Skip to content

Haveliv & Slow Food

Uddrag fra John Seymours bog “Den selvforsynende have”, hvor han fortæller om, hvordan folk dyrkede deres egne haver af nød, dengang han var dreng, og hvordan haver senere blev et statussymbol. Jeg håber, vi finder tilbage til det, at have haver, der gør nytte. Haver af grøntsager, frugt, bær og vilde blomster til bierne. I stedet for afrettede græsplæner, der på en måde viser lidt om, hvordan vi er som mennesker: Afrettede, ensformige, Kontrol, kontrol… suk…
Vi skal have diversitet og permakultur! Mere uordentlighed. Det er vigtigt! For bierne, for os, for ALT.

Seymour fortæller:
“Tidligt om morgenen hørte man overalt den herlige lyd af galende hanekyllinger, for næsten alle på landet holdt høns. Når børn gik hjem fra skole af markveje, havde de favnen fuld af vilde planter til deres kaniner. […] Efterhånden som folk blev mere velhavende og fødevarerne billigere, og landbruget blev voldsomt mekaniseret, så flere og flere mennesker fortrak ind til byerne for at finde sig en levevej, forsvandt næsten alle disse enestående fødevareproducerende haver. Haver kom til at spille en anden rolle, nemlig som statussymbol i den evindelige kamp om at måle sig med naboerne. Grøntsagsudbyttet var ikke længere den vigtigste faktor. I stedet fik grønne plæner og smukke blomsterarrangementer en altovervejende betydning. […] Nu svinger pendulet imidlertid atter til den modsatte side. Efterhånden som fødevarer og alt muligt andet bliver dyrere, er den selvforsynende have ved at få en voldsom renæssance. Folk opdager, at de sparer en betragtelig del af deres indkomst, at deres mad smager dem bedre, og at deres børn er sundere. De nyder selv godt af lidt hårdt arbejde i frisk luft og af at blive inddraget i årstidernes evige skiften og i det tilfredsstillende arbejde det er at bistå naturen med at frembringe smukke og nærende afgrøder – tilsyneladende af ingenting.”
John Seymour, Den selvforsynende have.

Jeg har selv til gode at være havemenneske. Jeg har prøvet, i det små, men jeg har endnu til gode at gå sådan helt og holdent ind i det. At tage del i en have, at få ting til at vokse og gro, skabe skønhed og sund mad og skabe vilde blomster til vores bier: Jeg kan ikke se noget mere meningsfyldt!

I Karen Pallisgaards bog “Langsom Livsstil” læste jeg Katrine Klinken fortælle om Slow Food og der faldt nærmest en sten fra mit hjerte. Jeg bryder mig ikke om at lave mad/være i et køkken, men vil gerne lære mere om havearbejde. Og det viser sig, at slow food altså starter allerede i jorden:

“Slow food betyder ikke, at det skal tage tid at lave. Det betyder, at der er brugt den tid, der skal til, for eksempelvis at en frugt modner på træet, eller at osten bliver lagret rigtigt.”
Katrine Klinken, fra Langsom livsstil af Karen Pallisgaard
(I øvrigt læs evt. denne artikel i Samvirke med Katrine Klinken: Slowfood kan godt laves hurtigt )

Cyklus. At leve, tænke og arbejde i cyklus og lade det tage den tid det tager. At ting må og skal tage tid. At der gerne må være gentagelser og rutiner. At det gerne må være vildt og langsomt. Det er så uvant fra det liv, vi lever i dag.



At ting tager tid forbedrer også smagsoplevelsen. At ting må gro langsomt og modstå vind og vejr. Camilla Plum beskriver det således:
“Fødevareindustrien er klar over vores usalige trang til at spise infatilt, og en del af den er industrien faktisk også selv ansvarlig for. Grøntsager, som avles under optimale betingelser med kunstlys, kunstvarme, kunstgødning, må aldrig kæmpe for livet. De kommer til at smage af meget lidt, for alle de stoffer, som giver smagen, bliver udviklet i takt med, at planten har brug for dem til sin egen overlevelse. Smagsstofferne hjælper planter gennem insektangreb og tørkeperioder, de er plantens selvforsvar og immunsystem og jo mere naturligt en plante lever, jo flere naturlige indholdsstoffer har den, og i større mængde. Planter uden kampkraft er nogle skvat, og vi har bestemt ikke godt af at spise skvattede slappe planter. Smagsstofferne er ikke ligegyldige for os, det er stoffer som vores krop forventer, at de planter, vi spiser, er i besiddelse af.”
Af Camilla Plum, fra Ælle Bælle Frikadelle.

Jeg er bestemt ikke nogen kostekspert, hverken i teori eller praksis, men jeg kan sagtens se meningen i at arbejde for mere økologi og mere langsomhed i vores verden af grøn grokraft. Og at vi hver især kan gøre en forskel jvf. Seymours citat i starten af dette indlæg.

