksperter, der perspektiverer de negative konsekvenser. Og så udsætter vi almindelige folk for tests, så de selv kan se de negative konsekvenser ved den måde, de lever på.”

Og det er simpelthen så mærkeligt, at alt det jeg har båret på af tanker hele mit liv, siden jeg trådte mine få spæde skridt ud i mit første lønmodtagerjob for hundrede år siden og siden bare gik mere og mere ned med flaget, at alt det nu tages mere og mere op i medierne. Jeg er lykkelig for, at der endelig sættes spørgsmålstegn ved det liv, som mange af os mistrives i. (Jeg troede jo, jeg var alene om ikke “at kunne klare det” og at det var fordi, jeg var svag! … ???)

!!!

Og lige et ps,
et inspirationslink til én af mine helte, som også er med i serien,
Martin Thorborg.

Kunstig høj levestandard…?

I dag har jeg læst et indlæg hos The Green Minimalist, som jeg gerne vil dele med jer. Fordi jeg frygter gæld. Og fordi jeg ofte føler mig “hægtet af” på mange (materielle) områder. Osv. Og fordi jeg synes, det i det store hele er tankevækkende… Er det det værd? At opretteholde en kunstig høj levestandard? Tjah…

Artificially high standard of living?

Mast Brothers Chocolate

The Mast Brothers from The Scout on Vimeo.

“The life of a mariner is one given over to wanderlust—the quest for adventure, crossing unseen horizons to secure precious goods—only to bring them back to their home port. This same love of adventure and curiosity defines the brotherhood of Rick and Michael Mast. They share a fiercely independent spirit, leaping into the unknown and trusting that they’ll find the answer through endurance and dedication to their craft.”

Jeg blev glad og opmuntret af denne lille film og af at lytte til ordene fra Mast Brothers. Hvordan nye og gamle verdener mødes i håndværk og kreativitet. Kærlighed til frihed, eventyr og chokolade. Og om at skabe sin egen historie.

(Ps. Fandt også lige denne video, som handler om deres kogebog… :-))

Mast Brothers Chocolate: A Family Cookbook Trailer from MAST BROTHERS CHOCOLATE on Vimeo.

Kvinder og den tabte skaberkraft.

“Jeg har set kvinder arbejde i mange, mange timer i et job, de hadede, for at kunne købe dyre ting til deres hjem, mænd eller børn. De skubber deres ikke helt små talenter totalt i baggrunden. Jeg har set kvinder insistere på at gøre hele huset rent, inden de kan sætte sig ned og skrive … og du ved selv hvordan det er med rengøring … man bliver aldrig færdig. En perfekt stopklods for en kvinde.

En kvinde skal passe på, at overdreven ansvarsfølelse eller respekt ikke stjæler den hvile, musikglæde og begejstring, som er nødvendig for at hun kan skabe. Hun er nødt til at slå i bordet og sige nej til halvdelen af det, som hun mener, hun “bør” foretage sig. Kunst skal ikke kun skabes i stjålne øjeblikke.

Når en kvinde prøver at tilrettelægge en kreativ idé, spredes planer og projekter for alle vinde og bliver mere og mere usammenhængende og rodede. Hun søger ikke konkret at opspore den, fordi hun igen ikke har tid til at skrive det hele op og tilrettelægge det, eller hun bliver distraheret af så mange ting, at sporet forsvinder for bestandig.

Det sker også, at omgivelserne misforstår eller ikke viser respekt for kvindens kreativitet. Det er hendes egen opgave at forklare dem, at når hun har “dette udtryk” i øjnene, betyder det ikke, at hun er et tomrum, som venter på at blive fyldt. Det betyder, at hun afbalancerer et stort korthus af tanker på en enkelt fingerspids, og at hun omhyggelig holder alle kortene sammen med bittesmå krystalsplinter og en smule spyt. Og hvis bare hun kan få det hen til bordet, uden at det falder sammen eller blæser væk, kan hun omsætte et billede fra den usynlige verden til virkelighed. Snakker man med hende i det øjeblik, påstår der en harpy-vind, der hvirvler hele konstruktionen væk. Taler man til hende i det øjeblik, knuses hendes hjerte.

