And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Selvforsyningsforum og Inspirationsblogs til hjemmeliv.

Drømmer du om sænke farten i dit liv og få mere tid hjemme, så find opmuntring herinde på bloggen “Down to Earth”. Rhonda og hendes mand lever en tilværelse, hvor de dyrker en stor del af al deres grønt, de har høns, laver deres eget sæbe m.m. Hun fortæller så hjerteligt, inspirerende og rummeligt, at jeg personligt er dybt betaget og får lyst til at gøre det samme. Som hjemmegående har jeg alle muligheder, men mine interesser er pt. et andet sted og tiden kan jo ikke strækkes mere end den kan. Men en dag håber jeg, jeg tager endnu et skridt ud i et mere selvforsynende liv. Jeg synes, det er noget at det, som giver den dybeste mening.

Down to earth

I denne sammenhæng må jeg lige nævne et dansk selvforsynings-forum til jer, som ønsker at iværksætte mere selvforsyning i jeres tilværelse – eller måske allerede gør det:

Selvforsyningsforum

Og så er der Amanda Soule, Soulemama, som også lever et hjemmeliv med mand og børn. Det er helt og aldeles skønhed og kærlighed, hun viser på sin blog. Selvforsyning, hjemmesyning, et rigtigt “handmade home”… meget inspirerende, så jeg nærmest får åndenød. Kig ind:

Soulemama

Slow Food. Carlo Petrini. Miljø og Smag.

“Det er utroligt! Vi sælger tulipaner til Holland, og så får vi peberfrugter tilbage [til Italien, red.] Lastbilerne CO2-forurener på deres vej frem og tilbage, og så har vi ovenikøbet mistet en velsmagende variant af peberfrugten. Sådan noget sker ofte over det hele. Det handler kun om profit!” konstaterer Carlo Petrini med fægtende, rynkede hænder.

[…]

“Mad er ikke kun livets energi, men også den primære årsag til miljøkatastrofer, fordi vi simpelthen har et kriminelt madsystem, hvor vi i den ene ende har en milliard mennesker, der sulter, og i den anden ende en milliard, der lider af livsstilssygdomme på grund af overernæring”, forklarer den 61. årige madpioner.

Citat fra Politiken sømdag d. 3. april “En madrevolutionær kiggede forbi”, om Carlo Petrini, stifteren af Slow Food Organisationen – en madbevægelse som startede 1989 i protest mod fastfood/McDonalds.

Boblende og Begejstret. Om Velvære. Fra Dit Indre Klima.

img_6114-1_1
”Det allerbedste, du kan gøre for os alle sammen lige nu, er at tage det fulde ansvar for, at du har det godt, og gøre det på en måde, som er ansvarlig overfor os andre.

Jeg mener nemlig ikke at have det godt i en stor firhjulstrækker, på en ferie med stor luksus eller ved at forbruge hensynsløst. Den slags får man det jo i virkeligheden ikke godt af på sigt.

Jeg mener virkelig at have det godt – indeni. Den slags velvære, som ikke afhænger af, om du kører i en stor flot bil, har de rigtige designermøbler, en fed stilling, status i samfundet, eller af noget som helst i det ydre liv. Jeg mener den slags velvære, som børn besidder. Den der boblende, begejstrede og humoristiske strøm, som kommer fra hjertet, og som intet har at gøre med din materielle status, dit udseende, din levestandard eller noget andet ydre.”

Anne Christine Hagedorn, Dit indre klima.

Into the Wild

En filmoplevelse er altid en individuel oplevelse. Forleden så jeg “Into the Wild” og det er én af de mest intense, smukke, langsomme, tryllebindende film, jeg har set.

Filmens ideologi rammer min inderste kerne og vækker en genklang, som jeg har svært ved at forklare. Fordi jeg er et produkt af i dag, fordi jeg er en almindelig kernefamiliemor og forbruger af supermarkedets kolonialvarer, fordi der er en afgrund så dyb at springe over, mellem mig og dét.

Dét vil altid stå for mig som et paradoks: Længslen efter naturen og friheden kontra denne afhængighed af civilisationens “styrke” og min egen mangel på samme.
Det er mig en gåde, hvordan de to elementer kan forenes. Inden i mig. Med mine børn.

Og ikke mindst, at genfinde det absolutte ansvar overfor naturen, kommende slægter og den cyklus vi har bevæget os ud af.

Det er en film med smukke, dybe, tankevækkende, eksistentielle ord og oplevelser. Billeder. Livsdrift. Frihed.

Han siger nej tak til en ny bil. Siger nej tak til en karriere. Han sætter ild til sine pengesedler.

Og læser Thoreau.

Into the Wild er instrueret af Sean Penn og er bygget over en sand historie. Kort om filmen:

“Into the wild er inspireret af den sande historie om Christopher MacCandless, en ung mand, der forlader sit komfortable liv til fordel for det frie liv på landevejen. Hans søgen bringer ham til Alaskas vildmark, hvor han stilles over for sit livs udfordring.”

Dagdriver og Spekulant

image

“Hvis en mand af kærlighed til skovene bruger alle dagens timer på at vandre i dem, risikerer han at blive opfattet som dagdriver; men hvis han bruger hele dagen som spekulant, nedlægger de samme skove og gør Moder Jord skaldet i utide, anses han for at være flittig og foretagsom.”

Henry David Thoreau, Livet uden principper (1863) fra Civil Ulydighed.