Wabi-Sabi, For Artists, Designers, Poets & Philosophers

“Consequently to experience wabi-sabi means you have to slow way down, be patient, and look very closely.”
Leonard Koren

Wabi Sabi

Jeg er fortabt i dette japanske begreb, wabi sabi, og vil gerne vide mere. Men det er jo lidt paradoksalt, med dette “begreb”, at det er ikke noget, man som sådan beskriver. Det er noget man LEVER. (Så vidt jeg forstår). Jeg bestilte nogle få bøger, jeg kunne finde om wabi-sabi, på bibliotek.dk og Leonard Korens bog var den absolut bedste og bedst forklarende.

Wabi sabi rammer min egen længsel, mine egne forestillinger, noget diffust, noget jeg aldrig har kunnet sætte ord på.

Alt er forgængeligt, ting bruges og slides og vi, vores verden, vores ting, er uperfekte og i alt dette findes skønhed. Muligheden for at se det smukke i det, som man ellers ikke ser. At være ydmyg. Stilhed. Det indadvente. Natur. Det er blot få af de ord, som falder mig ind, når jeg tænker (og gør et forsøg på at føle) wabi sabi.

Hvis man tager wabi sabi til sig, behøver man så mere? I mine øjne er her alt, hvad der skal til, for at få et rigt liv. Der vil ALTID være oplevelser at finde, fordi man formår at glædes over det helt nære, det næsten-usynlige. Man stopper med at længes efter nye ting, tøj og flitterstads, for man ser skønheden i, at ting er brugt og slidt og gået i arv. Og jeg tænker på os selv, som mennesker, vores psyke og krop, at kunne være FULDKOMMEN glad for at være den, vi er, som vi er, fordi vi er ‘uperfekte’ og unikke og smukke. Vores hår gråner og rynkerne bliver dybe som floder, fordi vi lever et liv. Det er som det skal være!

Det er en ANDEN VERDEN end den mange af os lever i nu.

Og dén verden venter bare på, at vi træder ind i den. Helt enkelt.

Her lidt fra Leonard Korens bog:

The Wabi-Sabi Universe

Metaphysical Basis
• Things are either devolving toward, or evolving from, nothingness

Spiritual Values

• Truth comes from the observation of nature
• “Greatness” exists in the inconspicuous and overlooked details
• Beauty can be coaxed out of ugliness

State of mind

• Acceptance of the inevitable
• Appreciation of the cosmic order

Moral Precepts

• Get rid of all that is unnecessary
• Focus on the intrinsic and ignore material hierarchy

Material Qualities

• The suggestion of natural process
• Irregular
• Intimate
• Unpretentious
• Earthy
• Murky
• Simple

Wabi-Sabi, For Artists, Designers, Poets & Philosophers
af Leonard Koren

(Har du lyst til at vide mere om Leonard Koren, findes her en artikel: At home with Leonard Koren)

Autentisk Succes

“Autentisk succes består i at have tilstrækkelig med tid til personlige beskæftigelser, der bringer dig glæde, tid til at gøre de kærlige ting for din familie, du længes efter at gøre, tid til at passe dit hjem, din have, din sjæl. Autentisk succes består i aldrig at sige “måske til næste år” til dig selv eller dine kære. Autentisk succes består i at vide, at hvis i dag var din sidste dag på jorden, kunne du sige farvel uden beklagelse. Autentisk succes er at føle sig fokuseret og ligevægtig, når du arbejder, ikke fragmenteret. At vide, du har gjort dit bedste, uanset situationen; at vide inderst inde, at dit bedste er alt, hvad du kan gøre, og at dit bedste altid er nok.

Autentisk succes består i at acceptere dine begrænsninger, slutte fred med din fortid, og fryde dig over dine lidenskaber, så din fremtid kan udfolde sig efter en Guddommelig Plan. At opdage og fremkalde dine gaver, og tilbyde dem til verden som hjælp til at dele dens hærgede hjerte. At betyde noget i andre liv, og tro at hvis du kan gøre det for bare ét menneske hver dag, gennem et smil, en fælles latter, et kærtegn, et venligt ord eller en hjælpende hånd, er du velsignet blandt kvinder.”

Sarah Ban Breathnach, Naturlig overflod.

Introvert

“…I also believe that introversion is my greatest strength. I have such a strong inner life that I’m never bored and only occasionally lonely. No matter what mayhem is happening around me, I know I can always turn inward.”
― Susan Cain

I dag vil jeg gerne linke til andre, som skriver om det at være introvert:

Janne Møller Olsen har på sin blog en absolut fin, kort og enkelt forklaring om det at være introvert og ekstrovert. Prøv at læse her:
Introvert – ekstrovert på absolut kortform

Og hun har også fundet en artikel i Samvirke, som ridser fint op, hvori forskellene mellem introvert/ekstrovert virkelig træder frem. Læs med her:

Samvirke!

I det hele taget: Følg Jannes blog og hendes skriverier! Der er altid stof til hjerte og eftertanke…

Anna Skyggebjerg har skrevet en bog ”Introvert – stå ved dig selv!”, som jeg kan anbefale at læse. Her er lidt om bogen, hentet på Anna Skyggebjergs hjemmeside:

Introvert – Stå ved dig selv (Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset)

Holder du af ensomhed?
Kan du lide at fordybe dig – og vil helst ikke afbrydes?
Vil du helst fejre fødselsdag kun med de nærmeste?
Har du tilbragt fester med at gemme dig på badeværelset?
Er du overforberedt, når du skal holde foredrag, undervise eller præsentere noget?
Skal du bruge tid alene for at komme til kræfter, efter du har været social?

Hvis du svarer ja til de fleste af spørgsmålene, er du sandsynligvis introvert.
Mellem 30 og 50% af os er introverte. Er du overrasket over, at vi er så mange? Det er nok, fordi en del af os lader, som om vi ikke er introverte og anstrenger os for at passe ind i en ekstrovert verden, der hylder de hurtige, de meget talende, de festlige og de selv-promoverende.
Det har vi ingen grund til. For at være introvert er en fin ting.
Introvert handler om ikke længere at slå knuder på sig selv for at passe ind i en ekstrovert verden. Den handler om at stå ved sig selv. Den handler om, hvordan ens eget liv bliver bedre af det. Og om, hvordan de andres liv også bliver bedre af det, fordi de ekstroverte har brug for vores ro og eftertænksomhed. Og ikke mindst handler Introvert om, hvordan vi helt konkret når dertil: Hvilke valg, vi skal træffe – i vores familier, i vores sociale liv, på vores arbejdspladser – så vi hver især kan leve tro mod os selv og yde vort bedste.

