Nytteperspektiv

Om mig:

Jeg er frygtelig ufokuseret og distræt og sommetider glemmer jeg, hvad det er jeg ønsker mig af livet og hvad det er jeg ønsker at lære, måske også fordi det ikke er legitimt, set i samfundsmæssig nytteperspektiv. I stedet forsvinder mine ønsker og længsler i tumulte tanker om, hvad jeg dog skal blive til, eftersom jeg stadig ikke ER noget og stadig ikke tjener nogle penge og stadig ikke kravler op af nogen karrierestige. Og så kan jeg sidde i timevis fuldstændig paralyseret og passiv af alt det jeg ikke er, men burde være og en intens søgen på nettet (suk!) efter min rette hylde, og mit liv er ren og skær “hvad kan jeg blive”.

Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg giver slip på de ambitioner, jeg er tillært udefra, et samfund baseret på en vestlig-vækstlig-tankegang, og som i virkeligheden er i fuldkommen dissonans med min.

Hvad nu hvis jeg kender, men fortrænger, min vej, som ikke er en vej, men en sti, tilgroet og vild, med rævlingebær og saltet luft og rødder, der lægger sig på kryds og tværs og jeg falder og snubler, men her er så mange dufte og nuancer og min bevægelse er alsidig, snart er jeg oppe, snart er jeg nede. Karrierestigen er drivtømmer, som ligger i splinter på stranden og som jeg nu kan samle op og sætte sammen på ny.