Kategori: Arbejde. Status. Identitet.

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Not Buying Anything

Hvor jeg nok synes, der ikke var så meget at hente for mig i bogen “Not Buying It”, så er der tilgengæld masser af inspiration og tips at hente til mindre-forbrug på bloggen: Not Buying Anything – Small Footprint, Sustainable Living.

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om bloggen, men vil hellere anbefale dig at kigge forbi og se, om der er emner, der interesserer dig. Og måske finder du opmuntring, tips og ideer til at sænke dit forbrug.

Dog et lille udklip fra deres “About-tekst” bag bloggen:

“In our experience, a slower, less complicated life with fewer possessions and desires has given us a calm and sense of freedom that was only fleeting when we were fully plugged into the system. Not that we didn’t enjoy being plugged in, and we were good at it, but as J. Krishnamurti said, “It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.” We wanted to get better, and we wanted to help make society better, too.

What we needed to develop to get better was contentedness. It is the antidote to consumerism and its onslaught of manipulative, enticing advertising. We have fewer things, and appreciate what we have more. We are working to live, rather than living to work. Our lives revolve around our immediate locality – we like it so much that we rarely travel.

We choose a small footprint, [more] sustainable life because we feel that global conditions give us no other responsible choice. Plus it is more enjoyable than the alternative for us. Lao Tzu said, “Be content with what you have, rejoice in the way things are. When you realize there is nothing lacking, the whole world belongs to you.”

Not Buying It: My Year Without Shopping. Judith Levine

img_5465_2
Jeg læste denne bog “Not Buying It: My Year Without Shopping ” af Judith Levine. Jeg fandt og lånte bogen via bibliotek.dk

Ethvert tiltag til mindreforbrug tages imod med kyshånd. Derfor er det godt denne bog eksisterer. Og at hun forsøger og gennemfører på sine helt egne præmisser er det vigtigste.
Og kan den opmuntre andre til mindre forbrug, så er alt godt!!!
Og det er altid godt med selvransagelse og kritik af vores forbrugssamfund.
Men hendes liv er godt nok meget langt fra mit liv. Hun har f.eks. to huse og tre biler, så vidt jeg forstår. Men det kan snildt være, jeg har misforstået noget.
Jeg ved ikke. Jeg sad lidt med en mærkelig følelse, da jeg havde læst bogen.
Fred være med det.

Lidt om bogen her (fra Amazon.com):
“Many of us have tried to call a halt to our spending at one time or another. But what if we decided not to buy anything for a whole year? Obviously, we would need necessities like food and soap, but how would be manage without new clothes, treats, entertainment? Funny, smart and self-deprecating, Not Buying It is a close look at our society’s obsession with shopping and the cold turkey confession of a woman we can all identify with – someone who can’t live without French roast coffee and expensive wool socks, but who has had enough of spending money for the sake of it. Without consumer goods and experiences, Levine and her partner Paul pursue their careers, nurture family relationships and try to keep their sanity and humour intact. Tracking their progress and lapses, she contemplates the meanings of need and desire, scarcity and security, consumerism and citizenship. She asks the big questions – can the economy survive without shopping? Are Q-tips a necessity? A thought-provoking account of the pleasures and perils of the purchase-driven life, Not Buying It will get readers talking about their reliance on the act of buying and the possibility of getting off the merry-go-round.”

The Deadweight Loss of Christmas

img_20141203_150334

Om et øjeblik er det jul og straks indtræder massiv storm af reklamer, markedsføring for dit og dat,
og helt nye dingenots-behovs-skabelser.

Begrebet “The Deadweight Loss of Christmas” har jeg mødt i “The Happy Minimalist” af Peter Lawrence. Det forklares cirka sådan:

Når du køber en gave til Tante Ella og har brugt 500 kroner på en henrivende lysestage, så kan det meget vel være at Tante Ella ikke synes særlig godt om denne lysestage,
næh hun har egentlig nok af lysestager og andet skrammel, og i hendes øjne har den kun værdi af 50 kroner.

Dette “tab” imellem det, du har betalt, og den værdi modtageren mener gaven har, dvs. 450 kroner, se dét er The Deadweight Loss. Og dette “tab” kunne være brugt til så meget andet. Mennesker, som virkelig er i nød. Eller i det mindste befri vores Moder Jord for denne unødvendige overlast af forbrug og produktion af skrammel.