Læs med på Anna Skyggebjergs blog:
Hele 3 ting.

Et lille ps:
Jeg er introvert. Rigtig, rigtig meget introvert. I mange år troede og tænkte jeg ”der er noget galt med mig”. Jeg har selv skrevet lidt om det her

Wabi Sabi

For lang tid siden mødte jeg begrebet Wabi Sabi i en bog. Jeg blev ramt af “noget”, men glemte det så igen…

…indtil fornylig da Janne Baun Lützhøft på sin skønne, skønne indretningsblog fortalte om Wabi Sabi. (En indretningsblog med sjæl, så lov mig at kigge derind: Original Indretning) Læs Jannes indlæg om Wabi Sabi her: Wabi-sabi – en naturlig indretning.

Jeg blev nysgerrig efter at vide mere om dette begreb og jeg så bl.a. et tv-program fra BBC på youtube.
“British novelist Marcel Theroux is fascinated by Wabi Sabi, a theory of Japanese aesthetics in which imperfection and transience are the touchstone of beauty.”
Marcel Theroux drager til Japan for at lære mere om Wabi Sabi. Og her i slutningen af udsendelsen får vi en forklaring i en samtale mellem Munken og Theroux. Hvis du ‘spoler’ frem til 1.36 – men jeg har også skrevet ordene her nedenfor.

“Some people allow themselves to be led astray by fame, profit and glory.
But you must distance yourself from those thoughts and reflect,
And choose a path that is good for others, for you and for everyone.
That is the path that leads to Wabi Sabi”

Det er – i mine øjne – stærke og vise ord, som står i stærk kontrast til det samfund vi står i.

Digital Detox. Disconnect to reconnect.

Jeg synes, det her omkring teknologi, menneskelighed og væren er vildt spændende. Vildt vigtigt. Det angår os alle. Eller mange af os. Vi kan jo leve vores liv igennem nettet, hvis vi vil. Selv når vi har slukket for det! Og måske er jeg lidt langt ude, nu, men for mit eget vedkommende: jo mere jeg ‘taler’ på nettet (f.eks. facebook, blogs, instagram, emails, kommentarer hos andre osv.) des mere fylder mine tanker omkring det også. Selv når jeg har slukket for alt, er jeg på. Det lyder måske som volapyk?

I nogle perioder agerer jeg stort set ikke på nettet, og i de perioder forlader min sjæl internettet og kommer tilbage “til mig”.

Langt ude? Er jeg et særligt tilfælde? Hmm…

Som en lille krølle på halen efter de sidste par indlæg om “elektronisk fortabelse”, vil jeg lige gøre opmærksom på begrebet Digital Detox.
Digital Detox handler, så vidt jeg forstår, om at lære at modstå alle disse elektroniske fristelser og blive afvænnet/skabe balance. Der findes en hjemmeside Digital Detox – Retreats m.v., hvor deres slogan er “Disconnect to Reconnect” og det kan ikke siges mere enkelt.

I deres “About/Mission/Philosophy” har de som “underoverskrift”: “We love technology. We love nature. We love balance.”
Og det er lige præcis det, jeg personligt synes er så vigtigt. Balance. Hvilket ikke er ensbetydende med, at jeg er god til det! :O)

Læs evt. her: Mission/Philosophy.

Du kan også lytte til et foredrag her på Youtube: “Is it Time for a Digital Detox?” Foredraget er lidt langt, og det er længe siden jeg lyttede til det, så jeg kan ingengang komme med et godt og fyldigt referat.

Om foredraget:
“At the start of the new year, Daniel Sieberg, author of The Digital Diet: The Four-step Plan to Break your Tech Addiction and Regain Balance in your Life offers timely advice for technology gluttons everywhere, explaining how best to ditch the digital dependency, take back control of your life, restore real relationships, and use technology in a healthier way.” (Tekst fra Youtube)

(Og ellers, prøv at søge på digital detox enten på youtube eller google. Der findes sikkert meget andet.)

Som et lille ps. har jeg fundet et program fra DR2 “Uden skærm”:

“Familien Rønhoff er til dagligt afhængige af deres skærme – moren Charlotte, der er præst, tjekker sin Smartphone hvert 5. minut og sønnen Tobias spiller computer 4-5 timer om dagen. Og det er helt almindeligt. Men nu tager DR2 Uden familiens elektroniske skærme, og ser om en familie i dag kan overleve uden skærme.”

Jeg blev helt ærlig lidt trist af at se udsendelsen.
Men det kan jo ikke nytte noget, at jeg går her og er trist.
Så nu vil jeg slukke min skærm og gå ud i solen.

Du kan se udsendelsen ved at klikke her:
DR2 Uden skærm

What’s on your HappyList?

Det står lidt stille i mit lille hoved pt.
Gråvejret lægger låg på himlen.
Dagene er begyndt at flyde sammen i stille råhygge, hat og briller…
Det føles lidt som om skolen aldrig starter igen.

Og jeg bekymrer mig i det store hele om vores samfund. Og de mennesker, der bor der.

Derfor en lille glad ‘ting’ i dag. Det handler om en “Happylist”. En fin, lille film om små, enkle glæder…

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

“Når sanserne vågner”

“Kun sanserne kan helbrede sjælen, ligesom det kun er sjælen, der kan helbrede sanserne.” Oscar Wilde.

