All posts tagged: Børn

Hjemmepasning og Tilskud.

For cirka 10 år siden valgte vi, at jeg blev ‘hjemmeværende’. Vi bor i en kommune, hvor der ingen tilskud var/er til hjemmepasning, så vi indrettede os med meget billigt, meget lille hus, hvor vi kunne leve af én indtægt. Men sikke en mulighed, at kunne få tilskud, hvis man bor det ‘rette sted’! På DR’s hjemmeside ligger der en liste over kommuner, som giver tilskud: LISTE: Her er kommunerne der giver tilskud til at passe dit eget barn Og en lille artikel: Flere får tilskud til at passe deres egne børn hjemme

Sir Ken Robinsons alternative tanker om skole og ensretning. Befriende…

“Skolen dræber Kreativiteten. Krop, tanke, bevægelse, liv.” “Sir Ken Robinson argumenterer på en underholdende og indsigtsfuld måde for, at det vil være bedre med et uddannelsessystem, der dyrker kreativiteten, i stedet for at underminere den.” …hvis alle insekter på jorden forsvinder, vil al liv forsvinde. Hvis alle mennesker på jorden forsvinder, vil al liv blomstre… Dette er fuldkommen ukorrekt citeret,,, men se lige dette foredrag, som – i mine øjne – har et vigtigt (vigtigt!!!) budskab. Iøvrigt formidlet muntert, så latteren stadig sidder i min krop, samtidig med at alvoren har forankret sig i tusinde tanker… … “Paradigme. Diagnose. Forandring.” Hvordan vi ensretter os selv og vores børn. Og diagnostiserer og medicinerer. Stigmatiserer. Kunne man vælge at tænke og handle anderledes? Sir Ken Robinson taler, fulgt af illustrationer som tydeliggør, hvor vigtigt det her er…

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

“Nobody really believes possessions equal joy. In fact, if specifically asked the question, nobody in their right mind would ever say the secret to a joyful life is to own a lot of stuff. Deep down, nobody really thinks it’s true. Yet almost all of us live like it is.” Joshua Becker. Clutterfree with Kids: Change your thinking. Discover new habits. Free your home. Jeg er igang med at læse Clutterfree with Kids af Joshua Becker. Jeg har købt e-bogen, eftersom jeg synes, jeg mangler mere inspiration omkring børn og ting/det enkle liv/minimalisme. Ovenstående citat er hentet fra bogen og det er både inspirerende og en nydelse at læse hans tanker omkring materialisme, liv og hverdag. Læs et par gode anmeldelser af bogen her: Köpstoppsbloggen Unclutterer

Bekendelser. Perfektion. Træt. Moderskab.

I dag har jeg lyttet til programmer om det perfekte liv hos Apropos på P1. Der er nemlig noget, der gør det svært for mig, at skrive både her og ovre på min personlige blog. Tænk, hvis I tror, jeg er sådan en rigtig dygtig hjemmegående mor, der ved alt om spelt, som laver alt fra bunden, som dyrker alle vores grøntsager, som praktiserer at have børn, der ikke interesserer sig en hujende fis for Minecraft o.a. computerspil, men som ser stor morskab i at lege med en pind og en sten fra morgen til aften… Og tænk, hvis jeg med mine indlæg, blot indgyder endnu mere forventningspres om, hvordan man skal være som menneske. “I skal gøre dit eller dat, ellers så…” … Jeg synes, det er anstrengende med så mange informationer fra ‘eksperter’ om, hvordan vi skal leve vores liv. I én af udsendelserne fra Apropos blev der brugt ord som “perfekthedsparadigme” og “dydens smalle sti”. Det svære er, synes jeg, at når man prøver at gøre et oprør mod “alt det perfekte” …

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

“Vi insisterer stivnakkede på at ville have det hele. Det betragtes som en menneskeret i det vestlige nye årtusinde at have dyre vaner, eventyrlige rejser og smukke velkomponerede hjem. Og vi er villige til at tage den varme dyne af vores lille dyreunge, for at vi kan løbe videre ud i byen i jagten efter prestige og gyldne mønter. Vi går fra børnene, selvom de græder med deres skuffede ansigter bag institutionens ruder. Alligevel vinker de farvel til os med små tapre hænder og oprejste pander. A’ ve’ mæ’, som min lille søn siger med de blødeste, bedende øjne. Så rækker han hænderne frem mod mig og vil op. Jeg undrer mig dagligt over, hvad det er, der gør, at jeg alligevel går. Hvorfor går jeg – sammen med de andre blødende forældresind – ud af institutionens låge? Hvordan kan vi lyve så meget for os selv, at vi tror, der er noget i verden, der er vigtigere end at tage fat om de nøgne, buttede hænder, der rækker ud efter os? Og give os …

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt. Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie: Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt: Tinyhousefamily.com … Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her: Smalltopia … Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse… Cabin Porn

