Browsed by
Kategori: Tid, Tempo, Rytme og Downshifting.

Ripartiamo dalla terra (Let’s start again from the Earth)

Ripartiamo dalla terra (Let’s start again from the Earth)

“Slow Food has launched an appeal by the Cooks’ Alliance in support of quality hospitality and good, clean and fair food producers.
The appeal is called Ripartiamo dalla terra (Let’s start again from the Earth), and describes how we imagine the future in light of all the frailties that Covid-19 has exposed, without forgetting the future we were fighting for before the global lockdown.”
En fin artikel om jord og omsorg. Læs den her:
COOKS AND FARMERS: IMAGINING THE FUTURE TOGETHER

Nikolaj Kirk og “Det system, vi har i dag, har spillet fallit…”

Nikolaj Kirk og “Det system, vi har i dag, har spillet fallit…”

Ja, altså, det her med mad er noget, jeg tænker meget på og fantaserer meget om, og jeg drømmer vildt og inderligt om at finde lyst, glæde og motivation til at kaste mig ud i det, sådan “rigtigt”. Jeg kunne nok kalde mig “håbløs i et køkken”, men hvem ved, måske er miraklernes tid ikke forbi endnu. Og måske hjælper det, at vi nu snart flytter og får et ordentligt køkken. Ja, undskyldningerne har altid stået på stribe.

Men læs hvad Nikolaj Kirk skriver. Det var vist en opsang (motivation?!) til mig…
(Jeg ved ikke om man skal have en Facebook profil for at læse med.)

“Det system, vi har i dag, har spillet fallit…”

7

7

1.
Lise Meijer, der taler om at følge sin længsel i et interview hos Bare Skriv.
Jeg har tænkt mig at lytte til mange flere af Charlotte Heje Haase’s podcasts! Jeg bliver konstant beriget, når jeg lytter.

2.
Ind i Verden – en familie der flytter i en tiny bolig. Jeg er så spændt på at følge deres rejse!

3.
To tegninger af Michael Leunig:
Michael Leunig 1
Michael Leunig 2

4.
Mark Boyle har forladt det hele og håndskriver breve til The Guardian:

My advice after a year without tech: rewild yourself

Fra artiklen:

“Though “living without technology” sounds sacrificial and austere, I’ve found the gains outweigh the initial losses. When you’re connected to wifi you’re disconnected from life. It’s a choice between the machine world and the living, breathing world, and I feel physically and mentally healthier for choosing the latter.”

5.
Jeg synes simpelthen, det her indlæg er så vigtigt. Det er vigtigt, vi taler om de der flyrejser…
(…som jeg personligt aldrig kommer på, fordi jeg ikke har råd…)
One Green Journal: Hvorfor er det en menneskeret at flyve fem gange om året?

I øvrigt en skøn, velskrevet blog at gå ombord i!

6.
Team Tiny DK har fået en hjemmeside, hvilket jeg vildt gerne vil bakke op om:
Team Tiny DK

(Jeg håber en dag, jeg finder ud af hvordan man rent praktisk kan bo Tiny i DK. Ikke så meget selve boligen, men hvor/hvordan, hvis man nu ikke lige kender nogen, der har “matrikel nok” at dele ud af.)

7.

Og sidst, men ikke mindst:

Liselotte Roosen. Moneyless og lowimpact. Læs hendes blog. Den er vildt inspirerende!
Liselotte’s Adventures – A Step-by-step Guide to Freedom

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Det Essentielle af Greg McKeown

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Slow Fashion

Slow Fashion

En rigtig fin artikel fra Woolspire om Slow Fashion. Læs den her:
Slow Fashion – Mode der aldrig går af mode

Mette Fejvald skriver også om Slow Fashion, bæredygtighed og etisk mode her:
SLOW FASHION | BÆREDYGTIGHED

samt et indlæg hos Grøn Forskel:
Slow fashion
Ordet bruges generelt om tøj og accessories, der har en lang holdbarhed. Kvalitet og pasform er i top, så tøjet ofte bruges over en årrække og på tværs af modefænomener. Ofte vil slow fashion være af mere klassisk karakter, og idéen om kvalitet vægter langt mere end kvantitet.