“Vi er skabt til at opleve, fortolke og nyde verden gennem sanserne – vor evne til at lugte, smage, høre, føle, se og fornemme intuitivt. Selvom vi er bevidste væsener, der er i stand til at “opfatte verden med dens væld af skønhed og skræk, lige på vor puls” […] rejser de fleste af os i en sløv trance, og sover fra Mysteriet ved alt hvad der omgiver os. For at blive i stand til at vågne og “begynde at forstå den fantastiske feber, der er bevidstheden, må vi prøve at forstå sanserne […] Sanserne nøjes ikke med at give livet mening i markante eller subtile klarhedshandlinger, men river virkeligheden fra hinanden i dirrende bidder, og sætter dem sammen påny i et meningsfuldt mønster” […] I næste uge vil jeg bede dig standse op et øjeblik hver dag sammen med mig, og forundres over de naturlige gaver, der i så rigt mål er blevet tildelt os […] Se i dag på en blå himmel, hør græsset gro under dine fødder, indånd forårets duft, lad jordens frugter dvæle på din tunge, ræk ud og omfavn dem du elsker. Bed Ånden om at vække din bevidsthed om dine sanseindtryks hellighed.” (Breathnach 22. april)

Arbejde – giver det overhovedet mening?

Et spændende, tankevækkende program på P1 om arbejde og identitet:
Arbejde – giver det overhovedet mening?

“Vi realiserer os selv på arbejdet – og arbejdslivet er kilde til identitet og mening. Men måske havde antikkens filosoffer fat i den lange ende, når de mente, at arbejde var barbarisk tidsspilde? Eksistens handler om ‘det meningsfulde arbejdsliv’ – og farerne ved det.

Filosof Cecilie Lynnerup Eriksen, der er redaktør af antologien ‘Det meningsfulde arbejdsliv’ forklarer, hvad hun mener, der skal til, for at man kan tale om, at et arbejdsliv giver mening – nemlig, at arbejdet er etisk set godt, og at det opleves og anerkendes som meningsfuldt af den enkelte. Det oplever en del mennesker faktisk i dag, og samtidig identificerer de sig stærkt med deres arbejde.

Men det er risikabelt, for arbejdet er et usikkert sted at placere sin identitet, mener en anden filosof, Christoffer Boserup Skov. Han argumenterer for, at vi skal vende tilbage til antikkens ideal om først og fremmest at være gode medborgere – og bruge vores energi på at deltage i udviklingen af samfundet i stedet for at sælge vores sjæl på arbejdet.”

Andrea Hejlskov og Crowdfunding.

NATUREN
“Det var en vild oplevelse at skrælle lagene af. Der er ingen tvivl om, at denne oplevelse har forandret os allesammen for livet. En stor del af tiden var en brat opvågning. En meget sanselig oplevelse. En meget følelsesladet proces.
At bo så tæt på naturen har virkelig været en øjenåbner, jeg tænker at vi som moderne mennesker er enormt fremmedgjorte overfor naturen jeg vil rigtig gerne være med til at formidle den. Tilbage ind i samfundet.
Den er vigtigt, naturen, ved du.”
(Andrea Hejlskov, fra Booomerangs hjemmeside)

Foto tilhører Andrea Hejlskov. Cold.

I dag lidt om “crowdfunding”, som jeg personligt synes, er en genial ide. Jeg sakser lidt ind nederst i indlægget om crowdfunding.

Men dét, jeg rigtig gerne vil vise her, er Andrea Hejlskovs projekt, som man kan gå ind og støtte økonomisk, hvis man har lyst og mulighed for dét. Læs om Andreas projekt her:

Crowdfunding – And the great escape

Foto tilhører Andrea Hejlskov. By the fire.

Andrea ønsker at samle 50.000 kroner ind, så hun kan få tid og ro til at arbejde på sin bog. Og hun er godt på vej! Jeg synes, det er rigtig godt gået og håber virkelig det lykkes!

Lidt om Crowdfunding, sakset fra Booomerangs hjemmeside:

HVAD ER CROWDFUNDING?
Crowdfunding er en ny form for fundraising, hvor man ved hjælp af sit netværk rejser penge til sine projekter og gode idéer. I stedet for at lade et udvalg af fagpersoner i f.eks. Statens Kunstfond eller kommunale puljer bestemme, om ens projekt skal blive til noget, præsenterer man sin idé på en hjemmeside som booomerang.dk og lader det være op til venner, familie, kollegaer og andre interesserede, om projektet skal blive en succes.
Man tager med andre ord sagen i egen hånd og fører en kampagne for sin idé, hvor alle interesserede kan hjælpe projektet på vej ved at donere små eller større beløb efter eget valg. Crowdfunding kan oversættes til netværksfinansiering, og den er et alternativ eller supplement til den mere formelle og traditionelle fundraising.

CROWDFUNDING I DANMARK
booomerang.dk er Danmarks første crowdfunding-side, hvor man kan oprette og støtte projekter inden for kategorier som musik, film, sport, teknologi, social innovation, energi og mange andre kategorier. Man kan sige, at booomerang.dk er et udstillingsvindue for gode idéer og projekter.

(læs videre HER hos Boomerang)

Fotos i dette indlæg tilhører Andrea Hejlskov.

HSP – Særligt Sensitiv

Da jeg for få år siden mødte begrebet “hsp” eller “særligt sensitiv” faldt der en stor sten fra mit hjerte. Her mødte jeg en genkendelighed så stor som hele universet. Mildt sagt. Mig, som altid har følt mig fuldkommen forkert og skæv i denne moderne, hæsblæsende, smarte verden, mødte pludselig “en kasse” hvor jeg kunne passe ind. Jeg har altid være imod det her med at ‘putte i kasser’, men lige præcis denne gang føltes (og føles!) det som en enorm befrielse. Der er andre, der har det lissom mig!

En beskrivelse af HSP – særligt sensitive mennesker, som jeg har fundet hos Sensitiv.dk:

Sensitiv fra fødslen
Nogle mennesker er særligt sensitive fra fødslen. Det vil sige, at de har en høj grad af sensitivitet, som er biologisk betinget. Hvis man er født som særligt sensitiv (eller bogstaveligt talt oversat fra engelsk: højt sensitiv person forkortet HSP), kan man ikke fjerne sensitiviteten. Den er indlejret i nervesystemet. Man kan i stedet lære at leve bedst muligt med den.

Forkerthedsfølelse
HSP er et personlighedstræk, som har forskellig status i forskellige kulturer og miljøer. De fleste særligt sensitive prioriterer visdom, fordybelse og næstekærlighed højt. I omgivelser hvor den slags dyder ikke bliver værdsat – og hvor man skal “bruge albuerne” – kan særligt sensitive mennesker let føle sig forkerte. Følelser af at være anderledes og udenfor i forhold til andre – eller bedre og mere begavede end andre – kan gå helt tilbage til den tidlige barndom.