Sikke et tåbeligt regnestykke, kan man så påstå, for det at give gaver handler jo om kærlighed og varme.
Og jo, det kan man have ret i, men hvis det er DET, det handler om, kunne man måske vælge at gøre noget ANDET: Skrive et lille kærligt brev og vedhæfte det en pose hjemmebagte småkager.
Eller noget.
Se, DET er kærlighed, personlighed, varme. Og koster ikke særlig meget andet end tid, opfindsomhed og ja… KÆRLIGHED.

Men der ER altså gået økonomi i det med gaver. Større, bedre, dyrere. Det skal helst være lige-for-lige og ingen vil jo anses for at være for nærig til at give en “god” gave?

Tjah…

Jeg skal bestemt ikke påstå, at jeg forstår alt eller har helt styr på teorien omkring “The Deadweight Loss of Christmas”. Men har du lyst til at vide mere og læse mere om teorien, så klik dig ind på Joel Waldfogels tekst. Jeg har ikke læst den! Det er blot en service til dig :O) :
The Deadweight Loss of Christmas by Joel Waldfogel

The Happy Minimalist af Peter Lawrence

Jeg blev nysgerrig efter at læse denne bog “The Happy Minimalist – Financial independence, Good health, and a better planet for us all” af Peter Lawrence af to grunde:

Jeg finder det altid spændende at læse om mennesker, der vælger at leve minimalistisk og vælger at stå af forbrugsræset og vælger at OPLEVE i stedet for at EJE.

Og den anden grund er, at han i sin introduktion af bogen forklarer, at han blev diagnosticeret med for høj kolesterol, men nægtede at tage medicin og omlagde i stedet sit liv og sin kost. Og med et godt resultat!

Desværre kommer han ikke nærmere ind på kolesterol og kost i sin bog eller også har jeg overset det godt og grundigt. Til gengæld fortæller han om økonomi og forbrug og minimalistisk livsstil på en fin, enkelt og konkret måde. Så det var bestemt ikke spild af tid at læse.

Beskrivelse af bogen, fra Xlibris’ hjemmeside:

“The life of a minimalist does not have to be deprived. It is simple living focused on what is truly needed to make you happy. It can be filled with enriching experiences, as demonstrated by Peter’s life. Of humble beginnings, Peter is currently financially independent—not through winning a lottery, inheriting wealth, or joining a start-up. In this book, Peter poses questions, provides facts, and shares his personal experience. It is a timely call to examine one’s life, to achieve financial independence, to attain good health, and to create a better planet for all.”

Og om forfatteren:
“Peter Lawrence was born and raised in Singapore and lives in Santa Clara, California. He has been able to retire well before the normal retirement age not because he won a lottery, inherited wealth, or joined a start-up. In fact, he has humble beginnings. Peter attributes his early retirement to his minimalist lifestyle. The life of a minimalist does not have to be deprived. Rather, it is simple living focused on what is truly needed to make a person happy and can be filled with enriching experiences—as demonstrated by Peter’s life. Peter spent time in the army and in the monastery. He has bungee-jumped in New Zealand and sky dived in Australia. He has floated on the lowest point of Earth and ridden a camel to the Great Pyramids. He also spent time in Europe, South America, and Central America. Peter holds a Bachelor in Information Technology from an Australian University and an Executive MBA from an American University.”

Jeg har fundet og lånt bogen via bibliotek.dk

“Samfundets hastighed gør os angste”

I Kristelig Dagblad, 5. oktober 2012, tages emnet hastighed og angst op: At noget tyder på, at der bliver flere og flere med angst i vores samfund, fordi Mennesket simpelthen ikke er indrettet til et liv i hast:

Samfundets hastighed gør os angste

”250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge.”

[…]

”Jes Gerlach (overlæge i Psykiatrifonden) er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen. ”På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne,” forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel af isolation og ensomhed.

