Om at blive kaldt ind i virkeligheden

Om at blive kaldt ind i virkeligheden

Nogengange kan jeg henfalde i drømme om en brændeovn, der buldrer i morgenmørke, imens jeg nyder min kop kaffe og børnene stadig sover, og det hele er selvfølgelig offgrid i en autentisk hytte langt ude, hvor ingen er, udover træer, dyr og bjerge…

og nogengange er det også godt, når nogen kalder mig op til virkeligheden igen. (Jeg synes nu stadigvæk tanken er besnærende…:-) )

“Living in the country is not just about frolicking in the woods and walking in the meadows, or harvesting perfect produce, taking selfies with goats and sitting in a rocking chair in your tiny cabin playing the banjo.”

What They Don’t Tell You On Cabin Porn

Men… et par måneder efter ovenstående indlæg, skriver denne dejlige kvinde et nyt indlæg:
“Back in January, I wrote about all the misconceptions people sometimes have about country life, and how dreamy, or magical the day-to-day of farming, or homesteading might be. Well, today I guess, I’m going to write a little about how dreamy and magical it actually can be.”

Læs hele indlægget her:
“If You Don’t Have Time To Pick Nettles…”

Moneyless Manifesto

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

Bøger om at finde sine fødevarer lokalt.

Bøger om at finde sine fødevarer lokalt.

img_2648_10

For et stykke tid siden læste jeg to bøger:
Vicki Robin: Blessing the Hands That Feed Us
– What Eating Closer to Home Can Teach Us About Food, Community, and Our Place on Earth
og
Barbara Kingsolver: Animal, Vegetable, Miracle
– A Year of Food Life
To ret forskellige forfattere i to projekter, som minder om hinanden:

Vicki Robin ønsker at finde sine fødevarer indenfor en radius af 10 mil fra hendes hjem. Robin stiller i løbet af bogen spørgsmål til mig, som læser, om min egen fortid og forhold til mad: Hvorfor er det, som det er?

Barbara Kingsolver ønsker også at finde sine fødevarer lokalt og ønsker derudover selv at dyrke frugt og grønt. Hele familien inddrages og hvert medlem har et “snydefødeemne”, f.eks. kaffe, som importeres lang vejs fra.

Begge bøger tager udgangspunkt i problematikker omkring transport af fødevarer, industrielt dyrkede fødevarer osv.  Jeg har ikke læst bøgerne fra ende til anden, men læst hist og her, og egentlig en del, og begge bøger er på hver deres måde dejlige bøger at dykke ned i. Så trænger du til lidt inspiration og opmuntring til at kaste dig ud i at skaffe fødevarer lokalt, så er der noget at hente hos både Robin og Kingsolver.

(Jeg holder meget af Kingsolver som romanfortatter, og må indrømme at skulle jeg anskaffe mig en af disse bøger, ville det nok blive hendes. Måske. Eller… Man behøver heldigvis ikke vælge: Begge bøger kan lånes på bibliotek.dk)

Og ps.: Lige en tilføjelse:
En artikel om fødevarer og klimaforandringer fra Etisk Råd:
Fødevarernes andel af klimabelastningen

Og nogle forslag fra artiklen til, hvad vi kan gøre, for at mindske klimabelastningen:

  • Ændret sammensætning af kosten: mindre kød og mejeriprodukter og mere fra den lavere ende af fødekæden
  • Frilandsgrøntsager fra sæsonen (mindre opbevaring, opvarming og transport – vælg sæsonens danske produkter hvis muligt, ellers sæsonens produkter fra udlandet)
  • Undgå produkter, der er fløjet hertil, og produkter fra drivhuse
  • Vælg produkter, der er mindre afhængig af køling (mere robuste fødevarer, hyppigere indkøb hos den lokale købmand)
  • Reducer fødevarespildet (spis hvad der indkøbes, og hurtigt efter at det er købt)
  • Klimavenlig tilberedning (lav mad til flere dage af gangen, brug ovnen mindre)

 