Vigtigt at udtrykke talenter
Særligt sensitive mennesker fungerer bedst, når de husker, at de har talenter og udtrykker dem. Så føler de sig mindre forkerte og mindre specielle. De trives især godt inden for områder som kunst, design, forskning, undervisning, formidling, metodeudvikling, religion, spiritualitet eller arbejde med sundhed og omsorg. Mange særligt sensitive trives også med at være selvstændige, fordi det giver mere frirum til at være alene og planlægge dagsskemaet på en måde, der forebygger overstimulation.

Jeg er iøvrigt uden tvivl introvert HSP, men både ekstroverte og introverte kan være særligt sensitive.

Læs mere om HSP:
Links:
Sensitiv Balance

Ilse Sand

Ilse Sand har også Elaine Arons test på sin hjemmeside:
Test – er du særlig sensitiv

Bøger:
Særligt sensitive mennesker af Elaine N. Aron.
(den første bog jeg selv læste. Og nu ejer.)

Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle af Ilse Sand.
(jeg har læst bogen. Dejlig enkel, oplysende og kærligt skrevet.)

Youtube:
Søg efter youtubevideoer med Ilse Sand og Lise August. F.eks. har “FrkBryde” samlet en lille, fin række af videoer her:
Særlig Sensitiv – Youtube

Foredrag med Lise August og Elaine Aron finder du ved at klikke her:
HSPSensitiveBalance

Sol. Eventyr og Magi. Begejstring. Træk stikket ud. Og at være Alene.

“I dag står en ny sol op for mig; alting lever, alt er besjælet, det er som om alting taler til mig om min lidenskab, alting opmuntrer mig til at nyde og prise den.”
Anne de Lenclos
(Fra Sarah Ban Breathnach – Naturlig Overflod)

At leve livet langsomt. Være nærværende. Sansende. Solen, der skinner. Første forårsdag.

”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

Jeg trækker stikket ud en uges tid…

Og ønsker jer alle en god weekend!

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt.

Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie:

Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life

I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt:

Tinyhousefamily.com

Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her:
Smalltopia

Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse…
Cabin Porn

Men først skulle jeg dø…

I dag en tekst fra Majbritte Ulrikkeholms magiske univers. Om nye begyndelsers kræven af, at man først siger farvel til noget. Inde i sig selv.

Et uddrag fra Majbritte Ulrikkeholms “Tilbage til jorden”:

“Han [en kat] sad og stirrede på mig med sine klare grønne øjne. Han var gået helt hen til mit ansigt. Helt stille sad han bare der og stirrede på mig.

“Hvad vil du?” spurgte jeg hviskende, for der var noget magisk over ham, som jeg på en eller anden måde ikke rigtig kunne stille op imod.

Han så på mig med sine klare øjne, og pludselig trængte en duft at klart frisk vand ind i rummet til os. Det var, som om det usynlige vand fyldte rummet. Helt frisk vand, som man kunne ånde igennem. Og Mis, som jeg kaldte ham, længe før han blev et rovdyr, sad og snusede i luften til det usynlige, som vi begge to kunne se.

“Vand” sagde jeg til ham. “Frisk vand.”

Og så nikkede han, for han havde også set det nye. Begyndelsen.

Men først skulle jeg dø. En lang og pinefuld død. De fleste mennesker tror, der kun findes én død, men vær venligst opmærksom på, at denne fortæller opererer med en anden slags død, end den vi almindeligvis omtaler som døden, hvis eller når vi overhovedet tør omtale dette fænomen. Der findes en død, som ikke vedrører den fysiske krop, men som udelukkende finder sted på et indre plan, og de mennesker, som har oplevet en virkelig begyndelse, har set, at der forud for enhver begyndelse altid må findes en form for død.

Det er ikke blot en afslutning, der er tale om, men en åndelig død. En sjæls tagen afsked med sider af sig selv, som ikke længere tjener til dets opretholdelse.”

En Artikel. Og lidt tanker om Vinterdvale og Cyklus.

I ugen der gik, var der et interview i Information med Andrea Hejlskov, som bor ude i de Svenske skove med mand og børn.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven.

Jeg håber, I giver jer tid til at læse artiklen.
Og evt. skimme kommentarsporet. Det er interessant at læse de mange forskellige holdninger til dét liv Andrea og Familien har valgt.

Og Andrea har også en blog. Det vender jeg tilbage til sidst i indlægget.

For her laver jeg lige et lille kluntet tankespring:
Om vores vinter, hvor alt (undtagen os mennesker) tilsyneladende går i dvale. For at springe op og ud i livet igen om et øjeblik, når det bliver forår.

Året bærer sin egen cyklus, forår, sommer, efterår, vinter.
Ligesom kvinden bærer månerne i sig. (Hvor de færreste kvinder desværre får lov til at tage sig af sig selv og favne disse måner.)

Men hvad nu hvis det samme gør sig gældende for årets cyklus og vores menneskelige natur i cyklus. Hvad nu hvis vores krop og sjæl i virkeligheden trænger til at gå i dvale, i hi, slumre, mærke mørket og lyset, og at få tiden og roen langt ind i kroppen…
…før alt springer ud igen… og verden byder på ny vitalitet og kraft og farver.
Hvad nu hvis vi ville blive langt gladere mennesker af at indrette os efter cyklus og ‘årets gang’. Måske ville vi finde mere tilstedeværelse. Mindre jævnhed. Mere Livskraft.

Andrea, som mærker livet ude i skoven, har en blog og skrev et indlæg, som gav stof til eftertanke. Hun giver mig tit og ofte stof til eftertanke…
Hibernation

Men vi ræser jo derudaf. Vi har ingen kontakt med cyklus, hverken kvindens eller årstidens.

Men hvad nu hvis…

Tjah…
Jeg ved ingenting og har ingen svar. Men.
Bare en tanke.

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget.

Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden.

Men overdriver man denne form for opdragelse, er det som at forbyde den vitale kraft at danse. Det vilde jeg er ikke sløvt og tomt, hvis det er ægte og sundt. Det er vågent og reagerer på enhver bevægelse eller ting af betydning. Det er ikke spærret inde i et absolut mønster, som gentager sig under alle omstændigheder. Det har kreative valg. Den instinkt-skadede kvinde har intet valg. Hun er lænket.”