Læs hele teksten her:
Slow fashion er en god investering for dig og miljøet

Begrænsninger

Begrænsninger

“En god øvelse for folk, der føler sig fastlåst og fokuserer for meget på begrænsninger i livet:

Lev sundt og naturligt. Træk vejret dybt hver morgen når du står op. Glæd dig over at være levende og at være netop dig. I det daglige når tanken om dine begrænsninger dukker op, så se på, hvem det er, der har skabt dem. Det er som regel dig selv. Hvis det ser helt håbløst ud, så slet det fra lystavlen. Du har ikke brug for at se dine begrænsninger, de fastholder dig kun. Find så noget du KAN med dit liv – og glæd dig over det.

Lad det efterhånden blive en vane at slette det negative og finde det positive frem. Så vil du snart mærke, at dit liv tager en drejning mod det positive, også i økonomisk henseende!”

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet.

Læs her om bogen: Et liv med tid til livet

At vove at leve. Jonna Jinton.

At vove at leve. Jonna Jinton.

For få måneder siden fandt jeg Jonna Jintons smukke blog. En blog af tanker, enkelthed, fotografi og natur.

Jeg vil i dag linke til et indlæg, hvor hun skriver om at vove at leve: Her beskriver Jonna Jinton om dét at tage springet fra at bo i byen og være i gang med en uddannelse, droppe det hele og flytte til et natursmukt, fredeligt “udkants”-område i Sverige:

Att våga – Jonna Jinton

Ting tager tid

Ting tager tid

”Folk har glemt, at ting tager tid. Et bål er ikke bare noget, man kan tænde for med en stikkontakt. Et godt bål kræver omsorg og opmærksomhed.”
Han sad på hug og vågede over bålet, som om det var et lille barn.
”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.”

Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

Medicin, samfund, arbejde.

Medicin, samfund, arbejde.

“Hun [Nadja Prætorius, Psykolog og forfatter til flere bøger om samfund og stress] oplever, at hendes patienter – der kommer fra alle samfundslag – er udsat for et markant større pres og mistrivsel på arbejdspladsen end tidligere. »Grundlaget for konkurrencestaten er jo at gøre folk langt mere effektive og konkurrenceorienterede, så vi kan opnå større produktivitet og vækst og dermed sikre landets konkurrenceevne. Når folk får stress, er det jo ikke, fordi de ikke gider arbejde. Men det er meget nemmere at sige, at folk er blevet mere psykisk sårbare og derfor udvikler depression,« siger Nadja Prætorius.

Hun forklarer, at det er vigtigt at skelne mellem de psykiske sygdomme, som altid har eksisteret, og så de lidelser, som relaterer sig til samfundsforandringer.

»Det kan være en meget svær sondring at foretage. Men når et ellers sundt og rask menneske får stress og depression, så er det en forudsigelig reaktion på en ubærlig menneskelig situation, de udsættes for. Vi kan ikke tåle at blive afskåret fra at være reflekterende, tænkende væsner, at være kreative, indfølende og empatiske og kun blive set i et nytteperspektiv,« siger Nadja Prætorius, der mener, at behovet for at indrette mennesket, så det gør mest samfundsnytte, bør modsvares af en diskussion af, hvordan vi indretter samfundet bedst for borgerne. »Men det har vi glemt, hvilket er paradoksalt i et demokratisk system,« siger hun.”

Artikel fra Information: Vi tager piller i stedet for at tage debatten.

Ps. Jeg kom til at markere noget med rødt i ovenstående tekst…

Er vi styret af normerne og et produkt af samfundet: Sådan er det bare!

Er vi styret af normerne og et produkt af samfundet: Sådan er det bare!

Jobsikkerhed er den hellige ko, bliver der sagt i udsendelsen: Og at dét måske ikke ligefrem bringer det værste frem i mennesker, men det tager det bedste væk.

Det er edderma’me godt sagt!

Prøv at se denne udsendelse – den sendes i aften på DR2, men du kan også se den her:
Sådan er det bare

“Programmet sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet livet på. Over 10 udsendelser ser vi på de negative konsekvenser af de ting, vi i dag tager for givet, såsom pensionsopsparing, plejehjem og at både mor og far går på arbejde. Derudover møder vi folk, der har valgt at gå imod normen og indrette deres liv på en helt anderledes måde. I løbet af udsendelsen taler vi med eksperter, der perspektiverer de negative konsekvenser. Og så udsætter vi almindelige folk for tests, så de selv kan se de negative konsekvenser ved den måde, de lever på.”

