Tag: Arbejde

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Marias Fregner

Marias Fregner er en “Facebook-blog”, som handler om at vælge et andet liv, et liv på landet, et antiforbrugende liv, med tid til børn, hjemmedyrk og nærvær. Altid dejligt at læse med.

Find Marias Fregner her:
Marias Fregner Facebook

Læs bl.a. et indlæg fra hendes hånd om forbrug:
Marias Fregner – Forbrug

(Jeg er ikke selv på Facebook, men man kan heldigvis godt læse med “udefra”.

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu):
Far, mor og børn 3
Far, mor og børn 4

Familien har en hjemmeside:
Stenbjerglykke
og er også på Facebook:
Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Is your stuff stopping you?


“Award-winning author, illustrator, teacher and student Elizabeth Dulemba recently sold and gave away nearly everything she owned. And yet, she’s no minimalist.

She’ll walk you through how she did it, and share how you too can open yourself to opportunities by evaluating your stuff – debunking the illusion of value we place on material possessions.”

Mine (utilstrækkelige og forsimplede) noter fra filmen:

  • Stuff vs. Experience:
    Det triste er, hvis en “experience”-person er stucked i en “stuff”-baseret livsstil.
  • Hvorfor har vi alle de ting?
    1. Stuff makes ud safe
    2. Stuff gives us the illusion of permanence
    3. The marketingmachines tell us we should.
  • Vi bliver fortalt, vi skal købe, fordi det gør os glade. Men kort efter skal du blive ked af det, fordi du nu kan få noget endnu bedre.

3 gode finanskrise/boligboble-film.

img_1378
The Big Short:

“Det går ufattelig godt for bankerne i 2000’erne, takket være uigennemskuelige lånepakker, der udnytter de jævne borgere. En lille gruppe klarsynede outsidere spår, at boligboblen nødvendigvis må briste – så de beslutter at satse imod markedet! Deres uhørte manøvre bringer flere rystende realiteter om storfinansens svinestreger for en dag.”
Tekst fra Scope.
Med på rollelisten er Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt i denne ‘finanskrisefilm’. Jeg har helt ærligt svært ved at begribe de finansielle metoder/typer af lån/obligationer og hele det mærkværdige økonomiske univers…
Jeg lånte filmen via bibliotek.dk, men film kan nu også ses på Netflix..

img_1376

99 Homes:

“Ærligt og hårdt arbejde betaler sig ikke! Det lærer Dennis Nash, på den hårde måde, da han må forlade sit barndomshjem og bliver sat på gaden af den karismatiske og bevæbnede ejendomsspekulant, Rick Carver. Hjemløs og ydmyget må Nash flytte sin mor, Lynn, og 9-årige søn til et usselt motel. Alt synes tabt, men så opstår der en mulighed for at slå en handel af med djævlen. I et desperat forsøg på at få sit hus tilbage, siger Nash ja til at arbejde for Carver – den samme mand, der smadrede hans drømme. Nash kan nu vælge at gå på kompromis med sin samvittighed for at hive den store gevinst hjem eller sætte alt på spil for at blive en fri mand og stå op imod Carver og et gennemkorrupt ejendomsmarked.
’99 homes’ er en medrivende thriller om grådighed og uretfærdighed og om at træffe de rette moralske valg, selvom man er havnet på bunden og har mistet alt.”
Tekst fra Filmstriben.
En virkelig god film som synliggør umoralske mekanismer indenfor økonomi, system og magt.
Se filmen på Filmstriben: 99 homes

img_1377

Giftig Viden:

“Wall Street lige før finanskrisens udbrud i efteråret 2008. Den fyrede seniorrådgiver giver to unge økonomer informationer om en farlig udvikling, der er igang. Indenfor 24 timer er hele firmaet på den anden ende – og der sælges ud af både aktier og moral.”
Tekst fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses: Giftig viden.
På rollelisten er bl.a. Kevin Spacey og Jeremy Irons. Filmen kan også ses på Netflix.

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Eat well, Live Well. It’s that simple. WholeLarderLove.


WHOLE LARDER LOVE – a day in a life

Jeg ønsker at afslutte året med WholeLarderLove. Rohan Anderson er manden bag og han er med sin alvor, humor og bramfri måde at skrive på blevet en stor inspiration for mig: Jeg tager hans tanker og ord til mig og det er noget jeg vil bære med mig ind i det nye år.
(Sammen med Erin Gleesons skønhed og æstetik.)