‘Køb af Nyt’ eller ‘Fantasi og Genbrug’…

‘Køb af Nyt’ eller ‘Fantasi og Genbrug’…

Less Stuff: Det er jo ikke fordi, jeg mener, at vi alle skal leve et klinisk liv uden dims og dingenoter og morsomheder. Slet ikke. Dét, jeg drømmer om, er at vi stopper med at købe nyt:
Vi tømmer jorden for ressourcer

Og nu kommer jeg så alligevel til at vise en blog, der henviser til ting, man kan købe. MEN: Jeg fornemmer alligevel noget frodigt, håndlavet, fantasifuldt, eventyrligt, genbrugt.
Jeg bliver selv inspireret til at skabe hjem via genbrug og skaberkraft:
Moon to Moon

“Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner”

“Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner”

“Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder det »bekymrende«, at danskerne åbenbart synes, klimaudfordringen kommer for tæt på, når det handler om at gøre noget »inden for ligusterhækken«.

Målingen fortæller, at 70 pct. af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne, mens fem pct. slet ikke er bekymrede.

Men adspurgt om villigheden til at flyve mindre for klimaets skyld svarer kun ni pct., at de i høj eller meget høj grad er villige til det, 20 pct. siger ’i nogen grad’, mens 36 pct. slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly.”

Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

Catch it

Catch it

Catch It from LET MEDIA on Vimeo.

“I just need the minimum. And I’m happy with the minimum.”
“I definitely think that all we need is just love and passion.”

Om at eje sin tid. Tage sit liv tilbage i egne hænder og rent faktisk eje det. Og om at eje så få ting, at det er ultratilgængeligt og ikke forsvinder i alt muligt andet, som bare fylder op og tager vores tid.

For kvinden i filmen her er det surfboards og et par bøger.

Hvad ville ‘dette’ være for dig: Hvilke ting støtter det, du holder af at lave. Ting, som er redskaber til oplevelser, eventyr og indre grokraft. Et dejfad og en yndlingskogebog? Dine pensler? En notesbog? Vandrestøvler? Og hvad nu hvis du fjerner alt andet. Oh, frihed…

Denne fine video har jeg fundet hos Tiny House DK – facebook. Prøv at kigge forbi – her masser af inspiration! Og du behøver ikke være på facebook for at se med.

“Vi skal ændre det normale”

“Vi skal ændre det normale”

Interessant artikel i Information om forbrug, hverdag og mening. Nedenfor lidt udpluk fra artiklen, men jeg kan anbefale at læse hele artiklen her:
Vi forbruger, fordi det giver mening
 

“Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv”

“Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.”

“Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.”

My Stuff. Klædt af.

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

My Stuff trailer

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

The Tiny Mess

The Tiny Mess

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Hvorfor forbruger vi egentlig og hvordan startede det hele?

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

The best day of your life is the one on which you decide your life is your own.

The best day of your life is the one on which you decide your life is your own.

“The best day of your life is the one on which you decide your life is your own. No apologies or excuses. No one to lean on, rely on, or blame. The gift is yours. It is an amazing journey, and you alone are responsible for the quality of it. This is the day your life really begins.”

Citat fundet hos The Yard

Det Grå

Det Grå

Rejsen til sundhed

“Danmark forekommer at være en større kontrast til Indien, end Indien er til Danmark. Måske det har noget med vores personlighed at gøre, at vi befinder os vældig godt i det varme, krydrede og afslappede land. At vende tilbage til Danmark virkede som et massivt kulturchok. Bilerne kører i snorlige rækker på vejene. Alt er gråt i gråt. Hverken huse, beklædning, natur eller butikker har farver. Her er ingen gadeboder, mennesker eller dyr i vejkanterne. Det virker, som om der ligger en tyk, ren, alt for nydelig og monoton membran hen over landet, der kun indimellem brydes af de røde vimpler i kolonihaverne.”

fra Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard & Zenia Santini.

Internet. Look up.

Internet. Look up.

Mange af jer har nok allerede set denne lille film. Nu viser jeg den her. Seværdig og tankevækkende. (Og et paradoks at det lige præcis deles ad sociale medier) Filmen er blevet vist rigtig mange gange, så den må jo ramme noget i mange af os…:

Look up.