Og det er simpelthen så mærkeligt, at alt det jeg har båret på af tanker hele mit liv, siden jeg trådte mine få spæde skridt ud i mit første lønmodtagerjob for hundrede år siden og siden bare gik mere og mere ned med flaget, at alt det nu tages mere og mere op i medierne. Jeg er lykkelig for, at der endelig sættes spørgsmålstegn ved det liv, som mange af os mistrives i. (Jeg troede jo, jeg var alene om ikke “at kunne klare det” og at det var fordi, jeg var svag! … ???)

!!!

Og lige et ps,
et inspirationslink til én af mine helte, som også er med i serien,
Martin Thorborg.

Mast Brothers Chocolate

Mast Brothers Chocolate

“The life of a mariner is one given over to wanderlust—the quest for adventure, crossing unseen horizons to secure precious goods—only to bring them back to their home port. This same love of adventure and curiosity defines the brotherhood of Rick and Michael Mast. They share a fiercely independent spirit, leaping into the unknown and trusting that they’ll find the answer through endurance and dedication to their craft.”

Jeg blev glad og opmuntret af denne lille film og af at lytte til ordene fra Mast Brothers. Hvordan nye og gamle verdener mødes i håndværk og kreativitet. Kærlighed til frihed, eventyr og chokolade. Og om at skabe sin egen historie.

Se filmen her:
The Mast Brothers

(Ps. Fandt også lige denne video, som handler om deres kogebog… :-))

Mast Brothers Chocolate: A Family Cookbook Trailer

Grethcen Rubin – ‘The days are long, but the years are short.’

Grethcen Rubin – ‘The days are long, but the years are short.’

Om lidt nævner jeg Grethen Rubin i endnu et indlæg, og det er en stor forglemmelse, at jeg aldrig har omtalt hendes to bøger herinde:

Projekt Lykke og Happier at home. Begge kan jeg anbefale at læse!

I denne lille video vises dét, som vistnok startede Gretchen Rubins “Projekt Lykke”: ‘The days are long, but the years are short.’
Mine børn er færdige med at holde hånd, men jeg véd, at jeg dengang huskede at være taknemmelig for, at jeg fik lov til at holde hånd og gå en stille, langsom tur med en lille dreng.

Husk: Det er nu, nu er.

The Years Are Short Movie

Quiet, screaming desperation

Quiet, screaming desperation

“There are thousands and thousands of people out there
leading lives of quiet, screaming desperation,
where they work long, hard hours at jobs they hate
to enable them to buy things they don’t need
to impress people they don’t like.”
Nigel Marsh

Wabi-Sabi, For Artists, Designers, Poets & Philosophers

Wabi-Sabi, For Artists, Designers, Poets & Philosophers

“Consequently to experience wabi-sabi means you have to slow way down, be patient, and look very closely.”
Leonard Koren

Jeg er fortabt i dette japanske begreb, wabi sabi, og vil gerne vide mere. Men det er jo lidt paradoksalt, med dette “begreb”, at det er ikke noget, man som sådan beskriver. Det er noget man LEVER. (Så vidt jeg forstår). Jeg bestilte nogle få bøger, jeg kunne finde om wabi-sabi, på bibliotek.dk og Leonard Korens bog var den absolut bedste og bedst forklarende.

Wabi sabi rammer min egen længsel, mine egne forestillinger, noget diffust, noget jeg aldrig har kunnet sætte ord på.

Alt er forgængeligt, ting bruges og slides og vi, vores verden, vores ting, er uperfekte og i alt dette findes skønhed. Muligheden for at se det smukke i det, som man ellers ikke ser. At være ydmyg. Stilhed. Det indadvente. Natur. Det er blot få af de ord, som falder mig ind, når jeg tænker (og gør et forsøg på at føle) wabi sabi.