Jeg følger ham på Instagram og her er en tekst han fornylig skrev:

“This year has involved a great deal of pushing 💩 up hill.
Glaciers continue retreating. Ice shelves melting. Lakes continue to dry up. Weather continues to get wilder, hotter, drier. People are getting fatter, sicker and dumber.
The machine gets more powerful. Distracting the masses with the promise of a shiny happy life full of stuff that brings a shallow happiness.
The persecuted become more persecuted. The innocent more hurt.
This is the year that I accepted that humans are their own worst enemy. I’m coming to terms with the reality that the western population is mostly ignorant, apathetic, and thoughtless.
I guess I’m fighting against that in some way. I have no regrets doing what I’m doing. I hope to kick some serious ass in 2016.”
(Link til tekst Her.)

WholeLarderLove handler om hjemmedyrk, at lave mad fra bunden og samtidig sætte “tingene” i et større perspektiv. Jeg linker nedenfor til et indlæg, hvor Rohan Anderson på sin blog fortæller om, hvad en dåse suppe betyder for hans indsamling (eller mangel på samme) af svampe i skoven. Det er godt set, godt skrevet og et indspark til sådan en som mig, der godt nok ikke køber så mange ting, men … mit fødevareforbrug/indkøb er helt, helt skævt…

Læs indlægget her:
Dear God, What Have We Done?
Og tjek endelig resten af bloggen ud!

WholeLarderLove på instagram:
wholelarderlove instagram

Lidt om hans seneste bog:

A Year of Practiculture- Rohan Anderson from SCRUFFALO on Vimeo.

Ønsker du at kende mere til hans historie, kan jeg anbefale at se ham fortælle her:

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

IMG_20150415_094709

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.”

“Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.”

…hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre…
Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker…

“Paradigme. Diagnose. Forandring.”

Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

Selvbelønning, fordi.

”Jeg er så skidetræt af ambitionerne, og den måde ingenting er godt nok, den måde jeg altid burde få mere, være mere, opnå mere. Det er håndtasken jeg gav den til mig selv som belønning, for jeg havde siddet i et kommunalt rum og fortalt de kommunale mænd om innovation og kommunikation, og det var mig, der var ildsjælen, og der var ild i mit hår, og håndtasken var en belønning, en belønning – jeg fyldte den med al min make up fra Mac. Tusindvis af tusindvis af tusindvis af kroner, jeg havde brugt på øjenskygge i turkis og læbestift i revolutionsrød; jeg havde malet mig med krigsmaling, som om jeg var i krig, med i virkeligheden sad jeg bare henne på kommunen.”
Andrea Hejlskov, Og den store flugt.

At vove at leve. Jonna Jinton.

For få måneder siden fandt jeg Jonna Jintons smukke blog. En blog af tanker, enkelthed, fotografi og natur.

Jeg vil i dag linke til et indlæg, hvor hun skriver om at vove at leve: Her beskriver Jonna Jinton om dét at tage springet fra at bo i byen og være i gang med en uddannelse, droppe det hele og flytte til et natursmukt, fredeligt “udkants”-område i Sverige:

Att våga – Jonna Jinton

Mast Brothers Chocolate

The Mast Brothers from The Scout on Vimeo.

“The life of a mariner is one given over to wanderlust—the quest for adventure, crossing unseen horizons to secure precious goods—only to bring them back to their home port. This same love of adventure and curiosity defines the brotherhood of Rick and Michael Mast. They share a fiercely independent spirit, leaping into the unknown and trusting that they’ll find the answer through endurance and dedication to their craft.”

Jeg blev glad og opmuntret af denne lille film og af at lytte til ordene fra Mast Brothers. Hvordan nye og gamle verdener mødes i håndværk og kreativitet. Kærlighed til frihed, eventyr og chokolade. Og om at skabe sin egen historie.

(Ps. Fandt også lige denne video, som handler om deres kogebog… :-))

Mast Brothers Chocolate: A Family Cookbook Trailer from MAST BROTHERS CHOCOLATE on Vimeo.

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Arbejde – giver det overhovedet mening?

