All posts filed under: Film Radio Lyd m.m.

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Jeg skrev engang om Katrine Rudolphs fantastiske bog Et liv med tid til livet. Læs den, hvis du har drømme om et enklere liv på landet. Du kan finde indlægget om bogen her: Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet Det viser sig, at Katrine Rudolph også har en Youtube-kanal og har haft det i flere år, uden jeg har opdaget det! Sikke noget. Du kan finde hendes youtube kanal her: Katrine Rudolph Youtube Jeg glæder mig selv til at se, hvad hun har på hjerte.

Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Ønsker du at ændre din digitale adfærd, så prøv at lytte til dette program med Thomas Skov. Det er muntert og motiverende. I hvert program taler han f.eks. med forfatteren til bogen SLUK, Imran Rashid. (Jeg har skrevet om bogen her.) Thomas Skov – Jeg er mobilafhængig Jeg kan f.eks. selv genkende Leonora Christine Skovs måde at nedskrive på papir, hver gang hun får trang til at google noget, i stedet for at google det straks. Det er en enorm god øvelse i at lade være med konstant at forstyrre sig selv med at gå online bare for en pludselig indskydelse.

3 gode finanskrise/boligboble-film.

The Big Short: “Det går ufattelig godt for bankerne i 2000’erne, takket være uigennemskuelige lånepakker, der udnytter de jævne borgere. En lille gruppe klarsynede outsidere spår, at boligboblen nødvendigvis må briste – så de beslutter at satse imod markedet! Deres uhørte manøvre bringer flere rystende realiteter om storfinansens svinestreger for en dag.” Tekst fra Scope. Med på rollelisten er Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt i denne ‘finanskrisefilm’. Jeg har helt ærligt svært ved at begribe de finansielle metoder/typer af lån/obligationer og hele det mærkværdige økonomiske univers… Jeg lånte filmen via bibliotek.dk, men film kan nu også ses på Netflix.. 99 Homes: “Ærligt og hårdt arbejde betaler sig ikke! Det lærer Dennis Nash, på den hårde måde, da han må forlade sit barndomshjem og bliver sat på gaden af den karismatiske og bevæbnede ejendomsspekulant, Rick Carver. Hjemløs og ydmyget må Nash flytte sin mor, Lynn, og 9-årige søn til et usselt motel. Alt synes tabt, men så opstår der en mulighed for at slå en handel af med djævlen. I et desperat …

Fem Gode Fordybelser:

1. “Happiness only real when shared.” (citat fra Into the Wild) Se filmen Into the Wild. Min søn lånte den fornylig til mig i bogbussen. Jeg har set den hundrede gange, mindst. Jeg bliver aldrig træt af den. Hvis du låner den, så sørg også for at se ekstra-dvd’en. Den går dybere ind i historien. Og om at lave filmen. F.eks. ventede Sean Penn 10 år på at få godkendelse af Christopher McCandless’ forældre til at lave filmen. “I read somewhere… how important it is in life not necessarily to be strong… but to feel strong.” (citat fra Into the Wild) … 2. Denne lille selvbiografiske stribe af Dav Pilkey – manden, der står bag heltefortællingerne “Kaptajn Underhyler”: Om at tro på at det kan lade sig gøre!!! Og at give denne tro videre til vores børn. Dav Pilkey bio. … 3. Fotografier, som rammer min længsel efter langsomhed, nærvær og natur: The Yard … 4. Øhm, ja en interessant artikel om, hvorfor sådan nogen som mig rammes af sådan nogle fotos, som vises i …

Digital Detox. Disconnect to reconnect.