Ps. Trænger du til en digital pause, så klik ind og læs hos Bemorewithless:
How to Enjoy a Digital Sabbatical

Persilles Hjemmedyrk

Persilles Hjemmedyrk

“Alle kan dyrke deres egen køkkenhave, selv i et køkken på første sal. Der er bunker af ting du uden stort besvær kan dyrke i din lejlighed og bruge i din madlavning, bruge som lægeplanter eller bare dyrke fordi det er hyggeligt at dyrke noget.”
Ordene er fra Persilles hjemmedyrk. Prøv at besøge hendes hjemmeside og facebookside og oplev al den varme og grokraft, hun bærer og deler ud af.

Her finder du Persilles hjemmeside:
Persilles Hjemmedyrk

Og hendes facebookside må du ikke gå glip af! Heldigvis kan man godt kigge med, selvom man ikke er på facebook:
Persilles Hjemmedyrk – facebook

God weekend til jer!

Samtalekøkkener, Kogebøger og Færdigretter. Paradoks.

Samtalekøkkener, Kogebøger og Færdigretter. Paradoks.

img_20131031_114504-1024x1024

“Små lejligheder kan stadig have små aflukkede køkkener, hvor den, der opholder sig i køkkenet, er alene, enten for at lave mad, eller for ro. Her er køkkenet i høj grad et solosted. De nye samtale-køkkener er tvært imod anlagt som det sociale sted pr. excellence. Disse køkkener tager sig ud. Det er det rum i de danske hjem, som igennem de seneste år er blevet renoveret mest (og dyrest). Antallet af nyindrettede køkkener stiger, antallet af kogebøger ligeledes, og salget af færdigretter i super-markederne tilsvarende.”

Ida Wentzel Winther, Hjemlighed.


Et lille paradoks: At vi investerer i samtalekøkkener og kogebøger, men har ikke tid. Derfor må vi også investere i færdigretter. Tænk, om det er sådan, det hænger sammen…

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

Vågen. Samfølelse.

Vågen. Samfølelse.

“Hvis ikke de var blevet overmandet af døsighed ville de have udrettet noget. Millionerne er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til at bruge sit intellekt, og kun én ud af hundrede millioner kan leve et digterisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være levende. Jeg har endnu aldrig mødt et menneske, som var fuldkomment vågent. Hvordan skulle jeg have kunnet se det i øjnene?

Vi må lære at vågne op igen og holde os vågne, ikke ved mekaniske hjælpemidler, men ved en uendelig forventning om morgengryet, som ikke forlader os, end ikke når vi sover sødest. Jeg ved ikke noget mere opmuntrende end den ubestridelige kendsgerning at mennesket kan højne sit liv ved bevidst stræben. Det er allerede noget at kunne male et godt billede eller tildanne en statue og på den måde gøre nogle få ting smukke; men det er langt rigere at kunne tildanne og male selve den atmosfære der omgiver os, og som vi oplever igennem – og det kan vi gøre moralsk. At kunne påvirke dagens egenskaber, det er den højeste kunst. Enhver har til opgave at gøre sin tilværelse, helt ud i de mindste detaljer, værdig til at han kan betragte dem i sit livs mest ophøjede og mest kritiske stund.”

[…]

“Det er en vidunderlig aften, hvor hele kroppen er blevet til sanser og optager glæden i sig gennem hver en eneste pore. Jeg kommer og går med en mærkelig frihed i naturen, jeg er en del af den. Mens jeg går langs dammens stenede bred i skjorteærmer, selv om himlen er overskyet og vejret er både blæsende og køligt, uden at se noget der i særlig grad fanger mit øje, er der en usædvanlig overensstemmelse mellem elementerne og mig. Oksefrøerne kvækker for at bebude nattens komme, og natravnens stemme bæres frem af vinden over det krusede vand. Samfølelsen med de dirrende poppel- og elleblade tager næsten vejret fra mig; og dog er min indre klarhed som søen, den kruses med forstyrres ikke.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene.