Et spændende, tankevækkende program på P1 om arbejde og identitet:
Arbejde – giver det overhovedet mening?

“Vi realiserer os selv på arbejdet – og arbejdslivet er kilde til identitet og mening. Men måske havde antikkens filosoffer fat i den lange ende, når de mente, at arbejde var barbarisk tidsspilde? Eksistens handler om ‘det meningsfulde arbejdsliv’ – og farerne ved det.

Filosof Cecilie Lynnerup Eriksen, der er redaktør af antologien ‘Det meningsfulde arbejdsliv’ forklarer, hvad hun mener, der skal til, for at man kan tale om, at et arbejdsliv giver mening – nemlig, at arbejdet er etisk set godt, og at det opleves og anerkendes som meningsfuldt af den enkelte. Det oplever en del mennesker faktisk i dag, og samtidig identificerer de sig stærkt med deres arbejde.

Men det er risikabelt, for arbejdet er et usikkert sted at placere sin identitet, mener en anden filosof, Christoffer Boserup Skov. Han argumenterer for, at vi skal vende tilbage til antikkens ideal om først og fremmest at være gode medborgere – og bruge vores energi på at deltage i udviklingen af samfundet i stedet for at sælge vores sjæl på arbejdet.”

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1.

Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften…

Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…”

Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv.

I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”.

Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” bliver det jo endnu et paradigme. Vær en rebel, slå dig løs, vær mærkelig på din helt egen mærkelige måde osv. Og det er da også svært at leve op til.

Og så er der det med Moderskabet: Jeg har tusinde gange prøvet at skrive et indlæg om moderskab. Men det er bare helt umuligt, for jeg er bestemt ikke prototypen på en hjemmegående mor (findes prototypen?!) og jeg har heller ikke FORSTAND på børn. Når jeg f.eks. tænker “hjemmegående mor”, tænker jeg speltboller og kreative børn og et rent og pænt hjem. Men for mig var det (desværre) ikke det, der lokkede ved mit valg som hjemmemor. Det var helt enkelt UOVERSKUELIGHED.
Jeg kunne på forhånd godt se, at jeg ikke ville kunne overkomme både arbejdsmarked og børn.
Tidlig op, aflevere, vi ses kl. 17, nårh ja, og der skal handles ind og vaskes tøj…
Syge børn = hvem skal passe.
Og alt det der…

 

Undskyld kære Samfund, at jeg sådan SKUFFEDE dig!!!

Og selvfølgelig er det godt med eksperter, som kan vejlede os men… Arghhh…. sommetider er det bare for meget med alle disse informationer og “skal” og “bør” og sommetider har jeg bare lyst til at råbe LAD OS DA BARE VÆRE!!!, hvilket inkluderer at råbe til mig selv…
…hvorfor skriver jeg overhovedet her… vil jeg være vejviser på en endnu en livsstil, man kan trække ned over hovedet på folk…

(altså dybest set vil jeg vist bare gerne sige, at hvis du skærer ned på forbrug og udgifter, kan du drage på eventyr. Og om dette eventyr så er at rejse ud i verden eller ind i et maleri eller forfatterskab eller nærvær med børn eller lave et bryggeri eller noget helt andet… tjah, det er jo individuelt.
Men, det er vist egentlig bare essensen i det hele… alt det jeg her skriver på Slowliving.dk)

Noget andet er, at jeg hørte i Apropos, at det en dag måske er helt ok at raske mennesker medicinerer sig til bedre præstationer. For at “kunne klare os globalt”.

Se, når jeg hører sådan noget, er der noget der går i stykker i mig.

Og jeg håber vi GLOBALT går imod sådan en trend!!!

Et citat fra Peter Sommer:

“Du kan nå langt, hvis du vil det,
men hva er det du vil nå.”

Og det gad jeg også godt vide… hvad er det vi vil nå? Opnå?

Nå, et langt og rodet indlæg.

Dem skal der også være plads til. I naivitetens og forundringens tegn.