En kvinde kan alligevel netop begå denne forbrydelse mod sig selv ved at snakke så meget om sine ideer, at al spændingen går fløjten. Eller ved ikke at slå i bordet, når folk stikker af med hendes kreative værktøj og materialer. Eller hun glemmer simpelt hen at købe det rigtige udstyr, der skal til for at hun kan realisere sit skaberværk. Eller hun standser så mange gange og begynder forfra, at alle og enhver afbryder hende efter forgodtbefindende, og hele projektet falder fra hinanden.

Hvis den kultur, som en kvinde lever i, angriber sine medlemmers skabende funktion, hvis den spreder eller knuser en hvilken som helst arketype eller forvansker dens form og indhold, bliver den indarbejdet i medlemmernes psyke i den knuste tilstand. Det bliver en kraft med en brækket vinge i stedet for sund energi fyldt med livskraft og muligheder.

Når disse beskadigede faktorer, der bestemmer om det skabende liv bliver til noget og hvordan det næres, aktiveres i en kvindes psyke, er det svært at få bare en anelse om, hvad der er galt. Opholder man sig i et kompleks som det beskrevne, er det som at være i en sort sæk. Det er mørkt, du kan ikke se, hvad der holder dig fast, du ved bare at du er fanget. Dermed er vi midlertidigt ude af stand til at få orden i tankerne eller prioritere dem.”

Der er så meget at sige om dette kapitel og denne bog, hvilket gør det svært, at afslutte et citat… resten af bogen skulle jo lissom med, her. Jeg kan kun anbefale dig, at gribe den på biblioteket og fordybe dig. Jeg har ikke selv læst hele bogen. Det er en bog, jeg tager frem engang imellem og fordyber mig i, i tilfældige sider og kapitler, og går altid beriget derfra.
“Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkole Estes. Kapitel 10, “Rent vand: Næring for kreativiteten”.

Autentisk Succes

“Autentisk succes består i at have tilstrækkelig med tid til personlige beskæftigelser, der bringer dig glæde, tid til at gøre de kærlige ting for din familie, du længes efter at gøre, tid til at passe dit hjem, din have, din sjæl. Autentisk succes består i aldrig at sige “måske til næste år” til dig selv eller dine kære. Autentisk succes består i at vide, at hvis i dag var din sidste dag på jorden, kunne du sige farvel uden beklagelse. Autentisk succes er at føle sig fokuseret og ligevægtig, når du arbejder, ikke fragmenteret. At vide, du har gjort dit bedste, uanset situationen; at vide inderst inde, at dit bedste er alt, hvad du kan gøre, og at dit bedste altid er nok.

Autentisk succes består i at acceptere dine begrænsninger, slutte fred med din fortid, og fryde dig over dine lidenskaber, så din fremtid kan udfolde sig efter en Guddommelig Plan. At opdage og fremkalde dine gaver, og tilbyde dem til verden som hjælp til at dele dens hærgede hjerte. At betyde noget i andre liv, og tro at hvis du kan gøre det for bare ét menneske hver dag, gennem et smil, en fælles latter, et kærtegn, et venligt ord eller en hjælpende hånd, er du velsignet blandt kvinder.”

Sarah Ban Breathnach, Naturlig overflod.

Introvert

“…I also believe that introversion is my greatest strength. I have such a strong inner life that I’m never bored and only occasionally lonely. No matter what mayhem is happening around me, I know I can always turn inward.”
― Susan Cain

I dag vil jeg gerne linke til andre, som skriver om det at være introvert:

Janne Møller Olsen har på sin blog en absolut fin, kort og enkelt forklaring om det at være introvert og ekstrovert. Prøv at læse her:
Introvert – ekstrovert på absolut kortform

Og hun har også fundet en artikel i Samvirke, som ridser fint op, hvori forskellene mellem introvert/ekstrovert virkelig træder frem. Læs med her:

Samvirke!

