Browsed by
Tag: Fumio Sasaki

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

Jeg skal igang med Den Store Oprydning, eftersom jeg snart til skal flytte, og nu har muligheden for helt selv at bestemme, hvor meget jeg vil flytte med. (Mine drenge må selvfølgelig tage alt det med de ønsker.) Da jeg var godt 2o gav jeg stort set alle mine ejendele væk for at leve mere frit. Nu er jeg 50, og kan ikke pt. flytte rundt som en gal, som dengang, men der er også noget andet i spil: At mængden af ting stresser.
Jeg husker, da jeg læste Fumio Sasakis bog Goodbye Things, at han bl.a. beskrev, hvordan ting taler til os, med alt det de ønsker, at vi skal gøre. Og det stresser. Det er meget motiverende, synes jeg, for at få ryddet ud. Ovenfor en lille video om lige præcis dét…

Der er heldigvis mange forskellige minimalister og retninger indenfor minimalismen. Fumio Sasakis bog var som skrevet til mig. Andre holder af Marie Kondo. Hun er for “organiseret” til mig. Jeg får aldrig foldet strømper og t-shirts og lagt det pænt på plads.
Jeg kan bedre følge Fumio Sasakis tankegang om bare helt at eliminere det hele, stort set. Han roder, hvis han har ting. Det er kaos.
Ja.
Sådan er jeg også og jeg er uforbederlig.

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Det her er absolut en af de bedre minimalistbøger, jeg har læst. Jeg er et rodehoved og det er enormt inspirerende at læse om én, som også var lidt et rodehoved og som blev mere og mere passiv at alle de ting, han ejede. Som han selv beskriver det, så stod alle hans ting jo dér, og hviskede til ham:
“When we let go of our possesions, our ability to concentrate improves. Why might this be?
Things don’t just sit there. They send us silent messages. And the more the item has been neglected, the stronger its message will be.”
Og det handler om den el-pære, der er sprunget, som kalder på en, eller en bog, man burde læse, men ikke får læst, den kalder også på en, eller computeren, der i stilhed mener, der altså hører en printer til… osv. Ting, skal passes, plejes, ordnes og hvor meget af vores liv vil vi bruge på det? Det er helt Thoreau’sk! Jeg vil gerne være foruden mange ting og jeg håber denne bog kan kickstarte en ny omgang oprydning for mig.

“Our things are like roommates except we pay their rent” (Det kan man jo så tænke lidt over.)

Der er simpelthen MASSER af gode råd og guldkorn i denne bog! Ihvertfald til én som mig.