Tag: Farver

Squam. Drømme om kreativt fællesskab.

Squam Retreats from Squam on Vimeo.

Squam – creativity as a way of life. Deres mission:

“Squam promotes creativity as a way of life.

We teach, inspire and heal. Our community receives encouragement, training, inspiration and experience that expands their creative spirit. We help dissolve restrictions and limitations on the definition of what it means to be an artist.

We celebrate joy, fun, pleasure, beauty and the natural world. We offer national and international retreats; nurture an online community open to all; and produce publications in both traditional and emerging media formats. We help support our community through the sales of their high quality original work. We are a proud member of 1% for the Planet and our donation goes directly to Squam Lakes Conservation Society.

For all of us at squam, it’s not just what we put out into the world, but the environment that we create in our worklife that must uphold our core values. In order to inspire others to live their best lives, we actively foster a professional hub where each member of the team is valued, has a voice, and is encouraged to take creative risks.
The result is a workplace that is fun and spectacularly productive.”

Se mere på deres hjemmeside: Squam – creativity as a way of life.
De har også en blog:
Squam Blog

… “Come as you are. Leave as you want to be.”…
(citat v. en af Squams andre videoer)

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

Sommerhusliv og når Livet virker lettere. Det Skæve.

“For mig er minder sansninger: dufte, smag, lyde, følelser og tusinde billeder for mit indre blik. Når jeg tænker på min barndoms fantastiske universer, indeholdt de alle denne ukomplicerede oplevelse af tilværelsen. Som voksne kommer vi nærmere det lette, sorgløse liv med sommerens livsstil. Vores krav til os selv i en travl hverdag bliver erstattet af en uhøjtidelighed, for i sommerlivet er der ikke så mange regler; besøg af gæster, de fælles måltider og husholdningen bliver alt sammen mere afslappet. De skæve bliver charmerende, og vi kan acceptere fejl med et skuldertræk – livet virker lettere.”

Fra ‘Sommerhusliv hele året’ af Dorrit Elmquist og Birgitta Wolfgang Drejer.

IMG_20150612_170604[1]

(…og hvor kunne det da bare være en lettelse, om vi kunne bringe dette skæve, afslappede ind i vores hverdag året rundt. Lade det selvskabte og genbrugte med alle ‘fejl’ og krummelurer blive til frodighed og munterhed i vores hverdag. Betragte ukrudtet som skønhed og rod og revner som tegn på liv. At vi slapper mere af i forhold til Det Ordentlige Hjem og i stedet nyder, lever og sanser… )

Nogle gange er der meget længe til snart.

“Det begyndte den dag Henrik og Pernille opdagede, at der boede nogen i Tusinddørshuset oppe på højen.
Det begyndte med Fru Pigalopp.
Da hun flyttede ind i det skæve gamle hus, fik de pludselig en ny og anderledes veninde.

Mor og far har næsten altid lidt for travlt. Der er så meget, som hele tiden skal gøres. Så mange ting at ordne og klappe og klare, før der bliver tid tilovers til dem. Sådan har mor og far det, selv om de er meget glade for Henrik og Pernille. Det er vist det samme andre steder i den pæne by, de bor i. Hjemme hos Lars-Ole, som lige er begyndt i 2. klasse, er det også sådan. – Snart, siger Lars-Oles mor og far. – Bare vent lidt, så… Så venter Lars-Ole lidt. På at det skal blive snart. For når det er snart, bliver det endelig hans tur. Nogle gange er der meget længe til snart. De voksne ved ikke altid, hvad ordene betyder. De siger dem bare. Snart, siger de. Og mener måske om en halv time. Eller om fire timer. Eller lige inden man skal i seng.

Sådan er Fru Pigalopp ikke. Hun har vist aldrig rigtig travlt. I hvert fald ikke på samme måde som mor og far. Fru Pigalopp er helt ligeglad med, om der danser støv i krogene i hendes stuer. Det generer hende ikke det mindste, at hendes vinduer ikke skinner nypudsede over hele Tusinddørshuset. Fru Pigalopp bryder sig heller ikke så meget om at snuse rundt langs panelerne og lede efter rod og støv og vasketøj og senge, som ikke er redt. Hun er meget mere optaget af at finde på nye morsomme ting, som hun kan dele med andre, eller være sammen med andre om at opdage.

Hun er fuld af de mest fantastiske påfund. Ja, hun er næsten som en kæmpestor legetøjskasse, som nogen hele tiden fylder op med nye lege, ingen nogensinde før er kommet i tanker om. Hver gang Henrik og Pernille småløber op ad den snoede sti til Tusinddørshuset ved de helt sikkert, at det bliver en dag ud over det sædvanlige.”

Fra: Fru Pigalopp. Ferie i tusinddørshuset
af Bjørn Rønningen