I det hele taget: Følg Jannes blog og hendes skriverier! Der er altid stof til hjerte og eftertanke…

Anna Skyggebjerg har skrevet en bog ”Introvert – stå ved dig selv!”, som jeg kan anbefale at læse. Her er lidt om bogen, hentet på Anna Skyggebjergs hjemmeside:

Introvert – Stå ved dig selv (Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset)

Holder du af ensomhed?
Kan du lide at fordybe dig – og vil helst ikke afbrydes?
Vil du helst fejre fødselsdag kun med de nærmeste?
Har du tilbragt fester med at gemme dig på badeværelset?
Er du overforberedt, når du skal holde foredrag, undervise eller præsentere noget?
Skal du bruge tid alene for at komme til kræfter, efter du har været social?

Hvis du svarer ja til de fleste af spørgsmålene, er du sandsynligvis introvert.
Mellem 30 og 50% af os er introverte. Er du overrasket over, at vi er så mange? Det er nok, fordi en del af os lader, som om vi ikke er introverte og anstrenger os for at passe ind i en ekstrovert verden, der hylder de hurtige, de meget talende, de festlige og de selv-promoverende.
Det har vi ingen grund til. For at være introvert er en fin ting.
Introvert handler om ikke længere at slå knuder på sig selv for at passe ind i en ekstrovert verden. Den handler om at stå ved sig selv. Den handler om, hvordan ens eget liv bliver bedre af det. Og om, hvordan de andres liv også bliver bedre af det, fordi de ekstroverte har brug for vores ro og eftertænksomhed. Og ikke mindst handler Introvert om, hvordan vi helt konkret når dertil: Hvilke valg, vi skal træffe – i vores familier, i vores sociale liv, på vores arbejdspladser – så vi hver især kan leve tro mod os selv og yde vort bedste.

Læs med på Anna Skyggebjergs blog:
Hele 3 ting.

Et lille ps:
Jeg er introvert. Rigtig, rigtig meget introvert. I mange år troede og tænkte jeg ”der er noget galt med mig”. Jeg har selv skrevet lidt om det her

Everything is amazing and nobody is happy. Smartphones, internet og Uopmærksomheden.

Da jeg fornylig anskaffede mig en brugt smartphone, var jeg vildt begejstret over alt den kunne, men så kom nedslaget, en tristhed over, hvor meget den også kunne fjerne mig fra mit liv.
Og det er fordi jeg er mig, jeg er for nysgerrig og jeg tog konsekvensen og gav smartphonen videre til min mand. Jeg har overtaget min mors brugte Doro-mobil, som ‘kun’ kan smse og telefonere.

Og så læste jeg denne artikel, som nogen delte på fb:

Louis C.K.’s Explanation of Why He Hates Smartphones Is Sad, Brilliant

Dét er virkelig tankevækkende. Hvordan børn møder børn – hhv. i virkeligheden – eller via smartphones/internet…

Her er det videoklip, som artiklen handler om. Det er humoristisk fortalt, men samtidig frygtelig sørgeligt. Om børn. Og os. Og hvordan vi ikke længere tør mærke os selv og være alene. Stilhed.

I ovennævnte artikel linkes også til denne video “Everything is amazing and nobody is happy”.

(SOM JEG IKKE LÆNGERE KAN FINDE!)

“Everything is amazing and nobody is happy” by Meowbay

Han fortæller bl.a. at han sidder i et fly og internetforbindelsen bryder sammen. Og de rejsende føler, noget er taget fra dem, noget som de har “ejet” i 10 minutter. Men hallo! De sidder på en stol midt i skyerne. Og det er da f***ing amazing! (…and nobody is happy…:O) ) Muntert og tankevækkende fortalt af Louis CK.

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )

Do Less. Get more done. Leo Babauta: The Power of Less – the fine art of limiting yourself to the essential … in business and in life.

Jeg har netop læst Leo Babautas bog “The Power of Less – the fine art of limiting yourself to the essential … in business and in life”. (Bogen kan lånes via bibliotek.dk)

Beskrivelse af bogen (fundet Her):

Do Less. Get More Done.

With the countless distractions that come from every corner
of modern life, it’s amazing that we’re ever able to accomplish
anything. The Power of Less demonstrates how to streamline your
life by identifying the essential and eliminating the unnecessary —
freeing you from everyday clutter and allowing you to focus on
accomplishing the goals that can change your life for the better.