Ps: Her var hvad jeg mestrede at skrive om Moderskabet i et uudgivet, og nu slettet, indlæg.
Og “de/dem/deres” er selvfølgelig mine børn… :-):

“Moderskabet? Jeg afholder mig fra at skrive om det, fordi det er så uhåndgribeligt. Det er ømt. Det er sjæl. Det er træthed og fortvivlelse og glæde i sin yderste konsekvens. Det er at dele krop, ord, tanker, oplevelser og blive helt høj af Deres Smukke Ånd. Det er ansvar, så det gør ondt. Og man kan sommetider næsten dø af frygt, bare fordi de går til købmanden for at hente mælk…
Det er at sætte sig selv på spidsen og møde sine egne mørkeste sider. Det er at lære at takle dem og sommetider for sent. Det er at lære sig selv at kende på ny hele tiden – oftest uden at føle sig ret meget klogere. For lige om lidt sker der noget andet… Der er ikke rigtig nogen retningsgivere. Man må søge sin egen sandhed. Som så igen kan twistes og udfordres og forandres.

Man kan ingengang rigtig forberede sig på Moderskabet. Der er ingen generalprøve. Der er kun… Udspring!”

(Ja, der var mere, men resten blev (også) noget rod.)

Tjah… Kaos lever i bedste velgående, selv i et langsomt, enkelt liv. Og helt personligt ønsker jeg mig vist bare mere af det her…

Ønsker jer alle en god mandag!

Om succes og om frygten for at fejle og blive latterliggjort. Alain de Botton.


Alain de Botton fortæller:

  • Om karriereangst og jobsnobberi. Om fordomme.
  • Om mødet med spørgsmålet “og hvad laver du så?”…
  • At snobberi er, når vi tager en lille del af et menneske og gør det til en helhedsvurdering af et menneske.
  • Om at være vores egen lykkes smed i et “meritokratisk samfund”, dvs. hvor vi via talent og færdigheder kan komme til tops… intet kan stoppe os! De, som fortjener toppen, når også toppen. Men så har vi også bunden. Og når de, som fortjener toppen, når toppen, så har de, som når bunden, også fortjent bunden…  (suk!…)
  • De, som i dag hedder “taberne”, hed engang “de mindre heldige”, fordi der dengang var en Gud, som også var ansvarlig…
  • Om materialisme – at det, at eje ting ikke nødvendigvis er et udtryk for grådighed, men viser et behov for belønning og kærlighed. Det er virkeligheden synd for mennesker, som har behov for ting, ting, ting.
  • At frygten for at fejle ikke kun handler om ængstelsen for tab af indkomst og status: Frygten for at fejle handler i høj grad om frygten for at blive DØMT og LATTERLIGGJORT af andre.
  • At mennesket er helte i vores samfund. Det er dét/dem, vi tilbeder. Vi har ikke længere noget transcendent… noget der er større end os selv… en naturkraft, en gud…
  • Og om vores forestilling om succes: Denne forestilling er sjældent vores egen, men noget vi bærer fra andre. Men hvad er succes? Vi må finde vores egen definition på succes og holde fast i dén!

Alt i alt et rammende, frisk pust af ord om vores samfund og syn på hinanden, lystigt formidlet af Alain de Botton.

Beskrivelse fra TED.com:
“Alain de Botton undersøger vores opfattelse af succes og fiasko – og stiller spørgsmålstegn ved de antagelser, der ligger til grund for opfattelsen. Er succes altid velfortjent? Er fiasko? Han forklarer på en velformuleret og morsom måde, hvordan vi skal komme over snobberi for at finde sand glæde i vores arbejde.”

Tilføjelse:
Alain de Boton er iøvrigt forfatter bl.a. til bogen Statusangst)

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt.

Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie:

Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life

I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt:

Tinyhousefamily.com

Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her:
Smalltopia

Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse…
Cabin Porn

Tammy Strobel – You Can Buy Happiness (And It’s Cheap)

“Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said:

“Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.”

Jeg har netop afsluttet Tammy Strobels bog “You Can Buy Happiness (and It’s Cheap) – How One Woman Radically Simplified Her Life and How You Can Too” og det har været en sand fornøjelse at læse bogen.

Tammy Strobel og hendes mand valgte for få år siden at bygge og flytte ind i et ganske lille hus på hjul. Og de overvejelser, der ligger til grund for dette valg, skriver Tammy Strobel om i sin bog. De har virkelig simplificeret deres liv og afhændet en stor del af deres ejendele for at bo, som de gør. Tiden er blevet deres egen. De ejer kun det absolut nødvendigste og behøver ikke gøre sig overvejelser om anskaffelser eller bruge oceaner af tid på oprydning og rengøring.