Raben Rosenberg, der er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Region Midtjylland, mener, at udviklingen hænger sammen med, at den menneskelige hjerne ikke er tilpasset det moderne liv. ”Vi ved ikke, om der er en reel stigning i antallet af angsttilfælde, men problemet er tilstrækkelig hyppigt til, at det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Vi har en hjerne, der er udviklet for 40.000 år siden, og den er ikke egnet til de samfundsforhold vi byder hinanden, og det afspejler sig i den store forekomst af angst og depression. På engelsk siger man, at der er et mismatch mellem den hjernemæssige udrustning og vores leveforhold. Men vi kan ikke gå tilbage, som vi levede i stenalderen,” siger Raben Rosenberg.
[…] ”Det, man kan se i dag, er, at jo hurtigere vi løber, jo mere vi skal nå, og jo flere krav, der stilles til os, som vi måske ikke kan nå eller klare, desto større er risikoen for angst. Der er brug for pauser, som giver mulighed for at skabe balance, men hastigheden er høj i vores kultur, så de pauser udebliver desværre ofte, ” siger Psykiatrisk overlæge Jørgen Due Madsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mærket de her ting på egen krop og sjæl. Og lige præcis ovenstående problem er måske min drivkraft for at skrive på denne hjemmeside… et stort ønske om at noget forandres i vores samfund… at vi finder fred og balance i vores arbejdsliv. Og heraf fødes større rummelighed for hinandens forskellighed, måske?

Et lille ps:
Hvis de her ting interesserer dig, så læs også en tidligere tekst om arbejde, tidspres og rummelighed = rytmisk velfærd, her:
Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt?”

“Dernæst talte vi om lege og sport. Jeg fortalte dem, at vi amerikanere er meget interesserede i sportsbegivenheder. Vi betaler faktisk boldspillere meget mere, end vi betaler skolelærere. Jeg sagde, at jeg gerne ville vise, hvad jeg mente, og foreslog, at vi alle sammen stillede os på linie med hinanden, og derpå løb så hurtigt, som vi kunne. Den, som løb hurtigst, ville blive vinderen.

De stirrede intenst på mig med deres store, smukke øjne, og derefter på hinanden. Til sidst sagde en af dem:

“Men hvis én person vinder, taber alle de andre. Er det morsomt? Hensigten med at lege er jo at more sig. Hvorfor vil du udsætte en person for noget sådant og dernæst forsøge at overbevise ham om, at han virkelig er en vinder? Den skik er vanskelig at forstå. Fungerer den leg fint for dit folk?”

Jeg smilede bare og rystede på hovedet for at vise, at det gjorde den ikke.”

Marlo Morgan, Det ægte folk.

I en verden, hvor alt måles, vejes, vægtes, vurderes, sammenlignes… vindere og tabere… er det bare enormt befriende at læse et citat som dette… Citatet understreger en følelse… TAK!

Drømme som vejvisere. Når du ser en reklame eller et hus, du simpelthen bare MÅ have!

Jeg ved jo ikke om Det Hus* nogensinde bliver vores. Eller måske. Vi må jo selv sørge for at realisere vores drømme. Men det kan jo også godt være, det handler om noget helt andet. Ligesom når man ser noget i en reklame, og man tænker, at anskaffer jeg mig dét, så får jeg også dét. Men hvad ER det der “det”?

Jeg springer lige lidt i mine fortællinger: Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft…

Bingo.

Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Ah… det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare behov.

Tilbage til huset.

For det er klart, at jeg har tænkt på, hvad det er ved det hus, som sådan kunne sætte et større oprydningsprojekt igang. Et oprydningsprojekt, som skulle gøre det lettere at flytte, komme videre. Rejse lettere.

Og jeg følte mig frem til:

Natur (haw, klitter, frodighed omkring huset.)
Enkelthed (eftersom der kun var ganske få, smukke møbler inde i huset. Ingen ekstra ting, ingen rod, men masser af træ, lys og luft.)
Eventyr. (At bo et nyt sted, ukendte rum, nye muligheder… jeg har en lille nomade i mig og har flyttet ofte, indtil vi købte hus for 6 år siden, suk…)
Frihed (at leje, fremfor eje. Masser af natur omkring, fremfor mennesker og huse. At blive fri for følelsen af at blive iagttaget… )

=

Natur, enkelthed, eventyr, frihed.

Uanset hvad der kommer til at ske, og om vi fanger det hus, vi så, så er disse fire begreber et godt pejlemærke for, hvad jeg/vi ønsker os i vores liv.

Drømme er vejvisere.

Og det gælder også, når du/jeg ser et eller andet du/jeg simpelthen MÅ HAVE. Prøv at vente et øjeblik. Prøv at tænke dig lidt om: Hvad ligger bagved?

