Tag: Håb

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Vores handlinger. Betydning. Godt nytår! :-)

 

“Hvad der betyder noget,
er ukendte menneskers utallige små handlinger,
der lægger til grund for de store begivenheder,
der træder ind i historien.”
Howard Zinn. Undertekstciteret fra Requiem for the American Dream (Noam Chomsky)

Om lidt siger vi farvel til 2016 og træder ind i et nyt år. Mennesker er forsvundet fra denne verden.

Og Trump er kommet til.

Moder Jord mistrives og det samme gør dermed vi.

Vi tror ikke, vi kan noget, kan gøre noget eller har noget at sige.

Men det har vi. Det kan vi. Det er vores utallige små handlinger, som lægger til grund for de store begivenheder.

Jeg tænker, at det er en god tanke, at tage med sig ind i det nye år.

Godt nytår!