Hvis man tager wabi sabi til sig, behøver man så mere? I mine øjne er her alt, hvad der skal til, for at få et rigt liv. Der vil ALTID være oplevelser at finde, fordi man formår at glædes over det helt nære, det næsten-usynlige. Man stopper med at længes efter nye ting, tøj og flitterstads, for man ser skønheden i, at ting er brugt og slidt og gået i arv. Og jeg tænker på os selv, som mennesker, vores psyke og krop, at kunne være FULDKOMMEN glad for at være den, vi er, som vi er, fordi vi er ‘uperfekte’ og unikke og smukke. Vores hår gråner og rynkerne bliver dybe som floder, fordi vi lever et liv. Det er som det skal være!

Det er en ANDEN VERDEN end den mange af os lever i nu.

Og dén verden venter bare på, at vi træder ind i den. Helt enkelt.

Her lidt fra Leonard Korens bog:

The Wabi-Sabi Universe

Metaphysical Basis
• Things are either devolving toward, or evolving from, nothingness

Spiritual Values

• Truth comes from the observation of nature
• “Greatness” exists in the inconspicuous and overlooked details
• Beauty can be coaxed out of ugliness

State of mind

• Acceptance of the inevitable
• Appreciation of the cosmic order

Moral Precepts

• Get rid of all that is unnecessary
• Focus on the intrinsic and ignore material hierarchy

Material Qualities

• The suggestion of natural process
• Irregular
• Intimate
• Unpretentious
• Earthy
• Murky
• Simple

Wabi-Sabi, For Artists, Designers, Poets & Philosophers
af Leonard Koren

(Har du lyst til at vide mere om Leonard Koren, findes her en artikel: At home with Leonard Koren)

At dyrke en have. Homegrown Revolution.

At dyrke en have. Homegrown Revolution.

Tænk, om man kunne få sin egen have til at leve som denne. Sikken frodighed. Virkelig inspirerende. Alt det, man kan få ud af sin egen have, hvis man forkaster græsset og lader alt muligt andet spiseligt gro.

Og i det hele taget denne Undgåelse af brug af unødvendig strøm… f.eks. blender med håndsving. “Unplugged kitchen”.

Tankevækkende…

Se videoen her:
Homegrown Revolution (Award winning short-film 2009)- The Urban Homestead, Dervaes

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22

Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle

Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle

“Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle og drikke en kop morgenkaffe,
jeg vil hellere skrive med en rigtig god tuschpen i en læderindbunden bog med tykt papir,
jeg vil meget hellere se på min flok, min hulebjørnens klan,
jeg vil fange fisk og kløve brænde, klare mig selv.
Jeg vil have fingrene i jorden, muld mellem hænderne,
jeg vil bade i klare floder og varme mig ved ilden.
Jeg vil skrive om mit liv og det behøver ikke være en genre.
Og du behøver ikke kunne lide mig.

Jeg skriver dagbøger. Thats it. Jeg er ikke Forfatter.”

Disse smukke ord fandt jeg hos Andrea Hejlskov på hendes tidligere blog. Hun flyttede ud i skoven med sin familie og nu blogger hun her:
& the pioneer life 

Kunsten at vaske op…

Kunsten at vaske op…

Mit liv vil altid have beskidte tallerkner.
Hvis denne vask kan blive
et fordybelsens sted,
så lad mig lære vedholdenhed her.

Gunilla Morris (Citat fundet i Sarah Ban Breathnach, Naturlig Overflod)

Brave Face.

Brave Face.

Jeg har tabt mit “brave face” og spørgsmålet er om det overhovedet eksisterede. Og måske er et brave face nødvendigt for at begå sig i det pulserende liv… det “virkelige” liv derude i samfundet?
Jeg ved det ikke.
Det lykkedes ikke for mig. Jeg må leve langsomt, for at leve.

Gotye – Easy Way Out – official video

Seventeen seconds and I’m over it
Ready for the disconnect
Putting on a brave face
Trying not to listen
To the voices in the back of my head

Fra Easy way out af Gotye…

Selvforsyningsforum og Inspirationsblogs til hjemmeliv.

Selvforsyningsforum og Inspirationsblogs til hjemmeliv.