Det er en sjov og fin analyse. Som måske ovenikøbet kan spare dig for at bruge flere penge og i stedet gemme penge til det, som virkelig ligger bag…

Prøv!

;O)

*Beklager at linket ikke virker. Det handler om et hus vi så. Et drømmehus.

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri:

Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR.

Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11:

”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn.
Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.”
[…]
”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, hvor det store komfur lever i bedste velgående. Når det fyldes op med kvas og tørt brænde, knitrer og buldrer det, og der bliver varmt på ingen tid, selv i den koldeste vinter. Det er et utrolig hyggeligt køkken! Også for kattene. Væggene er tapetseret med Anne Maries egne tegninger og akvareller.”
[…]
”Igennem årene har jeg mødt mange mennesker, der som Anne Marie har sat tiden i stå, når det gælder de synlige, materielle udtryk i hus og hjem. De bor på det sted, hvor de blev født, og det skal ingen lave om på. Som regel er denne levevis forbundet med en vis grad af vemod og forfald, med ensomhed og en masse, man ikke spørger om.
Men jeg kan hilse og sige, at intet af dette gælder hos Anne Marie. Huset fremtræder i en ualmindelig hyggelig stand, langt fra enhver tilstandsrapport, og den neddroslede planteskole ligeså. Selv udstråler hun sjælden glæde og energi, og måske er det derfor, at det bekymrer hende dybt, at hendes ben er begyndt at drille.”

Jeg husker bl.a. at hun i udsendelsen fortæller, at hun ikke bryder sig om at blive betragtet. Og at man ikke skal vælge at leve et liv bundet på frygt. Sætninger sagt i en samtale om dét valg, at bo langt ude, væk fra mennesker og by.
Ord, som jeg har i min hukommelse (selvom jeg måske ikke husker dem helt korrekt), fordi de gjorde indtryk…

Men klik dig ind i udsendelsen og se de skønne billeder fra gartneriet og hendes hjem. Og lyt til hendes tale…

Drømmen om det nøjsomme

En podcast om ikke at eje = uafhængighed… om begæret efter behovsudsættelse… om Thoreau… og om at blive ejet af det man ejer….

Den første halve time i Eksistens DR1:
Drømmen om det nøjsomme.

Læs om udsendelsen her (hentet fra DRs hjemmeside):
Nogle mennesker, som feks. Bonderøven vælger at leve et nøjsomt liv på jord, selvom muligheden for at have meget er der.

– Selvom der er en krise der kradser, så er der også et tilvalg af ikke at have så meget, siger filosof, Anders Fogh Jensen.
Mere enkelt
At vælge ikke at have så meget er et valg nogle træffer for at blive mere uafhængige og frie.

Én af dem er Bonderøven, Frank Erichsen, der er kendt fra DR1.

– Så bliver det bare mere enkelt og mere bekymringsfrit, siger han.

Og nøjsomheden er også filosofisk interessant. Og er blevet brugt flittigt igennem historien til at opnå erkendelse. Blandt andet i munkeklostrene i det fjerde århundrede, hvor de dyrkede askesen.

En bestræbelse på at gøre sig fri, og finde meningen et andet sted.
Kommunikativ nøjsomhed
Og noget kunne tyde på at den samme længsel lever i dag.

-Vi har på en måde længe fået foregøglet at vi kunne blive lykkelige af at bruge penge, men det er som om vi er ved at indse at den meningsfuldhed bliver ikke indfriet. siger Anders Fogh Jensen.

Og der er altså nogle der reagerer ved at fravælge.

Og ifølge filosof, Anders Fogh Jensen handler det ikke bare om forbrug. Men han ser også en tendens til at folk er ved at få nok af, konstant at kunne kommunikere via mail, Facebook og mobiltelefoner.

– Vi bliver simpelthen udmattede af at kommunikere så meget, så derfor prøver vi at søge nærhed i stedet for at være i kontakt med så mange som muligt.

Hjemmeunger

Fornylig fandt jeg en hjemmeside for hjemmegående forældre. Hjemmesiden har også et forum, hvor man kan debattere og stille spørgsmål.

Se, det er lige netop sådan en side jeg selv har tænkt at lave, netop fordi jeg synes, der er behov for det. Og jeg må indrømme, at jeg er enorm glad for nu at finde ud af, at der allerede eksisterer sådan en side! (…og jeg kan koncentrere mig om at skrive her… :O) )

Kvinden bag er Jane Thoning Callesen, hjemmegående mor og kandidat i journalistik. (Læs Her.)

