Forbrug & Økonomi

Pas på alle begivenheder, som kræver nyt tøj
Henry David Thoreau

[Anti]forbrug:
Måske har du, som jeg, et ønske om at leve et langsommere liv. Et liv med mere tid til det, du virkelig holder af at lave.

At leve langsomt og have mere tid til at gøre de ting, man virkelig ønsker at lave, hænger desværre ret meget sammen med, hvordan vi bruger vores penge.

Vi er opflasket med, at vi skal forbruge og tjene penge frem for alt. Vores identitet er vores arbejde. Det, som betyder noget kulturelt, er den anerkendelse, vi møder på arbejdsmarkedet. I løn, status, titel.

Og det er det, jeg kæmper min egen lille kamp for at frigøre mig fra – for der MÅ simpelthen være en anden måde at være Menneske på!

(Denne her artikel om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig, fortæller bare alt. I mine øjne kan man kopiere historien over i stort set alle forbrugsvarer. Vi har simpelthen lært at skamme os over, hvordan vi ER. Vil vi virkelig finde os i det?)
The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

Derfor: Økonomi, arbejde og forbrug, eller dét at skære ned, handler i høj grad om at lære at være tilfreds og glad for det, man har lige omkring sig. At finde ind til sin opfindsomhed og kreativitet. At lære at reparere. Benytte sig af genbrug. Osv.

Forbrug er en vane. Og et valg. Vil man f.eks. hellere have tid og ro til kreativitet og kærlighed, end at knokle hårdt for at afdrage på et kedeligt forbrugslån, fordi man lige blev fristet til at købe nye støvler og nyt tøj og rejser igen og igen og igen?

Der er ting, man kan spørge sig selv om omkring sit forbrug:
Hvor meget har jeg brug for? Og hvorfor?

Hvorfor ønsker jeg det, jeg køber? Og ønsker jeg det virkelig? Eller er det blevet en vane at købe? Eller er det for at vise nogen noget? For at følge med? Være ‘rigtig’? Eller fordi jeg køber en drøm, en illusion om noget helt, helt andet, som i virkeligheden trækker, men som jeg ikke har råd til, fordi jeg skal købe Det Her?

Og er det værd, at knokle to-fire timer, måske mere, for at købe denne ting? Hvis du kigger dig omkring, på dine ejendele, dine vaner, ligger der måske oceaner af muligheder for at spare. Og ofte handler det meget – rigtig meget – om at ændre vaner.

Vi er opflasket med at lykke = forbrug. Og det er jo egentlig meget enkelt at købe lykke og det virker også: Ihvertfald et ganske kort øjeblik. Hos mig selv fortoner ‘lykkefølelsen’ sig ret hurtigt. Jeg nyder ikke længere at købe. Det giver mig ikke noget kick. Det betyder Tab af Frihed i samme øjeblik, jeg køber en ting. Medmindre det er noget jeg virkelig har tænkt over og ønsket mig i MEGET LANG TID.

Det kræver styrke at vise, at man ikke længere tager del i et forbrugssamfund. At man ikke har den nyeste smartphone eller et nyt køkken eller følger moden. At trave rundt i tøj købt på genbrug er nok mere sjovt, end det er moderne.
Men.
Sjovt.
Det er lige det ord, jeg ønsker at fange. Huske på.

For jo mindre man forbruger, des færre penge bruger man og des færre penge skal man tjene. Dvs. man kan få mere Fri Tid. Mere tid til SJOV. Morskab.

Men vi ved ikke længere, hvordan man gør, vel?! Vi er fremmedgjorte fra os selv og det sted indeni os, der hedder leg, opfindsomhed og fortællinger. Men den verden findes i os alle, for vi har alle været børn. Og dén verden gør os meget mere lykkelige end en ny Gucci håndtaske.
Eller.
Mig.
Jeg kan jo kun tale for mig selv.

Men det er her, det findes: Poesien i sjælen. Eller din indre guitarist. Eller hende der længes efter vildt ridt på en hesteryg. Mærke naturen. Eller skrive. Eller bare læne sig tilbage og opleve himlen lidt mere.
Det kan godt være man skal famle sig igennem en masse mørke. For at stoppe en afhængighed gør ondt. Både forbrugsafhængighed, men også afhængigheden af at have TRAVLT. Og når travlhedens tåger fortoner sig, dukker noget andet op, som man måske har negligeret og undgået. Låget hopper af.
Men at sige NEJ til forbrug og travlhed betyder også et JA til noget andet: Autenticitet. Ro. Opdagelse. Kreativitet.

