Kategori: Håndens Arbejde. Kreativitet.

At afvikle Det digitale liv. Og noget at drømme om.

I dag har jeg afsluttet Lessstuff.dk. Det er ikke spor nemt sådan at give slip.

Jeg medbringer mig et par links derfra, hertil, om dét jeg ønsker mig, for jeg synes egentlig, det er rigtig meget i “slow living-ånd”
Det skal dog siges, at jeg ikke er dér endnu; jeg har hverken høns eller kreativt flow. Jeg strikker ikke uldtrøjer. Jeg bor ikke “tiny og frodigt”, som kvinden i youtubevideoen.
Jeg har heller ikke unplugget så meget, at jeg er dér, hvor jeg gerne vil være: Dét som Bodil Jørgensen så fint beskriver i podcasten med Thomas Skov.

At afvikle sin onlinefærd efter så mange års livlig aktivitet er i sandhed en udfordring. Hvis jeg ikke er på nettet, findes jeg så? Egentlig? 

Podcast: Jeg er mobilafhængig med Thomas Skov. Særlig dette afsnit, hvor han taler med Bodil Jørgensen.

Denne video, hvor jeg følte et lille længsels-stik inden i, da jeg så hende fortælle, at hun ikke har wifi, imens hun går dér mellem frodige planter og høns nærved.

Hun har denne fabelagtige vogn, hun bor i. Det er som at træde ind i et eventyr. Der er altså ikke et 52 tommer tv. Men en lille brændeovn, en guitar, en kat, et krus te. Jeg bliver ramt af alt det, hun lever. Hvordan hele hendes kreative jeg er levet ud i hendes bolig. Al denne frodighed både i hendes hjem og hendes omgivelser, både indenfor og i haven udenfor. Der er så meget LIV.

Jeg drømmer vist egentlig bare om Uldtrøjer, Høns, Kreativ Inspiration og Enkelthed:

Hvis du ikke kender Flow magasinet, så prøv at tjekke deres hjemmeside ud her:
Flow Magazine

Og jeg beklager jeg har været så ramt af ubeslutsomhed vedr. mine blogs og jeg ved stadig ikke helt, hvor langt jeg skal gå i min ‘digital detox’ Jeg er pænt meget rundtosset.

Og måske skulle jeg give mig i kast med at virkeliggøre denne illustration om “hoved-oprydning”, som jeg tegnede engang. Jeg ved bare ikke rigtig, om det kan lykkes at organisere konstant tankemylder… (og ubeslutsomhed!) …

Øverst: “Før billedet” af tankekluddermudder (temmelig virkelighedsnært )

Nederst: Alt organiseret og kategoriseret. En skraldespand til det, som skal smides ud. Og et lille brev til mig selv, som jeg ikke kan huske, hvad indeholder.

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Jeg skrev engang om Katrine Rudolphs fantastiske bog Et liv med tid til livet. Læs den, hvis du har drømme om et enklere liv på landet. Du kan finde indlægget om bogen her:
Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det viser sig, at Katrine Rudolph også har en Youtube-kanal og har haft det i flere år, uden jeg har opdaget det! Sikke noget. Du kan finde hendes youtube kanal her:
Katrine Rudolph Youtube

Jeg glæder mig selv til at se, hvad hun har på hjerte.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Jo Nemeth. At leve uden penge.

Spændende og inspirerende livsvalg! Jo Nemeth har valgt et liv uden penge. Læs en artikel om hende her:
No holidays or hot showers: Everything Jo Nemeth gave up to live without money

Og følg også hendes blog:
JOLOWIMPACT – moneyless low impact living

Instagram:
Jo LowImpact – Instagram

Facebook:
Jo LowImpact – Facebook

Slow Fashion

En rigtig fin artikel fra Woolspire om Slow Fashion. Læs den her:
Slow Fashion – Mode der aldrig går af mode

Mette Fejvald skriver også om Slow Fashion, bæredygtighed og etisk mode her:
SLOW FASHION | BÆREDYGTIGHED

samt et indlæg hos Grøn Forskel:
Slow fashion
Ordet bruges generelt om tøj og accessories, der har en lang holdbarhed. Kvalitet og pasform er i top, så tøjet ofte bruges over en årrække og på tværs af modefænomener. Ofte vil slow fashion være af mere klassisk karakter, og idéen om kvalitet vægter langt mere end kvantitet.