(Clarissa Pinkola Estés – Kvinder som løber med ulve. s. 241 og 242)

“Samfundets hastighed gør os angste”

I Kristelig Dagblad, 5. oktober 2012, tages emnet hastighed og angst op: At noget tyder på, at der bliver flere og flere med angst i vores samfund, fordi Mennesket simpelthen ikke er indrettet til et liv i hast:

Samfundets hastighed gør os angste

”250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge.”

[…]

”Jes Gerlach (overlæge i Psykiatrifonden) er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen. ”På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne,” forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel af isolation og ensomhed.

Raben Rosenberg, der er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Region Midtjylland, mener, at udviklingen hænger sammen med, at den menneskelige hjerne ikke er tilpasset det moderne liv. ”Vi ved ikke, om der er en reel stigning i antallet af angsttilfælde, men problemet er tilstrækkelig hyppigt til, at det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Vi har en hjerne, der er udviklet for 40.000 år siden, og den er ikke egnet til de samfundsforhold vi byder hinanden, og det afspejler sig i den store forekomst af angst og depression. På engelsk siger man, at der er et mismatch mellem den hjernemæssige udrustning og vores leveforhold. Men vi kan ikke gå tilbage, som vi levede i stenalderen,” siger Raben Rosenberg.
[…] ”Det, man kan se i dag, er, at jo hurtigere vi løber, jo mere vi skal nå, og jo flere krav, der stilles til os, som vi måske ikke kan nå eller klare, desto større er risikoen for angst. Der er brug for pauser, som giver mulighed for at skabe balance, men hastigheden er høj i vores kultur, så de pauser udebliver desværre ofte, ” siger Psykiatrisk overlæge Jørgen Due Madsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mærket de her ting på egen krop og sjæl. Og lige præcis ovenstående problem er måske min drivkraft for at skrive på denne hjemmeside… et stort ønske om at noget forandres i vores samfund… at vi finder fred og balance i vores arbejdsliv. Og heraf fødes større rummelighed for hinandens forskellighed, måske?

Et lille ps:
Hvis de her ting interesserer dig, så læs også en tidligere tekst om arbejde, tidspres og rummelighed = rytmisk velfærd, her:
Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22

Thoreauvian simple living: unelectrified, timeless tiny home

Timeless Time. Jeg er tiltrukket af denne livsstil. Se f.eks. hvordan hun laver mad. Helt enkelt!

Drømme som vejvisere. Når du ser en reklame eller et hus, du simpelthen bare MÅ have!

Jeg ved jo ikke om Det Hus* nogensinde bliver vores. Eller måske. Vi må jo selv sørge for at realisere vores drømme. Men det kan jo også godt være, det handler om noget helt andet. Ligesom når man ser noget i en reklame, og man tænker, at anskaffer jeg mig dét, så får jeg også dét. Men hvad ER det der “det”?

Jeg springer lige lidt i mine fortællinger: Jeg husker, jeg engang fik et H&M katalog. Dér var noget tøj, jeg simpelthen MÅTTE have. Jeg bestilte det og fik det og var da også glad for det. Men det var jo ikke NØDVENDIGT. Jeg gav mig til at tænke over, hvad det var, som gjorde, at jeg simpelthen måtte eje det tøj. Jeg kiggede igen i kataloget og så, at bag modellerne var smukke bjerge, natur, luft…

Bingo.

Jeg ønskede mig natur. Bjerge. Luft… Frihed?! Ah… det kan man jo ikke købe sig til. Men der gik en prås op for mig. Der var altså et skjult behov bagved mit umiddelbare behov.

Tilbage til huset.

For det er klart, at jeg har tænkt på, hvad det er ved det hus, som sådan kunne sætte et større oprydningsprojekt igang. Et oprydningsprojekt, som skulle gøre det lettere at flytte, komme videre. Rejse lettere.

Og jeg følte mig frem til:

Natur (haw, klitter, frodighed omkring huset.)
Enkelthed (eftersom der kun var ganske få, smukke møbler inde i huset. Ingen ekstra ting, ingen rod, men masser af træ, lys og luft.)
Eventyr. (At bo et nyt sted, ukendte rum, nye muligheder… jeg har en lille nomade i mig og har flyttet ofte, indtil vi købte hus for 6 år siden, suk…)
Frihed (at leje, fremfor eje. Masser af natur omkring, fremfor mennesker og huse. At blive fri for følelsen af at blive iagttaget… )

=

Natur, enkelthed, eventyr, frihed.

Uanset hvad der kommer til at ske, og om vi fanger det hus, vi så, så er disse fire begreber et godt pejlemærke for, hvad jeg/vi ønsker os i vores liv.

Drømme er vejvisere.

Og det gælder også, når du/jeg ser et eller andet du/jeg simpelthen MÅ HAVE. Prøv at vente et øjeblik. Prøv at tænke dig lidt om: Hvad ligger bagved?

Det er en sjov og fin analyse. Som måske ovenikøbet kan spare dig for at bruge flere penge og i stedet gemme penge til det, som virkelig ligger bag…

Prøv!

;O)

*Beklager at linket ikke virker. Det handler om et hus vi så. Et drømmehus.

Drømmen om det nøjsomme

En podcast om ikke at eje = uafhængighed… om begæret efter behovsudsættelse… om Thoreau… og om at blive ejet af det man ejer….

Den første halve time i Eksistens DR1:
Drømmen om det nøjsomme.

Læs om udsendelsen her (hentet fra DRs hjemmeside):
Nogle mennesker, som feks. Bonderøven vælger at leve et nøjsomt liv på jord, selvom muligheden for at have meget er der.

– Selvom der er en krise der kradser, så er der også et tilvalg af ikke at have så meget, siger filosof, Anders Fogh Jensen.
Mere enkelt
At vælge ikke at have så meget er et valg nogle træffer for at blive mere uafhængige og frie.

Én af dem er Bonderøven, Frank Erichsen, der er kendt fra DR1.

– Så bliver det bare mere enkelt og mere bekymringsfrit, siger han.

Og nøjsomheden er også filosofisk interessant. Og er blevet brugt flittigt igennem historien til at opnå erkendelse. Blandt andet i munkeklostrene i det fjerde århundrede, hvor de dyrkede askesen.