The Power of Less will show you how to:

* Break down any goal into manageable tasks
* Focus on only a few tasks at a time
* Create new and productive habits
* Hone your focus
* Increase your efficiency

Bogen er kærlig og omsorgsfuld skrevet og jeg sidder tilbage med følelsen af at ALT kan lade sig gøre, hvis bare jeg udvælger, fravælger, fokuserer og tager små skridt. Jeg farer dog en lillebitte smule vild i opbygningen af “goals/projects/tasks”, men det skal jeg nok få styr på. Bogen er i mine øjne en praktisk bog/en brugsbog, hvis du har nogle vaner, du ønsker at ændre, og/eller en drøm, du gerne vil igang med at realisere.
(Bogen er IKKE egnet som lydbog, for der er en masse lister og grupperinger, som jeg ville fare helt vild i, hvis jeg skulle lytte.)

Jeg har tyvstjålet disse ord, fra en anmeldelse på Amazon. Det beskriver vist meget godt principperne i Leo Babautas bog:

1.. Fastsætte begrænsninger
2.. Vælg de væsentlige
3.. Forenkle
4.. Fokus
5.. Opret vaner
6.. Start i det små

Bogen har sin egen hjemmeside:

The Power of Less.

Her kan man bl.a. læse følgende om Leo Babauta:

Babauta is a former journalist and freelance writer of 18 years, a husband and father of six children, and lives on the island of Guam where he leads a very simple life.

He started Zen Habits to chronicle and share what he’s learned in his life transformation that started in 2005. In two years, he changed a number of habits through the effective habit-change techniques he shares in The Power of Less:

Quit smoking (on Nov. 18, 2005)
Became a runner.
Ran several marathons and triathlons.
Began waking early.
Became organized and productive.
Began eating healthy
Became a vegetarian
Tripled his income.
Wrote a novel and a non-fiction book.
Eliminated his debt.
Simplified his life.
Lost weight (50 pounds).
Wrote two best-selling ebooks.
Started a successful Top 100 blog.
Started a second blog for writers and bloggers.
Started a successful ebook publishing company.

Babauta står bag én af verdens mest læste blogs: Zenhabits.

Her i videoen fortæller Leo Babauta om sit liv og sine tanker i en fin samtale med Jonathan Fields. Jeg blev lidt generet af lydene fra cafeen, men det er en biting.

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Arbejde – giver det overhovedet mening?

Et spændende, tankevækkende program på P1 om arbejde og identitet:
Arbejde – giver det overhovedet mening?

“Vi realiserer os selv på arbejdet – og arbejdslivet er kilde til identitet og mening. Men måske havde antikkens filosoffer fat i den lange ende, når de mente, at arbejde var barbarisk tidsspilde? Eksistens handler om ‘det meningsfulde arbejdsliv’ – og farerne ved det.

Filosof Cecilie Lynnerup Eriksen, der er redaktør af antologien ‘Det meningsfulde arbejdsliv’ forklarer, hvad hun mener, der skal til, for at man kan tale om, at et arbejdsliv giver mening – nemlig, at arbejdet er etisk set godt, og at det opleves og anerkendes som meningsfuldt af den enkelte. Det oplever en del mennesker faktisk i dag, og samtidig identificerer de sig stærkt med deres arbejde.

Men det er risikabelt, for arbejdet er et usikkert sted at placere sin identitet, mener en anden filosof, Christoffer Boserup Skov. Han argumenterer for, at vi skal vende tilbage til antikkens ideal om først og fremmest at være gode medborgere – og bruge vores energi på at deltage i udviklingen af samfundet i stedet for at sælge vores sjæl på arbejdet.”

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1.

Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften…

Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…”

Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv.

I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”.

Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” bliver det jo endnu et paradigme. Vær en rebel, slå dig løs, vær mærkelig på din helt egen mærkelige måde osv. Og det er da også svært at leve op til.