Læs hele teksten her:
Slow fashion er en god investering for dig og miljøet

My Scandinavian Tribe

My Scandinavian Tribe, en familie, som er flyttet til Norge og bor og lever et enkelt, langsomt liv. Smukt og æstetisk.
My Scandinavian Tribe
Læs deres fortælling om at leve langsomt her:
Om at leve langsomt

Husmoderblog

En blog om hjemmeliv:
“Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.”
Landbokvinden

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

Jeg blev nysgerrig efter at se denne bog, efter at have hørt rygter om at “hygge” er ved at være et begreb, som nu rækker ud over landets grænser.

Det er bestemt en bog, som lever op til sin titel. Bogen inddrager undersøgelser om dit og dat og kommer bredt rundt om begrebet hygge. Den giver et lille kik til emner som samvær, brødbagning, filmaftener, hyggebukser, snobrød, gløg, slow food og meget andet.

Jeg har ikke læst bogen fra ende til anden, men bladret og kigget. Og for en ‘simple-slow-living-instagram-agtig-drømmer’ som mig, er det … ren hygge.

Om bogen:

“Denmark is often said to be the happiest country in the world. That’s down to one thing: hygge.

‘Hygge has been translated as everything from the art of creating intimacy to cosiness of the soul to taking pleasure from the presence of soothing things. My personal favourite is cocoa by candlelight…’

You know hygge when you feel it. It is when you are cuddled up on a sofa with a loved one, or sharing comfort food with your closest friends. It is those crisp blue mornings when the light through your window is just right.

Who better than Meik Wiking to be your guide to all things hygge? Meik is CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen and has spent years studying the magic of Danish life. In this beautiful, inspiring book he will help you be more hygge: from picking the right lighting and planning a dinner party through to creating an emergency hygge kit and even how to dress.

Meik Wiking is the CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen. He is committed to finding out what makes people happy and has concluded that hygge is the magic ingredient that makes Danes the happiest nation in the world.”
Tekst herfra.

Det simple og sunde liv.

“Fremover vil vi flytte på landet, spise mindre kød og sukker og være knap så meget online.”

Det synes jeg lyder som en god plan!

Læs artiklen her:
Ekspert: Unge tiltrækkes af det simple og sunde liv

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu):
Far, mor og børn 3
Far, mor og børn 4

Familien har en hjemmeside:
Stenbjerglykke
og er også på Facebook:
Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

Vores handlinger. Betydning. Godt nytår! :-)

 

“Hvad der betyder noget,
er ukendte menneskers utallige små handlinger,
der lægger til grund for de store begivenheder,
der træder ind i historien.”
Howard Zinn. Undertekstciteret fra Requiem for the American Dream (Noam Chomsky)

Om lidt siger vi farvel til 2016 og træder ind i et nyt år. Mennesker er forsvundet fra denne verden.

Og Trump er kommet til.

Moder Jord mistrives og det samme gør dermed vi.

Vi tror ikke, vi kan noget, kan gøre noget eller har noget at sige.

Men det har vi. Det kan vi. Det er vores utallige små handlinger, som lægger til grund for de store begivenheder.

Jeg tænker, at det er en god tanke, at tage med sig ind i det nye år.

Godt nytår!

 

9/11.

I dag vandt Trump. Det i sig selv er jo en stor ufattelighed, men ikke en overraskelse. Og uanset fortæller det noget om Verden. Jeg ved ikke, om det gør mig modløs, men jeg bliver sgu lidt …polemisk?… indeni, for det kan bare ikke være rigtigt.
Vi har børn,
og de skal have et godt liv.