Begrænsninger

Begrænsninger

“En god øvelse for folk, der føler sig fastlåst og fokuserer for meget på begrænsninger i livet:

Lev sundt og naturligt. Træk vejret dybt hver morgen når du står op. Glæd dig over at være levende og at være netop dig. I det daglige når tanken om dine begrænsninger dukker op, så se på, hvem det er, der har skabt dem. Det er som regel dig selv. Hvis det ser helt håbløst ud, så slet det fra lystavlen. Du har ikke brug for at se dine begrænsninger, de fastholder dig kun. Find så noget du KAN med dit liv – og glæd dig over det.

Lad det efterhånden blive en vane at slette det negative og finde det positive frem. Så vil du snart mærke, at dit liv tager en drejning mod det positive, også i økonomisk henseende!”

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet.

Læs her om bogen: Et liv med tid til livet

Fru Langsoms Folkeskolereform

Fru Langsoms Folkeskolereform

Jeg har altid haft tillid til at folkevalgte politikere gør deres arbejde så godt og demokratisk som de kan, selv når de, som sidder i regeringen, ikke er “mine” partier.
(Pt. er det dog “mine” partier, som sidder i regeringen. Eller. Jeg ved ingenting længere.)
Den tillid tabte jeg, da vi fik lockout. Og folkeskolereformen siden blev vedtaget.

Så nu har jeg lavet min egen folkeskolereform.
Det tog et par timer. Her er den:

  • Alle børn skal have fri senest kl. 13-14-stykker. (Retten til TID sammen med mine børn, mister jeg efter sommerferien 2014. Grrrrr!)
  • Alle børn skal have mulighed for at trække sig tilbage i stilhed og fordybe sig, også i skolen. (Plads til stilhedsrum)
  • Der skal være frugttræer og bærbuske i alle skolegårde. Masser af grønt og grokraft. Væk med asfalten!
  • Lektier skal afskaffes.
  • Lærerne skal ikke have så megatravlt. De skal have ro til forberedelse. (Der må være noget administrativt-dokumentations-halløj og gøre-klar-til-tests-stress, man kan skære væk.)
  • Lærerne skal have tid til at genfinde deres passion, deres interesser, deres lyst til at lære.
  • Klasserne skal ikke være for store.
  • Drop karaktersystemet og eksamener.

Den danske folkeskole skal være stærk nok til at gå sine egne veje. Dvs:

  • Vende ryggen til alle de der irriterende tests
  • Slappe lidt af med al det matematik og dansk. Hallo, så vigtigt er det da heller ikke!
  • Gå alternative veje end alle dem, vi åbenbart er i “konkurrence” med. Hvorfor ikke tænke anderledes? Er det dybest set mere matematik og dansk, vi har brug for?
  • Hvorfor ikke GÅ FORAN som nytænkende eksempel i stedet for at KONKURRERE?

Dvs:

  • Det ekstreme fokus på dansk og matematik skal nedtones.
  • I stedet skal børn lære mere om jord og grokraft. Sol og vind og vand.
  • De skal lære at tænde ild og bygge i træ.
  • De skal lære noget om urter og vilde planter – hvad kan man spise og hvad er giftigt. Hvad kan man bruge som medicin, sæbe osv. Hvor finder man planter og rødder… skov, grøftekanter, fjord, haw…

Grokraft og økosystemer skal være en rød tråd i mange flere fag:
F.eks:

  • Religion (lære om forskellighed/rummelighed?, indianeres “tro”/natur, hvad siger kristendommen/islam/buddha osv om natur)
  • Historie (stenalderkost :O), industrialiseringens indflydelse på vores kost og liv, fremmedgørelsen fra naturen, Thoreau, Rosseau… Adam Smith/kapitalisme osv.)
  • Dansk (digtere digter om naturen, læs faglitteratur om planter og jord, børnebøger om planter og haveliv…)
  • Matematik (kan indgå i ret mange fag – f.eks. at bygge noget, kræver at regne vinkler og længder ud, privatøkonomi/renter/gæld/forbrug. Og om hvormeget det kræver at fodre en okse, man senere kan slagte for at vi kan spise den, i forhold til hvor meget det kræver at fodre en gulerod, som vi senere kan spise…)
  • Idræt (kløve brænde, træklatring, navigere efter kompas, skyde med bue og pil, lave sin egen fodbold af genbrugsmaterialer, cykle for at producere strøm…)
  • Husgerning (lave supper af egne urter og grøntsager, hvor kommer maden fra, hvordan har fiskene det – world wide, e-numre, emballage osv.)
  • Håndarbejde (besøge får, karte uld, lave garn, prøve at strikke, sy i hånden, hvor kommer tekstil fra – bomuld, uld, hør, syntetiske tekstiler, hvad er godt og skidt for vores jord, hvem laver det billige tøj fra HM og Føtex og Jysk.) 
  • Billedkunst (lav dine egne akvarelfarver/ler/banke genbrugstræ sammen til hjemmelavet legetøj)
  • Sløjd (fortællinger om at lave sit eget hus, lære om træsorter, kløve brænde, tænde ild, bygge en taburet, lære om hvor meget man egentlig selv kan bygge…)
  • Fysik, kemi, naturfag: (Uanede muligheder!!! :O) Hvordan hænger det hele sammen. Mikrokosmos/makrokosmos. At erstatte elektronik med mekanik.)
  • Filosofi: (Wabi-sabi :O)), Kierkegaard m.m.)
  • IT: (At lære om programmering, hvad sker der inde i en computer, hvordan anvender vi det bedst som redskab. Kildekritik. Sociale medier og Tilstedeværelse.)

ALT SAMMEN I BØRNEHøJDE SELVFØLGELIG!!!

Og at lære at Skabe sig!:

  • Børnene vil lære at ting tager tid og kræver pasning, pleje og tålmodighed. (=at have ansvar for noget.)
  • De vil lære, at man fejler, og så er det op på hesten igen. Det skal nok lykkes!
  • For man har brug for både sol og regn.
  • De vil lære, at vi er forskellige. Nogle er jægere, andre er samlere, nogle er ekstroverte/udadvendte, andre introverte/indadvendte og andre er midt imellem.
  • Og at vi har alle en historie, som gør os til dem vi er. Og vi deles om fremtiden.
  • De vil lære at Skabe sig, altså lære om skaberkraft og kreativitet og at vi alle KAN og der er mange forskellige former for “håndværk”, lige fra at skrive til bygge både. Og der er noget for os alle.
  • Og det er godt at lære et håndværk og gøre et grundigt stykke arbejde, der holder.
  • Og at der samtidig skal være plads til det uperfekte, det skæve, at man har mod til at prøve, at man har lyst til at lege, eksperimentere og skabe unika.
  • At det at skabe, gør os glade og så gider vi ikke længere forbruge. For vi vil hellere være langtidsglade ved at skabe det, vi holder af…
  • Når hver af os skaber, blive verden mere farverig og mangfoldig, og når vi selv føler, vi har lov, ret og mulighed for at udfolde os, rummer vi også andre mennesker meget bedre.

!

Dette er et udkast fyldt med naivitet og utopiske tanker, men man skal jo starte et sted. :O)

 

6 hurtige (?) – til et enklere liv

6 hurtige (?) – til et enklere liv

6 hurtige – til et enklere liv:

  • Gør det, du tror på, uanset hvad omgivelserne mener.
  • Lad være med at dømme og bedømme andre.
  • Hold minimal kontakt med mennesker, der gør dig træt, forvirret, vred eller nedtrykt.
  • Vælg venner, som gør dig glad og opstemt.
  • Træd ud af offerrollen og tag ansvaret for dine handlinger.
  • Accepter dig selv som den, du er.


(Ovenstående fandt i jeg en Hendes Verden for hundrede år siden og har nu genfundet det i mine gamle notater. Hermed delt videre til jer. Om man ligefrem kan kalde de her punkter for “hurtige” kan man nok diskutere,,, men om ikke andet, lidt at tænke over.)