Og så er der det med Moderskabet: Jeg har tusinde gange prøvet at skrive et indlæg om moderskab. Men det er bare helt umuligt, for jeg er bestemt ikke prototypen på en hjemmegående mor (findes prototypen?!) og jeg har heller ikke FORSTAND på børn. Når jeg f.eks. tænker “hjemmegående mor”, tænker jeg speltboller og kreative børn og et rent og pænt hjem. Men for mig var det (desværre) ikke det, der lokkede ved mit valg som hjemmemor. Det var helt enkelt UOVERSKUELIGHED.
Jeg kunne på forhånd godt se, at jeg ikke ville kunne overkomme både arbejdsmarked og børn.
Tidlig op, aflevere, vi ses kl. 17, nårh ja, og der skal handles ind og vaskes tøj…
Syge børn = hvem skal passe.
Og alt det der…

 

Undskyld kære Samfund, at jeg sådan SKUFFEDE dig!!!

Og selvfølgelig er det godt med eksperter, som kan vejlede os men… Arghhh…. sommetider er det bare for meget med alle disse informationer og “skal” og “bør” og sommetider har jeg bare lyst til at råbe LAD OS DA BARE VÆRE!!!, hvilket inkluderer at råbe til mig selv…
…hvorfor skriver jeg overhovedet her… vil jeg være vejviser på en endnu en livsstil, man kan trække ned over hovedet på folk…

(altså dybest set vil jeg vist bare gerne sige, at hvis du skærer ned på forbrug og udgifter, kan du drage på eventyr. Og om dette eventyr så er at rejse ud i verden eller ind i et maleri eller forfatterskab eller nærvær med børn eller lave et bryggeri eller noget helt andet… tjah, det er jo individuelt.
Men, det er vist egentlig bare essensen i det hele… alt det jeg her skriver på Slowliving.dk)

Noget andet er, at jeg hørte i Apropos, at det en dag måske er helt ok at raske mennesker medicinerer sig til bedre præstationer. For at “kunne klare os globalt”.

Se, når jeg hører sådan noget, er der noget der går i stykker i mig.

Og jeg håber vi GLOBALT går imod sådan en trend!!!

Et citat fra Peter Sommer:

“Du kan nå langt, hvis du vil det,
men hva er det du vil nå.”

Og det gad jeg også godt vide… hvad er det vi vil nå? Opnå?

Nå, et langt og rodet indlæg.

Dem skal der også være plads til. I naivitetens og forundringens tegn.



Ps: Her var hvad jeg mestrede at skrive om Moderskabet i et uudgivet, og nu slettet, indlæg.
Og “de/dem/deres” er selvfølgelig mine børn… :-):

“Moderskabet? Jeg afholder mig fra at skrive om det, fordi det er så uhåndgribeligt. Det er ømt. Det er sjæl. Det er træthed og fortvivlelse og glæde i sin yderste konsekvens. Det er at dele krop, ord, tanker, oplevelser og blive helt høj af Deres Smukke Ånd. Det er ansvar, så det gør ondt. Og man kan sommetider næsten dø af frygt, bare fordi de går til købmanden for at hente mælk…
Det er at sætte sig selv på spidsen og møde sine egne mørkeste sider. Det er at lære at takle dem og sommetider for sent. Det er at lære sig selv at kende på ny hele tiden – oftest uden at føle sig ret meget klogere. For lige om lidt sker der noget andet… Der er ikke rigtig nogen retningsgivere. Man må søge sin egen sandhed. Som så igen kan twistes og udfordres og forandres.

Man kan ingengang rigtig forberede sig på Moderskabet. Der er ingen generalprøve. Der er kun… Udspring!”

(Ja, der var mere, men resten blev (også) noget rod.)

Tjah… Kaos lever i bedste velgående, selv i et langsomt, enkelt liv. Og helt personligt ønsker jeg mig vist bare mere af det her…

Ønsker jer alle en god mandag!

Om succes og om frygten for at fejle og blive latterliggjort. Alain de Botton.