Og jeg bliver særlig glad, når jeg læser sådan en note her, på siden “Om Hjemmeunger”:

“Frihed til at vælge

Hjemmeunger.dk er et fristed og en inspirationsportal for kvinder, der vælger hjemmelivet til – ikke en kritik af dem, der vælger det fra.

Vores holdning er, at enhver kvinde (og mand!) er fri til at træffe de valg, der føles rigtigst for deres egen familie. Der findes mange måder at skrue et fantastisk familieliv sammen på og tusindvis af veje til en lykkelig barndom.”

Så lov mig, at du kigger ind derovre, hvis det er noget, du selv går og tænker på og/eller har valgt at leve som hjemmemor eller hjemmefar.

Klik her:
Hjemmeunger

og deres forum:
Hjemmeunger Forum

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

IMG_20150612_170604[1]

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

Brave Face.

Jeg har tabt mit “brave face” og spørgsmålet er om det overhovedet eksisterede. Og måske er et brave face nødvendigt for at begå sig i det pulserende liv… det “virkelige” liv derude i samfundet?
Jeg ved det ikke.
Det lykkedes ikke for mig. Jeg må leve langsomt, for at leve.

Seventeen seconds and I’m over it
Ready for the disconnect
Putting on a brave face
Trying not to listen
To the voices in the back of my head

Fra Easy way out af Gotye…

At bo småt. Bygge sit eget hjem i en container.

At bo stort med masser af rum og plads og bekvemmeligheder er dyrt. Rum skal varmes op, ting skal passes og plejes. At være forgældet og ejet af banken stjæler frihed og tid, som man i stedet kunne bruge på hinanden og på at være, at dele og at skabe.

Igen en lille video om at bo småt og at indrette sig, så man har tid til livet.

Hun fortæller om sine grunde til at bo, som hun gør, og viser og fortæller om, hvordan hun har skabt sit hjem. Jeg ta’r hatten af for denne kvinde.

Hun nævner også, at efter Argentinsk standard ville hendes hjem være absolut fint. Imens man nok ser lidt anderledes på hendes måde at indrette sig på i vores vestlige lande. Og det synes jeg giver noget at tænke over. Lever vi efter dén standard, der hersker i vores samfund, for at føle accept? Eller lever vi virkelig, som vi allerhelst ønsker det: Låne mange penge i banken for at låne til et stort hus med to badeværelser og store børneværelser og fire fladskærms tv…

Tjah…

Personligt finder jeg det livsbekræftende, når nogen træffer et andet valg. At leve sparsommeligt og nøjsomt, men have masser af tid til at nyde og være i livet. Tid, ro og natur.

Life is easy. Why do we make it so hard?

Jeg bliver glad, når jeg ser denne video. Fordi det opmuntrer til et alternativ, til det ræs vi lever pt. Hvorfor er alting blevet så kompliceret. Kan vi ændre vores situation. Keep it simple.

Tekst fra Youtube om video’en:
Jon is a farmer from northeastern Thailand. He founded the Pun Pun Center for Self-reliance, an organic farm outside Chiang Mai, with his wife Peggy Reents in 2003. Pun Pun doubles as a center for sustainable living and seed production, aiming to bring indigenous and rare seeds back into use. It regularly hosts training on simple techniques to live more sustainably. Outside of Pun Pun, Jon is a leader in bringing the natural building movement to Thailand, appearing as a spokesperson on dozens of publications and TV programs for the past 10 years. He continually strives to find easier ways for people to fulfill their basic needs.

Skov. Brug.

IMG_5786 1_11
“Hvis en mand af kærlighed til skovene bruger alle dagens timer på at vandre i dem, risikerer han at blive opfattet som dagdriver; men hvis han bruger hele dagen som spekulant, nedlægger de samme skove og gør Moder Jord skaldet i utide, anses han for at være flittig og foretagsom.”

Henry David Thoreau, Livet uden principper (1863) fra Civil Ulydighed

Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Selvforsyningsforum og Inspirationsblogs til hjemmeliv.