Lyt til, hvad Cat fra theolivetreesandthemoon siger om dagen i dag:

“It’s a sad day today, even across oceans. I’m trying to remind myself this is just a new face obeying to the old unaltered interests. And that we all keep going on by doing revolutionary acts such as growing one’s own food and producing their own energy, supporting local, knitting their own clothes, starting their own small businesses, helping eachother, keep backyard chickens or bees, keeping a clear and critical mind, refusing to get drowned into agression and hate and so many other things to everyday make our own vote on things that directly affect our lives. Does this make sense?”
(Klik her for selve indlægget.)

DET giver mig håb, det giver mig en slags fremdrift.

img_1624

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Eat well, Live Well. It’s that simple. WholeLarderLove.


WHOLE LARDER LOVE – a day in a life

Jeg ønsker at afslutte året med WholeLarderLove. Rohan Anderson er manden bag og han er med sin alvor, humor og bramfri måde at skrive på blevet en stor inspiration for mig: Jeg tager hans tanker og ord til mig og det er noget jeg vil bære med mig ind i det nye år.
(Sammen med Erin Gleesons skønhed og æstetik.)

Jeg følger ham på Instagram og her er en tekst han fornylig skrev:

“This year has involved a great deal of pushing 💩 up hill.
Glaciers continue retreating. Ice shelves melting. Lakes continue to dry up. Weather continues to get wilder, hotter, drier. People are getting fatter, sicker and dumber.
The machine gets more powerful. Distracting the masses with the promise of a shiny happy life full of stuff that brings a shallow happiness.
The persecuted become more persecuted. The innocent more hurt.
This is the year that I accepted that humans are their own worst enemy. I’m coming to terms with the reality that the western population is mostly ignorant, apathetic, and thoughtless.
I guess I’m fighting against that in some way. I have no regrets doing what I’m doing. I hope to kick some serious ass in 2016.”
(Link til tekst Her.)

WholeLarderLove handler om hjemmedyrk, at lave mad fra bunden og samtidig sætte “tingene” i et større perspektiv. Jeg linker nedenfor til et indlæg, hvor Rohan Anderson på sin blog fortæller om, hvad en dåse suppe betyder for hans indsamling (eller mangel på samme) af svampe i skoven. Det er godt set, godt skrevet og et indspark til sådan en som mig, der godt nok ikke køber så mange ting, men … mit fødevareforbrug/indkøb er helt, helt skævt…

Læs indlægget her:
Dear God, What Have We Done?
Og tjek endelig resten af bloggen ud!

WholeLarderLove på instagram:
wholelarderlove instagram

Lidt om hans seneste bog:

A Year of Practiculture- Rohan Anderson from SCRUFFALO on Vimeo.

Ønsker du at kende mere til hans historie, kan jeg anbefale at se ham fortælle her:

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

IMG_20150415_094709

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

My Minimalist Kitchen and Simple Foods I Eat. / Things I Don’t Have

Dejligt at finde en kvinde, som virkelig skærer ind til benet omkring, hvor lidt man kan undvære/nøjes med. Ung og fri, javist, men alligevel. Hvem siger, at det kun er unge, som kan være frie… Det er min drøm, at retænke hele vores måde at leve på og være på, også som familier. Måske er det en utopi, at det kan være anderledes end det er nu, men…

Øverst fortæller hun om, hvad hun bruger i et køkken. Nedenfor en lidt spøjs video om dét hun ikke har…

(Jeg har stadig til gode at se en del af hendes videoer, men det er nok ikke sidste gang vi møder hende her…)

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

Bøger om at finde sine fødevarer lokalt.

img_2648_10

For et stykke tid siden læste jeg to bøger:
Vicki Robin: Blessing the Hands That Feed Us
– What Eating Closer to Home Can Teach Us About Food, Community, and Our Place on Earth
og
Barbara Kingsolver: Animal, Vegetable, Miracle
– A Year of Food Life
To ret forskellige forfattere i to projekter, som minder om hinanden:

Vicki Robin ønsker at finde sine fødevarer indenfor en radius af 10 mil fra hendes hjem. Robin stiller i løbet af bogen spørgsmål til mig, som læser, om min egen fortid og forhold til mad: Hvorfor er det, som det er?

