Browsed by
Tag: Børn

Hjemmepasning og Tilskud.

Hjemmepasning og Tilskud.

For cirka 10 år siden valgte vi, at jeg blev ‘hjemmeværende’. Vi bor i en kommune, hvor der ingen tilskud var/er til hjemmepasning, så vi indrettede os med meget billigt, meget lille hus, hvor vi kunne leve af én indtægt.
Men sikke en mulighed, at kunne få tilskud, hvis man bor det ‘rette sted’!

På DR’s hjemmeside ligger der en liste over kommuner, som giver tilskud:
LISTE: Her er kommunerne der giver tilskud til at passe dit eget barn

Og en lille artikel:
Flere får tilskud til at passe deres egne børn hjemme

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

Clutterfree with Kids af Joshua Becker

“Nobody really believes possessions equal joy. In fact, if specifically asked the question, nobody in their right mind would ever say the secret to a joyful life is to own a lot of stuff. Deep down, nobody really thinks it’s true. Yet almost all of us live like it is.”

Joshua Becker. Clutterfree with Kids: Change your thinking. Discover new habits. Free your home.

Jeg er igang med at læse Clutterfree with Kids af Joshua Becker. Jeg har købt e-bogen, eftersom jeg synes, jeg mangler mere inspiration omkring børn og ting/det enkle liv/minimalisme. Ovenstående citat er hentet fra bogen og det er både inspirerende og en nydelse at læse hans tanker omkring materialisme, liv og hverdag.

Læs et par gode anmeldelser af bogen her:

Köpstoppsbloggen

Unclutterer

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

At tage den varme dyne af vores lille dyreunge. I jagten efter prestige og gyldne mønter.

“Vi insisterer stivnakkede på at ville have det hele. Det betragtes som en menneskeret i det vestlige nye årtusinde at have dyre vaner, eventyrlige rejser og smukke velkomponerede hjem. Og vi er villige til at tage den varme dyne af vores lille dyreunge, for at vi kan løbe videre ud i byen i jagten efter prestige og gyldne mønter.

Vi går fra børnene, selvom de græder med deres skuffede ansigter bag institutionens ruder. Alligevel vinker de farvel til os med små tapre hænder og oprejste pander.

A’ ve’ mæ’, som min lille søn siger med de blødeste, bedende øjne. Så rækker han hænderne frem mod mig og vil op.

Jeg undrer mig dagligt over, hvad det er, der gør, at jeg alligevel går. Hvorfor går jeg – sammen med de andre blødende forældresind – ud af institutionens låge? Hvordan kan vi lyve så meget for os selv, at vi tror, der er noget i verden, der er vigtigere end at tage fat om de nøgne, buttede hænder, der rækker ud efter os? Og give os mere tid til både børnene og hinanden?”

Fra ‘Du kan bare vente dig’ af Maria Holkenfeldt Behrendt

(Smerteligt, godt spurgt af Maria Holkenfeldt Behrendt…)s

At vælge Det Enkle Liv.

At vælge Det Enkle Liv.

Jeg vil i dag dele en tv-udsendelse med jer fra NRK:

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Det er en meget fin udsendelse om det enkle liv. Et liv som kræver stor viden og et stort stykke arbejde. Et liv, som jeg tror, er nænsomt og givende både for menneske og miljø…

Olimpia TAK fordi du delte med mig!

Fra en hjemmegående husfars bekendelser…

Fra en hjemmegående husfars bekendelser…

”Alligevel har jeg stress – mere, synes jeg sommetider, end den travleste direktør i forretningsverdenen. Men det er stress af en anden karakter: at prøve at undgå den gyldne stråle fra hans tissemand, når jeg skifter ble på ham; at prøve at tvinge ham til at spise sin babymos; og hele tiden holde øje med ham for at sikre mig, at han ikke snupper en gaffel fra opvaskemaskinen og jager den ind i øjet eller i en stikkontakt eller forsvinder, når jeg vender ryggen til, så jeg aldrig ser ham mere.

Se, dét er stress…”

[…]

“Så hvis du for eksempel ser mig komme gående på gaden med klapvognen en solskinsdag, solbrændt, iført hawaiiskjorte, fløjtende lidt for mig selv, og jeg standser for at klappe en forbipasserende hund, kan du måske være tilbøjelig til at sige: ”Tak skal du ha’, sikken et liv. Den fyr har ikke en bekymring i denne verden.”

Men du ville være galt afmarcheret. Bag mine fløjtende læber og mit solbrændte udseende gemmer sig en arbejdende hjerne; den behandler data, beregner odds i en række mulige scenarier ligesom en skakcomputer og kører et sikkerhed-først-underprogram: Hmmm, det der attenhjulede køretøj ser ud til at ville skære hypotenusen af hjørnet – træk klapvognen en meter tilbage. Hmmm, det der skilt hænger i en spids vinkel i et område med 20 km/t hastighedsbegrænsning – foretag en undvigemanøvre. Hmmm, den der pittbull vejer omkring tres kilo, og dens ejer har tre synlige tatoveringer og to piercinger – løft barnet op i skulderhøjde.”

Ovenstående citater er hentet fra “Jordemormand – en hjemmegående husfars bekendelser” af David Eddie. David vælger at være hjemmegående far ved sin søn og bogen er en varm, humoristisk og seriøs beskrivelse af livet som hjemmefar.