All posts filed under: Perfektion. Ydre Forventninger. Facader.

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.” Peace Pilgrim. … Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig. Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed. “On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.” Peace Pilgrim er …

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Jeg ville ønske, vi alle ville stoppe med at lytte til de markedsføringsbusinessmænd m/k, der gerne vil have os til at få det dårligt med os selv, for at vi kan putte vores penge, vores tid og vores liv i deres lommer. Et lysende eksempel på, hvorfor alt er blevet, som det er, kan du læse i nedenstående artikel om kvinder og barbering: Hvordan industrien begyndte at give kvinder skam over deres kropsbehåring, for at kunne tjene penge på salg af barberblade. De skabte et “nyt normal”. Ord fra artiklen: “After all, the goal of advertisers and magazine editors wasn’t to meet women’s needs — it was to create new ones. That was the only way to keep products moving off of shelves. And with more problems women had to worry over, the more magazine issues an editor was able to sell.” Læs hele artiklen her: The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown “Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.” (Læs mere om bogen hos Saxo.) En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker… Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker… Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.” “Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.” …hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre… Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker… … “Paradigme. Diagnose. Forandring.” Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true.

Forleden nat lå jeg og tænkte på et citat fra Tammy Strobels bog “You Can Buy Hapiness (And It’s Cheap)”… Det var noget, som Tammys tante skrev til hende i et brev. Det vil jeg dele med jer i dag. Og særdeles relevant ovenpå de sidste dages indlæg: Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said: “Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.” … Hermed vil jeg gerne ønske jer en rigtig god weekend! Tusind tak til alle jer der læser med! Det …

Hvor er du? Og. Hvad vil du have?

Hos En kvindes bekendelser, læste jeg om at være på den rette hylde og hun referer til Grethen Rubin, der taler om Drift: Er du der, hvor det føles rigtigt, eller flyder du bare med, fordi det, du er i, kender du. Er tryg ved. Men måske føles det alligevel, som om det er noget andet, der kalder… Jeg har fundet en video, hvor Rubin taler om Drift. Det giver måske lidt et billede, lidt at tænke over… Men hvordan ved man så, hvilken hylde der er den rette? Hvordan finder man “det”? Tjah… Jeg snublede tilfældigt over denne video med “Teal”: How to Discover what you want. How to disover what you want. Jeg betragter ikke mig selv som spirituel. Jeg har simpelthen så svært ved at gribe begreber som “universet” og alt omkring law of attration. Det fiser simpelthen ikke ind. Jeg forstår det – teoretisk, men jeg kan bare ikke… tage det ind. Nå. Teal kommer også ind på de her ting. Og jeg må indrømme, at her gør det altså indtryk …

SKAB DIG!

“Nogen siger, det kreative liv er tanker, andre siger det er handling. I reglen er det tilsyneladende noget ganske enkelt. Det er ikke virtuositet, selv om det er glimrende i sig selv. Det er kærlighed til noget, at elske noget – et menneske, et ord, et billede, en tanke, landet eller menneskeheden – så højt, at man kan udrette alt med denne overflod. Det er ikke et spørgsmål om at ønske det, ikke en enkelt viljebestemt handling. Vi kan bare ikke lade være.” Fra “Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkola Estes. … Jeg har vist aldrig vist Majbritte Ulrikkeholms tekst om skaberkraft herinde. En opfordring til at SKABE DIG!!! Uddrag fra Majbritte Ulrikkeholms bog ”Det magiske rum” At være et kreativt menneske handler ikke kun om at være kunstner. At være kreativ handler om at skabe – den verden, man ønsker at opholde sig i, omgivelser, bolig, den mad, man ønsker at spise, venskaber, arbejdsforhold og i sidste ende: SIT LIV og SIG SELV. Allerede her kunne man støde på den første modstand, …

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1. Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften… Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…” … Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv. I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”. Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” …

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

“Vi insisterer stivnakkede på at ville have det hele. Det betragtes som en menneskeret i det vestlige nye årtusinde at have dyre vaner, eventyrlige rejser og smukke velkomponerede hjem. Og vi er villige til at tage den varme dyne af vores lille dyreunge, for at vi kan løbe videre ud i byen i jagten efter prestige og gyldne mønter. Vi går fra børnene, selvom de græder med deres skuffede ansigter bag institutionens ruder. Alligevel vinker de farvel til os med små tapre hænder og oprejste pander. A’ ve’ mæ’, som min lille søn siger med de blødeste, bedende øjne. Så rækker han hænderne frem mod mig og vil op. Jeg undrer mig dagligt over, hvad det er, der gør, at jeg alligevel går. Hvorfor går jeg – sammen med de andre blødende forældresind – ud af institutionens låge? Hvordan kan vi lyve så meget for os selv, at vi tror, der er noget i verden, der er vigtigere end at tage fat om de nøgne, buttede hænder, der rækker ud efter os? Og give os …

En Artikel. Og lidt tanker om Vinterdvale og Cyklus.

I ugen der gik, var der et interview i Information med Andrea Hejlskov, som bor ude i de Svenske skove med mand og børn. Kapitalisme-kritik helt ude i skoven. Jeg håber, I giver jer tid til at læse artiklen. Og evt. skimme kommentarsporet. Det er interessant at læse de mange forskellige holdninger til dét liv Andrea og Familien har valgt. Og Andrea har også en blog. Det vender jeg tilbage til sidst i indlægget. … For her laver jeg lige et lille kluntet tankespring: Om vores vinter, hvor alt (undtagen os mennesker) tilsyneladende går i dvale. For at springe op og ud i livet igen om et øjeblik, når det bliver forår. Året bærer sin egen cyklus, forår, sommer, efterår, vinter. Ligesom kvinden bærer månerne i sig. (Hvor de færreste kvinder desværre får lov til at tage sig af sig selv og favne disse måner.) Men hvad nu hvis det samme gør sig gældende for årets cyklus og vores menneskelige natur i cyklus. Hvad nu hvis vores krop og sjæl i virkeligheden trænger til at …

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) ) Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres. Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo …

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker: Til forsvar for familien. Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker. Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet. At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem. Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. …

At vende Svage sider til Styrke. Og Aimee Mullins 12 par ben.

Hvad er mine svagere sider. Hvad er det, jeg mener, begrænser mig. Hvorfor er det synd for mig. Og kan jeg vælge at anskue mine svage sider som en styrke. Thorborg fanger en spændende pointe, når han taler om dette i “Gør dit træben til en guldåre“. Klik ind og lyt til hans fortælling. Dette “forandringssyn”, at identificere og bruge de såkaldte svage sider, er meget postivt og livsbekræftende. Og ikke mindst også følgende videoklip, som jeg HÅBER I får lyst til at klikke jer ind og se. Aimee Mullins har dét handicap at hun mangler det nederste af sine ben og bærer proteser. Her i klippet fortæller og viser hun med entusiasme, styrke og skønhed om at være arkitekt af sin egen identitet. Hun fortæller om, hvordan hun ønsker at provokere sanserne og sætte gang i fantasien og lade det fjollede betyde noget: Whimsy Matters. Det er befriende! Så, klik ind her og oplev hende fortælle: Aimee Mullins and her 12 pairs of legs “Pamela Anderson has more prosthetic in her body than I do. Nobody calls her disabled.” Aimee Mullins. (Linket til klippet …