Barbara Kingsolver ønsker også at finde sine fødevarer lokalt og ønsker derudover selv at dyrke frugt og grønt. Hele familien inddrages og hvert medlem har et “snydefødeemne”, f.eks. kaffe, som importeres lang vejs fra.

Begge bøger tager udgangspunkt i problematikker omkring transport af fødevarer, industrielt dyrkede fødevarer osv.  Jeg har ikke læst bøgerne fra ende til anden, men læst hist og her, og egentlig en del, og begge bøger er på hver deres måde dejlige bøger at dykke ned i. Så trænger du til lidt inspiration og opmuntring til at kaste dig ud i at skaffe fødevarer lokalt, så er der noget at hente hos både Robin og Kingsolver.

(Jeg holder meget af Kingsolver som romanfortatter, og må indrømme at skulle jeg anskaffe mig en af disse bøger, ville det nok blive hendes. Måske. Eller… Man behøver heldigvis ikke vælge: Begge bøger kan lånes på bibliotek.dk)

Og ps.: Lige en tilføjelse:
En artikel om fødevarer og klimaforandringer fra Etisk Råd:
Fødevarernes andel af klimabelastningen

Og nogle forslag fra artiklen til, hvad vi kan gøre, for at mindske klimabelastningen:

  • Ændret sammensætning af kosten: mindre kød og mejeriprodukter og mere fra den lavere ende af fødekæden
  • Frilandsgrøntsager fra sæsonen (mindre opbevaring, opvarming og transport – vælg sæsonens danske produkter hvis muligt, ellers sæsonens produkter fra udlandet)
  • Undgå produkter, der er fløjet hertil, og produkter fra drivhuse
  • Vælg produkter, der er mindre afhængig af køling (mere robuste fødevarer, hyppigere indkøb hos den lokale købmand)
  • Reducer fødevarespildet (spis hvad der indkøbes, og hurtigt efter at det er købt)
  • Klimavenlig tilberedning (lav mad til flere dage af gangen, brug ovnen mindre)

 

‘Køb af Nyt’ eller ‘Fantasi og Genbrug’…

Less Stuff: Det er jo ikke fordi, jeg mener, at vi alle skal leve et klinisk liv uden dims og dingenoter og morsomheder. Slet ikke. Dét, jeg drømmer om, er at vi stopper med at købe nyt:
Vi tømmer jorden for ressourcer

Og nu kommer jeg så alligevel til at vise en blog, der henviser til ting, man kan købe. MEN: Jeg fornemmer alligevel noget frodigt, håndlavet, fantasifuldt, eventyrligt, genbrugt.
Jeg bliver selv inspireret til at skabe hjem via genbrug og skaberkraft:
Moon to Moon

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Det Grå

“Danmark forekommer at være en større kontrast til Indien, end Indien er til Danmark. Måske det har noget med vores personlighed at gøre, at vi befinder os vældig godt i det varme, krydrede og afslappede land. At vende tilbage til Danmark virkede som et massivt kulturchok. Bilerne kører i snorlige rækker på vejene. Alt er gråt i gråt. Hverken huse, beklædning, natur eller butikker har farver. Her er ingen gadeboder, mennesker eller dyr i vejkanterne. Det virker, som om der ligger en tyk, ren, alt for nydelig og monoton membran hen over landet, der kun indimellem brydes af de røde vimpler i kolonihaverne.”

fra Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard & Zenia Santini.

De irske fiskertrøjer.

“De irske fiskertrøjer – som er ensfarvede råhvide – varierer i mønstre fra familie til familie. Det havde den praktiske betydning, at man kunne se, hvorfra fiskerne stammede, og man kunne hurtigt kende de ilanddrevne druknede fiskere og vasko deres familier. Mønstrene er tovværk – fiskenet – og dimantmønstre, som skulle sikre bæreren en god fangst, rigdom og lykke. “Livets træ” er et mønster, der især blev båret af kvinderne, og som skulle give et langt liv og stærke sønner.”