Drømmer du om sænke farten i dit liv og få mere tid hjemme, så find opmuntring herinde på bloggen “Down to Earth”. Rhonda og hendes mand lever en tilværelse, hvor de dyrker en stor del af al deres grønt, de har høns, laver deres eget sæbe m.m. Hun fortæller så hjerteligt, inspirerende og rummeligt, at jeg personligt er dybt betaget og får lyst til at gøre det samme. Som hjemmegående har jeg alle muligheder, men mine interesser er pt. et andet sted og tiden kan jo ikke strækkes mere end den kan. Men en dag håber jeg, jeg tager endnu et skridt ud i et mere selvforsynende liv. Jeg synes, det er noget at det, som giver den dybeste mening.

Down to earth

I denne sammenhæng må jeg lige nævne et dansk selvforsynings-forum til jer, som ønsker at iværksætte mere selvforsyning i jeres tilværelse – eller måske allerede gør det:

Selvforsyningsforum

Og så er der Amanda Soule, Soulemama, som også lever et hjemmeliv med mand og børn. Det er helt og aldeles skønhed og kærlighed, hun viser på sin blog. Selvforsyning, hjemmesyning, et rigtigt “handmade home”… meget inspirerende, så jeg nærmest får åndenød. Kig ind:

Soulemama

Slow Food. Carlo Petrini. Miljø og Smag.

Slow Food. Carlo Petrini. Miljø og Smag.

“Det er utroligt! Vi sælger tulipaner til Holland, og så får vi peberfrugter tilbage [til Italien, red.] Lastbilerne CO2-forurener på deres vej frem og tilbage, og så har vi ovenikøbet mistet en velsmagende variant af peberfrugten. Sådan noget sker ofte over det hele. Det handler kun om profit!” konstaterer Carlo Petrini med fægtende, rynkede hænder.

[…]

“Mad er ikke kun livets energi, men også den primære årsag til miljøkatastrofer, fordi vi simpelthen har et kriminelt madsystem, hvor vi i den ene ende har en milliard mennesker, der sulter, og i den anden ende en milliard, der lider af livsstilssygdomme på grund af overernæring”, forklarer den 61. årige madpioner.

Citat fra Politiken sømdag d. 3. april “En madrevolutionær kiggede forbi”, om Carlo Petrini, stifteren af Slow Food Organisationen – en madbevægelse som startede 1989 i protest mod fastfood/McDonalds.

Håndarbejde. Værdi. Langsomhed.

Håndarbejde. Værdi. Langsomhed.

“I den moderne verden, hvor det er så nemt, så billigt og så hurtigt at købe ting, mister de ting, vi har købt, deres værdi. Hvilken værdi har en genstand, hvis vi kan købe ti andre nøjagtig mage til på ingen tid?” siger Murphy. “Når noget er håndlavet, betyder det, at nogen har investeret tid i det, og det forlener det med sand værdi.”
[…]
“At strikke er fra naturens hånd langsomt. Man kan ikke trykke på en knap, søge på en skala eller tænde for en kontakt og få det til at gå hurtigere. Den virkelige glæde ved at strikke ligger i selve handlingen og ikke i at nå målstregen. Undersøgelser viser, at pindenes rytmiske dans med alle dens gentagelser kan dæmpe puls og blodtryk ved at lulle den strikkende ind i en fredfyldt, næsten meditativ tilstand.”
Fra Lev livet langsomt af Carl Honoré.

Det har jeg ikke tid til at se på!

Det har jeg ikke tid til at se på!

“Det er tåget efterårsvejr. Alting er dryppende vådt, og idet han ser ned i kanalen, falder en vanddråbe ned fra en kastaniegren og danner en stor boble, der langsomt sender ringe ud til alle sider. ”Det har jeg ikke tid til at se på,” er den første tankebevægelse, der rører sig i ham. Men det ville han ikke have tænkt, hvis der ikke havde været noget i synet, der havde gjort forsøg på at fængsle ham. Sådan sker det tit, at småting kunne søge at tale til en og fange en. Så skal man altid blive stående. Der er ikke så meget i livet, der kan tale fint, at man har råd til at gå forbi. Bliv stående! Brug de få øjeblikke, du lever, til at se det vidunderlige i småtingene.”

Ludvig Feilberg (1849-1912)