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.
Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet selv end dette uafladelige arbejde.”

Henry David Thoreau. Civil ulydighed, 80

Selvbelønning, fordi.

Selvbelønning, fordi.

”Jeg er så skidetræt af ambitionerne, og den måde ingenting er godt nok, den måde jeg altid burde få mere, være mere, opnå mere. Det er håndtasken jeg gav den til mig selv som belønning, for jeg havde siddet i et kommunalt rum og fortalt de kommunale mænd om innovation og kommunikation, og det var mig, der var ildsjælen, og der var ild i mit hår, og håndtasken var en belønning, en belønning – jeg fyldte den med al min make up fra Mac. Tusindvis af tusindvis af tusindvis af kroner, jeg havde brugt på øjenskygge i turkis og læbestift i revolutionsrød; jeg havde malet mig med krigsmaling, som om jeg var i krig, med i virkeligheden sad jeg bare henne på kommunen.”
Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

At vove at leve. Jonna Jinton.

At vove at leve. Jonna Jinton.

For få måneder siden fandt jeg Jonna Jintons smukke blog. En blog af tanker, enkelthed, fotografi og natur.

Jeg vil i dag linke til et indlæg, hvor hun skriver om at vove at leve: Her beskriver Jonna Jinton om dét at tage springet fra at bo i byen og være i gang med en uddannelse, droppe det hele og flytte til et natursmukt, fredeligt “udkants”-område i Sverige:

Att våga – Jonna Jinton

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

Jeg er dybt betaget af Bodil Jørgensen.
I dag lidt ord fra hende, fra en artikel hos Information:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Jeg kan selvfølgelig ikke tillade mig at gengive hele artiklen her, og jeg er nok lige på kanten af “for meget”, men klik dig ind her og læs resten:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

:-)!

“I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

“I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

“Hvad er forskellen på en tomat fra supermarkedet og en, som min nabo har dyrket og foræret mig? Hvad er forskellen på et præfabrikeret hus og et, jeg bygger sammen med nogen, der kender mig og mit liv?

Forskellen ligger i de specifikke relationer, som omfatter giverens og modtagerens unikke natur. Når livet er fuldt af ting, der er skabt med omhu og forbundet med et net af historier om folk og steder, vi kender, er det et rigt og nærende liv. I dag lever vi med ensartethed og upersonlige forbindelser. Det svækker sjælen og gør livet fattigt.”

Charles Eisenstein, artikel i Nyt aspekt april-juni 2013, 45. årg. nr. 2.

ReDane

ReDane

Når jeg går tur, omkring vores lille by, har jeg det som om jeg vandrer i en trafikeret papkasse. Jeg har altid skammet mig over, at jeg ikke bryder mig om marker, for det er jo “den danske natur”.
Eller er det?
Spændende film og tanker om industri og landbrug:
Redane

Forbrug og Frihed. At tænke som en rejsende: Medbring kun det, du har brug for.

Forbrug og Frihed. At tænke som en rejsende: Medbring kun det, du har brug for.

“Removing ourselves from the culture of consumption that surrounds us allows wonderful habits to emerge in our lives: contentment, gratitude, freedom from comparison, and the opportunity to pursue greater significance.

Breaking free from excessive consumerism is an essential step not just for a simplified life, but for any life that desires to be lived intentionally. How then can we realize this freedom and what steps can we take to break free? I have come to realize this is not an easy step for people and there are no easy shortcuts. Consumerism has been branded into our hearts and souls our entire lives. It is going to take more than a few pages in a book to overcome it. But I believe strongly that given the chance to understand and embrace these following principles, it can be overcome in our lives. Believe it is possible. There are numerous people throughout history and the present who have adopted a minimalist lifestyle. They have rejected materialism and overcome consumerism. Find motivation in their example and know you can join their ranks. Victory always begins there. Adopt a traveler’s mentality. When we travel, we take only what we need for the journey. As a result, we feel lighter, freer, more flexible. Adopting a traveler’s mindset for life provides the same benefit— not just for a weeklong vacation, but in everything we do. Adopt a mindset that seeks to carry only what you need for the journey.”