Drømmer du om sænke farten i dit liv og få mere tid hjemme, så find opmuntring herinde på bloggen “Down to Earth”. Rhonda og hendes mand lever en tilværelse, hvor de dyrker en stor del af al deres grønt, de har høns, laver deres eget sæbe m.m. Hun fortæller så hjerteligt, inspirerende og rummeligt, at jeg personligt er dybt betaget og får lyst til at gøre det samme. Som hjemmegående har jeg alle muligheder, men mine interesser er pt. et andet sted og tiden kan jo ikke strækkes mere end den kan. Men en dag håber jeg, jeg tager endnu et skridt ud i et mere selvforsynende liv. Jeg synes, det er noget at det, som giver den dybeste mening.

Down to earth

I denne sammenhæng må jeg lige nævne et dansk selvforsynings-forum til jer, som ønsker at iværksætte mere selvforsyning i jeres tilværelse – eller måske allerede gør det:

Selvforsyningsforum

Og så er der Amanda Soule, Soulemama, som også lever et hjemmeliv med mand og børn. Det er helt og aldeles skønhed og kærlighed, hun viser på sin blog. Selvforsyning, hjemmesyning, et rigtigt “handmade home”… meget inspirerende, så jeg nærmest får åndenød. Kig ind:

Soulemama

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

img_1354

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund.

Fra bogens bagside:
“Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset.

Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det daglige liv som hjemmegående husmor. Familien lever af én indtægt og stort set selvforsynende. De dyrker jorden og har et mindre husdyrhold. Huset fungerer med egen brønd, komposttoilet, brændekomfur med vandtank og et rodzoneanlæg til spildevand – alt sammen ting, der gør stedet til en levende organisme.

Katrine Rudolphs bog er ikke kun en skarp kritik af det moderne forbrugersamfund og børnenes vilkår, den er også en glødende og inspirerende håndsrækning til dem, som ønsker at leve tættere på livet.”

Bogen er desværre – så vidt jeg ved – udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

Frøken Mærkværdig og Karrieren

“Frøken Mærkværdig og Karrieren” er en galgenhumoristisk animeret film om indre dæmoner, grænseoverskridende forældrekrav og kollaps i karrieren.
Det er sort men meget charmerende humor om en ung kvindes kamp for selvværd og personlig integritet. Om præstationsangst og karriereræs. Filmen er grafisk flot, og vækker genkendelsens skæve grin, men også eftertanke. Enkelt animeret i sort-hvid, udfolder frøkenens anstrengelser sig for vores øjne, komplet med mørkemonster, selvrealiserende rejser til ødemarken og en ordentlig sæk lort på psykoterapeutens bord.
Filmen er co-produceret i Danmark & instrueret af den prisvindende illustrator og kunstner Joanna Rubin Dranger.
Dansk tale v. bl.a. Sidse Babett Knudsen, Anne Marie Helger & Johannes Møllehave.”

Jeg har ikke set filmen, men læst bogen, som er en slags tegneserie-roman – og jeg holder af den!!!

Frk. Mærkværdig og karrieren af Joanna Rubin Dranger

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker:
Til forsvar for familien.
Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker.

Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet.

At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem.

Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. Og børn. Hvem er børnenes advokat? Hvornår kommer børnefrigørelsen? Er det ønskværdigt for et barn at tilbringe så mange timer i institution, hvor personalet har susende travlt og der er larm og tumult dagen lang? JA, de kan vænne sig til det – men det, at man vænner sig til det, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med det er godt.

Som artiklen påpeger har børnene ingen advokat. Børnene har ingenting at sige. De kan ikke vælge. Og vi som voksne, ansvarlige mennesker overlader en stor del af pasning, opdragelse og samvær med børnene, til staten. Vi fravægler at tage del i Barndommens Land.

Er det virkelig det vi vil? Giver det mening, derinde i hjertet?

Prøv at læs med – artiklen finder du her:

Til forsvar for familien

Dorthe Chakravarty ”Selvforsynende på 1. sal”.

”Selvforsynende på 1. sal er en personlig bog om at opnå en høj grad af selvforsyning i en helt almindelig hverdag i byen, hvor arealerne er små, og tiden er knap. For der er meget, du kan lave selv derhjemme, og det giver bonus, når det gælder regnskabet for tid, penge, miljø og ikke mindst livsglæde.”