Alain de Botton fortæller:

  • Om karriereangst og jobsnobberi. Om fordomme.
  • Om mødet med spørgsmålet “og hvad laver du så?”…
  • At snobberi er, når vi tager en lille del af et menneske og gør det til en helhedsvurdering af et menneske.
  • Om at være vores egen lykkes smed i et “meritokratisk samfund”, dvs. hvor vi via talent og færdigheder kan komme til tops… intet kan stoppe os! De, som fortjener toppen, når også toppen. Men så har vi også bunden. Og når de, som fortjener toppen, når toppen, så har de, som når bunden, også fortjent bunden…  (suk!…)
  • De, som i dag hedder “taberne”, hed engang “de mindre heldige”, fordi der dengang var en Gud, som også var ansvarlig…
  • Om materialisme – at det, at eje ting ikke nødvendigvis er et udtryk for grådighed, men viser et behov for belønning og kærlighed. Det er virkeligheden synd for mennesker, som har behov for ting, ting, ting.
  • At frygten for at fejle ikke kun handler om ængstelsen for tab af indkomst og status: Frygten for at fejle handler i høj grad om frygten for at blive DØMT og LATTERLIGGJORT af andre.
  • At mennesket er helte i vores samfund. Det er dét/dem, vi tilbeder. Vi har ikke længere noget transcendent… noget der er større end os selv… en naturkraft, en gud…
  • Og om vores forestilling om succes: Denne forestilling er sjældent vores egen, men noget vi bærer fra andre. Men hvad er succes? Vi må finde vores egen definition på succes og holde fast i dén!

Alt i alt et rammende, frisk pust af ord om vores samfund og syn på hinanden, lystigt formidlet af Alain de Botton.

Beskrivelse fra TED.com:
“Alain de Botton undersøger vores opfattelse af succes og fiasko – og stiller spørgsmålstegn ved de antagelser, der ligger til grund for opfattelsen. Er succes altid velfortjent? Er fiasko? Han forklarer på en velformuleret og morsom måde, hvordan vi skal komme over snobberi for at finde sand glæde i vores arbejde.”

Tilføjelse:
Alain de Boton er iøvrigt forfatter bl.a. til bogen Statusangst)

HSP – Særligt Sensitiv

Da jeg for få år siden mødte begrebet “hsp” eller “særligt sensitiv” faldt der en stor sten fra mit hjerte. Her mødte jeg en genkendelighed så stor som hele universet. Mildt sagt. Mig, som altid har følt mig fuldkommen forkert og skæv i denne moderne, hæsblæsende, smarte verden, mødte pludselig “en kasse” hvor jeg kunne passe ind. Jeg har altid være imod det her med at ‘putte i kasser’, men lige præcis denne gang føltes (og føles!) det som en enorm befrielse. Der er andre, der har det lissom mig!

En beskrivelse af HSP – særligt sensitive mennesker, som jeg har fundet hos Sensitiv.dk:

Sensitiv fra fødslen
Nogle mennesker er særligt sensitive fra fødslen. Det vil sige, at de har en høj grad af sensitivitet, som er biologisk betinget. Hvis man er født som særligt sensitiv (eller bogstaveligt talt oversat fra engelsk: højt sensitiv person forkortet HSP), kan man ikke fjerne sensitiviteten. Den er indlejret i nervesystemet. Man kan i stedet lære at leve bedst muligt med den.

Forkerthedsfølelse
HSP er et personlighedstræk, som har forskellig status i forskellige kulturer og miljøer. De fleste særligt sensitive prioriterer visdom, fordybelse og næstekærlighed højt. I omgivelser hvor den slags dyder ikke bliver værdsat – og hvor man skal “bruge albuerne” – kan særligt sensitive mennesker let føle sig forkerte. Følelser af at være anderledes og udenfor i forhold til andre – eller bedre og mere begavede end andre – kan gå helt tilbage til den tidlige barndom.

Vigtigt at udtrykke talenter
Særligt sensitive mennesker fungerer bedst, når de husker, at de har talenter og udtrykker dem. Så føler de sig mindre forkerte og mindre specielle. De trives især godt inden for områder som kunst, design, forskning, undervisning, formidling, metodeudvikling, religion, spiritualitet eller arbejde med sundhed og omsorg. Mange særligt sensitive trives også med at være selvstændige, fordi det giver mere frirum til at være alene og planlægge dagsskemaet på en måde, der forebygger overstimulation.