En bestræbelse på at gøre sig fri, og finde meningen et andet sted.
Kommunikativ nøjsomhed
Og noget kunne tyde på at den samme længsel lever i dag.

-Vi har på en måde længe fået foregøglet at vi kunne blive lykkelige af at bruge penge, men det er som om vi er ved at indse at den meningsfuldhed bliver ikke indfriet. siger Anders Fogh Jensen.

Og der er altså nogle der reagerer ved at fravælge.

Og ifølge filosof, Anders Fogh Jensen handler det ikke bare om forbrug. Men han ser også en tendens til at folk er ved at få nok af, konstant at kunne kommunikere via mail, Facebook og mobiltelefoner.

– Vi bliver simpelthen udmattede af at kommunikere så meget, så derfor prøver vi at søge nærhed i stedet for at være i kontakt med så mange som muligt.

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) )

Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres.

Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo lyder som om jeg foragter andre, foragter Liv, foragter Alt Det så mange andre Arrangerer og åbenbart synes er sjovt og nødvendigt… Det lyder jo mest af alt som om jeg ønsker at vende verden ryggen. Men sådan er det jo ikke. Jeg elsker den verden, der hedder Natur. Og. At tale dybt og inderligt med en kær ven. Jeg elsker meget af den kultur, der skabes af mennesker – det er jo fantastisk, hvad vi kan! Jeg elsker min familie. At se ting gro. At skabe i mit eget rum og dele det. At skrive her… Jeg rækker jo UD på min egen måde.

Se, det blev lidt personligt i dag,,, og det hele er en optakt til en TED.com video, som en bekendt delte på fb.

Og jeg blev både lettet og glad, imens jeg Så og Lyttede…

En tilføjelse,
hun har en hjemmeside,
se eksempelvis hendes 16 punkts manifesto
Herfra punkt 6: The next generation of quiet kids can and should be raised to know their own strength.

Hjemmeunger

Fornylig fandt jeg en hjemmeside for hjemmegående forældre. Hjemmesiden har også et forum, hvor man kan debattere og stille spørgsmål.

Se, det er lige netop sådan en side jeg selv har tænkt at lave, netop fordi jeg synes, der er behov for det. Og jeg må indrømme, at jeg er enorm glad for nu at finde ud af, at der allerede eksisterer sådan en side! (…og jeg kan koncentrere mig om at skrive her… :O) )

Kvinden bag er Jane Thoning Callesen, hjemmegående mor og kandidat i journalistik. (Læs Her.)

Og jeg bliver særlig glad, når jeg læser sådan en note her, på siden “Om Hjemmeunger”:

“Frihed til at vælge

Hjemmeunger.dk er et fristed og en inspirationsportal for kvinder, der vælger hjemmelivet til – ikke en kritik af dem, der vælger det fra.

Vores holdning er, at enhver kvinde (og mand!) er fri til at træffe de valg, der føles rigtigst for deres egen familie. Der findes mange måder at skrue et fantastisk familieliv sammen på og tusindvis af veje til en lykkelig barndom.”

Så lov mig, at du kigger ind derovre, hvis det er noget, du selv går og tænker på og/eller har valgt at leve som hjemmemor eller hjemmefar.

Klik her:
Hjemmeunger

og deres forum:
Hjemmeunger Forum

Graham Hill: “Less stuff, more happiness”

Jeg vil vise jer video med ord til eftertanke, om dét at vælge at bo småt:

Writer and designer Graham Hill asks: Can having less stuff, in less room, lead to more happiness? He makes the case for taking up less space, and lays out three rules for editing your life.

“Less stuff, more happiness” er titlen. Det kan vist ikke siges meget mere præcist.

TAK til “Slowman” som gav mig dette link i en tidligere kommentar.

Fortrydelsen?

Vi laver alle fejl og fumler. Vi søger og vælger til og vælger fra. Vi kan ikke få det hele, vi kan ikke nå det hele og nogle af vores ønsker kan være modstridende.

Jeg har det ambivalent med begrebet FORTRYDELSE. Jeg har ting i mit liv, som jeg fortryder. Eller gør jeg? Nej, egentlig ikke. Enhver fejl (eller var det overhovedet en fejl?) har bragt mig her, hvor jeg er nu.

Så hvad er det, jeg ønsker at sige, med at bringe nedenstående artikel? For er det ikke lidt bizart med en “Top fem: Det fortryder vi før døden”?
Jeg tror, det handler om at stoppe op og overveje, om man ønsker en forandring. Om man lytter til sig selv. Tør og gør man dét, man virkelig ønsker sig. Eller er man holdt op med at lytte til sig selv, fordi der er så meget larm af reklamer/trends/indre stemmer/burde/have/normer/ikeasofaer-babymærkevaretøj-samtalekøkkener osv. … måske mangler man mod og måske føles det uoverskueligt at skabe forandringer… Tjah…

?

Men kig selv.
Og læs evt. også kommentartråden – det er interessant at læse, hvad andre tænker…: Top fem: Det fortryder vi før døden

“Tre ting jeg lærte, mens mit fly styrtede ned…”

Et fly nødlander i Hudson floden i New York i januar 2009. Ric Elias fortæller på ted.com om de tanker, der går gennem hans sind, da han sidder som dødsdømt i flyet, der begynder at styrte.

Lidt at tænke over på en helt almindelig ualmindelig onsdag, hvor det er op til os selv at ændre noget… selv de småbitte ting … hvis vi ønsker det.

Brave Face.

Jeg har tabt mit “brave face” og spørgsmålet er om det overhovedet eksisterede. Og måske er et brave face nødvendigt for at begå sig i det pulserende liv… det “virkelige” liv derude i samfundet?
Jeg ved det ikke.
Det lykkedes ikke for mig. Jeg må leve langsomt, for at leve.

Seventeen seconds and I’m over it
Ready for the disconnect
Putting on a brave face
Trying not to listen
To the voices in the back of my head

Fra Easy way out af Gotye…

Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Selvforsyningsforum og Inspirationsblogs til hjemmeliv.