Dorhe Chakravartys bog er en dejlig og opmuntrende bog til at bringe det hjemmeskabte liv ind i vores hverdag. At dyrke i vindueskarmen, bage eget brød, strikke, at genanvende, forandre og gøre tingene selv. Alting krydret med dejlige billeder og layout. Jeg bliver rigtig glad af at kigge i den og læse. 

En god bog som inspirations-input, hvis man ønsker at bevæge sig hen mod et mere hjemmeskabt liv.

Dorthe Chakravarty, ”Selvforsyning på 1. sal”.

Tilfredshed og Rigdom

img_8682-1_9
”Rousseaus synspunkt bygger på en bestemt hypotese angående velstand: at velstand ikke er det samme som at have mange ting. Velstand involverer det vi længes efter. Velstand er ikke noget absolut. Det er relativt i forhold til ønskerne. Hver gang vi ønsker os noget som vi ikke har råd til, bliver vi fattigere, uanset hvor velhavende vi er. Og hver gang vi er tilfredse med hvad vi har, kan vi regne os for rige, uanset hvor lidt vi faktisk ejer.”
Alain de Botton, Statusangst

Fortravlethed og Arbejde mod Poesi, Filosofi og selve Livet.

img_1807_2
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”
Henry David Thoreau, Civil ulydighed, s. 80

Taknemmelighed mod Forbrug.

”Taknemmelighed er en kraftfuld øvelse for de fleste. Især fordi vi lever i en forbrugskultur, hvor vi igennem medierne får messet ind i bevidstheden, at det, vi har, ikke er godt nok, og vi skal eje, købe og gøre en masse, for at vi og vores omgivelser kan blive tilfredse og ’gode nok’. Anskaf smart tøj, så du kan blive okay. Køb dig fri af dine rynker, lav dit køkken om osv. Det kan nok føre os ud i et never ending ræs efter ”mere”, fordi vi håber, at en dag skal det nok lykkes at blive medlemmer af ”vi-er-gode-nok-klubben”. Det, der er galt med denne her livsstrategi er at den for det første er anstrengende at leve i, og for det andet skaber den en zone af negative frekvenser, fordi vi hele tiden fokuserer på det, vi mangler og ikke har. Det skaber ikke en ”jeg har det godt følelse” i kroppen. Det modsatte af taknemmelighed skaber frygt.”

Gitte Jørgensen. Pippi Power.

Hvorfor bør vi alle bruge vores skaberkraft?

“Hvorfor bør vi alle bruge vores skaberkraft…?

Fordi der ikke er noget, der gør folk så gavmilde, glade, livlige, modige og medfølende, så ligegyldige over for at slås og samle sig materielle genstande og penge.”

Brenda Ueland.
(Citat fundet i Julia Camerons bog “Kunsten af være kreativ”)

Fra en hjemmegående husfars bekendelser…

”Alligevel har jeg stress – mere, synes jeg sommetider, end den travleste direktør i forretningsverdenen. Men det er stress af en anden karakter: at prøve at undgå den gyldne stråle fra hans tissemand, når jeg skifter ble på ham; at prøve at tvinge ham til at spise sin babymos; og hele tiden holde øje med ham for at sikre mig, at han ikke snupper en gaffel fra opvaskemaskinen og jager den ind i øjet eller i en stikkontakt eller forsvinder, når jeg vender ryggen til, så jeg aldrig ser ham mere.

Se, dét er stress…”

[…]

“Så hvis du for eksempel ser mig komme gående på gaden med klapvognen en solskinsdag, solbrændt, iført hawaiiskjorte, fløjtende lidt for mig selv, og jeg standser for at klappe en forbipasserende hund, kan du måske være tilbøjelig til at sige: ”Tak skal du ha’, sikken et liv. Den fyr har ikke en bekymring i denne verden.”

Men du ville være galt afmarcheret. Bag mine fløjtende læber og mit solbrændte udseende gemmer sig en arbejdende hjerne; den behandler data, beregner odds i en række mulige scenarier ligesom en skakcomputer og kører et sikkerhed-først-underprogram: Hmmm, det der attenhjulede køretøj ser ud til at ville skære hypotenusen af hjørnet – træk klapvognen en meter tilbage. Hmmm, det der skilt hænger i en spids vinkel i et område med 20 km/t hastighedsbegrænsning – foretag en undvigemanøvre. Hmmm, den der pittbull vejer omkring tres kilo, og dens ejer har tre synlige tatoveringer og to piercinger – løft barnet op i skulderhøjde.”