Jeg har aldrig vidst, eller tænkt på, at striktrøjer, i deres strikmønstre, havde indlejret så megen symbolik og “identifikation”. Det slår mig, at tøj ikke bare var tøj for at holde varmen. Det var også noget andet og mere.

Citatet er fra bogen Hønsestrik af Kirsten Hofstätter m.fl. Bogen fandt jeg hos den skønne blog Tichtach – en kreativ logbog.

Squam. Drømme om kreativt fællesskab.

Squam Retreats from Squam on Vimeo.

Squam – creativity as a way of life. Deres mission:

“Squam promotes creativity as a way of life.

We teach, inspire and heal. Our community receives encouragement, training, inspiration and experience that expands their creative spirit. We help dissolve restrictions and limitations on the definition of what it means to be an artist.

We celebrate joy, fun, pleasure, beauty and the natural world. We offer national and international retreats; nurture an online community open to all; and produce publications in both traditional and emerging media formats. We help support our community through the sales of their high quality original work. We are a proud member of 1% for the Planet and our donation goes directly to Squam Lakes Conservation Society.

For all of us at squam, it’s not just what we put out into the world, but the environment that we create in our worklife that must uphold our core values. In order to inspire others to live their best lives, we actively foster a professional hub where each member of the team is valued, has a voice, and is encouraged to take creative risks.
The result is a workplace that is fun and spectacularly productive.”

Se mere på deres hjemmeside: Squam – creativity as a way of life.
De har også en blog:
Squam Blog

… “Come as you are. Leave as you want to be.”…
(citat v. en af Squams andre videoer)

Ting tager tid

”Folk har glemt, at ting tager tid. Et bål er ikke bare noget, man kan tænde for med en stikkontakt. Et godt bål kræver omsorg og opmærksomhed.”
Han sad på hug og vågede over bålet, som om det var et lille barn.
”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.”

Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

Mast Brothers Chocolate

The Mast Brothers from The Scout on Vimeo.

“The life of a mariner is one given over to wanderlust—the quest for adventure, crossing unseen horizons to secure precious goods—only to bring them back to their home port. This same love of adventure and curiosity defines the brotherhood of Rick and Michael Mast. They share a fiercely independent spirit, leaping into the unknown and trusting that they’ll find the answer through endurance and dedication to their craft.”

Jeg blev glad og opmuntret af denne lille film og af at lytte til ordene fra Mast Brothers. Hvordan nye og gamle verdener mødes i håndværk og kreativitet. Kærlighed til frihed, eventyr og chokolade. Og om at skabe sin egen historie.

(Ps. Fandt også lige denne video, som handler om deres kogebog… :-))

Mast Brothers Chocolate: A Family Cookbook Trailer from MAST BROTHERS CHOCOLATE on Vimeo.

Kvinder og den tabte skaberkraft.

“Jeg har set kvinder arbejde i mange, mange timer i et job, de hadede, for at kunne købe dyre ting til deres hjem, mænd eller børn. De skubber deres ikke helt små talenter totalt i baggrunden. Jeg har set kvinder insistere på at gøre hele huset rent, inden de kan sætte sig ned og skrive … og du ved selv hvordan det er med rengøring … man bliver aldrig færdig. En perfekt stopklods for en kvinde.

En kvinde skal passe på, at overdreven ansvarsfølelse eller respekt ikke stjæler den hvile, musikglæde og begejstring, som er nødvendig for at hun kan skabe. Hun er nødt til at slå i bordet og sige nej til halvdelen af det, som hun mener, hun “bør” foretage sig. Kunst skal ikke kun skabes i stjålne øjeblikke.

Når en kvinde prøver at tilrettelægge en kreativ idé, spredes planer og projekter for alle vinde og bliver mere og mere usammenhængende og rodede. Hun søger ikke konkret at opspore den, fordi hun igen ikke har tid til at skrive det hele op og tilrettelægge det, eller hun bliver distraheret af så mange ting, at sporet forsvinder for bestandig.