Men åha, at flytte på landet og få sig lidt jord. Eller i det mindste have høns i sin egen have, som vi engang havde, det sted vi boede før. Det er lykke!

Vi har ikke alle haver, men alle kan gøre lidt. Byhaver opstår. Altanhaver. Krukker med grønt i lejligheder. Persilles Hjemmedyrk er et væredygtigt eksempel på sammenhæng mellem grokraft i en lejlighed i en by og det at være Menneske. Det er så mange muligheder. Hvis lysten er der. Men det er også vigtigt at huske, vi kan ikke mestre alt. Langsomheden skal jo ikke blive en stressfaktor i sig selv. Der er nogle ting vi må udelade at gøre. Vi må træffe et valg. Vil jeg bruge tre timer på Facebook eller luge min have. Vil jeg male en akvarel eller vil jeg luge min have. Vi kan ikke alt.

Udover at bruge vores have (hvis vi har en), kan vi også bruge naturen udenfor. Vi kan sanke. Samle brombær og skvalderkål. Det er vigtigt, at man ved, hvad man samler ind for at spise det, så man ikke ramler ind i noget giftigt. Jeg tænker, at det engang var en viden, man gav hinanden fra generation til generation af nødvendighed. Sådan er det desværre ikke længere. Vi har en industri, vi er blevet afhængige af, og det, ønsker jeg, kan blive anderledes.

Og så er der hele spørgsmålet om køb af fødevarer. Det handler om transporttid, økologi, fly, dyrkningsmetoder, opvarmede drivhuse, plastik, emballage og en hel uoverskuelig verden af beslutninger, man må træffe. I dag fandt jeg en artikel på DR’s hjemmeside. Måske kan den gøre nytte:
Guide til supermarkedet: Sådan spiser du klimavenligt
“Hvad skal man egentlig vælge og vælge fra, når man putter mad i indkøbskurven? Eksperterne fra Klimatestamentet på P1 giver deres bud.”

I får lige et par gode bøger med på vejen. Nogle af disse anbefalinger indeholder affiliate-links/annonce-links.

Camilla Plum: Grønt, bind 1 og 2.
Smuk havebog!

Kinastudiet – verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af ernæring – og dens overraskende konsekvenser i forhold til kost, vægttab og helbred på langt sigt af T. Colin Campbell
Kan købes HER
Verden har brug for flere plantespisere! Denne bog argumenterer for hvorfor det er godt at spise mere plantemad.

Naturens spisekammer af Anette Eckmann
Spiselige ting i naturen og hvordan man kan bruge dem.
Kan købes HER
Æstetisk og fin bog om at finde spiselige planter i vores natur og hvordan man kan bruge dem. Opskrifter m.v. Jeg bliver glad, når jeg kigger i den.

The Edible Garden – How to Have Your Garden and Eat It af Alys Fowler
Skøn havebog.
Kan købes HER

Plantemad – velsmagende vegansk hverdagsmad af Mia Gardum
Opskrifter på plantemad. Hovedretter, desserter, snacks m.v.
Kan købes HER

Et liv med tid til livet af Katrine Rudolph
En fantastisk bog om at være hjemmegående mor med sine børn, være selvforsynende på landet og i det hele taget en hyldest til et mere kærligt og bæredygtigt liv med tid.
Grundige, enkle beskrivelser i bogen om dyrkning af jord, bygning af multtoilet m.v.

Den selvforsynende have af John Seymour:
Grundig vejledning i hvordan man får mest muligt ud af sin have.
Kan købes HER – den bog jeg linker til, er dog en nyere udgave end den, jeg har haft mellem hænderne.

Den praktiske køkkenhave af Barbara Segall
Om at indrette en have, hvis man ikke har meget plads.

Et par fine, hyggelige videoer om mad:
The Producers – Yan from

The Mast Brothers from The Scout

Kinfolk Recipe: Dutch Oven Bread

Kinfolk Recipe: Classic Pesto

Til slut om alt det her med mad og haveliv, som jo er langt mere omfangsrigt og større end det, jeg har skrevet om her, et lille citat om den ro, man kan finde i sin have:
“Sætninger falder mig langt lettere end at kulegrave et blomsterbed. Alligevel tænker jeg på mine haveoplevelser som en fremadrettet bevægelse, en sjælens udvikling. Havearbejde er blevet en uventet nådens instrument, for jeg har opdaget timers indre fred på knæ, i færd med at grave i jorden. Her er et sted hvor jeg ikke tænker på arbejde eller bekymrer mig over det, jeg ikke kan kontrollere. At være fuldstændig absorberet, nuets sakramente, som jeg oplever når jeg planter eller luger, bringer udsøgt tilfredshed. Mit sind er i ro, og mit hjerte åbner sig.”
Fra Naturlig Overflod, Sarah Ban Breathnach.