Fra Clutterfree with Kids af Joshua Becker

Jack

Jack

“Meet Jack English, a 93-year-old legend who lives in a cabin isolated deep in the Ventana Wilderness.”
Tekst fra Vimeo. Se filmen her:

Jack

How little we actually need…

How little we actually need…

IMG_8852-1_3
“It’s quite illuminating how little we actually need to keep ourselves alive: a simple shelter, clothing to regulate our body temperature, water, food, a few containers, and some cooking implements. (If this is all you own, you can stop reading now; if not, join the rest of os, and press on!)

Beyond the bare essentials are items not necessary to survival, but still very useful: beds, sheets, laptops, tea kettle, combs, pens, staplers, lamps, books, plates, forks, sofas, extension cords, hammers, screwdrivers, whisks – you get the picture. Anything you use often, and which truly adds value to your life, is a welcome part of a minimalist household.”

Fra “The joy of less – a minimalist living guide” af Francine Jay.

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

“Nobody really believes possessions equal joy. In fact, if specifically asked the question, nobody in their right mind would ever say the secret to a joyful life is to own a lot of stuff. Deep down, nobody really thinks it’s true. Yet almost all of us live like it is.”

Joshua Becker. Clutterfree with Kids: Change your thinking. Discover new habits. Free your home.

Jeg er igang med at læse Clutterfree with Kids af Joshua Becker. Jeg har købt e-bogen, eftersom jeg synes, jeg mangler mere inspiration omkring børn og ting/det enkle liv/minimalisme. Ovenstående citat er hentet fra bogen og det er både inspirerende og en nydelse at læse hans tanker omkring materialisme, liv og hverdag.

Læs et par gode anmeldelser af bogen her:

Köpstoppsbloggen

Unclutterer

Forbrug. Fællesskab. Identitet. Fortælling.

Forbrug. Fællesskab. Identitet. Fortælling.

“Vi har mistet følelsen af at høre hjemme i verden. Vi fokuserer i stedet på forbrug, rigdom, magt og at øge vores status. Det er alt sammen kompensation for en identitet, der ellers burde vokse frem af samvær. Det er godt for erhvervslivet, men egentlig blot en opskrift på menneskelig elendighed”, siger Charles Eisenstein og pointerer, at vi nu har gennemlevet 2.000 års teknologiske fremskridt fokuseret på at skabe nye ting. Hvorfor arbejder vi stadigvæk lige så hårdt?
“Det gør vi, fordi vores forbrug konstant øges. Men sådan behøver det ikke at være.”

“Selvbedraget må slutte”. Artikel m. Charles Eisenstein. Magisterbladet s. 22-23

How do we change the world? Change the story.
“The greatest illusion of this world is the illusion of separation.”

Se evt. denne fine video, med Charles Eisenstein som fortæller:
A New Story of the People

Ting tager tid

Ting tager tid

”Folk har glemt, at ting tager tid. Et bål er ikke bare noget, man kan tænde for med en stikkontakt. Et godt bål kræver omsorg og opmærksomhed.”
Han sad på hug og vågede over bålet, som om det var et lille barn.
”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.”

Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

Opmærksomhed

Opmærksomhed

“Min bedstemor var død før jeg lærte den lektie, som hendes breve indeholdt: man overlever hvis man bevarer sin forstand, og det kan man hvis man er opmærksom. Jo, hun nævnte i sine breve, at bedstefars hoste var blevet værre, at de havde mistet huset, hverken havde penge eller arbejde, men tigerliljerne blomstrer, firbenet har fundet sig en plet i solen, roserne står fint trods varmen.
Min bedstemor vidste, hvad et hårdt liv havde lært hende: hvad enten man har succes eller er en fiasko, så har livets mening ikke meget med livskvalitet at gøre. Livskvaliteten skal nemlig altid ses i lyset af evnen til at glædes. Evnen til at glædes er en gave man får, når man er opmærksom.”

Julia Cameron, “Kreativitet”.