Jeg er iøvrigt uden tvivl introvert HSP, men både ekstroverte og introverte kan være særligt sensitive.

Læs mere om HSP:
Links:
Sensitiv Balance

Ilse Sand

Ilse Sand har også Elaine Arons test på sin hjemmeside:
Test – er du særlig sensitiv

Bøger:
Særligt sensitive mennesker af Elaine N. Aron.
(den første bog jeg selv læste. Og nu ejer.)

Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle af Ilse Sand.
(jeg har læst bogen. Dejlig enkel, oplysende og kærligt skrevet.)

Youtube:
Søg efter youtubevideoer med Ilse Sand og Lise August. F.eks. har “FrkBryde” samlet en lille, fin række af videoer her:
Særlig Sensitiv – Youtube

Foredrag med Lise August og Elaine Aron finder du ved at klikke her:
HSPSensitiveBalance

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

“Vi insisterer stivnakkede på at ville have det hele. Det betragtes som en menneskeret i det vestlige nye årtusinde at have dyre vaner, eventyrlige rejser og smukke velkomponerede hjem. Og vi er villige til at tage den varme dyne af vores lille dyreunge, for at vi kan løbe videre ud i byen i jagten efter prestige og gyldne mønter.

Vi går fra børnene, selvom de græder med deres skuffede ansigter bag institutionens ruder. Alligevel vinker de farvel til os med små tapre hænder og oprejste pander.

A’ ve’ mæ’, som min lille søn siger med de blødeste, bedende øjne. Så rækker han hænderne frem mod mig og vil op.

Jeg undrer mig dagligt over, hvad det er, der gør, at jeg alligevel går. Hvorfor går jeg – sammen med de andre blødende forældresind – ud af institutionens låge? Hvordan kan vi lyve så meget for os selv, at vi tror, der er noget i verden, der er vigtigere end at tage fat om de nøgne, buttede hænder, der rækker ud efter os? Og give os mere tid til både børnene og hinanden?”

Smerteligt, godt spurgt af Maria Holkenfeldt Behrendt. Fra ‘Du kan bare vente dig’.

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt.

Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie:

Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life

I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt:

Tinyhousefamily.com

Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her:
Smalltopia

Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse…
Cabin Porn

En Artikel. Og lidt tanker om Vinterdvale og Cyklus.

I ugen der gik, var der et interview i Information med Andrea Hejlskov, som bor ude i de Svenske skove med mand og børn.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven.

Jeg håber, I giver jer tid til at læse artiklen.
Og evt. skimme kommentarsporet. Det er interessant at læse de mange forskellige holdninger til dét liv Andrea og Familien har valgt.

Og Andrea har også en blog. Det vender jeg tilbage til sidst i indlægget.

For her laver jeg lige et lille kluntet tankespring:
Om vores vinter, hvor alt (undtagen os mennesker) tilsyneladende går i dvale. For at springe op og ud i livet igen om et øjeblik, når det bliver forår.

Året bærer sin egen cyklus, forår, sommer, efterår, vinter.
Ligesom kvinden bærer månerne i sig. (Hvor de færreste kvinder desværre får lov til at tage sig af sig selv og favne disse måner.)

Men hvad nu hvis det samme gør sig gældende for årets cyklus og vores menneskelige natur i cyklus. Hvad nu hvis vores krop og sjæl i virkeligheden trænger til at gå i dvale, i hi, slumre, mærke mørket og lyset, og at få tiden og roen langt ind i kroppen…
…før alt springer ud igen… og verden byder på ny vitalitet og kraft og farver.
Hvad nu hvis vi ville blive langt gladere mennesker af at indrette os efter cyklus og ‘årets gang’. Måske ville vi finde mere tilstedeværelse. Mindre jævnhed. Mere Livskraft.

Andrea, som mærker livet ude i skoven, har en blog og skrev et indlæg, som gav stof til eftertanke. Hun giver mig tit og ofte stof til eftertanke…
Hibernation

Men vi ræser jo derudaf. Vi har ingen kontakt med cyklus, hverken kvindens eller årstidens.

Men hvad nu hvis…

Tjah…
Jeg ved ingenting og har ingen svar. Men.
Bare en tanke.