Det sker også, at omgivelserne misforstår eller ikke viser respekt for kvindens kreativitet. Det er hendes egen opgave at forklare dem, at når hun har “dette udtryk” i øjnene, betyder det ikke, at hun er et tomrum, som venter på at blive fyldt. Det betyder, at hun afbalancerer et stort korthus af tanker på en enkelt fingerspids, og at hun omhyggelig holder alle kortene sammen med bittesmå krystalsplinter og en smule spyt. Og hvis bare hun kan få det hen til bordet, uden at det falder sammen eller blæser væk, kan hun omsætte et billede fra den usynlige verden til virkelighed. Snakker man med hende i det øjeblik, påstår der en harpy-vind, der hvirvler hele konstruktionen væk. Taler man til hende i det øjeblik, knuses hendes hjerte.

En kvinde kan alligevel netop begå denne forbrydelse mod sig selv ved at snakke så meget om sine ideer, at al spændingen går fløjten. Eller ved ikke at slå i bordet, når folk stikker af med hendes kreative værktøj og materialer. Eller hun glemmer simpelt hen at købe det rigtige udstyr, der skal til for at hun kan realisere sit skaberværk. Eller hun standser så mange gange og begynder forfra, at alle og enhver afbryder hende efter forgodtbefindende, og hele projektet falder fra hinanden.

Hvis den kultur, som en kvinde lever i, angriber sine medlemmers skabende funktion, hvis den spreder eller knuser en hvilken som helst arketype eller forvansker dens form og indhold, bliver den indarbejdet i medlemmernes psyke i den knuste tilstand. Det bliver en kraft med en brækket vinge i stedet for sund energi fyldt med livskraft og muligheder.

Når disse beskadigede faktorer, der bestemmer om det skabende liv bliver til noget og hvordan det næres, aktiveres i en kvindes psyke, er det svært at få bare en anelse om, hvad der er galt. Opholder man sig i et kompleks som det beskrevne, er det som at være i en sort sæk. Det er mørkt, du kan ikke se, hvad der holder dig fast, du ved bare at du er fanget. Dermed er vi midlertidigt ude af stand til at få orden i tankerne eller prioritere dem.”

Der er så meget at sige om dette kapitel og denne bog, hvilket gør det svært, at afslutte et citat… resten af bogen skulle jo lissom med, her. Jeg kan kun anbefale dig, at gribe den på biblioteket og fordybe dig. Jeg har ikke selv læst hele bogen. Det er en bog, jeg tager frem engang imellem og fordyber mig i, i tilfældige sider og kapitler, og går altid beriget derfra.
“Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkole Estes. Kapitel 10, “Rent vand: Næring for kreativiteten”.

SKAB DIG!

“Nogen siger, det kreative liv er tanker, andre siger det er handling. I reglen er det tilsyneladende noget ganske enkelt. Det er ikke virtuositet, selv om det er glimrende i sig selv. Det er kærlighed til noget, at elske noget – et menneske, et ord, et billede, en tanke, landet eller menneskeheden – så højt, at man kan udrette alt med denne overflod. Det er ikke et spørgsmål om at ønske det, ikke en enkelt viljebestemt handling. Vi kan bare ikke lade være.”

Fra “Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkola Estes.

Jeg har vist aldrig vist Majbritte Ulrikkeholms tekst om skaberkraft herinde. En opfordring til at SKABE DIG!!!

Uddrag fra Majbritte Ulrikkeholms bog ”Det magiske rum”

At være et kreativt menneske handler ikke kun om at være kunstner. At være kreativ handler om at skabe –

den verden, man ønsker at opholde sig i,
omgivelser,
bolig,
den mad, man ønsker at spise,
venskaber,
arbejdsforhold

og i sidste ende: SIT LIV og SIG SELV.

Allerede her kunne man støde på den første modstand, for hvordan i alverden kan man bilde sig ind at skabe sig. AT SKABE SIG er forbundet med en masse negativitet i vores kultur, hvor udtrykket at skabe sig bruges om en person, som forstiller sig eller er utålelig over for andre. Prøv et øjeblik at tænke på en person, der skaber sig………………..
Personen bruger måske en for kraftig stemme, ler for højt, danser for larmende, optager for meget plads i lokalet med sine flagrende bevægelser, hopper på bordet.