Ovenstående citater er hentet fra “Jordemormand – en hjemmegående husfars bekendelser” af David Eddie. David vælger at være hjemmegående far ved sin søn og bogen er en varm, humoristisk og seriøs beskrivelse af livet som hjemmefar.

Tabte ambitioner og lettelse. Hvad vi er.

”Prisen vi har betalt, for at forvente at blive til meget mere end vores forfædre, er en evig bekymring for at vi langt fra er, hvad vi kunne være.”

William James citeres:
”Lettelsen ved at give afkald på ambitioner er lige så stor som glæden ved at få dem tilfredsstillet. Man føler sig sært let om hjertet, når ens absolutte mangler på et givet område bliver regnet for helt i orden. Hvor ville det være skønt, hvis vi en dag kunne opgive at stræbe efter at være ung eller slank. ’Gud ske tak og lov’, siger vi, ’så er de illusioner tabt’. Alt hvad der lægges til selvet er en byrde såvel som en ære.”
Alain de Botton, Status Angst

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke.

Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende.

Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters.

Det er befriende!

Så, klik ind her og oplev hende fortælle:

Aimee Mullins and her 12 pairs of legs

“Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins.

(Linket til klippet fandt jeg i en kommentar til Thorborgs “Gør dit træben til en guldåre”. Tak! Fotoet af Aimee Mullins Boots er iøvrigt fundet her. If you want me to remove the photo, please contact me!)

Boblende og Begejstret. Om Velvære. Fra Dit Indre Klima.

img_6114-1_1
”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

At give lyst og glæde i bytte

img_20131030_203950-1024x1024
“På mange underfundige måder – inden for uddannelse, politik, økonomi og på arbejdet – kræver vi, at mænd og kvinder giver deres lyst og glæde i bytte for økonomisk succes og social billigelse, og således spreder vi den depression, der er vor tids karakteristiske følelsesmæssige sygdom.”
Thomas Moore, Det Autentiske Selv

Kapital og Flitterstads.

”[Adam] Smith indledte med at indrømme, at man ikke nødvendigvis blev lykkelig af at have mange penge: ”Rigdomme giver mindst lige så meget og sommetider mere grund til bekymring, frygt og sorger.” Han bemærkede sarkastisk, at nogen var dumme nok til at bruge hele livet på at jage ”flitterstads og nips”. Men samtidig udtrykte han en stor taknemmelighed over at der var så mange af den slags typer. Hele civilisationen og alle samfunds velfærd afhang af folks begær efter og evne til at akkumulere unødvendig kapital og prale med deres anskaffelser.”
Alain de Botton, Statusangst

Haver: Fra selvforsyning til statussymbol. Selvforsyningsrenæssancen.


Uddrag fra John Seymours bog “Den selvforsynende have”, hvor han fortæller om, hvordan folk dyrkede deres egne haver af nød, dengang han var dreng, og hvordan haver senere blev et statussymbol:

“Tidligt om morgenen hørte man overalt den herlige lyd af galende hanekyllinger, for næsten alle på landet holdt høns. Når børn gik hjem fra skole af markveje, havde de favnen fuld af vilde planter til deres kaniner. […] Efterhånden som folk blev mere velhavende og fødevarerne billigere, og landbruget blev voldsomt mekaniseret, så flere og flere mennesker fortrak ind til byerne for at finde sig en levevej, forsvandt næsten alle disse enestående fødevareproducerende haver. Haver kom til at spille en anden rolle, nemlig som statussymbol i den evindelige kamp om at måle sig med naboerne. Grøntsagsudbyttet var ikke længere den vigtigste faktor. I stedet fik grønne plæner og smukke blomsterarrangementer en altovervejende betydning. […] Nu svinger pendulet imidlertid atter til den modsatte side. Efterhånden som fødevarer og alt muligt andet bliver dyrere, er den selvforsynende have ved at få en voldsom renæssance. Folk opdager, at de sparer en betragtelig del af deres indkomst, at deres mad smager dem bedre, og at deres børn er sundere. De nyder selv godt af lidt hårdt arbejde i frisk luft og af at blive inddraget i årstidernes evige skiften og i det tilfredsstillende arbejde det er at bistå naturen med at frembringe smukke og nærende afgrøder – tilsyneladende af ingenting.”
John Seymour, Den selvforsynende have.