Browsed by
Tag: Flyrejser

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Når jeg hører Klimatestamentet om at flyve og en af de såkaldte bæredygtigheds-eksperter i slutningen af udsendelsen fortæller, at hun både skal til Grønland og Sardinien med fly på ferie, bliver jeg bare total modløs.
Klimatestamentet: Grønne ferieplaner

Det “sjove” er at vi griner lidt i skægget af det. Som om vi egentlig ikke mener det, vi siger. Vi snakker og snakker. De røde alarmklokker ringer og bimler og bamler og ingen af os gider gøre noget.

Hvorfor flyver vi? Og hvorfor gør vi i det hele taget ikke noget?
Det spørgsmål tager Klimatestamentet op i et andet program, som efter min mening er et af de bedste jeg har hørt. Lige dét program måtte gerne vare en time længere, for jeg VIL så gerne vide, mere i dybden, hvorfor vi ikke gør noget ved det?
Massepsykose?
“Når du flyver, gør jeg osse”-agtigt?
Er vi ikke bedre end det?
Lyt her:
Klimatestamentet: Kan vi tillade os ikke at gøre noget?

Tilføjet senere:
Læs denne artikel af Jørgen Steen Nielsen:
“Vi får at vide, at ferielykken ligger for enden af en lang flyrejse. Det holder ikke. Dels fordi planeten ikke kan tåle det, dels fordi det ikke handler om afstand, men om nærhed, hvis ferien skal bringe lykke.”

og i en af kommentarerne nævnes Lone Landmand og det gjorde mig nysgerrig. Jeg fandt indlægget. Det er kanon! Læs det her:
Klimaks.