Budget:

Hvis man skal leve for få penge, er det vigtigt at have styr på sit budget. De fleste har vel et budget over faste udgifter (husleje, telefon, varme osv.) og her kan man tjekke om der måske er noget der kan undværes? TV-pakke? Abonnement på tidsskrifter? Måske er der et andet mobilselskab, der er billigere end det, man har nu? Og kan man undvære en bil? Måske er der et billigere forsikringsselskab? Kortere brusebade? Gå det hele efter i sømmene, for her kan godt være penge at spare. Og tag samtidig i betragtning, at “hvis-nu-en-af-os-går-hjemme” kan man måske omlægge en heltids-børnehaveplads til en deltids. Undvære en morgen-sfo. Undvære transport. Osv.

Man kan endda overveje at udskifte sin bolig. Har vi brug for så stort et hus eller kan vi klare os for mindre? Måske i udkantsdanmarks smukke natur?

Det er det, som er essensen i at få mere TID og et langsommere liv: En prioritering. Og dermed kan meget – rigtig meget – lade sig gøre!

Dankort og Gæld.
For at begrænse sit forbrug kan jeg varmt anbefale, at man klipper sit dankort over og i stedet anskaffer sig et hævekort. Det er simpelthen er vanesag at lære at bære kontanter på sig, frem for et dankort. Når man har kontanter har man langt større føling med sit forbrug af penge. Det bliver mere tydeligt, hvor meget man egentlig er i stand til at købe.

Er det alligevel lykkes at oparbejde et forbrugslån eller anden gæld, så læs med hos Down to earth, hvordan man betaler sin gæld. Jeg har taget imod hendes råd med kyshånd:

Simple Livng Series – Paying off credit card debt
Paying off debt
Paying off your mortgage and credit cards
Dump debt – own your own life

Hvordan kan man eksempelvis gøre?
Eksempelvis hver måned til d. 1. regne ud hvor mange penge man skal bruge til planlagte forlystelser (gaver, biograf, fester osv.) og lægge lidt til side til spontane udskejelser. Der findes i øvrigt mange gratis forlystelser – kik i din lokalavis efter arrangementer f.eks. på biblioteket, hvor man jo også kan låne film, spil, bøger. Og der er naturen og kreativiteten. At skabe selv. Fitness i naturen, løft sten i stedet for håndvægte, løb en tur i stedet for på et løbebånd osv. Jeg ser desuden i større byer, at der er opstillet fitness-redskaber (hedder det det?) til gratis benyttelse i parker. Fantastisk!
Så … det er bare med at kigge sig omkring!

Man kan evt. lægge 5000 kroner fra til kost, som skal fordeles over hele måneden. Husk, at har man pludselig mere Fri Tid har man også tid til at kigge efter tilbud. På hjemmesiden Min Reklame findes ugens tilbudsaviser. Det lyder lidt kedeligt, men husk, det er for at få tid og overskud til dine drømme!

Et eksempel på “styr på økonomien” med et kuvertsystem:

Månedens kolonialforbrug. (Hæver penge til hele måneden d. 1. hver måned)
Ugens kolonialforbrug (flytter penge over fra “månedens kolonialforbrug” til ugens indkøb)
Forlystelser (biograf, gaver osv.).
Overskud (hvis der skulle være penge tilovers fra en uges indkøb.)

Se mere om at organisere penge og kuvertsystemet her:
Are You Using the Envelope System?
Organising your money

Mht. gæld: Efter de faste udgifter er betalt og man har regnet en del fra til rådighedsbeløb, betales overskuddet til gæld. Straks til d. 1.! Så pengene ikke lige pludselig bliver brugt til merforbrug.

Det kan føles utrygt sådan at betale alle sine overskydende penge til gæld. Derfor er det en god idé at have en nødbeholdning liggende klar til uforudsete udgifter.

Og måske en finurlig sparegris til småmønter, som opsparing til noget rart. Noget man ønsker sig.

Det er fristende at lade stå til og i stedet bruge pengene til noget andet end gæld. Jeg er bare så stensikker på, at man bliver enorm glad den dag, man kan vinke farvel til den sidste rest forbrugsgæld eller studiegæld eller hvad man nu har. Jeg tror, det er det hele værd!

God fornøjelse!