Drømmer du om sænke farten i dit liv og få mere tid hjemme, så find opmuntring herinde på bloggen “Down to Earth”. Rhonda og hendes mand lever en tilværelse, hvor de dyrker en stor del af al deres grønt, de har høns, laver deres eget sæbe m.m. Hun fortæller så hjerteligt, inspirerende og rummeligt, at jeg personligt er dybt betaget og får lyst til at gøre det samme. Som hjemmegående har jeg alle muligheder, men mine interesser er pt. et andet sted og tiden kan jo ikke strækkes mere end den kan. Men en dag håber jeg, jeg tager endnu et skridt ud i et mere selvforsynende liv. Jeg synes, det er noget at det, som giver den dybeste mening.

Down to earth

I denne sammenhæng må jeg lige nævne et dansk selvforsynings-forum til jer, som ønsker at iværksætte mere selvforsyning i jeres tilværelse – eller måske allerede gør det:

Selvforsyningsforum

Og så er der Amanda Soule, Soulemama, som også lever et hjemmeliv med mand og børn. Det er helt og aldeles skønhed og kærlighed, hun viser på sin blog. Selvforsyning, hjemmesyning, et rigtigt “handmade home”… meget inspirerende, så jeg nærmest får åndenød. Kig ind:

Soulemama

At skabe og forsvare dit kreative rum

“Hvis man ønsker at styrke sin kreativitet, er det vigtigt at skabe sit eget rum. Ikke kun indeni. Men også i den ydre verden, hvor tingene skal tage form. Et sted, hvor man kan rode og regere, præcis som man har lyst. Hvis dette ikke er muligt, må man indrette et hjørne, et bord, hvad som helst. Bare et lille sted “det er mit”. Kreativiteten er en sommerfugl uden fornemmelse for tid og begrænsninger, og den har det med at visne bort, hvis den ikke oplever, at dens ejer virkelig har tænkt sig at forsvare den bevæbnet til tænderne med vovemod og gode argumenter, når familien forlanger en hjørnesofa eller en tv-krog, der hvor man lige havde indrettet et malerhjørne eller en sykrog. Det er en rigtig dårlig idé, at indrette sig således, at man skal pakke ned og væk, hver gang man har en pause fra arbejdet. Denne form har en tendens til at svække arbejdsmoralen.
“Åh, jeg orker næsten ikke at stille det hele op igen.”
Man når at blive træt, inden man igen har fået indrettet sig. Forsøg så vidt muligt at finde en mulighed for, at tingene står på en sådan måde, at de nærmest kalder på den, der skal skabe noget.”

Majbritte Ulrikkeholm, fra Det Magiske Rum

Vi elsker stilhed

I vores kultur er det dem, der støjer, som bliver hørt…
(Fra foreningen Vi elsker stilhed’s hjemmeside)

Foreningen “Vi elsker stilhed” er opstået udfra behovet for støjfrie miljøer. Eller hvis man f.eks. er generet af kirkeklokkers bimlen og bamlen – i stedet ku de vel bare sende en sms, de kære folkekirker?! Ilse Sand, cand. theol og forfatter til bogen “Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle”, er stifter af denne forening.

Tjek hjemmesiden ud her:
Vi elsker stilhed

Og Ilse Sands hjemmeside:
Ilse Sand

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker:
Til forsvar for familien.
Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker.

Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet.

At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem.

Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. Og børn. Hvem er børnenes advokat? Hvornår kommer børnefrigørelsen? Er det ønskværdigt for et barn at tilbringe så mange timer i institution, hvor personalet har susende travlt og der er larm og tumult dagen lang? JA, de kan vænne sig til det – men det, at man vænner sig til det, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med det er godt.

Som artiklen påpeger har børnene ingen advokat. Børnene har ingenting at sige. De kan ikke vælge. Og vi som voksne, ansvarlige mennesker overlader en stor del af pasning, opdragelse og samvær med børnene, til staten. Vi fravægler at tage del i Barndommens Land.

Er det virkelig det vi vil? Giver det mening, derinde i hjertet?

Prøv at læs med – artiklen finder du her:

Til forsvar for familien

Fortravlethed og Arbejde mod Poesi, Filosofi og selve Livet.

img_1807_2
”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”
Henry David Thoreau, Civil ulydighed, s. 80

Fra en hjemmegående husfars bekendelser…

”Alligevel har jeg stress – mere, synes jeg sommetider, end den travleste direktør i forretningsverdenen. Men det er stress af en anden karakter: at prøve at undgå den gyldne stråle fra hans tissemand, når jeg skifter ble på ham; at prøve at tvinge ham til at spise sin babymos; og hele tiden holde øje med ham for at sikre mig, at han ikke snupper en gaffel fra opvaskemaskinen og jager den ind i øjet eller i en stikkontakt eller forsvinder, når jeg vender ryggen til, så jeg aldrig ser ham mere.

Se, dét er stress…”

[…]

“Så hvis du for eksempel ser mig komme gående på gaden med klapvognen en solskinsdag, solbrændt, iført hawaiiskjorte, fløjtende lidt for mig selv, og jeg standser for at klappe en forbipasserende hund, kan du måske være tilbøjelig til at sige: ”Tak skal du ha’, sikken et liv. Den fyr har ikke en bekymring i denne verden.”

Men du ville være galt afmarcheret. Bag mine fløjtende læber og mit solbrændte udseende gemmer sig en arbejdende hjerne; den behandler data, beregner odds i en række mulige scenarier ligesom en skakcomputer og kører et sikkerhed-først-underprogram: Hmmm, det der attenhjulede køretøj ser ud til at ville skære hypotenusen af hjørnet – træk klapvognen en meter tilbage. Hmmm, det der skilt hænger i en spids vinkel i et område med 20 km/t hastighedsbegrænsning – foretag en undvigemanøvre. Hmmm, den der pittbull vejer omkring tres kilo, og dens ejer har tre synlige tatoveringer og to piercinger – løft barnet op i skulderhøjde.”

Ovenstående citater er hentet fra “Jordemormand – en hjemmegående husfars bekendelser” af David Eddie. David vælger at være hjemmegående far ved sin søn og bogen er en varm, humoristisk og seriøs beskrivelse af livet som hjemmefar.

Tabte ambitioner og lettelse. Hvad vi er.

”Prisen vi har betalt, for at forvente at blive til meget mere end vores forfædre, er en evig bekymring for at vi langt fra er, hvad vi kunne være.”