Og jeg synes altid, det er vildt spændende at læse om mennesker, som vælger sådan en livsform. At nedsætte sit forbrug og leve et helt andet liv end det de fleste vælger at leve.

Overskriften til bogens introduktionskapitel er “Rethinking Normal”, og så er min nysgerrighed jo straks vakt.
Og til slut: “Love Life, Not Stuff”.

Tammy Strobels blog:
RowdyKittens – go small, think big and be happy

og Tiny House Photo Gallery

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

“Samfundets hastighed gør os angste”

I Kristelig Dagblad, 5. oktober 2012, tages emnet hastighed og angst op: At noget tyder på, at der bliver flere og flere med angst i vores samfund, fordi Mennesket simpelthen ikke er indrettet til et liv i hast:

Samfundets hastighed gør os angste

”250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge.”

[…]

”Jes Gerlach (overlæge i Psykiatrifonden) er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen. ”På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne,” forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel af isolation og ensomhed.

Raben Rosenberg, der er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Region Midtjylland, mener, at udviklingen hænger sammen med, at den menneskelige hjerne ikke er tilpasset det moderne liv. ”Vi ved ikke, om der er en reel stigning i antallet af angsttilfælde, men problemet er tilstrækkelig hyppigt til, at det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Vi har en hjerne, der er udviklet for 40.000 år siden, og den er ikke egnet til de samfundsforhold vi byder hinanden, og det afspejler sig i den store forekomst af angst og depression. På engelsk siger man, at der er et mismatch mellem den hjernemæssige udrustning og vores leveforhold. Men vi kan ikke gå tilbage, som vi levede i stenalderen,” siger Raben Rosenberg.
[…] ”Det, man kan se i dag, er, at jo hurtigere vi løber, jo mere vi skal nå, og jo flere krav, der stilles til os, som vi måske ikke kan nå eller klare, desto større er risikoen for angst. Der er brug for pauser, som giver mulighed for at skabe balance, men hastigheden er høj i vores kultur, så de pauser udebliver desværre ofte, ” siger Psykiatrisk overlæge Jørgen Due Madsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mærket de her ting på egen krop og sjæl. Og lige præcis ovenstående problem er måske min drivkraft for at skrive på denne hjemmeside… et stort ønske om at noget forandres i vores samfund… at vi finder fred og balance i vores arbejdsliv. Og heraf fødes større rummelighed for hinandens forskellighed, måske?

Et lille ps:
Hvis de her ting interesserer dig, så læs også en tidligere tekst om arbejde, tidspres og rummelighed = rytmisk velfærd, her:
Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri:

Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR.

Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11:

”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn.
Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.”
[…]
”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, hvor det store komfur lever i bedste velgående. Når det fyldes op med kvas og tørt brænde, knitrer og buldrer det, og der bliver varmt på ingen tid, selv i den koldeste vinter. Det er et utrolig hyggeligt køkken! Også for kattene. Væggene er tapetseret med Anne Maries egne tegninger og akvareller.”
[…]
”Igennem årene har jeg mødt mange mennesker, der som Anne Marie har sat tiden i stå, når det gælder de synlige, materielle udtryk i hus og hjem. De bor på det sted, hvor de blev født, og det skal ingen lave om på. Som regel er denne levevis forbundet med en vis grad af vemod og forfald, med ensomhed og en masse, man ikke spørger om.
Men jeg kan hilse og sige, at intet af dette gælder hos Anne Marie. Huset fremtræder i en ualmindelig hyggelig stand, langt fra enhver tilstandsrapport, og den neddroslede planteskole ligeså. Selv udstråler hun sjælden glæde og energi, og måske er det derfor, at det bekymrer hende dybt, at hendes ben er begyndt at drille.”

Jeg husker bl.a. at hun i udsendelsen fortæller, at hun ikke bryder sig om at blive betragtet. Og at man ikke skal vælge at leve et liv bundet på frygt. Sætninger sagt i en samtale om dét valg, at bo langt ude, væk fra mennesker og by.
Ord, som jeg har i min hukommelse (selvom jeg måske ikke husker dem helt korrekt), fordi de gjorde indtryk…

Men klik dig ind i udsendelsen og se de skønne billeder fra gartneriet og hendes hjem. Og lyt til hendes tale…

Brave Face.