Mulighedernes Land

Jeg funderer over, hvorfor det er så vigtigt for mig at leve enkelt. Og jeg tænker, at svaret er, at det er følelsen af at kunne bevæge mig i Mulighedernes Land. Frihed. At være bundet at store udgifter til hus, bil, nyt køkken eller have etableret sig med alskens teknologi, som skal gøre livet ”lettere”, er i mine øjne en forhindring og en tung last. Selvom det ganske vist er dét, som betragtes som luksus – at have flot hus, dyr bil, et væld af smarte dingenoter. I mine øjne er dét, at kunne ”rejse” let, en stor luksus. At rejse – jeg taler ikke om at rejse til den anden side af planeten. Jo, det kunne man selvfølgelig også gøre. Men stedet er lidt irrelevant. Det er nemlig helt enkelt dét at rejse i sin egen hverdag og opdage alt det, som er lige foran næsen af os: Nu møder vi morgendug og spindelvæv. Nu bliver blommerne lilla. Nu giver solen os længere skygger, et blødere lys (og vidunderligt at fotografere i!) Med lyset …

Hjemmeunger

Fornylig fandt jeg en hjemmeside for hjemmegående forældre. Hjemmesiden har også et forum, hvor man kan debattere og stille spørgsmål. Se, det er lige netop sådan en side jeg selv har tænkt at lave, netop fordi jeg synes, der er behov for det. Og jeg må indrømme, at jeg er enorm glad for nu at finde ud af, at der allerede eksisterer sådan en side! (…og jeg kan koncentrere mig om at skrive her… :O) ) Kvinden bag er Jane Thoning Callesen, hjemmegående mor og kandidat i journalistik. (Læs Her.) Og jeg bliver særlig glad, når jeg læser sådan en note her, på siden “Om Hjemmeunger”: “Frihed til at vælge Hjemmeunger.dk er et fristed og en inspirationsportal for kvinder, der vælger hjemmelivet til – ikke en kritik af dem, der vælger det fra. Vores holdning er, at enhver kvinde (og mand!) er fri til at træffe de valg, der føles rigtigst for deres egen familie. Der findes mange måder at skrue et fantastisk familieliv sammen på og tusindvis af veje til en lykkelig barndom.” … …

And the great escape

“In 2011 a danish family decided to move deep into the wild woods of Värmland, Sweden. Off the grid. Under the radar. To live simple and be free. That family is us.” (Fra Andrea Hejlskovs blog and the great escape ) Følg familiens liv og oplevelser i skoven. Andrea Hejlskov skriver om sine oplevelser her: and the great escape og hendes mand, Jeppe, blogger her: SouleSäter

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker: Til forsvar for familien. Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker. Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet. At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem. Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. …

Play Again. Børns skærmforbrug. At miste kontakt med leg og natur.

Hos Slow Famliy Living faldt jeg over denne tankevækkende tekst om en film “Play again”, som handler om amerikanske teenageres computer og tv-forbrug. Og stiller spørgsmålet, hvordan kan børn føle nogetsomhelst behov for at passe godt på naturen, når de aldrig oplever den? Hvad sker der, når legen fjernes fra barndommen? Filmen skildrer disse børns forbrug og hvad der sker, når børnene inviteres ud i de smukkeste skove, den smukkeste natur.  Slow Family Living, som beskriver filmen, berører også i indlægget, om den virtuelle verden af sms’er og facebook får os til at undgå at se hinanden? Altså – virkelig SE? Og hvordan er det vi ønsker at vores børn skal opleve verden, igennem vores handlinger: Sidder vi selv med snuden i computeren, når børnene er omkring os, eller… Det nævnes at det gennemsnitlige skærmforbrug for børn er 7,5 timer om dagen på hverdage og i weekenderne 12-15 timer! Klik ind og læs med hos Slow Family Living: Play Again (Slow Living Family) eller klik dig direkte ind til filmen Play Again: Play Again (The Movie) Se det tankevækkende filmklip her:

Fra en hjemmegående husfars bekendelser…

”Alligevel har jeg stress – mere, synes jeg sommetider, end den travleste direktør i forretningsverdenen. Men det er stress af en anden karakter: at prøve at undgå den gyldne stråle fra hans tissemand, når jeg skifter ble på ham; at prøve at tvinge ham til at spise sin babymos; og hele tiden holde øje med ham for at sikre mig, at han ikke snupper en gaffel fra opvaskemaskinen og jager den ind i øjet eller i en stikkontakt eller forsvinder, når jeg vender ryggen til, så jeg aldrig ser ham mere. Se, dét er stress…” […] “Så hvis du for eksempel ser mig komme gående på gaden med klapvognen en solskinsdag, solbrændt, iført hawaiiskjorte, fløjtende lidt for mig selv, og jeg standser for at klappe en forbipasserende hund, kan du måske være tilbøjelig til at sige: ”Tak skal du ha’, sikken et liv. Den fyr har ikke en bekymring i denne verden.” Men du ville være galt afmarcheret. Bag mine fløjtende læber og mit solbrændte udseende gemmer sig en arbejdende hjerne; den behandler data, beregner …