William James citeres:
”Lettelsen ved at give afkald på ambitioner er lige så stor som glæden ved at få dem tilfredsstillet. Man føler sig sært let om hjertet, når ens absolutte mangler på et givet område bliver regnet for helt i orden. Hvor ville det være skønt, hvis vi en dag kunne opgive at stræbe efter at være ung eller slank. ’Gud ske tak og lov’, siger vi, ’så er de illusioner tabt’. Alt hvad der lægges til selvet er en byrde såvel som en ære.”
Alain de Botton, Status Angst

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke.

Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende.

Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters.

Det er befriende!

Så, klik ind her og oplev hende fortælle:

Aimee Mullins and her 12 pairs of legs

“Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins.

(Linket til klippet fandt jeg i en kommentar til Thorborgs “Gør dit træben til en guldåre”. Tak! Fotoet af Aimee Mullins Boots er iøvrigt fundet her. If you want me to remove the photo, please contact me!)

Øjeblikkets betydning. Det unikke, som aldrig kommer igen.

Henry David Thoreau er på mange måder en stor inspirationskilde i mit liv. Erik Skyum-Nielsen sætter her ord på, hvad det bl.a. er, som gør, at Thoreaus tekster og tanker er så pokkers interessante, opmuntrende og tankevækkende:

“Hans stil bæres af klarhed og kløgt, af personlig integritet, og præcis denne ro sætter ham i stand til pludselig at skride ud i sproget og demonstrere abrupt humor og stille underfundighed. Hans skrivemåde afspejler hans fornemmelse for det unikke, det som aldrig kommer igen, øjeblikkene som han må møde med nysgerrighed og pivåbne porer:
”I al slags vejr, når som helst, dag og nat har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke, skære mærker for dem i min stok, at stå netop der hvor to evigheder, fortid og nutid, mødes, nemlig i nuet; at balancere på denne smalle streg.”

Dette svarer i hans bogføring til, at stilen bliver, ikke en vej, og da slet ikke en boulevard, men en slynget skovsti, ad hvilken man går langsomt og stadig undrende. At læse Thoreau bliver at vandre, ikke for at få motion, ej heller for at nå frem til andet end blot tilfældigt mål. Turen bliver en glæde i sig selv. Man støder ustandselig på noget, man ikke tidligere har bemærket, eller det tilvante kan med ét få lov til at fremtræde i ny belysning.

(Artikel af Erik Skyum Nielsen: Han gik ture – portræt af Henry David Thoreau / Information 3.10.97)

At skabe sit Livsbillede


“Jeg opdagede efterhånden, at mit livsbillede var noget jeg selv skabte. Jeg kunne vælge at fylde mit liv med positive tanker eller negative. Og samtidig med at jeg nu var begyndt at fokusere på det positive, kunne jeg se, at mine omgivelser også ændrede sig. For i og med at jeg var holdt op med konstant at kritisere mig selv, havde jeg nu overskud til at se det positive ved andre mennesker. Jeg kunne se, at det faktisk var nogle dejlige folk, der omgav mig og at verden også var fuld af skønhed, godhed og harmoni.”
Katrine Rudolph fra Et liv med tid til livet

Det har jeg ikke tid til at se på!


“Det er tåget efterårsvejr. Alting er dryppende vådt, og idet han ser ned i kanalen, falder en vanddråbe ned fra en kastaniegren og danner en stor boble, der langsomt sender ringe ud til alle sider. ”Det har jeg ikke tid til at se på,” er den første tankebevægelse, der rører sig i ham. Men det ville han ikke have tænkt, hvis der ikke havde været noget i synet, der havde gjort forsøg på at fængsle ham. Sådan sker det tit, at småting kunne søge at tale til en og fange en. Så skal man altid blive stående. Der er ikke så meget i livet, der kan tale fint, at man har råd til at gå forbi. Bliv stående! Brug de få øjeblikke, du lever, til at se det vidunderlige i småtingene.”

Ludvig Feilberg (1849-1912)

Kvinder og Måne og Være Tilstede.

Jeg har ganske vist lagt denne tekst ud før, på en anden blog. Men denne tekst gjorde en forskel for mig – om hvordan jeg/vi har mistet føling med Cyklus – og hvor stor en gave vi har. Jeg holder meget af denne tekst…

‘…Med blyantspidsen, bankede Winona let på cirklens toppunkt, hvor hun havde tegnet fuldmånen:
“Ved deres fuldmåne er kvinder i deres mest givende hjørne overfor de, der er omkring dem. Hun lyser for dem. Hun er til tjeneste for dem. Hendes genskær er et stærkt lys for hendes familie, hendes venner og hendes cirkel. Hendes liv leves inden i denne fulde cirkel.” Winonas hænder bevægede sig udad i cirkelbevægelser, for at understrege hvordan en kvinde skal give ud af sig selv.

“I hvide kalder det den frugtbare tid, og måske er også dét et godt navn. For vores frugtbarhed ligger i modtagelsen og refleksionen. Vi kaster lys over dem omkring os. Men…” her holdt Winona en pause for at finde det rigtige udtryk, “der kommer en tid, hver måned, hvor kvinden går ned i sin månes mørke.” Winona pegede på det nederste af cirklen, hvor tiden for ingen måne var tegnet som en sort cirkel.

“Det er i denne tid,” fortsatte Winona, “at kvinden har brug for at trække sig indad til stilheden, væk fra hendes kreds af familie og venner. De ældste vidste dette og plejede at have et sted hun kunne gå hen for at være i stilhed. Det blev kaldt for månehytten. Det er selvets tid. Ensomhed. For kun i ensomhed kan en ny måne fødes inden i hende.”

“Og hvad hvis hun ikke trækker sig tilbage?” spurgte jeg. “Hvis hun vedbliver at være i tingenes midte, hvad så, Winona?”
Winona kunne ikke have vidst, at jeg var arbejdsnarkoman.

“Så, Meggie, er hun altid i halvmånen, aldrig fuldt tilstede for andre, aldrig fuldt tilstede for sig selv. Der er intet nyt liv. Der er ingen død. Årstiderne eksisterer ikke. Alt er ensformigt.” ‘

(Fra Winonas visdom af Priscilla Cogan.)