Jeg har tabt mit “brave face” og spørgsmålet er om det overhovedet eksisterede. Og måske er et brave face nødvendigt for at begå sig i det pulserende liv… det “virkelige” liv derude i samfundet?
Jeg ved det ikke.
Det lykkedes ikke for mig. Jeg må leve langsomt, for at leve.

Seventeen seconds and I’m over it
Ready for the disconnect
Putting on a brave face
Trying not to listen
To the voices in the back of my head

Fra Easy way out af Gotye…

And the great escape



“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.”
(Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape )

Følg familiens liv og oplevelser i skoven.

Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her:
and the great escape

og hendes mand, Jeppe, blogger her:
SouleSäter

Frøken Mærkværdig og Karrieren

“Frøken Mærkværdig og Karrieren” er en galgenhumoristisk animeret film om indre dæmoner, grænseoverskridende forældrekrav og kollaps i karrieren.
Det er sort men meget charmerende humor om en ung kvindes kamp for selvværd og personlig integritet. Om præstationsangst og karriereræs. Filmen er grafisk flot, og vækker genkendelsens skæve grin, men også eftertanke. Enkelt animeret i sort-hvid, udfolder frøkenens anstrengelser sig for vores øjne, komplet med mørkemonster, selvrealiserende rejser til ødemarken og en ordentlig sæk lort på psykoterapeutens bord.
Filmen er co-produceret i Danmark & instrueret af den prisvindende illustrator og kunstner Joanna Rubin Dranger.
Dansk tale v. bl.a. Sidse Babett Knudsen, Anne Marie Helger & Johannes Møllehave.”

Jeg har ikke set filmen, men læst bogen, som er en slags tegneserie-roman – og jeg holder af den!!!

Frk. Mærkværdig og karrieren af Joanna Rubin Dranger

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker:
Til forsvar for familien.
Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker.

Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet.

At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem.

Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. Og børn. Hvem er børnenes advokat? Hvornår kommer børnefrigørelsen? Er det ønskværdigt for et barn at tilbringe så mange timer i institution, hvor personalet har susende travlt og der er larm og tumult dagen lang? JA, de kan vænne sig til det – men det, at man vænner sig til det, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med det er godt.

Som artiklen påpeger har børnene ingen advokat. Børnene har ingenting at sige. De kan ikke vælge. Og vi som voksne, ansvarlige mennesker overlader en stor del af pasning, opdragelse og samvær med børnene, til staten. Vi fravægler at tage del i Barndommens Land.

Er det virkelig det vi vil? Giver det mening, derinde i hjertet?

Prøv at læs med – artiklen finder du her:

Til forsvar for familien

At give lyst og glæde i bytte

img_20131030_203950-1024x1024
“På mange underfundige måder – inden for uddannelse, politik, økonomi og på arbejdet – kræver vi, at mænd og kvinder giver deres lyst og glæde i bytte for økonomisk succes og social billigelse, og således spreder vi den depression, der er vor tids karakteristiske følelsesmæssige sygdom.”
Thomas Moore, Det Autentiske Selv

At skabe sit Livsbillede


“Jeg opdagede efterhånden, at mit livsbillede var noget jeg selv skabte. Jeg kunne vælge at fylde mit liv med positive tanker eller negative. Og samtidig med at jeg nu var begyndt at fokusere på det positive, kunne jeg se, at mine omgivelser også ændrede sig. For i og med at jeg var holdt op med konstant at kritisere mig selv, havde jeg nu overskud til at se det positive ved andre mennesker. Jeg kunne se, at det faktisk var nogle dejlige folk, der omgav mig og at verden også var fuld af skønhed, godhed og harmoni.”
Katrine Rudolph fra Et liv med tid til livet

Dagdriver og Spekulant

image

“Hvis en mand af kærlighed til skovene bruger alle dagens timer på at vandre i dem, risikerer han at blive opfattet som dagdriver; men hvis han bruger hele dagen som spekulant, nedlægger de samme skove og gør Moder Jord skaldet i utide, anses han for at være flittig og foretagsom.”

Henry David Thoreau, Livet uden principper (1863) fra Civil Ulydighed.