Jeg synes, det her omkring teknologi, menneskelighed og væren er vildt spændende. Vildt vigtigt. Det angår os alle. Eller mange af os. Vi kan jo leve vores liv igennem nettet, hvis vi vil. Selv når vi har slukket for det! Og måske er jeg lidt langt ude, nu, men for mit eget vedkommende: jo mere jeg ‘taler’ på nettet (f.eks. facebook, blogs, instagram, emails, kommentarer hos andre osv.) des mere fylder mine tanker omkring det også. Selv når jeg har slukket for alt, er jeg på. Det lyder måske som volapyk? I nogle perioder agerer jeg stort set ikke på nettet, og i de perioder forlader min sjæl internettet og kommer tilbage “til mig”. Langt ude? Er jeg et særligt tilfælde? Hmm… … Som en lille krølle på halen efter de sidste par indlæg om “elektronisk fortabelse”, vil jeg lige gøre opmærksom på begrebet Digital Detox. Digital Detox handler, så vidt jeg forstår, om at lære at modstå alle disse elektroniske fristelser og blive afvænnet/skabe balance. Der findes en hjemmeside Digital Detox – Retreats m.v., …

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig… Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv… At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur… Den stille desperation? …små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme… Filmen har sig egen hjemmeside her: I’m Fine, Thanks Movie (Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Arbejde – giver det overhovedet mening?

Et spændende, tankevækkende program på P1 om arbejde og identitet: Arbejde – giver det overhovedet mening? “Vi realiserer os selv på arbejdet – og arbejdslivet er kilde til identitet og mening. Men måske havde antikkens filosoffer fat i den lange ende, når de mente, at arbejde var barbarisk tidsspilde? Eksistens handler om ‘det meningsfulde arbejdsliv’ – og farerne ved det. Filosof Cecilie Lynnerup Eriksen, der er redaktør af antologien ‘Det meningsfulde arbejdsliv’ forklarer, hvad hun mener, der skal til, for at man kan tale om, at et arbejdsliv giver mening – nemlig, at arbejdet er etisk set godt, og at det opleves og anerkendes som meningsfuldt af den enkelte. Det oplever en del mennesker faktisk i dag, og samtidig identificerer de sig stærkt med deres arbejde. Men det er risikabelt, for arbejdet er et usikkert sted at placere sin identitet, mener en anden filosof, Christoffer Boserup Skov. Han argumenterer for, at vi skal vende tilbage til antikkens ideal om først og fremmest at være gode medborgere – og bruge vores energi på at deltage i …

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1. Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften… Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…” … Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv. I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”. Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” …

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri: Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR. Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11: ”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn. Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.” […] ”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, …

Drømmen om det nøjsomme

En podcast om ikke at eje = uafhængighed… om begæret efter behovsudsættelse… om Thoreau… og om at blive ejet af det man ejer…. Den første halve time i Eksistens DR1: Drømmen om det nøjsomme. Læs om udsendelsen her (hentet fra DRs hjemmeside): Nogle mennesker, som feks. Bonderøven vælger at leve et nøjsomt liv på jord, selvom muligheden for at have meget er der. – Selvom der er en krise der kradser, så er der også et tilvalg af ikke at have så meget, siger filosof, Anders Fogh Jensen. Mere enkelt At vælge ikke at have så meget er et valg nogle træffer for at blive mere uafhængige og frie. Én af dem er Bonderøven, Frank Erichsen, der er kendt fra DR1. – Så bliver det bare mere enkelt og mere bekymringsfrit, siger han. Og nøjsomheden er også filosofisk interessant. Og er blevet brugt flittigt igennem historien til at opnå erkendelse. Blandt andet i munkeklostrene i det fjerde århundrede, hvor de dyrkede askesen. En bestræbelse på at gøre sig fri, og finde meningen et andet sted. …

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside. KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72. … “Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side, og det er dét dyk, ingen vil tage” Jytte Abildstrøm. • Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken. • Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter? • Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord. • Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér! • Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting. • Få gode kærlige tanker ind i sjælen. • Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”. • Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker. • Vaner er menneskets værste …

Graham Hill: “Less stuff, more happiness”

Jeg vil vise jer video med ord til eftertanke, om dét at vælge at bo småt: Writer and designer Graham Hill asks: Can having less stuff, in less room, lead to more happiness? He makes the case for taking up less space, and lays out three rules for editing your life. “Less stuff, more happiness” er titlen. Det kan vist ikke siges meget mere præcist. TAK til “Slowman” som gav mig dette link i en tidligere kommentar.