Nej, hvor du skaber dig!

Denne bemærkning har de fleste mennesker hørt i et øjeblik, som egentlig var forbundet med stor glæde. Dans, sang, latter. For det er sandt, at man skaber sig. Også når man er for meget. Hvor højt kan jeg le? Hvor meget kan jeg danse? Hvor vidt rækker mig stemme? Jeg ved ikke, hvorvidt min stemme rækker, før jeg kender lyden af mit eget intense skrig, før jeg har afprøvet den yderste grænse. Og det er egentlig det, barnet gør uden at tænke noget særligt over det. Kan jeg sige som en tiger, en løve, en ko? Kan jeg forestille alt muligt, og kan jeg skabe mig selv igennem alle disse forestillinger?

Nej, hvor du skaber dig!

Og det nødvendige arbejde for at udvikle sig til et kreativt menneske er allerede spoleret, inden det overhovedet kom igang…”

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget.

Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden.

Men overdriver man denne form for opdragelse, er det som at forbyde den vitale kraft at danse. Det vilde jeg er ikke sløvt og tomt, hvis det er ægte og sundt. Det er vågent og reagerer på enhver bevægelse eller ting af betydning. Det er ikke spærret inde i et absolut mønster, som gentager sig under alle omstændigheder. Det har kreative valg. Den instinkt-skadede kvinde har intet valg. Hun er lænket.”

(Clarissa Pinkola Estés – Kvinder som løber med ulve. s. 241 og 242)

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Lev bedre med mindre

“Forestil dig at bo i et lille, smart hjem, der kan åbnes op med haver, du dyrker mad i om sommeren. Tænk at få mere tid til dig selv og din familie – og et mere socialt liv fordi I eksempelvis deler badehus og andre faciliteter med naboerne.

Og hvad hvis du kunne tage dit hjem med dig til Honolulu i tre måneder, hvis du får lyst? Eller at du bare kan flytte familiens hjem et andet sted hen, hvis byen rammes af oversvømmelser?

Det er nogle af de tanker, arkitekt og innovator Niels Peter Flint har gjort sig i sit mangeårige arbejde med at finde alternativer til, hvordan vi kan leve både bedre og bæredygtigt i fremtiden.”
(Citat er fra programomtale hos Natursyn.)

Søndag eftermiddag lyttede jeg tilfældigvis til Natursyn imens jeg jonglerede med blyant og lærred. Og jeg fortabte mig helt og fuldstændig i Niels Peter Flints visioner for bæredygtig liv. Det handler om at bo småt, leve grønt, leve i fællesskab. Jeg blev så glad og ville ønske, at alt dette var NU, i stedet for vi, som nu, lever i hver vores store kasse af et hus og tilbringer aftener med 42″ fladskærm.

Det handler også om jord, der blæser væk,
og bier, der forsvinder,
og om grådighed og vores syn på luksus, der forandres.

Lyt til programmet i Natursyn ved at klikke her:

Lev bedre med mindre

og tjek også Niels Peter Flints hjemmeside. Der er mange spændende ting at fordybe sig i:
Niels Peter Flint

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22

Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle

“Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle og drikke en kop morgenkaffe,
jeg vil hellere skrive med en rigtig god tuschpen i en læderindbunden bog med tykt papir,
jeg vil meget hellere se på min flok, min hulebjørnens klan,
jeg vil fange fisk og kløve brænde, klare mig selv.
Jeg vil have fingrene i jorden, muld mellem hænderne,
jeg vil bade i klare floder og varme mig ved ilden.
Jeg vil skrive om mit liv og det behøver ikke være en genre.
Og du behøver ikke kunne lide mig.

Jeg skriver dagbøger. Thats it. Jeg er ikke Forfatter.”

Disse smukke ord fandt jeg hos Andrea Hejlskov på hendes tidligere blog. Hun flyttede ud i skoven med sin familie og nu blogger hun her:
& the pioneer life