Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

IMG_20150415_094709

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Vandets vogter

Vandets Vogter
‘Vi vandrede rundt i plastgraven i et stykke tid endnu, men fandt kun det sædvanlige skrammel, ødelagt legetøj, stumper af ukendte og ubrugelige beholdere og uendelige mængder af mugne plasticposer i strimler. Da vi begav os mod landsbyen igen, sagde jeg til Sanja:
“Jeg kunne godt tænke mig at grave helt ned på bunden af plastgraven. Så ville jeg måske komme til at forstå de førverdslige folk, der smed alt det her væk.”
“Du tænker for meget på dem,” sagde Sanja.
“Det gør du da også,” svarede jeg. “Ellers ville du ikke komme her.”
“Det er ikke dem, jeg tænker på,” svarede hun. “Men deres apparater, det, de kunne, og det, de har efterladt til os.”
Hun tav og lagde en hånd på min arm. Jeg kunne mærke det varme omrids af hendes fingre gennem ærmets stof og solen, der omgav dem, to forskellige slags varme ved siden af hinanden. “Det kan ikke betale sig at tænke på dem, Noria. De tænkte jo ikke på os.”‘

Fra: Vandets vogter af Emmi Itäranta.

Vandets vogter er en fremtidsroman. “Verden er ved at løbe tør for vand”, er det gennemgående tema. Det, der fik mig til at læse bogen færdig, var min nysgerrighed og fordi temaet er usædvanligt. Alt i alt en fin bog uden jeg dog blev “fanget”…

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

“Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner”

“Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder det »bekymrende«, at danskerne åbenbart synes, klimaudfordringen kommer for tæt på, når det handler om at gøre noget »inden for ligusterhækken«.

Målingen fortæller, at 70 pct. af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne, mens fem pct. slet ikke er bekymrede.

Men adspurgt om villigheden til at flyve mindre for klimaets skyld svarer kun ni pct., at de i høj eller meget høj grad er villige til det, 20 pct. siger ’i nogen grad’, mens 36 pct. slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly.”

Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

“Vi skal ændre det normale”

Interessant artikel i Information om forbrug, hverdag og mening. Nedenfor lidt udpluk fra artiklen, men jeg kan anbefale at læse hele artiklen her:
Vi forbruger, fordi det giver mening
 

“Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv”

“Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.”

“Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.”