Play Again. Børns skærmforbrug. At miste kontakt med leg og natur.

Hos Slow Famliy Living faldt jeg over denne tankevækkende tekst om en film “Play again”, som handler om amerikanske teenageres computer og tv-forbrug. Og stiller spørgsmålet, hvordan kan børn føle nogetsomhelst behov for at passe godt på naturen, når de aldrig oplever den? Hvad sker der, når legen fjernes fra barndommen? Filmen skildrer disse børns forbrug og hvad der sker, når børnene inviteres ud i de smukkeste skove, den smukkeste natur.  Slow Family Living, som beskriver filmen, berører også i indlægget, om den virtuelle verden af sms’er og facebook får os til at undgå at se hinanden? Altså – virkelig SE? Og hvordan er det vi ønsker at vores børn skal opleve verden, igennem vores handlinger: Sidder vi selv med snuden i computeren, når børnene er omkring os, eller… Det nævnes at det gennemsnitlige skærmforbrug for børn er 7,5 timer om dagen på hverdage og i weekenderne 12-15 timer! Klik ind og læs med hos Slow Family Living: Play Again (Slow Living Family) eller klik dig direkte ind til filmen Play Again: Play Again (The Movie) Se det tankevækkende filmklip her:

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke. Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende. Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters. Det er befriende! Så, klik ind her og oplev hende fortælle: Aimee Mullins and her 12 pairs of legs “Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins. (Linket til klippet …

Into the Wild

En filmoplevelse er altid en individuel oplevelse. Forleden så jeg “Into the Wild” og det er én af de mest intense, smukke, langsomme, tryllebindende film, jeg har set. Filmens ideologi rammer min inderste kerne og vækker en genklang, som jeg har svært ved at forklare. Fordi jeg er et produkt af i dag, fordi jeg er en almindelig kernefamiliemor og forbruger af supermarkedets kolonialvarer, fordi der er en afgrund så dyb at springe over, mellem mig og dét. Dét vil altid stå for mig som et paradoks: Længslen efter naturen og friheden kontra denne afhængighed af civilisationens “styrke” og min egen mangel på samme. Det er mig en gåde, hvordan de to elementer kan forenes. Inden i mig. Med mine børn. Og ikke mindst, at genfinde det absolutte ansvar overfor naturen, kommende slægter og den cyklus vi har bevæget os ud af. Det er en film med smukke, dybe, tankevækkende, eksistentielle ord og oplevelser. Billeder. Livsdrift. Frihed. Han siger nej tak til en ny bil. Siger nej tak til en karriere. Han sætter ild til sine pengesedler. Og læser Thoreau. Into …

Bare lad alting være som det er.

“Det var ved at bryde sammen i mit hoved! Jeg kunne ligge på jorden og kigge op i himmelrummet i timevis og prøve at forstå uendeligheden. Og jeg kunne blive jublende høj og lykkelig og vanvittig på samme tid af ikke at kunne fatte, hvordan det hang sammen. Og lige der, hvor hjertet jubler og kroppen sitrer af spænding, og hvor man er lige ved at forstå det, men godt ved, at man aldrig kommer til det, dét var livet.” Fra VITA, P1: Omvejen til Buddha med Charlotte Juul Jeg synes det er så smukt sagt! Jeg lyttede til programmet i går. Og følgende ord har fået mig til at opleve min tid og omgivelser anderledes det sidste døgn. Dét vil jeg gerne holde fast i og øve mig mere i. Og huske. Hør, hvad hun fortæller: “Min lærer i den indiske asram sagde “Bare lad alting være som det er.” Jeg mediterede og gjorde hvad han sagde i nogle uger, og så oplevede jeg en åbning. Alle de evaluerende og vurderende tanker forsvandt. Jeg oplevede …